It's my life.. [Koishite.=Privat.. I Think..?]

 
Tid :: Ved en aftenstid.. Godt og vel 18:00
Årstid:: Jo.. Vinter.. Hvor der ikke er for mange skygger..
Sted :: Gå gaden ? 
Vejr :: Mørkelagt, men der er lygtepæle og en masse butikker.
Omgivelser :: Få folk der går over imod natklubberne..
Påklædning :: sorte jeans ( hullet ) , sort og stor t-shirt.. Nogle all-stars sko, hue halstørklæde og vanter i samme farve...
________________________________________________________________________________________________________
Sookie sukkede og sad på gågaden op af en mur. Hun så folk gå forbi hende, og se lidt underligt på hende.
Hun havde sin halskæde i hånden, og hun sukkede let. Hun følte sig træt, men hun nød at se de glade.. For det meste ældre mennesker.. Gå forbi hende, og gav hende nikket.. Dette der sagde, at man var anerkendt. Og at man var god til dette man lavede, at man ikke bare var en eller anden hjemløs.. Der ikke kunne overleve dette, den selv havde sat op foran sig selv. Hun var godt nok ikke hjemløs, men hun havde heller ikke verdens bedste lejelighed.
Havde hun ikke?
Hun havde haft det godt.. For hendes forældre passede på hende, og sådan. Men hun manglede noget, noget ekstraordinært!.
Måske var det dumt, og måske ikke.. Men det var rejsen hver, hun havde det godt i denne by. Og det var vel flinke nok, til at nusse hende engang i håret. 
Der var nogen der før havde set hende på gaden, de gik forbi hende og kastede en pakke smøger og en lighter hen til hende. Hun så lidt efter dem og så derefter på smøgerne. Nej, hun røg ikke.. Hun så stadig på dem, med lidt afsky. Og rystede på hovedet, da hun samlede den op, og lagde den i hendes lomme. Bagefter begyndte hun at lytte til de forskellige følelser der var. Dét var hendes liv..

En mand der ikke just plejede at gå det nu var der. Han havde sin mørke hættetrøje på som gik ned over øjne og næse så kun munden kunne ses. Han satte sig også op af muren og skulede stille over mod sookie. Hans øjne var blå som betød at der ingen fare var "hej"sagde han stille og bare kiggede mod hende

Hun lagde hovedet på skrå, da han skulede over til hende. Hun forstod ikke hans atityde, hun havde da ikke gjort noget? Hun mærkede smøgerne, og tog dem stille op. Et lille suk kom frem over hendes læber, for hun vidste ærlig talt ikke hvad hun skulle gøre. "hej.." Hendes stemme var meget venlig, men også stille.
Hun så over på ham igen, og rynkede sine bryn. Hun rakte dem forsigtigt og stille frem for ham, og smilede sødt. ”Vil du have en..?” Spurgte hun med en lille og alligevel meget almindelig tone, hun rødmede let da hun ikke vidste hvordan han ville tage det. Om han ville kaste dem væk og skælle hende ud, eller om han ligefrem ville ryge hende i hovedet? ”Vis.. Du ryger altså..?” Hun smilede kært, og så ned på hendes ben. Hun ville ikke være genert nu, for den generthed hun efterhånden havde opbygget sig, var til ingen nytte. Hun så med større mod, og et mere selvsikkert blik på ham.

"jo tak"sagde han og tog en og gav hende så æsken tilbage. Hans aura var mærk og ond men hans øjne sagde noget andet. "Jeg kan mærke en blanding mellem vampyr og menneske formoder jeg"sagde han og der gik ild i cigerratten med det samme han stak den i munden "mit navn er koishite koiana" sagde han og kiggede hen på hende.

Hun så forundret på cigarraten, da han tog den i munden. Så røg han virkelig, egentlig forstod hun ikke de folk som gjorde sådan noget. Men vis man var et væsen, som ikke blev skadet havde nogle vel den holdning at man lige så godt kunne gøre det.
Hun gjorde store øjne da han gættede rigtigt, det var der faktisk ikke særlig mange der gjorde. Da hun var halvt menneske, og det vist forvirrede en hel del. Men hun nikkede bare, og smilede fortsat til ham. ”Og.. Mit gæt er at du er helt og holdent en vampyr..?” Det lød ikke nedgørende, det var mere et spørgsmål som ville være godt vis hun havde ret.
Da han sagde hans navn, rakte hun af refleks sin hånd til ham. Og så ham i hans blå øjne, de var sjove. Som om at de var anderledes, end nogle hun før havde set. Hendes var altid skrigende blå, dog ikke når hun var hysterisk sulten. Men det var en anden sag af historien, da de blev lidt lilla i det. ”Jeg hedder Sookie.. Bare Sookie..” Hun smilede, og troede at han ville tro det værste om hende, da hun intet efternavn havde.

Han smildte og tog hånden og smilede "intet efternavn"spurgte han og kiggede bare på hende med et smil "Ja jeg er vampyr og det er pænt næmt at gættte på min aura"sagde han stille til hende og smildte stadig

Hun smilede og klemte blidt hans hånd, imens at hun smilede stort. "Intet efternavn.. Det forsvandt sammen med mig selv.." Hun lød rigtig alvorlig, og nikkede engang.
"Jah.. Din aura.. Er smuk.." Hun smilede og rødmede, hvorfor nu det!? Alle vampyre var jo smukke, så det kunne vel blive til en fornermelse? Hun sø ned på deres hænder, og slap hans stille.
Man kunne nemt mærke varmeforskellen på dem, da hun kun var halv vampyr. Og derfor bankede hendes hjerte stadig, dog svagt.

"tak sagde han og rejste sig og kiggede rundt på omgivelserne. Han rejste sig o og bare kiggede på hende og lyttede tl hendes hjerte der bankede "hm"sagde han bare og smilede. Hen kiggede hende i øjnene lige under hans hætte.

Hun smilede og så uforstående på ham, hun rykkede lidt på sig imens at hun stille smilede med hendes æblekinder.
"Hvorfor hm..?" Hun sukkede og grinede let, og bed sig i læben. Hun så sig også rundt, og så en masse butikker. Underligt med sådan nogle butikker, som næsten aldrig var åbne.!

"ikke for noget"sagde han og så på hende. Han kiggede i hendes retnig hun kiggede ad og så de butikker"hvorfro har de butikker når de aldrig er åben"sagde han still og kiggede på hende

Hun trak på skuldrene, og åndede dybt ud. "Jeg ved det ikke.." Igen bed hun sig i underlæben, men slap den hurtigt igen. Da hun havde taget læbepomade på, det duftede som en drøm. En blandning af jordbær, og kirsebær selvfølgelig. Man kunne næsten få lyst til at kysse hende, men det ville Sookie selvfølelig ikke have! Hun havde jo fundet den hun elskede, så hvorfor hygge sig med andre?

"hva er det dog for en fantastisk duft"spurgte han og duftede til hande og lod sin marmorhvide og kolde hånd glide over hendes læber og derfter til hans næse"uh jordbær og kirsebær formoder jeg"sagde han stille og og smilte. Hans stemme var blid og rolig i forhold til at han nu var vampyr.

Hun lod det ene øjenbryn ryge op i panden, hun trak på skuldrene og hans hånd var over hendes læber. Hendes første reaktion var at trække sig tilbage, for der var kun en der måtte røre hendes læber. Og han mådte mere til, for hun elskede ham.
Hun lod sin hånd føres op til hendes mund, og trak vejret dybt.."Tak.." Mumlede hun.