I must get over it!..[Andy.]

Vejr: Skyfrit, fuldmåne
Dag: Lørdag.. Vel?
Dato: 29.07.
Omgivelser: Mennesketomt.
Tid: 23.40
Sted: Ved havnen.
Påklædning: en let sommerkjole og en cardigan udenover.

Sookie gik med lydløse skridt, hun gik med en eng af tanker, hun elskede månen og den gjorde hende glad, bare at se den for så. Det var vidundeligt, den var så fredlig.. Og rund? Hun var ikke bleg, som de fleste vampyre. Men man kunne godt se en forskel, fra person til person, og så når blikket faldt på hende. Man ville nok sige, at hun ikke være.. Helt vildt smuk. Men hun havde en masse smukke træk, som man ikke lagde mærke til, ved første øjekast. En let vind løftede hendes lange hår op, som ellers hang flat ned af hendes skulder. Hun havde været på vej til natklubben, men havde ombestemt sig. Det var tåbeligt, bare for at glemme ham? Skulle hun så gøre noget, hun aldrig ville drømme om ellers? Det hele virkede så uoverskueligt, uden ham. Men hun mådte vel leve med det, før eller siden. For hun kunne jo ikke gå rundt, og ligne en zombie?
Det gjorde hende så i dårligere hunmør, selvfølgelig.. Zombie..! Men hun havde ombestemt sig, fået sin fornuft tilbage. Og var derfor gået ned til havnen, satte sig ved kanten med benene udover, og kiggede tænksomt på vandet.

Andy var forvandlet til en lille katte killing, med små søde ører og en fin grå pels. Han havde fået øje på Sookie for længst.. mere eller mindre, han havde udspioneret hende imens at han var i sin forvandling af den animagus han var.
Han forholdt sig stille imens at han fortsatte med at gå efter hende på sine små poter, retningen gik ned mod havnen. En masse tanker strejfede igennem hans hoved, skulle han tage chancen og prøve igen? Eller skulle han lade hende være også hun kunne få chancen for at finde en ny kærlighed? Hun ville sikkert blive sur eller bare muggen når hun fik øje på ham eller hvis hun fandt ud af at det var ham, som havde efterfulgt hende. Der var sket meget i hans liv, så meget at han havde fortsat med at være en kujon, han flygtede fra sit liv da han var alt for bange inderst inde til bare at leve livet. Han ville ikke ødelægge noget eller nogens liv, selvom han godt vidste at han havde såret Sookie. Han havde dårlig samvittighed og mere end bare det.
Den lille katte killing til Andy fortsatte retningen imod hende, hvor hun sad på kanten tæt ved vandet, han undslap en lyd som var et miav. Og vidste ikke om hun kunne høre det, han ville tage chancen.. og se hvad der ville ske med tiden, hvis han skulle tale med hende, kunne han også gøre det gennem tankelæsning.. medmindre at han forvandlede sig tilbage til sit gamle jeg. Til sit menneskelige jeg. Men det ville han vente med.

Hun hørte det enkelte miav, og vente sig stille rundt. Katten var virkelig sød, der var et eller andet over den, som gjorde hende glad. Og bare ville, tage sig af den?
Hun smilede igen bredt, og strakte hånden ud, for at den skulle komme nærmere. Han så meget blød ud, og den havde en vidunderlig farve. Den var i hvert fald meget pæn, lige som.. Hun så ned, og fik øje på noget i hendes hånd. Åh ja.. Flasken.?
Den halvt fyldte flaske øl, sad og dinglede. Hun var endnu ikke blevet helt vildt fuld, så hun ikke kunne holde styr på sine gerninger. For flasken var ikke helt fyldt, da hun fik fat i den. Hun havde givet hældt det meste af den ud, i et glas. Som ham manden skulle have, da Sookie ikke havde nok penge, til at købe en hel.
Hun sukkede endnu engang, og lagde sig fladt ned på ryggen. Hun ville have bare brug for lidt selskab, og det gjorde bare det hele bedre, at det var en kat. For.. De var ikke så besværlige, vis man kunne sige det sådan. Da de ikke blev fornærmet over det meste, og de var nemmere at snakke med.
”Hej.. Er du alene herude?” Hun så sig rundt, men så tilbage på katten igen. ”Det er ikke altid lige smart.. Man kunne støde ind i folk.. Og..” Hende stemme knækkede over, og hun lagde sine hænder over ansigtet. ”Jeg må være skør.. Jeg snakker til en kat?” Hun sukkede, og rystede på hovedet. Hun ville bare have det som det var før, hvor hun var lykkelig. Og elskede en person, og personen elskede også hende. Men nogle gange, tvivlede hun.. Om han nogensinde, havde elsket hende?

