Alt kan ske i mørket (Privat)

S: Stranden (Hana's hus)
V: regnfuldt
O: Ingen
T: 01.00

________________________________________

Der var stille i den store villa, som Hana levende i, tjenste folken var taget hjem efter en hård dag og ejer af huset var ikke hjem, endnu en af hans forretingsrejse han var på, Så hana var alene hjemme i den står villa som lå ud til stranden, Vandet bevægede sig langsomt op af den våde sand og gik ned i vandet igen, mens regn fald ned fra himlen, de var kuldt i nat og alt virkede så forladet i mørket stille, Man kunne kun høre regn som gik mod vinduerne eller taget.. men under dyne lå Hana tryg og godt og sov, hun lignede lidt en prinsesse i sengen, da den var ret fin og stor.. hendes stor hår var krøllet og lod elegant på hovedpuden , men hendes kønne ansigt sov tryg og godt... Vinduet ud til stranden stod åbne for Saltvands dufte berolige hende om natten...
Hun bære en store t-shirt (som på billedet) , den gik hende kun til lårene men var behagelig at sove i.... Hana vendte sig om på siden modsæt vinduet da et lyn slog ned "Hm" mumlede hun og sov videre, hendes duft var sød som et været menneske pige, Hendes værelse var dog ikke særligt teen artigt , det var enkelt men hun havde brugede Klaver, Violin , giutar og Fjølte liggende inden på sit værelse


///lad os lave en ludo regle hvem som svare
Seth
Jake
Hana//

Seth vidste ikke helt hvad han lavede ved en villa. Måske var det bare duften fra huset som havde taget ham hen til det. Han gik rundt om huset, ikke fordi at han ville finde et sted at kunne, han kunne jo bare få døren op med det sammen. Han fik øje på et åben vindue, han gik der over. Han hoppede lydløs ind, han kiggede på pigen i sengen. Han smilte stille og små koldt. Han var dog ikke på jagt, man han kunne da godt lige smage lidt på hende? Han stod helt stille, da hun mumlede noget. Han kiggede på hende, han ville ikke vække hende. Det ville ikke være godt hvis hun vågnede og så ham. Han snusede ind, det var hende som lugte godt. Han lagde en let hånd mod hendes kind, nussede den stille. Hvis man kiggede på dem, ville man sikkert tror at han kærtegnede hendes kind. Men det gjorde han ikke, han overvejrede bare hvor han skulle bide hende. Han kiggede ned på hende og lagde hovedet let på skrå. Han vidste ikke om han kunne få sig selv til at dræbe hende.

Hana lå helt stille i sengen, hun lagde ikke mærke til han kom inden i værelse da hun sov tryg, Hun mærkede en hånd på kinden, den var vildt kold og mærkede som et kærtegn, men hun vågende af det , vente blikkede lige måde ham , de klare blå øjne så chokket på ham , hun var kommet til at sin et ord, nej ikke et ord et navn "Jake", men hun så det var en fremmende dreng som var ledt over hende...
hun så mod ham og var mere chokket over hvad for et ord hun havde sagt end at der stod en over hendes seng og kunne enligt ikke rigtigt se ham, men duften var anderledes end Jakes *Kan ikke glemme ham* tænkt hun og så mod drengen, hun virkede dog usikker at være omkring denne person

Seth kiggede på hende, og forsatte bare med at nusse hendes kind. Han vidste ikke helt om han ville gøre det af med hende. Hvem kunne stoppe ham? Hun kunne ikke, da hun bare var et menneske. Han kiggede lidt rundt, men hans øjnene søgt med det sammen med mod hende, da hun sagde noget. Jake? ”Så du kender altså min bror Jake?” Spurgte han stille og små kold. Han klukkede stille, han havde dog ikke regnet med at Jake skulle møde en pige, som kunne huske ham. Han lod finger finger kører ned af hendes kindben. Han satte sig på sengekanten. ”Hvad ved du om Jake?” spurgte han stille, hvis hun svarede kunne hun måske få lov til at leve lidt længere. Men hun skulle ikke regne med det. Hans finger kørte let hen over hendes læber og over på den anden kind.

