Some fun, thing to do? - Andy

Sted :: Skaterparken
Tid :: Ved at blive mørkt, omkring en 18 tiden
Vejr :: Køligt, og blæsende
Omgivelser :: Ikke rigtig nogen, som alle andre steder ligger stedet hen i ruiner.

Tiden var gået i stå, det var som om, alting bare ikke virkede mere. Som om, at efter kampen havde fundet sted. Var folk gået i dvale og gemte sig selv væk. Eller var det nu også sådan? Hun viste det ikke helt, og kunne ikke rigtig beskrive det, faktisk, var det hende også utrolig ligegyldigt, om hun så var på dødens rang. Men sådan var det jo med hende, hadet hendes hjem, hadet hendes skaber, hadet faktisk alting. Men viste hun det? Nej, hun virkede i grunden bare mere ligeglad end hun virkede hadefuld. Utroligt nok, var der kun meget få gange, hvor hun virkelig blev sur, og gik i flint med folk. Og de gange, var sket så sjældent at når de så skete. kom det lidt som en chok for hende, af en eller anden årsag. Eller gjorde det? Der var så mange underlige ting, som gik igennem hendes hoved, som skulle spørges, stilles, vendes og drejes. For hende, var svaret aldrig godt nok, fordi så dukkede der nye svar op, og de skulle også undersøges. Så trods hendes koldhed, og ligegyldighed, var hun utrolig nysgerrig, på nogen punkter. Især når det kom til ting, som hun aldrig nogen sinde havde hørt om før.

Læben skød langsomt ud, mens hun kiggede op og ned af rampen, som endnu stod på skaterparken. Som alt andet, var det henlagt af ruiner. Gad vide, hvordan sådan en rampe egentlig fungerede? Hun havde aldrig i sit liv, prøvet at skate før, og det virkede en smugle underligt for hende, at stå her på en skaterpark, uden at have nogen idé om hvordan det hele foregik. Underligt nok, fascinerede det hende utrolig meget. Lige så stille bevægede hun sig elegant over mod rampen, lod sin finger glide hen over linjerne, og løb så hurtigt og smidigt, op mod selve rampens top. Hurtigt, var hun endt der oppe, og sad der som en kat, mens blikket vandrede ud mod de mange ting som henlå i murbrokker, og væltede lygtepæle. Hun var iført, nogle stramme bukser, som var helt sorte. en sort trøje, og en slidt sort læderjakke. Hvilket gjorde det svært, for nogen at se hendes i mørket, hvis man overhoved lagde mærke til hende. Man skulle i hvert fald have gode øjne, da hun var god til at falde i et, med sine omgivelser. I hvert fald det meste af tiden. Et langsomt grynt gled igennem hendes næse, da hun satte sig ordenligt ned, og svang lidt frem og tilbage med benene. Hvor var det dog egentlig også bare kedeligt i dag. Var der virkelig, ikke noget fornuftigt man kunne tage sig til? Gå til en fest, tæve nogle folk, bare.. snakke, eller irritere nogen? Det var sgu da også noget af en lorte fredag, når det kom til stykket. Ikke en skid af lave, fuck den som sagde at fredage var gode dage, når der ingen ting var at lave var det en skod dag. Punktum, slut finale.

