Secret mission // Yukii-privat//

*Endnu engang var jeg har, tilbage hvor man kom fra* Tænkte Zaru og så sig omkring, der var ikke meget der havde ændret sig i de 150 år han havde været oppe på jorden og observere hvordan menneskerne bar sig ad med at myrde og slagte hinanden. Han så sig omkring, en ung kvinde ca 18 år eller der omkring kom gående mod ham med et blidt smil plantet på læberne " Godt at se du er hjemme Zaru" sagde hun og gav han et kys på den ene kind og tog hans hånd. " Der er noget jeg skal vise dig" sagde kvinden og trak ham i armen, de endte ved et lille hus, " Det er vores" sagde hun og lagde hovedet op af hans arm. Zaru så på huset og fnyste " Tsk skulle det være noget?" sagde han koldt og gik begyndte at gå væk fra stedet. Zaru's sorte hår hvirvlede omkring ham efter de hastige skridt han tog, for at være sikker på han nåede det han skulle. Han hvæste dybt og forvandlede sig til en ravn og fløj resten af vejen over til det sted han formentlig skulle være. Han forvandlede endnu engang sig til menneskeskikkelse. Han og satte sig på En bænk og ventede på at personen han skulle snakke med dukkede op. Han vidste denne person ville være her inden længe, men om det var en kvinde eller en mand, måtte tiden vise

Helvedet denne gang var det et helt andet sted for denne halvdæmon. Hun kiggede rundt koldt var her ikke meget vamrt det kunne hun mærke. Yukii s lyserøde bli gled lidt rundt en dæmon landt her i helvedet, hvordan Yukii vidste det var helvedet hun var endt var sikkert på omgivelserne hun smillede bredt, og gik lidt rundt. Det lange lyserøde hår hang løst, et lyserødt hårbånd var sat på håret med nogle matchende snore. Hun fornemmede nogen og vidste enlig ikke hvor hun skulle gå hen så hun stilte sig bare ved et lille hul, hvor der var lave i hun stirrede på det og valgte at sætte sig ned ved kanten af det"Wow hvor er det enlig smukt"sagde hun efter at hun ahvde betragtet det med øjnene, stemmer kunne hun også høre hun følte sig pludselig ikke velkommen helvedet betød djævle det var helt sikkert, Yukii havde enlig ikke noget imod djævle, men hver havde deres mening om dem. Hun vidste ikke om hun skulle røre ved lavaet,. Hun ahvde en lyserød knælang kjole på, soret flade ballerina sko. HUn frøs ikke hvordan kunne hun enlig også det når hun var sådan et varmt sted. Kede sig ne det kunne man hvist ikke. Yukii stirrede så lidt rundt men igen faldt hendes blik tilbage på lavaet første gang hun faktisk så det, og var så tæt på det. Hun smillede lidt"Det virkelig flot "sagde hun med et lille nik mon der var nogen der så hende eller måske var der ikke det kunne man aldrig vide. Hun blev bare siddende her ved kanten og ventede på nogen skulle komme hvis der ville komme nogen hen til hende.

Endelig kom denne person som Zaru havde ventet på, det var en høj mand på omkring de 30 år " Rejs dig Zaru" sagde han og så ned på ham. Zaru rejste sig og så på manden " Du ville have mig her ned sir?" sagde han høfligt og betragtede manden med et varsomt blik. " Ja. Ser du Zaru, jeg har en ny mission til dig. Du skal ligge an på en kvindelig dæmon og se, hvad de siger til det". Zaru så på manden med et løftet øjenbryn " Tror du det vil lykkedes?" sagde han og så på manden " Ja Zaru det gør det, men du skal bringe hende til mig bagefter om du så er på jorden eller bliver her nede" " Javel sir" sagde Zaru og vendte sig om og gik. * FOR HELVEDE!* tænkte Zaru og så sig omkring, der vrimlede jo ligefrem med dæmoner, men ingen efter hans smag, men Zaru hadede jo dæmoner, så hvorfor var det ham der skulle have den mission? Sket er sket og sådan er det bare

Yukii kiggede lidt væk fra det lava hul hun havde stirret på i så lang tid hun smillede bredt og så lidt væk fra det"Dæmoner, djævle der er enlig ret mange her"sagde hun efter at havde taget blikket fra en lille flok af forskellige dæmoner, og djævle hun sukkede lidt ikke et dårligt suk men mere et spændt suk. Hun lod blikket glide hen på lavaet igen og så med øjnene en sten lidt henne ved kanten den kant hun sad ved hun tog dne op varm var den, men hun brændte sig ikke selvom hun godt kunne mærke varmen"av!"sagde hun højt og kiggede ned på stenen glødene og varm som alle sten i lava var. en badetur deri ville ikke være godt hun kiggede lidt rundt der var enkle broer hernede hun kunne godt se en der gik over et større hul af lava og ild, mon der også var dyr hernede. Hun havde ikke mødt nogen endnu måske skulle hun rejse sig og gå lidt rundt men hun kendte jo ikke dette sted så hvem kunne vide hvor hun ville lande hen det ville hun slet ikke tænke på. Det kunne sikkert ende med at hun kom til at hænge med hovedet ned i en vulkan eller bare noget der kunne mind eom det. Hun rystede kort på hovedet"Yukii tag dig så sammen du har altså for mange tanker"sagde hun og pustede lidt ud for at få noget frit luft.