"Ah, " sagde hun da han sagde Jake bror, hun fik den dårlige følelse i kroppen , hun sank en klup , hun kløede sit hår og så til siden "Ved ikke om det er den sammen vi snakker om" sagde hun og lavede små grinede lyde, men de lyd lidt falske, "Hvad jeg ved om Jake" gentog hun og mærkede hans figner og sine læber, hun slog hans hånd væk "Rør mig ikke" sagde hun pludselig, det gav et chok i hende, hun så på sin hånd "Ahhh" sagde hun *denne følelse fra ham, jeg kan ikke lige den* tænkte hun og kravelede ud af sengen, hun havde en køn figur af en på 17 at være og menneske

”Ja chok? Jeg ved det, må skulle ikke at jeg er bror til ham, vel?” sagde han smilende. Han havde en legende undertone, noget der ikke hvad godt for hende. Han ville kunne være ligeglad med det. Han vidste ikke helt hvem Hana var, og han var nu jo også ligeglad med det. ”Åh, det tror jeg nu,” sagde han små hårdt. Han rejste sig op, da hun selv gjorde det. Han gjorde det bare hurtigere end hende. ”Hvorfor ikke?” spurgte han smilende, til hendes ’rør mig ikke’, hans smil var lettere ondt. Han lagde hovedet på skrå og kiggede på hende. Hun så da godt ud, efter hans meningen. Han gik over mod hende, han holdte hænderne oppe. ”Jeg bider kun lidt,” sagde han smilende, han viste sine vampyr tænder let.

Hana stod nu nær vinduerne ud til stranden, måne kom kort frem og lyst hendes rum op og dem begge to, men det regne stadig udenfor, hun så nu hvordan han ligne Jake, men stadig ikke gjorder , der var mange ting i hendes øjne som kunne bevis dette ikke var Jake "Tja hvad vis du er Jake bror, hvadså?" sagde hun og svarede ham igen, hun lagde hovedet på skrå og rettede det op da han snakkede hårdt til hende "Og hvorfor tror du så det" hun stille mange spørgsmål , men gjorder det fra at løb fra at svare selv på hans ... selvom han nok ikke behøver at spørger..
Da han nærmende hende gik hun lidt baglæns , hun vil ikke ha rørt hende... den var en blande følelse hun havde . mest hun havde Jake i tankerne igen og gjorder nok, hun opførte sig på den måde "Fordi man ikke bare rør en fremmende , derfor" sagde hun forsvarende som om han havde gået over pige græsen , "Bider " gentog hun og kiggede nu på hans mund , hun fik store øjne ... inden vil hun havde troet det var et dårlige joke men nu, nej "såh du er en Vampyr" hun sagde ordet meget lavt, mens fordi hun var usikker på de ting stadig

”Jeg vil du bare vide hvad den ting har fortalte dig, ikke andet,” sagde han smilende, og sukkersødt, selvom han var langt fra at være sød ligenu. Han stoppede op, da han bare bakkede. Han sukkede stille. Han kunne ikke forstå mennesker mere, selvom han engang havde et menneske. Men det ar vist ved at være længe siden nu. Han kunne ikke rigtig husk hvordan det var, uden over alle følelserne, som han stadig havde. Han klukkede stille over at hun gik væk fra ham. ”Er jeg så farlig?” spurgte han smilende og lo af hende. ”Ja, bider,” sagde han smilende, da hun gentog det. Han gik få skridt mere mod hende. ”Vampyr og vampyr,” mumlede han smilende. Han kom frem lige foran hende. ”Det kan man vist godt sige. Havde han ikke sagt det? At han havde en vampyr som bror?” spurgte han smilende. ”Men jeg er nu ikke hellere ikke så vigtig, jeg er jo kun en sand dræber,” sagde han smilende til hende. Han smil var mere og mere ondt.