Katten så på hende med sine sorte øjne og fik øje på flasken.. hvad havde hun roddet sig ud i? Var hun gået hen og mishandle sig selv? Han hejste sin ene pote lidt i vejret, som når et menneske vinkede til en af deres arts venner, langsomt bevægede han sin pote før at han gik hen til hende, var hun blevet fuld? Han håbede ikke på at hun havde været igennem noget så groft der ikke kunne tilgives.. imens at han endnu engang var taget væk og var forsvundet i noget tid, han var vel aldrig tilfreds med sig selv? Et miav undslap fra hans mund igen, da han nærmede sig hende, og han lagde sin ene pote på hendes lår. Han nikkede med sit lille hoved som et tegn på at han var alene. Katten lukkede sine øjne lidt, inden at han åbnede dem igen og så på hende, *du er ikke skør, Sookie* tænkte han og gennemtrangte hendes hoved så hun kunne høre hans tanker, som om at katten snakkede til hende, hun ville finde ud af med tiden at katten ikke just bare var en kat. Hans hale bevægede sig lidt imens at han kravlede videre hen og op på hendes mave. Inden at han sprang ned og stod ved siden af hende, forvandlede han sig til sit menneskelige jeg. Andy Chaos, som atter var en kujon.. ,,Hvorfor har du gået hen og drukket?" spurgte han stille og så ned af sig selv, han vidste ikke hvor han ellers skulle kigge hen. Uden at han havde fået lov tog han flasken fra hende og kastede den ned i havet, han ville ikke se hende drikke i den mundering, af og til var det i orden at drikke hjernen ud, men et sted inderst inde, så vidste han godt hvorfor at hun havde drukket og han var ked af det. Han troede bare at hun havde været noget stærkere i sindet. ,,Det er ikke sundt" mumlede han og sukkede lydløst, han ventede på at se hendes reaktion på det hele med at han bare dukkede sådan op.. hun ville sikkert give ham en lussing eller lignende, men han ville også acceptere det, hvis det var, da han jo havde stukket af fra det hele.

Hun grinede blidt, da katten vinkede. Det så besynderligt ud, og hun smilede atter til katten. Dens pote på hendes lår, rørte hende ikke. For det var da bare en kat? Da dens tanke, strøg igennem hendes hoved. Blev hun både bange, og forbavset. På en måde meget interesseret, af en art. Der var da et eller andet ved den kat, hun kunne bare ikke forklare det med ord. For det var så underligt, og oven i købet, var hun ikke i verdens bedste humør.
”Ja..” Sukkede hun, og kiggede ned af sig selv. Det var ikke fordi at hun havde gjort noget alt for dumt, hun havde taget en kjole på, for at prøve at være fri igen. Men hun duede ikke til at score, eller i det hele taget, hygge sig så intenst med folk hun faktisk ikke kendte.
Da katten kravlede op på hendes mave, strøg hun en hånd over dens ryg. En kærlig hilsen, som katte elskede. I hvert fald, hvad hun kendte af dem.
Den hoppede ned, og hun så forbavset på den. Det var som om den havde noget for, ville den virkelig gå allerede?
Hun lå som stivnet, da katten forvandlede sig. Andy?! Det kunne ikke passe, han var jo gået, for at få et meget bedre og mere frit liv? Ærlig talt, fandt Sookie aldrig ud af, hvorfor han havde gjort det. For vis han endelig havde forklaret det, så havde hun lukket ørene. Og tænkt, at nu brød hele hendes verden virkelig sammen, over hovedet på hende. Men hvad ville han her, sige at han nu skulle blive gift? At han skal være far? Alt dette, som hun inderligt altid havde ønsket, at han ville blive for hende..
”A..” vreden kom frem i hendes øjne, i form som små tårer. Hvorfor gjorde han dette mod hende? For hun var jo så glad for at se ham, men inderst inde, viste hun at han ikke ville have hende. Som han ville have hende.. Før. Hun langede ud efter ham, men trak sig så tilbage. Intet løses med vold, og hun hadede at slå nogle. Især ham…
”Jeg..” Hun rystede på hovedet, og tog sine hænder der op. ”Jeg havde bare brug for noget.. Noget at dæmpe det med..” Mumlede hun, og viste godt, at han ikke forstod en dyt af det hun sagde.
”Hey?” Skreg hun lavt, og så på ham. Med et brændende blik, der blev bedøvet af den kærlighed som hun stadig følte over for ham. ”Hvorfor nu det?” Hun så ud mod vandet, og lukkede blidt øjnene. ”Jeg kan ikke klare det mere..” Hun lagde sig ned på ryggen igen, og havde lukkede øjne. ”Jeg ved ikke længere hvem jeg er?” Sagde hun, på en måde desperat og såret. ”Mine følelser.. Blander sig med andres..” Hun sukkede, og ventede på hans svar. Hun ville ikke tillade, at han gik. For nu var han kommet, og så kunne de lige så godt, stikke hul i såret.