Det var efterhånden ved at blive mørkt.. dog var det ikke enhver som tog sig af det.. nogen ignorerede helt tiden.. og levede bare livet som det kom. Det var forskelligt fra person til person. En skikkelse kom gående i nærheden af skaterparken i Di Morga.. som havde gået rundt i et stykke tid, hvor længe vidste man ikke, en hånd gled ned i en tom lomme på nogle tætsiddende sorte bukser, hvor den anden hånd kørte videre op i noget sort hår, et svagt smil dukkede frem på hans læber.. et mærkværdigt væsen som var en dreng.. på 19 år nærmede sig skaterparken, et sted som drengen ikke før havde betrådt sine fødder, et ukendt sted, som han alligevel fandt fascinerende.
Tidligere i hans liv havde han set andre unge stå på skateboard, hver gang at han gik forbi en park i sin hjemby eller lignende, imens at hans forældre også levede, han havde en drøm om at give sig til at skate, men havde aldrig taget sig mod på at gøre det, at skate fandt han næsten lige så unikt som med sin hobby, at lave piercinger på andre eller på sig selv, sin egen krop. Han var ligeglad med hvordan folk kiggede på ham også videre, hvad skulle han bruge det til? Han kunne ikke bruge det til noget, han accepterede.. og elskede sig selv, hans selvtillid var vokset på det seneste.
Skulle det virkelig afprøves? Drengen hed Andy Chaos, og var ikke et almindeligt menneske, han havde stadig et hjerte.. et levende hjerte som bankede så svagt at man virkelig skulle lytte efter hvor det var placeret for at kunne høre det, hans anden halvdel af kroppen var nærmest som et dødt lig, han kunne nemt brække en knogle eller to. Andy var halv menneske og halv zombie, som var en mærkværdig kombination, men sådan var livet nu til dags, man kunne ikke altid forklare de ting som skete i ens og andres liv. Der skete bare noget.. og det ville enten huskes eller glemmes, sådan var det bare.
Med lyden af slidte converse sko fortsatte han med at gå ind i skaterparken, han regnede med at han var alene, som han for det meste var, ikke at det skulle overraske ham hvis at han mødte nogen på sin vej, han ville heller ikke have noget imod det hvis han fik noget selskab, han ville gerne møde flere mennesker og væsner som levede i Di Morga, han ville jo gerne accepteres, få en god gestus. Et eller andet sted vidste han godt at nogle folk i byen måske var onde, mere eller mindre direkte onde, hvor ondskaben havde vokset inden i dem, pga. et eller andet.. fordi der var sket noget i deres liv som ikke skulle opleves for en skabning.. men alle havde vel noget godt i sig, som bare var gemt godt væk og bare skulle graves frem igen, ikke? Andy kunne selv blive ond.. men der skulle bare meget til for at pisse ham af så han blev sur. Han var bare Andy og tog det alt det fremmed med et smil på læben og tog et skridt af gangen..
Andy havde et skateboard med under sin ene arm, han havde taget det med.. som han havde købt ikke for så længe siden på sin vej mod skaterparken, han havde en trøje og et halstørklæde på udover sine sorte tætsidden bukser.. hans sorte hår sad glat og lidt pjusket bag i.. som det nu altid sad. Hans hud var bleg.. men når man rørte ved hans hud var han noget varm i kroppen, fordi han stadig havde menneske blod i sig. Nogle blev overrasket når de fandt ud af det og kunne slet ikke se sammenhængen med det, Andy så det positivt med sin kombination af sit egen væsen, nogle vampyrer.. det væsen som han havde haft en had til, kunne ikke lide hans blod og træk sig dermed tilbage efter bare et bid.. nogle vampyrer kunne alligevel også lide hans blod, men det var få. Han stillede skateboardet ned på jorden og satte sin ene fod på det, med sin anden fod stående på jorden og lod sine mørke brune øjne glide rundt en omgang, udforskede stedet, også for at se om der var nogen til stede, han ville sikre sig om han var alene eller ej. Et suk undslap fra hans læber, da han opdagede en skikkelse siddende på en rampe, han vidste ikke om det var en kvinde eller en mand, men han var også ligeglad, han tog sig ikke af det, lige nu ville han bare skate, slappe af i kroppen, selvom vejret var noget så irriterende.. det var køligt og blæste en del. Andy måtte bare ignorere det, hans trøje og halstørklæde blafrede langsomt i vinden og samtidig med hans hår, som efterhånden kom til at ligne en uldtot.
Han trak en dyb indånding og åndede ud inden at begyndte at rulle af sted på skateboardet over mod en rampe, da han nåede en smule op på rampen og kom op i luften, satte han sine hænder på brættet og bukkede sig mere ned at sidde på det, hurtigt rejste han sig igen, da hans skateboard ramte jorden, han fortrak sine mundvige i et skævt smil, efter at han var ret så stolt over sig selv at have gjort det. Endelig. Ikke fordi han var god til at skate.. det var første gang at han prøvede det, første gang hvor han ikke failede.. men hvem sagde at han ikke ville falde på sit skateboard næste gang han tog en tur på en rampe?