"Den ting" gentog hun og så mod ham "Kan så rende ud jer forhold ikke er godt herre vampyre" sagde hun mest for at give igen for hans sukkersødhed . hun kunne ikke lige det og så han nærmende sig hun gik dog ikke tilbage denne gang, men stod fast, hun vidste hvad han ville "Jeg ved ikke om du er, men vil heller ikke finde ud af det" sagde hun med fast øjne, ikke blide men heller ikke kolde... mere fast holdende på det hele "Hvad han har fortalt mig kommer enligt ikke dig ved " sagde hun , nu med en snerpet stemme..
"Så du er en sand dræber, Ahhh" sagde hun med lidt tænkende stememnde "Så du er en dræber" hun nikkede "Kommer ikke bag på mig, men vis du virkelig var en så kladt dræber" sagde hun og vendte sit blik mod ham , det var hårde nu "Vil du allerede havde dræbt og været lige glad med hvad Jake har fortalt mig ik" sagde hun

Seth kiggede på hende. Hun skulle helt sikkert ikke længe alt for længe. ”Ja, hvad skulle man ellers kalde ham? Årh, jo det er nu meget fint,” sagde han smilende til hende, han smil var bare koldt. Han kunne ikke li hendes ’Herre vampyr.’ Det lød nu lidt for dumt i hans øre. Han smilte til hende, over at hun ikke gik tilbage, da han stod foran hende. Hun var dog modig, selvom hun bare var et menneske. ”Årh, jeg er bare en vampyr,” sagde han smilende og viste sine tænder til hende. Han vidste dog at hun ikke ville vide det, men han var sådan set meget ligeglad med det. Han lagde vægten over op det andet ben, da hun sagde noget med Jake igen. ”Oh, jo,” sagde han smilende. Han prøve let at tog fat i hende, han ville tage fat i hende, hvis hun ikke bakke helt hen mod vinduet. Han lyttede til hende, da hun sagde dræber. Han var en sand dræber, det skulle hun nu også komme til at se. ”Nej… Fordi jeg har det med lege med maden,” sagde han smilende med en ond undertone. Han mente mennesker, da han sagde mad.

Hana tog et hårdt skridt tilbage for at være klog, hun så på ham med samme afstand som før "Tja" sagde hun til hans forstå svar, hvad skulle hun svar , det var mærkeligt at svar på den men hun gjorder det afligevel "Jeg se du er en vampyre" hun pege på sine egne tænder, han så ud til at bliver farelig for hende og så kort mod vinduet "Har din mor aldrig sagt du ikke må lege med maden" sagde hun og sparke ud af vinduet som han var kommet ud af, det stød ned og der fik kort tid , så var hun gennemblødt , hendes hvide t-shirt var gennemsigt , hendes hår krøllede igen og hun så mod sit værelse hun , kunne ikke se Vampyr ... hendes hjerte begyndte at slog hurtigere og hun begyndte at løbe væk fra huset og stod nu ude midt på stranden

//lad jagten begynde//

Seth klukkede stille af hende. Han lagde hovedet let på skrå, han overvejret kort om han så så farlig ud? ”Nej, ikke lige hvad jeg husker,” sagde han smilende. Han havde dog hørte det før, men det var Jake som sikkert havde sagt det, en gang var han sikkert havde været med på jagt. Bare tanken om jagt gjorde han mere vild efter hendes blod, selvom hans planer ikke havde på jagt i aften. Det var kun to dage siden sidst. Han huskede stadig kvindens og mandens skreg, da de fandt af det hele. Han havde ikke set det komme, at hun hoppe ud og væk. Han var dog bag hende på ingen tid. ”Har din mor ikke lærte dig, at man ikke skal løbe fra en vampyr, som er hurtigere end dig?” spurgte han smilende, han elskede dog også bare at svarede hende igen.

"Nej for hun vidste ikke i fandtes" svarede hun ham igen , hendes hjerte slog hurtigt , men det kom af hun var hoppet ud af vinduet, hun vendte blikkee væk fra ham og begyndte at løb den modsætte vej, hun ville ikke give op, hun løb inden i huset igen og lukkede vinduet hurtigt i, i håb om han ikke var kommet med indenfor ... hun så dog omkring i værelse her var ingen, hun træk vejret lette

//sorry nettede drillende//

Seth klukkede stille af hende. ”Nårh nej… Men nogle troede på den gang, ikke?” spurgte han drillende. Han kunne nu godt li at drille hende, hun var sjov. Men for dum. Han kunne hører hendes hjerte slog hurtigt, han kunne også hører blodet løbe ind i hende. Han slikkede sig om munden. ”Men det skulle hun vist ha gjort,” sagde han koldt og blod trøst. Han var ind i huset, han vidste dog ikke hvor inde i huset. Han synes hun var for dum, hun tog kampen mod en vampyr! Hun ville aldrig klarer den.

