Wrong time wrong place? (Sookie)

Hun så på ham, og nød hans varme. Hun havde virkelig lyst til at lytte med til hans følelser, men hun turde ikke. Hvilket kaos ville det ikke give?
Hun trak sig ind til ham, og flettede deres ben ind i hinanden. Det var faktisk lidt svært, da hans var over dynen, og hendes under. Men det lykkes hende at få dem ud, og flette dem ind i hinanden. Og så var hun glad, hun vidste ikke helt hvorfor.
Hun løftede øjenbrynene, og smilede stort til ham. Hun var helt igennem lykkelig lige nu, det kunne ikke blive meget bedre. Så hun lagde deres pander mod hinanden, og bed sig i læben. Hun fniste lidt, og lod deres næsetipper møde hinanden. ”Jah.. Det vil jeg gerne.” Hun lyste ud af øjnene, og var glad for at hun endelig havde fundet en der elskede hende. Og hun elskede ham, mindst lige så meget igen. Hendes helt egne følelser, utroligt.. utroligt… ”Hvor skal jeg skrive under?...” Sagde hun drillende, og kyssede ham blidt på næsetippen.
Hun rystede blidt på hovedet, og lagde sine arme om ham. Mens at hun hvilede sit hoved på hans bryst, hvor hjertet bankede indenunder. Det var en dejlig lyd, der var noget rigtigt ved det. ”Jeg forstår ikke… Hvorfor du skal spørge mig?..” Hun så undrende ind i hans bryst, og kyssede det blidt. Så blidt at han nok ville have svært ved at mærke det, men det var også lige meget. ”Du må da regne ud… At jeg gerne vil være sammen med dig, kun dig..” Hun smilede stort, og var lykkelig over at have fundet sin plads. Sin platform, hovedkvarter?
Hun grinede let over sine tanker, og nussede hans bryst med fingerspidserne. Han var virkelig noget dejlig specielt, noget for sig selv. Men sådan skulle han også være, sådan skulle Andy være.
”Hvad tænker du på?..” Spurgte hun, efter lidt tids tavshed. *Nøhj.. Tænk engang vis jeg kunne læse hans tanke?.* Hun smilede mod hans bryst, og bed sig i læben.

Han kunne ikke lade være med at smile svagt da hun trak sig ind til ham, langsomt lod han sin ene hånd glide ned langs hendes ene side, han havde ikke noget imod da deres ben blev flettet ind i hinanden, det var bare en lidt underlig følelse.. han havde ikke rigtig prøvet noget inden for kærligheden, faktisk var hun den første kvinde som han havde kysset. Han undslap et lille grin, "Mhm.. på mit bryst" sagde han med et glimt i øjet, han sagde det også med en drilsk undertone i stemmen. Han rettede sit blik og kiggede ud i luften, og undrede en anelse over hendes spørgsmål.. så kunne han bedre forstå det som hun sagde først, med den lille bemærking til med hvor hun skulle skrive under, han blev mundlam.. han vidste ikke hvad han skulle sige, ikke andet end; "D..det ved jeg ikke" sagde han stille og bed sig diskret i læben og mærkede godt.. men svagt det at hun kyssede ham på brystet, "I lige måde" tilføjede han og trak vejret roligt, han nød det at hun nussede hans bryst med hendes fingerspidser. Kort rystede han på hovedet, da hun spurgte ind til om hvad han tænkte på, "Ehm." mumlede han og kiggede ned på hende, "Ikke noget som er vigtigt" sagde han og lod sin tungespids glide ud at strejfe ved sin underlæbe. Han vidste ikke hvad han ellers skulle svare. Men han kunne ikke rigtig få sig selv til at sige det, fordi han bare ville blive pinligt berørt.

Der kom kuldegysninger på hendes bryst, da han lod sin ene hånd gå ned af hendes side. Men det var dejligt, uden tvivl.
Hun så forvirret på ham, og trak sig lidt op. Så de lå ansigt til ansigt, hun ville gerne se ham i øjnene. De var så flotte, og… Man kunne svømme i dem, vis man havde lyst. De var så uendelige store, ikke fordi de var store i forhold til hans hoved. De var bare… De trådte meget frem, de var meget specielle, og smukke. Hun smilede, og lagde hovedet på skrå.
”Jeg ville ikke gøre dig… Hvad du nu er blevet.” Hun nussede stadig hans bryst, og så ham i øjnene. ”Jeg vil ikke, gøre dig forlegen.” Hun smilede uskyldigt, og fnisede let.
Hun ville ikke presse det ud af ham, vis han ikke havde lyst til at sige det. Det kunne være at det var noget helt specielt, om noget han bare ville holde for sig selv. Det havde han jo også lov til, men hun sagde dog. ”Alt er vigtigt, når det handler om dig..” man kunne se den ægte kærlighed strømme ud af hendes øjne, og hun så ned og sukkede. ”Jeg ville aldrig have troet, at det ville ende sådan… Første gang jeg så dig, egentlig så SÅ jeg dig ikke, der ville jeg ikke drømme om at det endte sådan. Så… Godt?” Det var ment som en konstatering, men lød mest som et spørgsmål.
Hun tænkte på deres samtale, der hvor de sad i mørket. Hun smilede let, og krammede ham lidt hårdere. Der var noget der sagde hende, at hun skulle nyde ham mens hun havde ham. Men det lød så dumt i hendes øre, mens hun havde ham.. Ville han da forlade hende, efter hendes mening? Men en anden sagde, at jeg bare skulle tage det med ro, og tage ham til sig, lidt af gangen. Lære hinanden lige så stille at kende, og så en dag. Har de fuld respekt for hinanden, og de vil ikke bekymre sig om at miste hinanden.