Han kiggede stille på hende og kunne godt forstå hendes reaktion på det hele, men han forstod dog ikke hvorfor at hun ikke slog ham, da han kunne se vreden i hendes øjne, "Måske.. men det var ikke lige frem klogt at vælge den metode" sagde han og bed sig diskret i underlæben, han fortjente at blive slået eller straffet på en eller anden måde, for det som han havde gjort. "Sookie.." mumlede han og kiggede på hende, fra hans side tog hun det ret pænt med det som han havde gjort imod hende.. hvorfor? Andy fattede det ikke.. men sådan var det vel. Han kravlede stille hen over hende og stillede sine hænder ned med håndfladerne på jorden på hver sin side af hendes hoved. Så han heller ikke lå direkte på hende. "Et undskyld kan ikke bruges.." sagde han stille og prøvede at komme med en forklaring.. eller bare med nogle ord til så hun måske kunne forstå det. "Sookie.. du er altid dig selv.. du skal ikke være bange for ikke at vide hvem du er..for det ved du i forvejen" sagde han og prøvede at få øjen kontakt med hende, men kiggede til sidst ned af sig selv, han bed sig noget hårdt i læben, "Vil ikke have at der vil ske dig noget..derfor smed jeg flasken ud.. og med fornuft.. hvis du drikkede mere, ville du tilsidst bare tilgive mig.. og det vil jeg heller ikke have" sagde han tænkende og fugtede let sine læber, han vidste ikke hvad han skulle sige for at gøre det hele bedre? Spørgsmålet var om han også skulle prøve på det? Men alligevel så var han jo i gang med det, fordi han elskede Sookie. "Jeg må..følge dig hjem så du kan hvile dig..også siger du når det er jeg skal forsvinde okay?" sagde han stille og kiggede på hendes øjne som var lukket i. Han rejste sig op og bukkede sig lidt ned, han førte sin ene hånd ind under hendes ben og den anden ind under hendes ryg, på den måde løftede han, hende op i sine arme. Hun havde drukket.. og var sikkert lidt fuld, det var ikke godt for hende at ligge udenfor i den tilstand. Det ville være meget nemmere hvis han var i fuldvoksen i sin animagus.. så kunne han bære hende på ryggen imens at han løb afsted, men det kunne han ikke når han nu var en katte killing i forklædning, så ville han knække sammen og dø hvis han besluttede sig for at bære hende på den måde.. Skulle Andy tage hende hen på et hotel i stedet? Han vidste ikke helt hvad der var smartest..