Hun kom gåene langsomt i værelse og gik ud på gang, hun følte hun ikke var alene, dette var en kæmpe Rigmands villa, hun kom til at gå inden i en vase som faldt og gik i stykker, det larmet helt vildt og hun løb inden i stuen et andet rum ude til stranden, hun så nu et åben vindue og fik store øjne og så sige rundt , hun samle noget op en vase , dyre endda.. hendes hjerte slog hurtigt og blod løb med slagende i hendes krop

//Ka' jeg komme nu?? n_n

/7Jeg skal lige svarer, så kommer du bare XD

bliver nød til at smutte :D

Seth hørte lyden, nu var han fri for selv at finde ud af hvor hun var i huset, som jo var stort. Han smilte stille og ondt. Han havde ikke rigtig tænkte sig at hun skulle overleve nu. Det var jo så let at dræbe hende, bare sat tænder i hendes hals. Han slikkede sig om munden, da tankerne kom og blodet. Han kom hurtigt hen til hende. Han lagde hovedet på skrå. ”Jamen.. Er du stadig her?” spurgte han smilende med en ond drillende undertone.

Jake var plaget af tanker om Hana. Hans sind havde været forstyrret lige siden deres sidste møde. Han havde næsten ikke kunne tænke på andet end hende. Hendes smukke bløde hår, hendes perfekte læber, og hendes alt for søde ansigt. Jake vidste at han holdte af hende, og han kunne ikke modsige det mere. Et suk strejfede Jakes læber, da han bevægede sig op af strand stigen. Han vidste at hendes, hus ikke lå ret langt væk, fra stigen. Han kiggede sig en sidste gang tilbage, inden han vendte om og gik i retning mod hendes store hvide hus. Han kunne jo bare betragte hende, lidt på afstand. Han sukkede igen, og traskede hurtigt videre. Hvad skulle han sige til hende, hvis hun opdagede ham? Skulle han bare svare; `Øhm.. jeg udspionere dig bare´ Eller hvad? Han kiggede sig en sidste gang omkrig, der var ikke andre end ham. Han kunne nu se huset, og små løb faktisk hen til det. Han listede hen mod hendes, vinduer inde i stuen. Lyn hurtigt blv han rasende. Han så hende, stå der skræmt fra vid og sans. Og så kunne han lugte seths klamme, lugt. Han syntes i hvert fald at den ar klam lige nu. Hvad havde han gjort ved hende. Han smadrede en hånd igennem glasset, og det sprang. Han var stræk. Men det hørte vel nok også med til at være dæmon. Han hvæsede, og ville farer på Seth, hvis ikke at han var så beskyttende over for Hana. Han tog fat i Hana, og stilte sig i kampstilling foran hende. ”Hvad har han gjort ved dig” hvæsede han rasende. Hans dirrede af vrede. Hvis Seth så meget som havde rørt hende, ville han slå ham ihjel. Det eneste han tænkte på lige nu var, at slå has bror Seth ihjel.