Han kiggede op i loftet af skuret, mens at han lyttede efter det som hun sagde, "Havde heller ikke regnet med det" sagde han stille og sukkede lydløst, inden at et svagt smil dukkede frem på hans læber og rettede sit blik mod hende igen, han førte sin ene hånd ind under hendes hage og lod deres læber ramme hinandens, kyssede hende blidt, mens at han kørte sin hånd om bag hendes nakke. Han havde bare lysten til at mærke hendes læber mod sine... han stoppede kysset lidt og tog fat om hende, rullede dem rundt i sengen så hun lå nederst med ham over sig, "Og du gjorde mig ikke forlegen" hviskede han mod hendes læber, da han kyssede hende igen, videre ned af hendes hals og lod sin tunge glide ud at slikke på hendes hud, inden at han kyssede op og ned af hendes hals, han kunne ikke stoppe.. et sted inden i ham sagde også at han skulle stoppe.. at det måske var for meget, han bed hende drilsk i øreflippen, "Men jeg tænker i al fald på dig" sagde han med en hviskende stemme igen, da han gav slip på hendes øre og kyssede på det. Inden at han kiggede ind i hendes øjne, han ventede lidt på hendes reaktion..

Hun så på ham, da han snakkede. Hun kunne ikke forstå at hun virkelig fortjente sådan en som ham, en rigtig sød person. Det var helt urealistisk, for hende. ”Mh…” Mumlede hun, og bed sig i læben.
Det var vildt, så meget det kunne udløse, ved at han bare rørte hende. Hun blev nærmest helt nervøs, da det brændte så inderligt. Og så, da han trak sine læber mod hendes. Det var helt vidunderligt, som om at hele hendes krop stod i flammer. Hendes følelser måtte nu godt tage en lille pause, så hun kunne koncentrere sig om ham. Og om at… Kysse. Hun rødmede blidt, da hun fandt ud af, at hun tænkte mere end at kysse igen. Men det gjorde hun så, bagefter.
Hånden der blev kørt om i hendes nakke, efterladte sig en streg af kuldegysninger. Det var helt fantastisk, helt utroligt. Hun havde ikke tal på, hvor mange gange hun havde tænkt dette. Men det var mange, alt for mange. Og så stoppede han blidt kysset…
Hun rødmede endnu mere, da han trillede dem om. Så han lå øverst, det var ikke ubehageligt tvært i mod, det var bare… lidt uvant, det var det hele. Hun smilede, da han konstaterede, at hun ikke gjorde ham forlegen. ”Det var godt..” Hun skulle lige til at kysse ham igen, men så var hans mund væk. Hun blev lidt overrasket, på en måde.
Hun vidste ikke hvad hun skulle sige til det, så hun nøjes bare med at rødme en smule. Det kildede, meget endda. Men det var også… Dejligt, at se at han elskede hende. Hun smilede sødt, og viste at hun var helt rød i øverste etage. Det var ikke FOR meget, men det var meget. Hun håbede bare ikke, at han tog det som om at hun ikke kunne lide det, fordi hun ikke gjorde noget.
Hun grinede, da han bed hende i øreflippen. Og tog sin ene arm om hans hals, mens at hendes fingre lå på hans nakke. Og nussede de små hår, der ellers var. Hun havde godt set, at han var meget øm over hans hår. Det var meget kært, at han lige skulle sætte det ordentligt. Han var værre end hende, men der skulle heller ikke meget til.
Hun smilede, da han så ind i hendes øjne. Han havde, for tyvende gang, meget flotte øjne. Hun kunne ikke lade være med at bide sig i kinden, og trække ham en smule længere ned til hende. ”Det har du også bare at gøre…” Hun fniste blidt, og smilede stort og drillende. ”For der er en masse tanker du skal have indhentet..” Hun mente at, altså der var ikke et minut hvor hun ikke havde tænkt på ham. På ham, og hans sødme. Det var helt utroligt, så meget hendes tanker var blevet påtaget, af ham.

Han smilede svagt med et glimt i øjet, imens at han betragtede hende, "Er du stadig lidt afhængig af alkoholen?" spurgte han med en drilsk undertone i stemmen, han lænede sig ned så deres næser rørte ved hinandens, han mærkede hendes ene arm om halsen, mens at hendes anden hånd var placeret på hans nakke, han undslap et lille grin, da hun sagde at der var en masse tanker som han skulle have indhentet, "Som at.. jeg gerne vil gå et skridt længere frem?" spurgte han stille og kyssede hende blidt på munden, kiggede hende ind i øjnene, og mærkede igen.. en varme i kinderne, han vidste ikke hvordan han ellers skulle sige det.. han kunne jo ikke sige at han bare gerne ville.. han rystede kort på hovedet ved tanken, "Undskyld" mumlede han, så hun stadig kunne høre ham, han kyssede hende igen, og lagde derefter sit hoved ned på hendes mave, på det sted hvor hendes hjerte var placeret, han lukkede sine øjne lidt, men kiggede på hende ud af øjenkrogen, han håbede lidt på at hun bare ville glemme det, som han havde spurgt om. Et lydløst suk undslap fra hans læber, imens at han nød bare at ligge sådan, og slappe af i kroppen. Han betragtede lidt hendes kjole, "Hm, har hele tiden tænkt på dig, efter vores første møde.." sagde han stille, han havde ikke rigtig tænkt på andet, men han prøvede også at fokusere på noget andet, og imellem tiden havde han jo ikke været sikker på om hun havde følt det samme som ham, Andy plejede heller ikke at være kærlighedstypen, den som blev elsket af nogen, samtidig med at han gav kærlighed igen. Det hele var noget nyt for ham.. hvilket han fandt lidt pinligt berørt, de fleste piger ville nok gerne have en mand, som virkelig vidste hvordan man skulle gøre med det hele. At manden havde tjek på tingene. Nu.. begyndte han at tænke alt for meget igen, lige så stille begyndte han at bide i hendes kjole, som om at han så det som noget mad han kunne spise, ikke fordi han ville ødelægge hendes kjole, han gjorde det bare.. måske også for at få hele hendes opmærksomhed.