Hun så forsigtigt op på ham, men vigede fra hans blik. Hun var ikke klar til at se ham i øjnene, vis hun nogen sinde ville blive det? Det kunne vel også bare være, at hun skulle dø uden at blive elsket. Uden at vide og mærke, at der er en der virkelig elskede hende. Så den person, ville gøre alt for hende. Og aldrig ville finde på at såre hende, som hun havde fået gjort før. Men sådan skulle det vel også gå, hun dropper en anden for ham. Hun har allerede knust et hjerte, som sådan. Da dette de havde sammen, ikke var noget dybt. Men hun havde bare overvejet at knuse dette lille stykke, for hendes egne primiser. Så var det vel også rimeligt, at hun også skulle have igen, af egen ligpose. Bare 1.000 gange værre, da hun følte noget for ham, inderligt. Hun havde aldrig så meget som tænkt på, at kysse en anden på kinden. Mens at hun havde Andy, den Andy som hun aldrig ville give slip på..
Da han kravlede over hende, lukkede hun øjnene og bed sig i læben. Hun havde så mange spørgsmål, som ingen svar havde, ingen logisk forklaring. Hun måtte få at vide, hvem han havde valgt, i stedet for hende. For det var da en han havde byttet hende ud med, en der var lige som ham. Hvad var det egentlig han var blevet til, for han kunne da ikke forvandle sig til en kat før? Det var hun helt overbevist om, for han var jo skrøbelig og fin? Lige meget, hvor meget hendes tanker fyldte hendes hoved. Så trængte hans stemme dybt ind i hende, for det havde hendes krop lært. Den skulle ikke frastøde ham, for hun elskede ham..
Hun så ham om sider i øjnene, og blev helt overvældet af den charme han havde. charmen var ikke sådan som den var før, her kunne man ligefrem mærke det på den person han var. Sådan som han så ud, med hans.. Øjne.. ”Jeg ved ikke..” Sagde hun lavt, og så bare på ham. Hun kunne ikke lade være, for han var ikke grim. Og han var jo ikke en ond person, som sådan, for det var vel kun noget der betød meget for ham, som han var ond imod?
Et lille tryk i hendes bryst, kom frem, og hun bed sig i læben. Hvorfor lød han sådan, som om han fortrød det. Eller havde dårlig samvittighed, over at have skadet hende, både indeni og udenpå. ”Andy.. Tak..” Hviskede hun, for uanset hvad. Så var hun taknemmelig for, at han havde taget flasken væk. Hun ville jo ikke begå disse dårlige fejl, som der var så mange der lavede når de var fulde. Hun ville ikke blive kriminel, dræbe et par mennesker, være med i en bande.. Eller blive gravid.. Hun så ned på sit bryst, og lukkede øjnene. Hvorfor skulle hun også tænke på sådan noget nu, hvor denne person, der var den eneste der kunne få hende med i sengen, var til stede? Livet var uretfærdigt, nogle gange. Men som tider, så går det opad igen. Og der, kunne hun måske finde sig nogle at snakke med. Men bare ikke en ny Andy, der var ingen der kunne tage hans plads. Og så vide sig sikker på, at personen kunne gøre det bedre end ham.
Hun nikkede en enkelt gang, og så blev hun løftet op. I disse arme, der føltes så underligt velkendte, men alligevel også utrolig nye. Det var mærkeligt, så meget han havde ændret sig. Men hun havde ikke lyst til at se ham sådan i øjnene, så hun lagde sit hoved ind mod hans bryst. Sukkede engang, og åndede ind i hendes højre hånd. Det var så mærkeligt, at det ikke kunne beskrives med ord. Hvad var det for et væsen han var blevet, og hvordan og hvorfor? ”Vil du forklare mig.. Hvad du er nu?” Spurgte hun ind i hans bryst, og åndede stadig i hånden.

"En animagus" sagde han stille, men sagte.. han sukkede lydløst, "Det er hvor jeg kan forvandle mig til et bestemt dyr også forvandle mig tilbage igen til mit menneskelige jeg.. som du så" sagde han og bed sig hårdt i læben, han så et hotel ikke langt væk fra dem efter at de/han havde gået et stykke. Han satte retningen hen mod det.. der var alt for langt væk hen til biografen, ved siden af hvor hun boede.
Han ville nok gå efter at han havde ordnet det, så hun kunne overnatte der, han gik hen til hotellet med hende i armene, og åbnede døren, noget besværligt, men efter gik han til informationen hvor en dame stod "Jeg vil gerne bestille et værelse" sagde han med et alvorligt nik, imens at han førte hurtigt sin ene hånd ned i den ene bukselomme og fandt sin pung frem, hurtigt tog han fat om Sookie igen, så hun ikke faldt ned, han åbnede sin pung med atter besvær og lagde pengene på bordet, efter at han fik en nøgle. "Tak" sagde han og gik derefter hen og op af trappen til hotel værelserne og videre hen af gangen, end til at han nåede hen til det værelse som han havde bestilt til Sookie, han satte nøglen i og åbnede døren med et klik, imens at han stadig havde hende i armene, han trådte ind og lukkede døren efter dem, inden at han fortsatte videre ind til soveværelse og lagde hende forsigtigt ned inden at han tog dynen hen over hende, "Og du kan bare forlade hotellet når du vågner igen, det hele er ordnet" sagde han stille og kiggede lidt på hende, før at han gik hen mod døren, til udgangen af værelset.