Hana så på Seth, med et usikkert udtryk, men hendes hjerte sagde mere end mange ord, det slog hurtigt og var på vagt, men hvorfor følte hun sådan, nok det blik seth havde mod hende . han så sulten ud , som om han vil spise hende... Pludselig hørte hun et vindue gå i stykker bag sig og det gav hende endnu et chok igennem kroppen, det fik hende dog til at vende ansigt væk fra Seth og mod skyggen som så utrolige oprørt og rasende ud, hun mærkede sit hjerte sprang næsten, da hun genkendt Duften "Jake" fik hun klemt gennem sine læber... hun havde ikke forvente at se ham igen, men stadig var hun ikke chokket over se ham, mere glad.. Hun begyndte at smil ved syne af Jake , men det forsvandt hurtigt igen da hun så Jake Rasende ansigt som om han var klar til at dræb... hun vendte nu kort blikkede mod Seth , han havde ikke stået langt fra hende , da hun mærkede Jake snitte hendes side da han gik i kampstilling foran hende, hun lod en hånd rør hans ryg, mens for at se om han virkelig var der , hun virker ikke særlige bange mere.. hun gentog hans spørgsmål "Gjordet ved mig" hun så mod Seth ... hun tænket lidt
Han havde enligt ikke gjordet hende noget i nu, han havde sagt , nej set ud som om han vil spise hende til sidste.
Så havde han vel os være lagt over hende da hun sove , og meget kort rørt hende, men hun havde jo slogt hånden væk, hun vendt blikkede mod Seth, han så stadig ud til at vil spise hende , men noget andet kom i ham... hun bliv nu igen bange for de øjne og det blik han havde, det var vel en normal ting for et menneske at føle sådan omkring en "sulten" Vampyr

Seth lagde hovedet let mere på skrå, han overvejret havde han skulel gøre ved hende. Måske skulle han bare lade hende være? Han var jo ikke jagt. Han sukkede stille mens han tænkte. Han tog nogle skridt tilbage, han stod op af døren. Han kiggede på hende, hans blik var mere eller mindre normalt igen. Mere menneskeligt. Han så glasset gå i stykker og Jake komme ind. Han kunne ikke lade være med at le stille for sig selv. Det skulle jo ikke undre han at Jake ville komme fordi, det ville være så film artig. Så Seth havde ikke regnet med det, og det snes han var sjov. Han lod mærkede til hvordan Jake var, vild og sur, sur helt klar. Han trak stille på skulderne. Han var ikke bange for Jake. Men sådan Jake så ud, kunne man godt tro at han var vild og slet ikke menneskelig. ”Jamen… Hej Jake, men bror,” sagde Seth stille og helt roligt, som ingen ting var sket. Seth havde kun rørt Jakes Hana, og hellere ikke mere. Seth smilte dog til sin bror. Hans smil var mere eller mindre legesyg. Selvom at han godt vidste at det ikke lige var det rigtig sted og tid til at lege i. ”Hey, jeg har sku ikke gjort din kæreste noget,” sagde Seth små hårdt.

Jake hvæsede af Seth. Han havde mest lyst til bare at farer på ham og skære halsen over på ham. Jake's øjne lyste af had lige nu. Han vidste ikke hvad han skulle tro. Pling... Jake mistede sin selvbehærskelse. Han farede på Seth, og gav ham en knytnæve lige på næsen. Han havde mest lyst til at rive seth's indvoldee ud og skære dem midt over, med sine tænder. "Hana, gå uden for" snerrede han, og kiggede ondt på den skadede Seth, eller i hvert fald små skadet Seth. Jakes, trøje var en smule flæset begrund af glasskårene. Nogle små hudafskrabninger, blødte hen over hans kno. Han knyttede hånden og lamede ud efter Seth's kind. Han kunne høre den høje knæklyd fra hans fingre da han ramte den. Hanhvæsede ondt. nu var Jake kun Dæmon. det kune man se på at hans øjne blev sorte, og hans hud mere bleg. Et hvæs mere udslap hans læber. "Du holder dig væk fra Hana, ellers myrder jeg dig" snerrede han med en hvæsede lyd bagefter.

Hana stod helt chokket på gulvet bag Jake, hendes blik gik fra den ene til den anden, hun vidste ikke om hun skulle stoppede dem *Nej det er for fareligt eller er det* hun tænkte derefter *Skal jeg gå eller måske blive ståene* hun vendte blikkede mod Jake da han sagde, Hana gå ud herfra , det næste hun så var at han sprang på Seth , hun fik store øjne og gik et skridt tilbage , mest ikke for at stå i vejen *gå ud herfra* tænkt hun og så mod døren , men de stod foran den , hun så derefter mod det vindue som var gået i stykker , hun hørte det Seth sagde Jakes kæreste , hun rødmende ved tanken og så mod Jake som stod og sagde han skulle holde sig fra hendes, Hana bliv dog ståene i en forvirrende af alt dette ..