Hun grinede let, og strøg ham i nakken, med sin ene hånd. Hun smilede let, mens at hun rynkede på næsen, da de mødte hinanden. ”Det ved jeg egentlig ikke…” Hun skar en grimasse for sjov, og grinede blidt. ”Det må vi finde ud af senere..” Hun blinkede til ham, da de begge ikke kunne finde ud af at danse. Så skulle det nok ende godt, rigtig godt.
Hun forstod ikke hans sætning, så hun smilede bare sødt. Og kyssede ham igen, mens hun lukkede øjnene blidt, for at skærpe disse følelser. De brændende fornemmelser, som stadig bevægede sig i kroppen på hende. ”Åh..” Hun var tæt på at spørge om hvad han havde ment, men besluttede sig så at lade være.
Hun tog fat om hans hoved, og nussede hans ansigt. Forsøgte ikke at ugle hans hår, da han sikkert ville være lidt træls over det. ”Hey.. Du skal ikke sige undskyld, du har ikke gjort noget…” Hun smilede til ham, da han lagde sit hoved på hendes bryst/mave. Og nussede hans kind, som var blevet lidt rød. Hun bed sig i læben, og så bare kærligt på ham.
Hun blev meget glad da han sagde, at han havde tænkt på hende. Hun følte at det var mere og mere realistisk dette her, at de virkelig passede sammen. ”Det er jeg glad for at høre..” Hviskede hun, og nussede stadig hans kind med fingerspidserne.
Hun grinede let, da han begyndte at bide i hendes kjole. Og hun så ned på ham, med et spørgende udtryk. Det var egentlig en mærkelig ting at gøre, men hun tog sig ikke af den. Hun havde ikke rigtig noget imod det, hu havde helt sikkert vis det var en anden end ham. Ja selv.. Hun sukkede, og krammede ham hårde. Med den arm hun havde rundt om ham, uden at tænke over det.
Hans sætning sad stadig i hendes hjerne, hun forstod den virkelig ikke. Men da han ikke havde forklaret nærmere, ville hun heller ikke presse på. Måske en anden dag, ville hun finde ud af det. Og bare at hun ville finde ud af det, på et eller andet tidspunkt, så var hun tilfreds. Det skulle gå efter hans tempo, da hun regnede med, at han ikke havde lyst til at dette skulle udvikle sig hurtigt. Bare tage en dag ad gangen, sådan lød han meget som om han var. Og det passede Sookie fremragende, bare at hun havde ham ved sin side. Så passede det hende godt, meget godt.

Han smilede svagt, "Mhm" mumlede han og kiggede op på hende, da han stoppede med at bide i hendes kjole, han blinkede med det ene øje, inden at han lænede sig op for at kysse hende ømt på munden, han kyssede hende igen og så hende ind i øjnene, imens at han lagde sin ene hånd ned på hendes ene bryst, han vidste ikke om han måtte, hun kunne jo også bare fjerne hans hånd.. men han ville heller aldrig finde ud af det hvis han gjorde noget for at sætte noget i gang, og han ville ikke tænke alt for meget, andet end at have hende i tankerne, han masserede hendes bryst i en blid bevægelse.. han tog ikke for hårdt på hende. Andy sagde ikke noget.. og hans rødme og varmen i kinderne forsvandt lidt efter lidt, han kyssede hende ømt igen, og kørte sin anden hånd op i hendes hår og tog fat, nussede hendes hår lidt imens at hans mærkede hendes hår, imellem sine fingerspidser, han legede med hendes underlæbe inden at han skilte hendes læber, måske var han ikke van til kærligheden, men et eller andet sted, kunne alle vel være romantisk.. han vidste ikke om det gik for hurtigt, ellers måtte hun bare skubbe ham væk, hvis hun syntes at det netop gik for hurtigt, han førte sin tunge ind og lod sin tunge cirkulere sig omkring hendes lige så stille, Andy var forsigtigt.. fordi han endnu ikke vidste hvordan hun ville reagere på det, som han var i gang med at starte.

Hun smilede stort, og bed sig igen i læben. Da han blinkede, der var noget utrolig tiltrækkende ved ham. Og hun kunne ikke lade være med, at smile kærligt til ham. Og binde sig fast, for at hun ikke skulle gå amok på ham. Det kunne hun sikket godt, sådan… Rigtig, rigtig meget kys. Hun gøs helt ved tanken, hende… Kysse ham, med SÅ meget lidenskab?
Hun lukkede blidt øjnene, da han kyssede hende. Det var ikke som de andre, dette var mere… Følsomt, og ikke så meget tilbagetog i det. Hun åbnede let øjnene, da han lagde sin hånd på hendes bryst. Hans hånd var dejlig varm, og hun nød det i en vis grad. Da hun mest koncentrerede sig om kysset, om ikke at gøre noget forkert. Og lægge alle disse gemte følelser i dette, de følelser hun ikke har kunnet turde vise før nu. Og man må sige at det lykkes, meget endda.
Hun tog begge sine hænder, og lagde den ene på hans bryst. Og prøvede at trække ham nærmere, selvom at det var lidt umuligt. Da de nærmest var smeltet ind i hinanden, og han havde sin hånd på hendes ene bryst. Men efterhånden, mærkede hun godt, at han masserede det. Det var næsten helt uhyggeligt, så varm hun blev i ansigtet. For da hans forsvandt, kom hendes rødmen.
Hans hånd oppe i hendes hår, var næsten helt vidunderlig. Han burde have et eller andet med hår? Hun smilede under hans blide og ømme læber.
Hun gispede let, da han skilte hendes læber ad. Men tog det som det kom, mens at hun havde lukkede øjne. Hun smilede, og lod sin tunge berøre hans underlæbe. Stille og roligt, hun vidste virkelig ikke hvad hun skulle gøre. Hun havde aldrig været så følelsespræget, når hun kyssede en anden. Hun tog fat om hans kæbe, og lod sine halv kolde fingre glide over den. Mens at hun havde lukkede øjne, og et bankende hjerte. Der var ved at hoppe ud af brystet på hende, hun var tilfreds med dette.
Men vis det udviklede sig til mere, så blev hun nok nødt til at trække sig en smule væk.