Et lille nik, kom fra hende. Og hun følte sig umådelig træt, det var helt urealistisk. Bare at han var blevet til en anden race, var helt hen i vejret. Men hun ville ikke spørge ind til det, vis han nu havde været meget igennem?
Hun mærkede at der blev varmere, hendes hud var rimelig bar. Og den sommernat, var ikke en af de varmeste. Så rent faktisk, var hun meget heldig at han kom hen til hende. Hun ville bare have ønsket, at han havde været kat lidt endnu. For hun elskede at være sammen med ham, hvor hun ikke vidste at det var ham. For på en eller anden måde, havde hun håbet at den kat, ville give ham varme i hendes hjerte. Give hende kærlighed, som et hvert kæledyr er god til. Men.. Sådan skulle det ikke gå til, for hun var jo bare en dum vampyr? Det slog hende, at chancen for at han kunne komme tilbage til hende, var mindsket en del. For han var jo ikke levende død mere, nu var det kun hende, der gik rundt som en eller anden zombie. Så.. Hun kunne lige så godt lade være med at håbe, på noget som helst.
Men hun blev dog en del såret, da han gav mine til at gå igen. Han skulle sikkert hjem til.. Hun fik det jo helt dårligt, af at tænke på. Hun satte sig stille op, og så op på ham. Hun blev nødt til at vide det, om hun bare var en ventepille?
”Andy..” Spurgte hun spørgende, og med en lille stemme. Den var dog ikke påvirket af alkoholen, da det efterhånden var ved at blunde lidt af.”Jeg ved godt at det ikke rager mig.. Men der er noget inden i mig, som ikke kan give slip på dig.. Og disse uforklarlige spørgsmål.. Vil du ikke bare svare mig på om du skal du hjem til..” Hun så ned på sine hænder, og tog hendes knæ op til brystet. ”Skal du hjem til en.. Pige?” Hun fik helt kuldegysninger, for vis han skulle, ville det ikke være særlig godt. Men vis han ikke skulle.. Så ville han måske blive lidt muggen?

Han så lidt tilbage over skulderen da hun sagde hans navn og stoppede op med at gå. "Nej?" sagde han og hævede det ene bryn, inden at han vendte sig om og så på hende, "Skal direkte hjem til mit skur..jeg mener lejlighed" sagde han stille og bed sig i læben, det var underligt for ham at han ikke længere boede i skuret, han havde fået en lejlighed et sted i Logement, som var meget rart. "Kærligheden passer ikke rigtig til mig Sookie, jeg laver rod i det hele" mumlede han og bed sig hårdere i læben, så der kom et bidemærke, "Hvis jeg kunne.. ville jeg spole tilbage i tiden.. til fra hvor vi sad i centeret og sørget for at der ikke ville ske mere..." sagde han stille og mere forsigtigt, "Jeg.. det hele går bare i den forkerte retning syntes jeg.." sagde han.
Andy vidste ikke helt selv hvad det var han snakkede om, han elskede hende stadig, men der var aldersforskel imellem dem og der var bare meget på spil, han syntes ikke at deres forhold kunne holde, selvom han gerne ville være sammen med hende. Han fik næsten hovedpine.. over at tænke alt for meget igen

Hun så med hovedet på skrå, på ham. ”Så.. Du er flyttet?” hendes øjne var store og blanke, hun vidste ikke hvad hun skulle gøre. For hun ville gerne være sammen med ham, uanset om det var ven eller.. Hvad der ellers kunne være. Men han så hende vel ikke som ven, lige siden de kyssede hinanden første gang? Hun sukkede dybt, og så ned i dynen. Han havde været sød, at flytte hende sådan. Men det hjalp bare ikke, at se ham. Det gjorde det tvært i mod, meget værre. Hun kunne næsten ikke klare det mere, for hun elskede ham så meget!.
”Åh..” Sagde hun bare, til det han sagde. Hun kunne ikke fatte det, hun kunne ikke fatte at hun ikke kunne se det. Det var klart, at han var den rigtige for hende. Den eneste.. Men ville bare ikke have hende, hun kom aldrig til at opleve den lykke, af at blive forældre. For hun har taklet alt forkert, for han krævede mere end hun kunne give.
Hun vente sig brat om, og slog hovedet ned i puden. Og endnu engang begyndte hun at græde, bare sådan at han hverken kunne se det, eller høre det. Det var både af vrede, og af sorg. Hun krympede sig stille sammen, og af refleks lagde hun sin hånd på hendes mave. Hvad skulle hun gøre, det var jo hans valg. Om ville han vende hende ryggen, eller blive hos hende, bare som ven.
Det var ene og alene op til ham.

