I will never lay down :: Andy

tid : 00:32

Sted : Havnen

Vejr : roligt og meget varmt... samt solen er dog gået ned og himlen er meget lys blå dog kan stjernerne anes...

Omgivelser : ingen rigtig at se i nærheden??



De sølviske grå øjne spejdede rundt omrking ved havnen efter bytte dog kunne intet ses eftersom de fleste var væk men før hun vidste af det, kom en stor mand bagfra og slog hende direkte i hovedet?. Heldigvis havde hun sin evne halvt aktiveret fordi det var mærkeligt der ingen var at lugte? af mennesker eller lignende... men før hun vidste af det var hun endt i slagsmål med en af disse mennesker og den anden var en halv vampyr.
Hun rejste sig let op og tog i mod slag fra dem begge og en af dem bed fast i hendes hals hvilket var halv vampyren, hvis hugtænder der bordet ned i hendes kød midt på halsens venstre side.."Ahhh!!!" hun lukkede øjnene hårdt i.. og lod dem blidt forvandle sig fra smukke sølviske grå måne øjne til blodrøde dyriske øjne. Hun betragtede en af de glubske mænd der åbenbart så hende som et bytte for deres sindsyghed og måske legesyge tendenser til at slå på et dådyr som hende.
Så hun vendte sig mod manden der var menneske og tog hårdt fat i ham efter at ha fået adskillige snit sår langts siden og på armene, og tog så fat i hans kniv os og vred den let rundt , da hun så smed fyren hen mod en af bådene på molen og han spyttede blod ud og besvimet på stedet, Halv vampyren nedlagde Kajika her efter og grinte ondt i det han skulle til at slå hende, dog noget hun at få fat i den ødelagte kniv spids der var halvt bøjet og nået at stikke den ind i hovedet på vampyren der så faldt til jorden..
Hendes smukke grå tshirt var dækket med blod over den ene side og halvt ødelagt i højre side fra kniv sårene..
Hun så let ned af sig selv og gik ned i knæ og mærkede huden skrabe mod sine ben hvor hendes sorte bukser havde små huller..
Hun bed tænderne let sammen og mærkede blodruset stille blusse op i hende mens hun hungrede efter en at sætte tænderne i, efter det store blod tab...

Sikke et syn. Det hele havde stadig så stille og roligt. Der havde været helt roligt nede på havnen men i det næste øjeblik havde larm fyldt stedet. Og senere et blodbad. Den grålige atmosfærer havde nu fået røde pletter på sig og stanken spredte sig hurtigt. Især hen mod hans skarpe lugtesans. Forfærdeligt.
Andy var dog ikke helt så sart omkring det sted. Han kunne sagtens holde luften ud. Men det var mere synet hans klare blå øjne mødte. Det satte billeder ind i hans stakkels hoved. Hvor længe de ville være der vidste han ikke. Håbede ikke så længe. For det var ikke det han ønskede at have drømme om når han sov. For sådan en var han. Kunne ikke lide den slags. Han havde haft en stor lyst til bare at råbe op. At se skulle stoppe. Men de eneste han lige nåede var at løbe lidt hen mod dem før at den ene blev smidt hen på en båd. Han var død i hans øjne. Han stoppede ikke op men satte blot tempoet ned. For i det næste øjeblik blev et stort blodkar fra den sidste fyr åbnet og endnu engang sprøjtede det nærmest med blod igen. Dette fik ham til at stoppe. Og underligt nok ramte noget af blodet hans ellers rene ternede skorte.
Han kunne mærke vinden der legede med hans sorte hår og fik det væk fra hans ansigt så man bedre kunne se hvor pæn bleg han var. Han blev bare stående og så mod denne kvinde der så faldt sammen. Det fik ham til at vågne. Han luntede hen til hende. Og han selv lidt på knæ foran hende. Dog ikke alt for tæt på. "E-Er du okay??" spurgte han lidt usikkert. Han så stadig bestemt på hende men han kunne ikke gøre for at hans kinder blussede op. Han rødmede altid så ufattelig nemt. Han kunne mærke blodet mod sine hænder men ville ikke se efter. Synet ville bare være som han forventede.