Han tog fat i hendes kjole, ude i den ene side, tæt ved hendes bryst og trak den forsigtigt lidt ned, så hendes bh kom mere til syne, mens at han deltog i tungelegen, han nussede fortsat hendes hår med sine fingerspidser og kørte sin anden hånd, der lige havde trukket hendes kjole lidt ned, hen til hendes bryst igen og førte sin hånd ned under hendes bh, så han mærkede hendes bryst helt.. han tog lidt på det, og mærkede hendes hånd tage fat i hans kæbe, stille og langsomt kunne han efterhånden mærke at hun ikke gad, han stoppede snaveriet og trak sin tunge ud.. fjernede også sin hånd fra hendes bryst, "Tror det er bedst vi ligger os til at sove" sagde han stille og kiggede på hende, Andy havde ladet sig rive med..
"Godnat.. og undskyld" sagde han og bed sig let i læben, inden at han kyssede hende kort på panden, som et godnat kys. Han fandt en anden dyne frem, som lå under sofaen og lagde den over sig, da han rykkede længere ud mod sengekanten. Han gjorde sådan at han ikke fyldte så meget på sofaen, så hun sagtens kunne være der.
Andy lukkede sine øjne lidt og kiggede ud i luften. Et suk undslap fra hans læber, mens at han trak vejret roligt, han tog det nærmest som om at han intet havde gjort, Andy vidste godt at han havde gjort noget forkert, hvilket også gjorde at han trak sig tilbage. Det gik alt for hurtigt..

Hendes bryst gik op og ned, af hendes hurtige åndedræt. Hans fingre var inde under hendes bh, og det føltes dejligt. Virkelig det gjorde det, meget endda. Men der var noget forkert over det, hun vidste ikke hvad. Måske gik, det virkelig for hurtigt?
Hun mærkede, at han trak sig væk. Havde hun gjort noget? Noget der var utilgiveligt, og ikke kunne rede deres venskab. Måske havde han virkelig fundet ud af, hvem hun var. Hvad hun var, at hun var et uhyre. Der bare ønsker alle døde, og ikke kan overleve ude det.
Hun sukkede, sådan var hun jo også. Hun måtte tage noget fra en, hun skulle stjæle for at holde sig i live. Også selvom, at hun aldrig havde drukket fra et menneske. Så følte hun sig elendig, så… Ond, i forhold til ham. Hun kunne virkelig godt se hvilket uhyre hun var, og… Hun havde egentlig ikke lov til at elske en, at blive elsket. Det var dette der var meningen, med at løbe hjemmefra. Straffe sig selv, udryde dette uhyre hun var.
Hun stivnede, da tanken ramte hende, som et lynnedslag. Faktisk havde hun altid tænkt på, på at dræbe sig selv. Dræbe sig selv for noget godt, for en hun elskede. Og hun elskede ham, virkelig mere end hun havde troet muligt. Så måske… Måske var det på rette tid, at ofre sig?
”Jah..” Hendes stemme var spinkel, og lille. Mere end den aldrig havde været før, for hun var bange. Bange for at miste ham, bange for hvad der skulle ske med hende. Når han ikke gad hende mere, for det ville vel ske en dag? ”Lad os sove.” Hun lukkede øjnene, og trak så meget af kysset ind i sig. Hun ville huske hvert et kys, eller en berøring der kom imellem dem fra nu af. Virkelig, det ville hun.
Da han lagde sig ned, lagde hun sig ind mod ham. For… hun var ikke klar, til at blive adskilt fra ham, endnu. Hun tog fat i hans ene hånd, og flettede sine fingre ind i hans. Mens hun trak deres hænder, om til hendes mave. Hvor at hun lagde dem ned, og klemte til. ”Ikke undskyld… Det er ikke dig, der..”Hun sukkede. "Det er ikke dig, der er et uhyre." Hun lukkede øjnene, og brugte alle sine kræfter til at holde tårerne tilbage.

"Tror ikke på dig" mumlede han og vendte sig om på den anden side, mod hende, da hun tog fat i hans hånd, hvis han blev liggende på den måde som han lå i forvejen, ville han ende med at få smerte i kroppen og måske end da brække en knogle.. hans halve side som jo lignede et dødt lig.. en halv zombie. "Hvis du er et uhyre.. havde du ingen følelser.. du ville ikke kunne sige at du elskede mig" mumlede han, og bed sig noget hårdt i læben, han kunne ikke lide at hun kritiserede sig selv sådan og hvis hun blev ved med det.. så ville han efterhånden spekulere over om hun virkelig elskede ham. "Og jo.. jeg skulle sige undskyld" mumlede han, og rettede sit blik ned mod sig selv, lukkede stille sine øjne, lidt efter lidt, imens at han lod hende holde hans hånd, Andy skulle have samlet tankerne, han kunne ikke rigtig finde ud af det, da han begyndte at tvivle omkring sine følelser, han følte at han havde gjort alt forkert.. det at han havde ødelagt hendes forhold med en anden.. det at han var gået et for hurtigt skridt frem.. han havde ikke lavet andet end fejl på det seneste.. han ville ikke gøre mere skade og alligevel ville han heller ikke miste hende, han ville ikke ødelægge noget.. hvilket var en af grundene til at han blev liggende på sengen.