Zaru så denne dæmon lignende pige der sad ved lavaet, hun var omkring samme alder som ham selv, måske yngre. Han gik selvsikker over mod hende med et koldt og solidt smil på læberne. " Hvad laver du dog hernede?" sagde han koldt og betragtede pigen med sine rovdyrsgule øjne, som gav et svagt skær i hans sorte hår. Zaru kunne mærke denne pige ikke rigtigt hørte til hernede, da hun ikke var ægte dæmon, hun var kun halv dæmon. Zaru så sig omkring og lagde mærke til de mange dæmoner og djævle stod og gloede over på dem

Yukii høret en stemme og kiggede på den person der var bagved hende hun rejste sig op og kiggede på ham med sine lyserøde øjne. Hans øjne var enlig meget pæne at kigge på den gule farve kunne hendes øjne selv have."Mig jeg kom hertil for nyde omgivelserne og for at finde ud af hvorfor min onkel vlad har ville høre om selve dette store sted helvedet, hvem er du"spurgte hun ham med et lidt betragtende blik han så ikke særlig venlig ud, og hans hud var nok meget kold. Hun kunne godt gætte sig frem til hvad han var en dæmon som hendes elv hans horn kunne afsløre det med det samme."Du er en dæmon er du ikke"spurgte hun med en gættende stemme mens hun gik nogle skridt forbi ham, blikkene fra de andre dæmoner, og djævle kunne hun godt se men valgte at ignorer dem. Hun stoppede lidt op og kiggede over skulderen til ham."Er det her dit hjem eller bor du i et hus hernede"spurgte hun ham i en venlig tone og med en venlig stemme. Yukii havde set der var nogle huse hernede der var sikkert også nogle spioner eller måske var der ikke skulle hun mon finde ud af om der var det eller skulle hun ikke.

Zaru så undrende på hende " jeg hedder Zaru og jeg er IKKE dæmon!" sagde han med en hård stemme. Hvis der var noget han ikke ville var det at blive sammenlignet med en dæmon, for det var han langt fra. " Jeg er djævel og bor både hernede og på jorden" sagde han og så væk. Zaru undrede sig stadig over hvad en halvdæmon som hende lavede hernede da det ikke var almindeligt. Han mærkede vingerne under hans hud, de ville slippes fri. Zaru gik lidt væk fra hende og lod sine store drage lignende vinger folde sig ud og strække sig lidt.

Yukii kiggede på ham med et lille smil"Undskyld hvis jeg har sagt at de var en dæmon som mig"sagde hun og vendte sig lidt rundt hun så hans vinger foldede sig ud fra hans ryg"wow dine vinger er store og de er faktisk også smukke"sagde hun efter at hun havde betragtet dem lidt hun kiggede så lidt rundt"Wow her er mange steder og ssikkert også skjulte veje hernede vil de ikke vise mig rundt"spurget hun til ham. Ja det var enlig meget underligt at en halvdæmon kom på besøg hernede i helvedet det var ret underligt. Yukii vendte lidt om på foden"Jeg hedder Yukii hyggeligt at møde dig Zaru"sagde hun venligt, efter at hun havde tænkt lidt kom hun i tanke om noget hvorfor kunne han enlig være så hurtig henne ved hende havde han en misson eller noget. Hun vente på hans svar mens hun enlig også stadig havde den lava sten i den ene hånd. Hendes lyserøde øjne var lidt på ham og hans vinger store var de det var nok også derfor han gik væk fra hende for at de ikke skulle ramme hende eller noget lignene.

Zaru så på hende med et skævt smil " tja hvorfor ikke. Hvor skal vi starte?" spurgte han og så på hende med kolde øjne og et fast blik * Zaru tag dig sammen, den mission kommer i første række* stemmerne i Zaru's hoved blev ved med at sige han skulle klare mission, iden han gjorde noget andet, men missionen kunne godt vente. I hvertfald et stykke tid. Zaru så sig omkring oglagde mærke til de mange dæmoner der skulede til ham idet han stod og snakkede med hende, men han var fuldkommen ligeglad med deres mening om ham, de måtte tænke det de ville

Yukii kiggede på Zaru hun så hans udtryk og knipsede lidt foran ham"Er du okay Zaru"spurgte hun mens hun lagde hovedet til den ene side hun kiggede så en smule rundt for også at få omgivelserne med. Blikkene fra den andre dæmoner kunne hun godt mærke"Er jeg virkelig så anderledes"sagde hun med et større smil mens hun gik nogle skridt frem hun nåede enlig hen til den bro der gik voer noget lava hun kiggede lidt ud over den"Det hele er smukt og uhyggeligt på samme tid det enlig meget sejt"sagde hun med et lille nik forover. Hun vendte hovedet og kroppen hen imod Zaru"Kan jeg også komme til at se hvor du bor henne"spurgte hun spændt. Vlad ville have gjort det anderledes men han var her ikke, end heller ikke Jules de to skulle heller ikke være her. Djævle blikke mødte hun lidt fra en person hun kunne næsten blive fryst fast i de blikke"Så koldt"sagde hun og så på blikket fra den person der sendte det til hende. Måske var det en Zaru kendte og gad vide hvad han mon tænkte på. Hun stod lidt i det fråsent kolde blik denne mystiske perosn lidt væk fra broren huns tod på havde sendt hende, hvorfor kunne hun enlig ikke slippe fri fra det self nok fordi det var en djævel af slagsne.