Kajika lå let der på alle fire og trak efter vejret automatisk forsvars mekanisme der gik igang når hun havde været oppe at toppes med de værse mennesker eller væsner. Hun mærkede den ru jord under hendes finger og hun gav let små væs fra sig fordi hun var lettere udmattet, en plakat med hendes navn og en dusør under faldt blidt fra himlen.. de havde været dusørjæger vel?, det regnede hun dog med de var eftersom selv ham menneske fyren var temmelig stærk og meget erfaren i det, men de begge lå døde nu.
Kajikas smukke blodrøde øjne skiftede fra den reptilske form til dådyr øjne og langsomt lod hun sine øjne blidt mødes med Andys.. hun så ham i øjnene med sine sølviske grå øjne og hendes lange rigtig lange platinsk hvide hår lå let og blodigt ned af hendes skuldre. Hun slikkede sig let over de blodrøde læber der langsomt viste deres rosa pinke farve og hendes slim formede krop bevægede sig stille da hun strakte sin arm samt, feminine lange finger mod Andys ansigt og strøg ham blidt op af kinden til hans sorte smukke hår og hun langsomt nærmede sig ham med sit hoved mens hendes sår stille prøvede at heale... i det hun sagde..
"Undskyld.."
Det var det eneste der slap hendes læber indtil hendes perlehvide tænder blev blottet endnu en gang og de sylespidse hugtænder bordet sig ned i Andys hals dog ikke med sådan en voldelighed som hun kunne ha gjordt men mere.. med blidhed og som en bøn til at han ej ville prøve at stritte i mod, hun havde brug for blodet så slemt at hun ville ha flænset ham vis han ikke havde vist kindness mod hende..
Hendes tænder trak sig tilbage og hans dejlige varme blod flød let ned i hendes hals og gjorde det umuligt for hende at fokusere på andet end det. Hun lukkede øjnene et sekundt og drak så mens hendes sår healede og da hun så mærkede at hun ville gøre Andy for svag slap hun ham let og bed hul i sin underlæbe og lod blodet blidt ramme hans hals og slikkede med spidsen af tungen blot let og hurtigt, sensuelt men sødt.. ham let hen over sårene der langsomt forsvandt..
Hun lod sig blidt trække væk fra ham og tog sig så til hovedet og lukkede øjnene i som et skadet dådyr... og sad blidt der nu på den ru vej mens lyden af vinden kun kunne høres og så Andy...

Det kom som et enormt chok for Andy da han pludselig havde denne smukke kvinde hen over sig. Og ikke nok med det havde han også hendes spidse tænder boret godt og grundigt ned i hans hals saftige kød. Hans øjne blev spærret op og han prøvede at komme væk. Endnu en smerte kom fra hans ryg da hans vinger kom til syne. De store og helt hvide fjerbeklædte vinger der viste en hver hvilket underligt væsen han tilhørte. De mindede bare ham om hans død. Var ikke født sådan. Han huskede stadig bilulykken og den kugle der havde ramt hans venstre skulder og havde kostet ham livet. Billedet kom og gik igen.
Han fandt ud af at han nu var væltet bagover da han havde prøvet og rejst sig op. Men hendes krop havde været for tung til at han kunne gøre det. Og han havde været for svag. Han lå nu halvt ned med hende over sig og hendes læber omkring de sår der var blevet lavet. Han kunne mærke hvordan at hun drak fra ham. Det var da lige godt pokkers. Det var en ubehagelig følelse at blodet nu forsvandt fra hans krop. Men hans hjerte pumpede hele tiden nyt blod ud så manglen ikke var så stor.
Hans spinkle og høje krop slappede helt af da hun så stoppede igen. Han fik lyst til at bare ligge sig ned og hvile sig. Ikke sove. Hans vinger blafrede ikke mere vildfaren men var roligt på plads omkring ham. Og vel også hende. Hans i forvejen røde kinder blev endnu rødere da hun kom mod hans ansigt. Og selvom at det kun var for at give ham noget af hendes blod kunne man ikke gøre for det. Han var og forblev en af de generte fyre. Men så snart at den røde væske ramte hans tunge fik han sat sine hænder mod hendes overkrop og skubbede hende lidt væk. Satte sig bedre op og spyttede det hurtigt ud. Han kunne ikke klare smagen af blod. Og han kendte lidt til vampyrers måde at forvandle andre. Om det så havde været hendes mål var han sådan set lidt ligeglad med.
an så så mod hende igen. Med sine rolige øjne. Blev fanget af hendes blik. Dog ikke sådan at han ikke kunne se væk. "Jeg...Du kunne..havde bare sagt....Nej..Glem det.." mumlede han lidt svagt. Prøvede at komme op at stå igen. Men underligt nok faldt han hele tiden ned at sidde igen. Der foran hende. Han sukkede opgivende. Blodet havde også samlet sig lidt på hans ellers fine fjerdragt. Og hans skjorte og bukser var heller ikke så rene mere. Det blødte stadig lidt fra hans hals og han prøvede at stoppe det ved at ligge sin hånd over det. Havde ikke den healende evne som mange andre engle. Og hans blod smagte også anderledes. "For fande...." mumlede han meget svagt. Kun for sig selv. Det gjorde ret ondt. Som en øm sene.