Hun slap hans hånd, og vendte sig om, så hun lå ansigt til ansigt med ham. Hendes øjne var fyldt med kærlighed, og en vis del forstod ikke hvad han sagde, med dette han havde gjort. Han trak sig da væk, fordi?
”Så… Du syntes ikke jeg er noget uhyre?” Hun lagde sit hoved på skrå, og var på en gang, glad og nervøs. Hvad vis han syntes, så… havde hun vel ikke andet valg end at gå, og… Glemme sine følelser til ham, men hun elskede ham. Og det vil hun aldrig glemme, aldrig i sit lange liv. Og vis, det var at han bedte hende om at gå, så ville hun stadig passe på ham. For det var det eneste rigtige at gøre, det eneste rigtige for hende. For hun kunne ikke blive forelsket i en anden, som denne gang. Det var mod hendes natur, og mod hendes vilje.
Hun så på ham, og bed sig i læben. Hvorfor var han sådan nu, så alvorlig? Han havde jo ikke gjort noget galt, for vis der var gjort noget galt, så var det dem begge der var indblandet.
Hendes hænder begyndte at ryste, hun vidste ikke hvad han tænkte, og det gjorde hende nervøs. Men hun ville jo tage det som det kom, og følge hans krav. ”Sig mig hvordan jeg kan… kan vise dig at jeg elsker dig.” Han havde jo lukkede øjne, men hun så stadig forelsket på ham. Hun ville gøre ALT for ham, lige hvad han bedte hende om.
Hun bed sig i næsen, og lagde deres pander mod hinanden. Bare det kunne blive som før, hvor de havde det så… Lykkeligt sammen, hvor der ikke var nogen grænser der kunne overskrides.
”Jeg elsker dig Andy, kun dig… Og jeg forstår ikke hvordan jeg skal sige det med ord, jeg har ikke nok ord, på mine følelser…” Hun bed sig igen i læben, mens hun så ham i øjnene. ”Jeg vil aldrig… Aldrig få en ny elsker, eller hvad du kalder det, vis du giver mig lov.. Til at være din.” Det var ment helt alvorligt, og alle hendes ord var sande. Kærligheden flød ud over hendes læber, og hun vidste ikke hvad hun ellers skulle sige eller gøre.

Det var ikke fordi han ville skabe en dårlig stemning, eller noget, han ville ikke ødelægge deres venskab, det som de havde bygget op sammen. Et svagt smil dukkede frem på hans læber, et tegn på at han ikke var faldet i søvn, han lyttede efter alt det som hun sagde, imens at han forholdte sine øjne lukket endnu, han hørte godt at hun vendte sig om, men han sagde ikke noget til det, "Nej.. du er ikke noget uhyre" sagde han med en alvorlig undertone i stemmen, hvorfor skulle han sige at hun var det? Hvorfor skulle han tænke over om hun var et uhyre? Han elskede hende og så hende IKKE som et uhyre, men som en smuk kvinde som han var forelsket i!.. Stille åbnede han sine øjne og kiggede på hende.
Andy vidste ikke hvorfor at han pludselig var blevet så alvorlig.. men han ville bare gerne snakke med hende om nogle ting.. det at kritisere sig selv var ikke nogen god løsning, hun skulle ikke tvivle på sig selv. Han tog fat i hendes hånd i sin og flettede deres fingre ind i hinanden, imens at han fortsat kiggede ind i hendes øjne, "Du.." mumlede han og rynkede lidt næsen, det var meningen at han ville sige, at hun ikke skulle.. tag det på den måde. Han sendte et charmerende smil, kort slikkede han, hende på næsetippen, da hun trak sig tættere ind til ham, mærkede hendes pande mod sin. Han lagde sin anden hånd på hendes kind, som han nussede lidt med sine fingerspidser, holdte stadig fast i hendes hånd og klemte den blidt, så taget mellem deres hænder ikke var et slapt tag. "Du behøver ikke at nævne med det med en ny elsker.. det var mig som ikke havde tænkt det hele igennem.. jeg behøvede ikke at spørge eller gå så meget ind for det.. jeg elsker også dig Sookie, vil kun være sammen med dig og beskytte dig" sagde han stille, men sådan at hun stadig kunne høre ham med det som han sagde, han mente hvert et ord som han sagde, og han var egentlig glad for at han var blevet så alvorlig.. "Jeg vil ikke i sinde gå hen at såre dig.. måske er jeg hård en gang imellem.. med at være for alvorlig.. det er bare mig som er en tårn på en rose.. vil aldrig.. ALDRIG miste dig.. jeg acceptere det også hvis vi bare skal være venner, vil ikke miste det vi har sammen.." sagde han og lod sin hånd glide væk fra hendes kind og ned at ligge langs hans ene side, han førte sin hendes hånd mod hans hjerte, imens at han holdte fast i hendes hånd, "Du skal ikke tvivle noget.. og vil ikke presse dig til noget.." sagde han og kyssede dernæst hendes hånd på håndryggen.

Hun åndede lettet ud, og smilede. ”Jeg troede bare..” hun rystede på hovedet, og bed sig i læben. ”Det er ikke vigtigt…” Hun ville have sagt, at han måske havde fundet ud af det, og det var derfor at han havde trukket sig væk.
Hun smilede, da han flettede deres fingre. Det var dejligt, at vide at han stadig ville holde hende i hånden. Hun var nok noget af en piveskid, når det kom til stykket. Og dette med at kritisere sig selv, altså… Hun var jo ikke god af natur, og sådan. Og det vidste hun, virkelig. Men man kunne vel også have et godt liv alligevel, især nå hun elskede ham så meget, som hun gjorde.
Hun grinede, da han slikkede hende på næsetippen. Og pressede deres pander mere mod hinanden, mens at hun holdte hans hånd i sin. Hun lyttede til ham, mens at han talte. Han tale smukt, sådan som hun aldrig ville kunne opnå. Selv med en masse år, i baglommen.
Hans hånd forsvandt på hendes kind, og hun sukkede lykkeligt. Han var perfekt, så perfekt som man nu kunne blive. Og de var begge menneskelige, det var det bedste af det hele. ”Jeg vil heller ikke miste dig… Andy.” Hun åndede dybt ind, og puttede sig ind til ham. ”jeg vil have det sådan… Vis du gerne vil.. Så vil jeg gerne have det sådan, hvor vi kan vise hinanden vores kærlighed.. Uden at lægge skjul på noget.. Bare sådan at vi kan.. Være sammen, uden at føle os dårlig tilpas.” Hun mærkede hans hjerte slå, og elskede følelsen. ”Hvor der ingen grænser er..” Hun rødmede over det sidste hun sagde, og lagde sig ind til ham. Med hovedet på hans bryst, oven på deres hænder. ”vis.. Du.. Vil.”Mumlede hun sødt, under ham.