Der sad hun i noget tid, og bare stirrede ud i luften, uden at have noget mål at kigge på, uden at have noget at tænke over. Ja, der sad hun bare, og lavede ingen ting. Faktisk utrolig lettende, alle de tanker som havde gået igennem hende, havde været utrolig meget på de få måneder. Men, hun var så småt ved at finde plads inde i denne krop som var hende blevet tildelt af Lucifer. Et skævt og sindssygt smil dannede sig på hendes læber, da hun endelig vente hoved, og kiggede lidt rundt, og fik så øje på en dreng, eller mand. Det var lidt svært at afgøre, hvad han egentlig var, skate rundt på parken. Hun trak dog bare på skuldrene af det, og lod øjnene følge ham, dog uden at sige noget, eller vise nogen yderligere intentioner om, at hun ville snakke med ham. Faktisk kunne hun ikke være mere ligeglad, om han kom over og snakkede med hende, eller om hun bare blev ladt til sig selv. Faktisk, ville hun have det bedst med det sidste, hun var ikke god omkring andre folk, hun hadet det faktisk. Viste ikke rigtig hvad det skulle gøre godt for, ja okay, nogen gange var det vel meget godt? Men resten af tiden, var det bare noget lort. Et dybt suk gled igennem hendes læber, mens hendes brune øjne, næsten ravne sorte øjne, flyttede sig fra den skatende dreng, og blev vent op mod himmelen. Hvor blæsten rev og sled i det blå hår, øjnene blev langsomt lukket, og benene hang bare og svævede i luften hen over rampen. Der fandtes nu ikke noget bedre, end stilhed, eller næsten stilhed, hvis man så bort fra skateboardsne ruller, der kradsede mod jorden. Faktisk meget irriterende når det kom til stykket, men det var også bare noget som hun trak på skuldrene af, også lukkede hun lyden ude, og konsentere sig, om absolut ingen ting.

Han steg af sit skateboard og tog fat i det med sin ene hånd og puttede det under hans ene arm, og lod sit blik glide rundt, han ville tage en lille pause, det var hårdt at skate, selv for ham, når han var en ny begynder, han lod sin tungespids glide ud at strejfe ved sin underlæbe, så hans grønne stav i tungen også lige kunne skimtes. Hvor mange piercinger han havde.. var et godt spørgsmål, han havde ikke selv tal på det. Han lagde sit hoved en smule på skrå da hans øjne landede på en pige som sad oppe på en rampe, et stykke væk fra ham. Hvorfor sad hun lige præcis der? Også alene? Der vel altid en grund til det. Andy elskede at have alene tid, det var noget af det bedste. Men selskab ville han også gerne have, bare ikke hele tiden, så man kunne få hovedpine af for meget sladder. Han studerede lidt pigen, som han ikke før havde set. Andy havde dog ikke mødt så mange igen da han stadig kun havde været i et stykke tid i Di Morga, lidt over en måned eller sådan noget. Det var ikke i så lang tid efter hans egen mening.. han trak sig svagt på skuldrende, skulle han gå hen til hende eller lade hende komme sig til ham? Med rolige skridt begyndte han at gå hen til hende og lyden af flade sko kunne høres, imens at han fortrak sine mundvige i et større smil. "Hey" kom der ud fra hans mund, utroligt nok tænkte han også over hvad han skulle sige.. Andy var en person som af og til tænkte meget over ting og sager, som man ikke skulle tænke over. Han hejste sin ene hånd i vejret og vinkede med den i retningen mod hende, han stoppede op med at gå da han nærmede sig rampen, han orkede ikke at hoppe der op.. og han havde det fint med at stå på jorden, som han gjorde.

Hun blev liggende i noget tid, hvordan at blæsten langsomt gled hen over hende, og gjorde at hendes krop da bare føltes en lille smugle mere afkølet end hvad den plejede at være. Hun sukkede tungt, og åbnede stille øjnene, og kiggede op i de mange skyer der gled hen over himmelen, og skyggede for de mange stjerne som glimtede ned til dem, egentlig var det alle sammen en form for sol. Eller rettelse, solen var en stjerne. Hun bed sig i læben, og forbandede hendes klæber hjerne, der var snart ikke rigtig noget hun ikke viste, eller som hun ikke spekulerede på, faktisk kunne det være meget provokerende, mest af alt fordi at hun huskede for det meste kun de virkelig åndsvageste ting, som hvad folk havde haft på, første gang hun havde set dem. Hun kunne også kigge rundt i et rum, også huske hver enkelt ansigt hun så, men ikke altid navnene. Meget irriterende når det kom til stykket, men hvorfor også blive læggende i det, bare være glad for de ting som hun kunne finde ud af?
Det var først efter noget tid, at hun faktisk opdagede at han havde bevæget sig over mod hende, og sagt hej. Hun vente sig langsomt mod ham og lagde hoved på skrå "Hey?" sagde hun spørgende, og satte sig op, og stirrede undrene ned på ham. Hvad fanden ville han egentlig? Men alligevel hoppede hun ned fra rampen og landede på benene foran ham, og lagde hoved en smugle på skrå mens hun betragtede ham lige så stille, dog uden at sige noget.