Han så hen på hende og ubevidst sank han en lille klump. "Sookie.." mumlede han lavt og kiggede op i loftet, "Jeg.. gør jo bare det hele værre" sagde han stille og var irriteret over sig selv. Han satte sig ned på gulvet henne ved en af væggene og trak sine ben ind til sig, hvor han lagde sine arme omkring dem og gemte sit hoved ned mellem benene, det var måske bedst af ham hvis han gik sin vej, men noget holdte ham alligevel også tilbage, fordi han elskede hende, det ville han altid gøre lige meget hvad.
"Men.. jeg elsker dig Sookie.." sagde han og flere tåre trillede ned af hans kinder, han følte sig ynkelig, men hun skulle vide det, han turde ikke at gå hen til hende lige med det samme. Han var bange for at gøre det netop endnu værre end det allerede var i forvejen. Han lukkede sine øjne imens at han bare lod sine tåre falde, han var ligeglad om hun kunne høre det eller ej.. han vidste bare at han ikke kunne holde det inde mere. "Måske er jeg bare ikke den perfekte til dig" sagde han og gned sit hoved mod sine knæ. Han var en idiot.. han havde dårlig samvittighed over at han havde ødelagt forholdet mellem hende og den mand hun før var sammen med inden hun mødte ham.. derfor følte han også at han skulle blive. Han kunne ikke få sig til at gå, medmindre at hun kommanderede ham til at gå, så ville han gøre det

Hun så stille op, og fik flere tåre i øjnene. Hun kunne ikke beskrive hvad hun havde lyst til nu, måske bare være sammen med ham hele natten. Lægge alt bag sig, og gøre dette de aldrig fik gjort. Hun ønskede at trøste ham, som han plejede at trøste hende. Men hun vidste ikke, om han ville lade hende gøre det.
Men hun kunne ikke holde sig tilbage, hun blev nødt til at hjælpe ham? Hun strøg hen af gulvet, hurtigere end troet muligt. Hun satte sig på knæ over for ham, og lagde sine arme om ham. Hun knep øjnene sammen, og bed sig ubevist i underlæben. Hun elskede også ham, og hun kunne ikke se, hvorfor hun ikke skulle det. For han var så dejlig, så forstående og.. Kærlig. Hun sukkede, og begravede sit hoved ved hans nakke. ”Du..” Hun kunne ikke få noget frem, hun stammede bare i det hele. Hun forstod ingen ting, for hun elskede ham jo. Og han elskede jo også hende, men hvorfor så ikke.. Være sammen?
”Andy!” Sagde hun på en måde skrapt, men også virkelig kærligt. ”Jeg er ikke klar til at miste dig..” Hun lod hendes ene hånd, tage fat om hans hage. Og lod ham, se hende i øjnene. ”Jeg vil bare ikke miste dig.. Uanset om vi skal være elskere.. Eller ej!..” Hun fik tåre i øjnene igen, og bed sig i læben. Hun fjernede ikke blikket, hun ville sluge alt dette hun kunne få nu. Vis han nu, ikke ville se hende mere...

Han havde ikke regnet med at hun ville komme hen til ham
,,Mh?..ja?" sagde han stille da hans navn blev nævnt. Et svagt smil dukkede frem på hans læber, selvom hans øjne var helt våde af tåre. ,,Vil heller ikke miste dig." sagde han og lod sin pande ramme hendes, dog ikke hårdt. Han førte sin ene hånd op mod hendes kind og fjernede de værste tåre med sine fingerspidser ,,Må jeg prøve at gøre det godt igen?" spurgte han stille og trak vejret roligt, imens at han kiggede lidt ned mod jorden, han ville ikke miste hende på det område med hvor de elskede hinanden som mere end bare venner. Han ville være sammen med hende ,,Jeg.. vil stadig godt.. være mere end bare venner" sagde han og kiggede stille ind i hendes øjne, han ville gerne give hende et kys, men han ventede med at gøre det da han ikke vidste om det var smart af ham, da han endnu ikke ville lave rod i den. Han håbede på at hun stadig ville det samme som de før havde snakket om at blive gift.. og måske få børn en dag, det samme som han ville, selvom han godt kunne gætte sig frem til at tilliden i forholdet måske var ødelagt en smule, "Og du må gerne slå mig hvis du vil.. det gøre ikke noget, hvis du gør det" konstaterede han med et nik, hun skulle ikke holde sig tilbage blot fordi hun også elskede ham. Selvom han satte pris på det, så måtte hun også gerne slå ham