Han kiggede på hende og lyttede igen efter det som hun sagde.. ret utroligt at de ikke havde fået noget søvn.. men han så ikke negativt på det.. han ville gerne være vågen og sammen med hende.. deltage i hendes selskab. Han blinkede lidt med sine øjne og kunne ikke rigtig tro sine egne øre med det som hun sagde.. han havde tænkt sig at spørge om hun VAR sikker på DET.. men et eller andet sted kunne han også se at der nok ikke var en god idé.. han smilede svagt, "Mhm" mumlede han og nikkede kort, "Vil jeg godt.. hvor der ingen grænser er.. jeg er med" sagde han og kiggede ned på hende, lukkede sine øjne lidt, han kunne godt lide det at hun puttede sig ind til ham, "Jeg ved heller ikke hvordan jeg skal vise min kærlighed for dig.. vil også gøre alt for dig.. alt det jeg kan" sagde han, og fugtede let sine læber, "Hvis du skulle blive sulten.. sådan blodtørstig agtigt.. må du tage alt den blod du vil ud af mig" hviskede han og førte sin anden hånd ned i hendes hår, som han nussede blidt, imens at han stadig holdte fast i hendes hånd med den hånd som hun stadig holdte fast i

//undskyld at det ikke blev så langt O.o//

Hun lyttede til ham, derinde fra. Og elskede den lyd, der kom ud, når han talte. Nu da hun lå ved hans bryst, opstod der sådan en brummende lyd. Som var sjov at høre på, den mindede lidt om en bjørn, eller lignende.
Hun bed sig i læben, og nussede sit hoved mod hans bryst. Sådan som en hund ville have gjort, og hun grinede over sammenhængen. ”Godt så.. Ingen grænser..” hun tænkte lidt over ordet, og smilede. Ingen grænser, intet tidspunkt at trække sig væk. Det passede hende fint, for hun elskede ham, mere end hun havde troet muligt. Og hun elskede hende forelskelse til Andy, den var så ægte og … Sød?
Hun stivnede ikke da han faktisk tilbød hende hans blod, for det to lang tid før at det sivede ind i hendes lille hjerne. Han ville give hende hans blod? Utroligt, at han.. Turde. ”Vil du.. Vil du virkelig gøre dette for mig?” Hun lød næsten helt chokeret, hun vidste godt, at når man drak af en person skete der noget med personen og en. Men hun vidste bare ikke hvad, måske var det også bare fordi hendes forældre elskede hinanden. Men Andy og hende, de elskede jo også hinanden. Ville det betale sig at drikke af ham? Selvom, at det vente sig i hende, når hun tænkte på det. At gøre skade på ham, bare at gøre dette var helt… Ufatteligt, at hun kunne tænke dette.
”Andy… jeg tror ikke at jeg kunne få mig selv til det.. Bare at bide dig.” Hun gøs, og kyssede hans bryst meget blidt. ”Jeg tro r at det er fysisk umuligt..” Hun pressede sig tættere på ham, og elskede hans varme. Han udviste, så var det bare fanden. ”Men tak.. Det er en meget fin.. Øhm.. Gestus, vis man siger det til sådan en som mig..” Hendes øjenbryn ramte hinanden, og hun nussede hans hånd. ”Tror jeg da..”

//Det er fint nok..xD//

"Men.." sagde han stille, og rynkede sin næse, "Du skal også være sikker på inderst inde at du ikke vil have nogen grænser.." sagde han roligt og trak vejret roligt, "Vil ikke ende med at gøre dig forlegen.. eller noget.. fx lige som med.. d..det jeg gjorde før" sagde han og bed sig noget hårdt i læben, så der kom et bidemærke. Han ville ikke såre hende på det område, ikke sådan at hun fik mindre selvtillid, han var bange for at såre hende på visse områder.. derfor var han også forsigtigt. Han nikkede til det hun spurgte om, "Ja, hvorfor.. ville jeg ikke gøre det for dig?" spurgte han og smilede svagt, imens at han så på hende, "Vil jo vise min kærlighed til dig.. derfor giver jeg dig også lov.. og jeg ved godt at vampyrer skal have noget blod fra et menneske.. på et eller andet tidspunkt, for at kunne leve videre.. i stedet for at blive svag" sagde han og kiggede ned på hende, "Hm, jo det tror jeg." smilede han, med et glimt i øjet, hun skulle bare blive fristet til det.. så ville hun sikkert godt.. sådan var det jo med de fleste vampyrer.. ikke? "Du skal ikke sig tak" mumlede han og førte sin anden hånd ned mod hendes hage og tog fat i hendes kæbe, rettede hendes blik mod hans øjne, "Og hvis der ingen grænser er.. så bid mig" sagde han alvorligt, men dog med en blid stemme, han sendte hende et smil inden at han trak hendes hoved hen mod hans hals, slap hendes hånd lige så stille og lagde sin hånd på hendes ryg, mens at han også slap sit tag om hendes kæbe, "Du vil måske også blive noget mere frisk, efter at du har fået noget af mit blod" hviskede han og trak hende tættere ind til sig.

Hun smilede, og så ham kærligt i øjnene. Mens at hun nussede hans ene hånd, og kyssede ham blidt på hagen. ”Du kan ikke gøre mig forlegen… Du kan lide mig som jeg er, og det er sådan her jeg er…” Hun lød meget mere sikker end hun var, men hun havde besluttet sig. Og hun ville være sammen med ham, uanset hvad det så indebar. Og hun havde da også lyst til det, det havde hun da… For hun elskede ham, sådan var det. Men måske skulle det ikke være nu, at de… Hun bed sig i læben, og holdte hårde om Andys hånd. ”jeg behøver ingen grænser… For jeg ved, at vi elsker hinanden. Og også er fornuftige mennesker.” Hun smilede sødt, til ham, og nussede hans hage.
Hun så ned lidt, og sukkede. Han ville ikke give sig, og på en måde, elskede hun ham for det. For han holdte af hende, og ville give hende så meget. Som hun på en måde ikke fortjente, men så ville hun også give ham noget igen.
Hun så op i hans flotte øjne, og begyndte lige så stille at smelte indvendig. Hvordan gjorde han det!? ”Jo…” Hun fattede ikke at hun sagde det, bare at tænke ordet. Det var helt hen i vejret, skulle han virkelig være hendes første menneske? Hun blev trukket tættere ind til ham, så hun mærkede hans varme strømme igennem hende. *Åh… Nej…* var hun virkelig ved at overgive sig?
Hun rømmede sig, og lagde en finger på hans læber. Hun smilede let, meget taknemmelig, og forelsket. ”Andy… Vis jeg bare skal tænke den tanke.. Så skal jeg også give dig noget, noget der er lige så værdigfuldt!” Hun så på ham, med hovedet på skrå. Bare at hun kunne give ham noget tilbage, så ville hun nok tænke over det. Hun smilede, og lod sin finger glide ned fra hans læbe så hans mund åbnede sig let. Og videre ned til hans hage, og hun tog fat med tommelfinger og pegefinger. ”Hvad som helst… Bare det kan gøre dig lykkelig.”