" De syntes du er anderledes Yukii" sagde Zaru og tog hendes hånd " men jeg syntes ikke du er anderledes" sagde han og smilte let til hende. Dette lignede ikke Zaru, men dette var nu på grund af den mission han havde fået som han skulle klare. " Kan da godt ske at de ser anderledes på dig fordi du er halvdæmon, men de har så mange fordomme hele tiden og jeg har levet med dem hele mit liv" sagde han og så på hende. " Kom vi smutter" sagde Zaru og slap atter hendes hånd.

Yukii kiggede på Zaru mens hun nikkede lidt"Jeg ved det men Zaru jeg syntes enlig også at du ser sådan lidt anderledes ud på en god måde"Sagde hun smillende og så hans slap hendes hånd"Syntes du ikke jeg er det"spurgte hun og tænkte ldit det var jo godt var det ikke?hun kunne enlig ikke stoppe med at smile nu"Ih tak og hvor skal vi hen Zaru"spurgte hun og tog ngole skridt videre så hun ikke stod på broren mere, havde han en mission mon det var en god en eller en dårlig en. Hun lagde hovedte på skrå for at se lidt på nogle omgivelser.

Zaru så på hende " Lad mig sige, det er den måde jeg er på som de ikke kan lide" sagde han og så væk. Han vidste ikke hvad han skulle sige. Dæmonerne blev ved med at se på dem, men Zaru var ligeglad. " Kom Yukii vi kann gå over til slottet først" sagde han og begyndte at gå stille og roligt. Mens de gik mærkede han at der var noget indeni ham der var ved at ændre sig. Jo nærmere han kom på slottet, hans indre djævel var ved at overtage hans krop og dette vil komme til at gå udover Yukii, da han ikke ved hvad det er han laver når det sker.

Yukii stod lidt og lyttede til hans ord mens hun kiggede i retningen af hans blik ldit dæmonerne s blikke og nogle blikke fra djævlene var hun ikke så meget spændt på at tænke på så hun valgte bare at ignorere de blikke. "Zaru"spurgte hun til ham hans skiftende udtryk gjorde hende bekymret, hvad tænkte han mon på havde han noget inden i sig selv at kæmoe imod. Yukii tog nogle skridt frem mod slottet eller hvertifald den vej slottet var på men hun ville ikke gå helt forket væk fra det, så hun vendte sig lidt rundt for at se på Zaru"Ligger slottet tæt på os"spurgte hun med et lille smil selv nå situationen ikke var så gid kunne hun altid få et smil frem over læberne. Hun vidste ikke hvad zaru tænkte men det at bryde ind i en djævels hjerne og tanker ville ikke være så godt at gøre. Yukii kiggede lidt rundt stenen havde hun stadig i hånden det kunne være et slags minde eller genstand fra hendes møde her i helvedet. HUn vnetede på Zaru s ord til hende eller bare sådan generalt hans ord.

Zaru så på Yukii "Ja vi er der snart" sagde han og smilte svagt. Han ville ønske at denne indre stemme ville forsvinde, men den fortsatte * Kom nu Zaru tag hende med på slottet og lad hende rådne op* sagde stemmen, men Zaru var kommet over denne voldige periode han var i for 10 år siden, hvor han udsatte en dæmon for at blive voldtaget og bidt flere gange af vampyrer.

Yukii smillede lidt mens hun kiggede rundt som sædvanlig var hun altid smillende næsten over den mindste ting"Det slot du bor i Zaru hvis jeg må kalde det for et slot er det meget stort"spurgte hun undren og også lidt nysgerigt i det. Yukii Tog nogle skridt frem"Her er den dejlig ro nede og tænk at det er første gang eg er nedei helvedet"sagde hun og vendte lidt om mod ham mens hun gik. Der gik så ikke lang tid før hun vendte hovedte rundt"Og her er meget varmt men stadig fredelig på ne underlig måde"sagde hun så og nikkede bagefter hun syntes selv at på en meget underlig måde var der meget fredelig hernede. De gikvidere mod hans hjem men Yukii stoppede lidt"Er det ikke dit hjem det der"spurgte hun nysgerigt, et hjem de rvirkelig havde sin egen stil helt mørkt. Yukii så på Zaru eller hun tog hun fejl af hans hjem hun måtte vendte på et svar fra ham om det præcis var hans hjem. *hvad mon han tænker på hmm det vil ikke jeg nok ikke vide torr jeg*tænkte hun lidt med en finger ved hendes mundvige.