//^^"""... vil lige sige at hun bed sig i underlæben og lod blodet dryppe ned på hans hals, hvor sårene var og så slikkede det over med tungen så det kom ned i dem og healede hans sår :) //

Kajika så undrende på ham og var let på afstand fra ham, mens hun ikke rigtig fattede hvad det dog var han prøvede at sige men hun havde på fornemmelsen at det ikke var noget synderligt godt egenlig`?. Hun sukkede let og sagde"Jeg kunne blot ikke lade vær, du engle og jeg elsker engle blod for ikke at sige, jeg var afkræftet og manglede selv blod så... tak fordi jeg måtte få noget skønt.. jeg ikke fik din tilladelse" hun smilede forsigtigt til ham og fik sig så halvt rejst op og det lange platinsk hvide hår lå let ned til hendes hofter og var løst og stadig flagrende og luftigt når vinden legede med det. Hun så let ned af mod Andy og sagde"Er du okay?... skal du ha hjælp" vis han sagde nej ville hun blot vende sig om og sige okay og begynde at gå så småt sin vej væk fra Andy eftersom han ikke virkede til at være synderlig glad for hendes selvskab mere efter det der var sket, dog Kajika så heller ikke på Andy andet end som mad, netop fordi han var en engle.. dog var det en anden sag med en anden men stadig ved andy var det blot drikkelse..
Hun smilede forsigtigt og sagde"Hvad er dit navn egenlig og hvad laver du her ude helt alene?" hun så undrende rundt og slikkede sig så om læberne for at fjerne blodet og kiggede ud af mod havet og strøg let noget hår til siden om bagved øret af sig selv..

//*forvirrelse* x_x Ja okay. Havde jeg ikke lige sådan..fået det hele til. xD Men alle kan vel lave fejl.//

Andy fik vel lidt..dårlig samvittighed da han fik hendes forklaring. Og det havde han jo kunne sige sig selv. Efter den omgang ville det kun havde været underligt hvis hun ikke var afkræftet. Så hans skulder sænkede sig og udsendte en mere imødekommende udstråling nu. "Jeg..Jeg er lidt svimmel men eller fint." Han knejsede lidt med sin nakke stadig min sin hånd liggende på sårene der nu på mystisk vis var blevet healet. Blot en skorpe lå over dem og havde stoppet blødningen. Men hans hånd var stadig rød af blod da han fjernede den. Tørrede det værste af i asfalten og derefter i sine bukser. "Kunne faktisk godt bruge lidt hjælp.." sagde han lidt usikkert men han forholdt sit blik mod hende. Vampyrer havde vist en evne med at være ret smukke. Havde han hørt. Og efter de tilfælde at have set dem kunne han selv konstatere at det var skam sandt nok.
Efter at han kom op på benene igen og havde fået sin balance blev hans ene hånd med det samme ført op i hans hår. Kørte den gennem det og pjuskede det lidt op. Men pandehåret faldt på plads igen. Ret hurtigt. Han forstod egentligt godt hendes spørgsmål. Han havde fået det så mange gange før. "Ehm.." Han kløede sig lidt flovt i nakken og så så samme vej som hende. "Jeg..Jeg hedder Andy." Mere fik hun ikke lige ud af ham. Han havde ikke den vane med at sige hele sit navn til folk. "Og..Borgmesteren sendte en lyskilde med form af et par vinger op på himlen. Og så kom jeg forbi her.." Han små lo lidt selv. Om hun syntes hans lille lamme joke var sjov var op til hende. Men det fik i hvert fald et smil frem på hans smalle blege læber. Han så så igen mod hende. Med hovedet lidt sat på skrå men ikke særlig meget. Det gjorde stadig lidt ondt. Havde det som om at hans nakkes muskler sad i klemme. "Hvad med dem??"

Kajika betragtede Andy lidt og smilede så forsigtigt til ham og sagde med en rolig stemme"Bare rolig jeg vil ikke gøre dig noget, jeg har ingen interesse i dig så at sige.." hun havde en Asparas skønhed eftersom hun var født Aspara og havde været igennem meget dette var dog heller ikke første gang hun var endt død som vampyr.
Hun så stille mod Andy og smilede forsigtigt til ham og sagde"Nååårhhh men?" hun betragtede ham lidt og sagde"Hvad er det så jeg kan hjælpe med og jeg kan ikke give dig mit navn lige nu.. men du kan kalde mig Dådyr" hun grinte let af hans lille joke og pegede så på ham i det hun stille sagde"Selv opdigtet? eller.. en du har hørt fra andre?" hun smilede stille og strakte sig så let og gik ikke for tæt på ham men blot på nogen lunde afstand så de ikke skulle råbe til hinanden.
Hun strøg let det lange hår ned over sine skuldre og betragtede stille himlen og vandet der brusede let under den, mod landet de nu stod på og langsomt vendte hun ryggen til Andy og sagde"Skal vi gå ? lidt i mens du fortæller om det du gerne vil have hjælp til?"

//Undskyld kunne ikke rigtig finde på noget :S//