//Sorry.. Min fætter på 2 skulle lige blive passet.. og det kræver en masse tid, med ham.xD//

"Du giver mig noget igen når du tager noget af mit blod" sagde han stille og smilede svagt, han lukkede sine øjne lidt da han mærkedes hendes finger ved sin læbe, en kuldegysning steg igennem hans krop efter at hun lod sin finger glide videre ned til hans hage, Andy åbnede sine øjne igen og kiggede på hende, et lille drilsk smil dukkede frem på hans læber, "Mere er der ikke i det.. skat" sagde han. Utroligt.. at de stadig var oppe. Men Sookie var også halv vampyr.. og ham selv en halv zombie.. nærmest lignede de et dødt lig.. og når man var det.. som de var.. kunne de vel alligevel holde sig en smule længe oppe end normalt? Han fugtede let sine læber, imens at han kiggede ned på hende og trak hende mere tæt ind til sig, så der ikke rigtig var nogen mellemrum imellem dem, han ville bare have hende tættere ind til sig.. han elskede den varme som han fik fra hende.. og bare det at være så tæt på hende, han krammede hende lidt hårdt, "Du kan ikke få mig til at sige andet end det.. behøver ikke at få noget igen" hviskede han.

Hun så ind i hans øjne, og begyndte så småt at ryste en del. Ikke fordi hun var bange, eller sådan. Hun blev bare så følelsespræget, når han sagde sådan. At hun betød så meget for ham, og omvendt.
”Så…” Hun sukkede, og så ind i hans bryst. Dette var en stor beslutning, for hun havde aldrig taget blod fra et menneske. Og hun vidste ikke hvordan det var, om hun overhovedet kunne stoppe igen. Og hun ønskede ikke at han skulle se hende sådan, med dette blik. Hun altid havde når hun jagede, som var så forbistret roligt. Men alligevel fyldt af begær, det forkerte begær. ”Øhm… Jeg ved ikke så meget om, hvordan det er… og jeg vil ikke skade dig, hvad nu vis jeg ikke kan stoppe igen?” Hun lukkede øjnene, og krammede ham hårde. ”Jeg ville aldrig kunne tilgive mig selv.. Vis jeg gjorde ægte skade på dig..” Hun kyssede hans bryst igen, og bed sig i læben.
Hun blev trukket tættere ind til ham, så hun troede at de var et. Men selvfølelig kunne det ikke ske, det var pænt umuligt. Hun elskede hans let hårde, men også blide kram. Og den varme, og kærlighed det udviste!.. ”Vis du virkelig godt vil have det?..” Hendes åndedræt blev hurtigere, end normalt. For hun vidste ikke noget om sig selv, ikke når hun var i denne situation. ”Andy?.. Har du prøvet dette før?.. Ved du hvordan jeg kommer til at reagere!?” Hun var meget påpasselig, rigtig meget endda.

"Jeg ved ikke helt hvordan jeg skal forklare det" sagde han og så ned på hende med et svagt smil som dukkede frem på hans læber, "Kan ikke love så meget angående det, men jeg ved hvordan jeg skal standse dig i at tage alt mit blod.. dog tror jeg ikke at mit blod smager så godt" sagde han stille og bed sig i læben, "Da jeg jo er et halvt menneske og halvt zombie.. både dødende og et levende væsen og dermed.. må mit blod smage mærkværdigt og få dig automatisk til at trække sig selv tilbage.. medmindre.. selvfølgelig jeg ved ikke hvad for noget slags blod du kan lide" sagde han og fugtede let sine læber, men han havde ikke noget i mod det at hun skulle bide ham, han troede på hende, han elskede hende og havde stor tillid til hende, ellers kendte han jo et trick til at få hende til at stoppe med at tappe ham for blod. "Mit ønske.. er at du drikker noget af mit blod, min elskede" sagde han med et glimt i øjet, han sendte et lille smil, imens at han nød at hun kyssede hans bryst, han elskede det at de kunne sidde så tæt mod hinanden.. "Jeg vil gerne have at du gør det.. stol på mig" sagde han og sukkede lydløst, han krammede hende fortsat ind til sig. Havde lagt begge sine arme omkring hende, "Stol på mig" gentog han hviskende mod hendes øre.

Hun lyttede til det han sagde, han havde virkelig gjort det før? Men det var vel også svært, at finde en der ikke havde været bidt af en vampyr, nu om dage. Hun nikkede, og lagde sine hænder på hans bryst. Mens at hun tog mod til sig, for at lade hendes mund berøre hans hals.
Hun sukkede, hvordan kunne hun tænke på dette? Bare gør det, og trække sig hurtigt tilbage. Det var det hele hun skulle gøre, så svært var det da heller ikke. Eller hvad? ”Du skal love mig.. At du smider mig væk, ingen undtagelser!” Hun lød død alvorlig, for det betød meget for hende. Dette her, var noget af det størst hun havde oplevet. ”Jeg… jeg elsker dig jo… Så jeg kan nok godt lide dit blod, tror du ikke?” Hun havde stadig sit ansigt ind mod hans bryst, og sukkede engang. Hvor var han modig, utrolig modig. Bare at hun kunne få noget af hans, hans styrke.
”Dit ønske er min lov..” Mumlede hun grinende, og trak sig op, til hans ansigt. Hun så ind i hans øjne, og trak vejret regelmæssigt. ”Har.. Har du noget ønske om.. Om hvor du vil blive b.. Bidt?” Hun smilede kærligt, og kyssede ham sødt på læberne. Men trak sig så væk, for dette var altså alvorligt. G det skulle han vide, for det var ikke noget hun bare lige gjorde. ”jeg stoler på dig, Andy… Og jeg stoler på, at dette ikke bare er et forsøg på selvmord. At du virkelig elsker mig, som jeg elsker dig.” Hun trykkede sine læber mod hans, og lukkede øjnene. Mens at hun så ned på hans bare overkrop, de skulle have ligget og sovet nu!?