Andy betragtede hver og en af hendes bevægelser, men trådte et skridt tilbage da hun hoppede ned fra rampen, "Hvem er du?" spurgte han og lagde sit hoved en smule på skrå imens at han så på hende, kiggede af og til en smule ned af sig selv, da han ikke ville stirre. Han fugtede let sine læber og ventede nysgerrigt på at få et svar fra hende, dog ikke fordi det ragede ham som en høst blomst. Også alligevel. Han ville gerne lære flere at kende i Di Morga, end dem som han kendte i forvejen. Han rynkede sin næse lidt og og undslap pludselig et grin over stilheden som fløj hen over dem. Nogen gange fandt han det pinligt berørt, når han var i nærheden af nogen imens at der var stille, og ikke kendte personerne, han havde det lidt svært med at deltage i det sociale, fordi han havde været så meget alene i sin fortid efter at han havde mistet sin alene. Men hyggeligt, der skulle da ikke meget til at hun kom hen til ham, han troede at han skulle gøre mere end at sige hej. Et skævt smil viste sig frem på hans læber, mens at han atter ventede at høre på hvad pigen ville sige. Ak ja, han kunne ikke komme helt frem til hvad for et væsen hun var, hvilket han nok ville finde ud af med tiden, han stillede sit skateboard ned på jorden og stillede sin ene fod på det, uden ellers at røre på sig.

Hun savede ikke lige med det samme, og kiggede bare hen på ham, med det ene øjenbryn hævet, som man normalt gjorde, når man tænkte, hvad fanden vil du mig, eller var lettere overrasket over hvad fanden der skete. Men, hun var nok mest til den første sagte ting, nemlig; tanken om hvad fanden han lige ville hende? Men så igen, hvorfor ikke snakke lidt med en, nogen gange mødte man da meget interessante mennesker, når det kom til stykket. Hun var bare ikke lige typen der gad at lede efter dem, og det var sgu hellere ikke så tit at hun faktisk mødte nogen, som hun faktisk gad at være sammen med. og de tyder hun hang sammen med nede i helvede, var nogen hun var tvunget til at være sammen med, når hun trænede de nye og totalt idiotistiske djævle, som alligevel ikke kunne finde ud af en pind. Den eneste hun sådan rigtig havde haft held med, havde været Clash, en mand hun hadet mere på hele jorden end nogen anden. Men ikke rigtig noget at gøre ved det, nu var det jo som det var, faktisk.. så viste hun ikke engang hvad hun stod og tænkte på. Hun vente igen langsomt øjnene hen mod dig "Jeg er Faith.. også kaldte Anio.. eller joy." sagde hun kort for hoved.. og trak på skuldrene "er det så nu, jeg spørger hvad du hedder.. eller?" sagde hun i et ret kold tone leje, og vente øjnene mod ham. Hun havde ikke rigtig taget sig af hans latter, fandt den bare underligt, og kunne ikke rigtig se hvad fanden der var at grine af?

Han så på hende og rynkede sin næse, inden at han trak svagt på skuldrende, hvorfor stillede hun, ham sådan et spørgsmål? Han undrede sig over det. ,,Hm ved jeg ikke" sagde han med en knap så blid tone i stemmen, hvad skulle han svarer til det? ,,Du bestemmer vel selv om du vil vide mit navn eller ej", mumlede han, ikke fordi det var vigtigt for hende at høre, han var ligeglad om hun hørte det eller ikke. ,,Hvad laver egentlig en pige som.. dig her på skaterparken?" spurgte han og hævede nysgerrigt det ene øjenbryn, det var sjældent at man fik øje på en pige sådan et sted, eftersom det mest var drenge som var ude at skate. Andy havde aldrig i sit liv set en pige stå på et skateboard og det måtte se sjovt ud, han prøvede at holde sin latter inde da tanken strejfede ham om at se en pige gå i gang med at stå på skateboard. Han kunne ikke se det foran hans øjne og han ville blive meget overrasket over at se en pige gøre det og samtidig turde gøre det. Han kiggede lidt på hende imens at han ventede på at få et svar.