"Kun hvis du tager alt mit blod" sagde han og undslap et lille grin, inden at han rømmede sig, "D..esuden, vil jeg ikke smide dig væk.. jeg vil bare lære dig nogle lektioner, thats it" sagde han med et glimt i øjet, han lod sin tungespids glide ud at slikke ved sin underlæbe, mens at han lyttede efter det som hun sagde, og han fortrak sine mundvige i et større smil, "Jeg elsker også dig, Sookie" sagde han og bed sig lidt i læben, "Hm, det ved jeg ikke.. det finder du først ud af når du smagt det" smilede han svagt og nikkede kort til at han ikke kunne se hvordan hun ellers ville finde ud af det, eller med hvordan de vil få et svar på det. Og han ville egentlig gerne finde ud af om hun kunne lide hans blod på den måde, så han kunne tilfredsstille hende på flere måder. Han trak svagt på sine skulder, og undslap endnu et grin, "I halsen" sagde han og hævede det ene bryn over det sidste som hun sagde, "Vil ikke gå hen at dø bare sådan.. har slet ikke de tanker mere, efter at jeg mødte dig" sagde han roligt og betragtede hende, da hans blik stadig hvilede på hende, stille lukkede han sine øjne lidt, men kiggede på hende ud af øjenkrogen, "Hvis du heller ikke opfører dig pænt under dette.. kan jeg også bare straffe dig med noget vand" sagde han med en drilsk undertone i stemmen og kunne ikke lade være med at fnise en smule ved tanken. Bah. Han vidste hvordan han skulle håndtere det hele, hvis det endte med at gå galt, Andy var ikke bange, han tog det hele stille og roligt. Han ventede bare blot på at hun skulle bide ham, at sætte sine tænder i hans hud. "Jeg har prøvet noget der var værre.. jeg har set min mor blive drabt af en vampyr, der skal meget til for at skræmme mig, selvom det er nemt at opføre mig smerte, så bider jeg det alligevel i mig, det er der ikke noget at sige til.. og alligevel så ved jeg jo at det er pga kærligheden det her, har ikke noget i mod at du er en halv vampyr.. faktisk så.. beundrer jeg det.. også det at du kan stadig kan være i nærheden af mig, fordi du netop er en halv vampyr" lød hans stemme sagte og han forholdt sig stille, imens at han trak vejret dybt, han håbede på at hun forstod situationen, at hun bare skulle gå hen at bide ham, uden at tænke over det, uden at bruge kræfter på det med at være nervøs.

Hun smilede blidt, da han begyndte at snakke. Ja, hun blev vel nødt til at smage det. Og på en måde kunne hun godt lide tanken, men det var nok bare hendes vampyrdel, der hungrede efter dette. Hans blod, hans legeme. ”Ja.. Self.. Selvfølgelig.” Hun nikkede, og rørte blidt ved hans hals. Der var at hun skulle bide ham, lige der på hans hals, ville hendes tænder sidde, om lidt tid.
Hendes kæppe fløj ned, da han sagde dette med at han ikke havde disse tanker. Åh mand! Han havde været at møde hende, for hun kunne ikke tænke på ham, sådan stå der, og prøve at begå selvmord. Hun rystede på hovedet, og prøvede at lægge det bag sig. For det var overstået nu, han ønskede det ikke mere. Det var det bedste, og det var sådan hun ønskede det.
Hun grinede, og lagde sit hoved på skrå. ”Vand?..” Hun rystede på hovedet, og bed sig i læben. ”Ja.. Ja.” Hun så kærligt på ham, og sank et par gange. Hun blev for anden gang overrasket, og hun så med store øjne på ham. Hvad skulle hun sige? ”Det er jeg.. Ked af at høre, Andy.” Hun mente det virkelig, så ville hun ikke få nogen svigermor? Hun rynkede let brynene, og undrede sig stærkt over sine tanker. *Svigermor er det eneste du kan tænke på, når han sidder der, og vil dele sit blod med dig?* Hvor var hun utaknemmelig, egentlig. ”Jeg bider dig nu.. Okay?..” Hendes stemme var ru, og kærlig.
Vis han ikke var parat, skulle han bare skubbe hende væk. Virkelig!
Hun lod en finger nusse hans hals, og kunne mærke at hende tænder.. Selvfølgelig, ville hun gerne have hans blod. Hun elskede ham jo, var det ikke normalt?
Hun lagde sine læber på hans hals først, kyssede ham blidt først. Tog hans ene hånd i sin, og håbede at han ville lade smerten gå ud over hendes hånd, end hans læbe. Hun slikkede hans hals blidt, og lukkede øjnene. Hendes øjne, var efterhånden blevet mere lilla i det. Men stadig lysende blå, de lyste op i skueret. ”Nu sker det..” Sukkede hun, og lod sine tænder langsomt gå ned i halsen på ham. Og blev overvældet af den første bloddråbe, der ramte hendes tunge. Hun havde aldrig smagt noget magen til, dette var virkelig flydende kærlighed! Hun huskede på, at hun ikke skulle rive sig med, men det var svært. Det var virkelig svært, mere end svært. For hans blod var så… Frisk, og sødt.
Hun knugede hans hånd, og lukkede øjnene. Over hans hals, mumlede hun bedende. ”Andy?..”