Hun sukkede glad, da han sagde at han havde det på samme måde. For hun ville virkelig ikke miste ham, uanset om hun skulle udspekulere ham. Okay, det ville måske være lidt hårdt at gøre det. Men vis det kunne gøre sådan, at han ikke ville komme til skade, så ville hun overskride sine egne grænser. ”Det er jeg glad for..” hviskede hun, og lukkede stille øjnene. Da han lagde hans pande mod hendes, og tørrede hendes tåre væk.
Et lille overrasket gisp kom frem, og hun så forelsket ind i hans øjne. ”Så..” Hun sukkede lidt, og smilede blidt. ”Du må meget gerne.. Gøre det godt igen..” Hun så ned, og bed sig i læben. Men så op igen, og tog fat i hans kæbe. Og lænede sig ind over ham, og nussede hendes næse ind mod hendes hånd, og dermed også hans kæbe. Han ville komme til at sprede benene, eller lægge dem under hende. Hun lukkede blidt øjnene, og krammede ham blidt.
Hun rystede på hovedet, og lod sine ene hånd hvile på hans mave. ”Nej..” Hun så ned på hendes hånd på hans mave, og nussede blidt hans mave. Han var jo en kat, i dette der, når han forvandlede sig. Så han måtte da, have en svaghed for at blive nusset på maven?
Hun så blidt op på ham, og nussede sin næse ind mod hans hage, og videre op til hans egen. ”Jeg vil ikke slå dig.. Jeg vil bare være sammen med dig.” Hun krammede ham igen, og lukkede øjnene blidt. Men åbnede dem igen, og så alvorligt på Andy. ”Andy.. Jeg er ikke fuld!.. Jeg vil tilgive dig.. Men.. Du bliver nødt til at sige..” Hun stoppede, og så ned. ”Jeg vil ikke bryde den gode stemning.. Men vil du ikke godt sige, hvorfor at du løb?” Hun vågede sit blik op til hans øjne, og så forsigtigt på ham.

Han lagde sine ben ind under hende og lukkede sine øjne da hun nussede sin næse ind mod hans kæbe, han var glad for at have hende i nærheden af sig igen, og han lagde sine arme ned omkring hendes hofte, han åbnede sine øjne og så på hende, fik kuldegysning igennem kroppen da hun nussede ham på maven, som var blevet en af hans ømme steder, han smilede svagt, det hun gjorde og sagde til ham gjorde ham mere lykkelig end han var, han blev virkelig glad, som også kunne ses på ham. Han kiggede ind i hendes øjne og nikkede kort til at han godt forstod at det var alvorligt det hun ville sige, han rettede sit blik lidt ned mod sig selv, "fordi jeg var bange..og ville se om jeg ikke kunne ændre mig.. sådan at jeg ikke længere var halv død og et halvt levende menneske" sagde han stille og kiggede op på hende igen, "jeg var bare en kujon.." mumlede han og fugtede let sine læber, imens at han betragtede hende.. kiggede letter forelsket på hende, han tog fat i hendes hage og træk hende tæt ind til sig, forsigtigt lod han sine læber ramme hendes og masserede hendes læber i en blid bevægelse inden at han gjorde det til et mere passioneret kys.

Hun lyttede til ham, og så ømt på ham. Men ikke såret, mere forstående. Hun forstod ham meget, for hun var jo også næsten død. Hun så ham ind i øjnene, og lod hendes ene hånd, lægge sig på hans bryst. Der hvor hjertet sad, og hun kiggede ned på hendes hånd. Det var virkelig rart, hun følte sig mere levende end hun nogen sinde havde været.
”Du er ikke nogen kujon..” Hun lukkede øjnene, og lyttede til hans hjerte. Det var så dejligt fredeligt, at halvt ligge og sidde der. Med ham, og hans nye væsen. Han var på en måde en helt ny person, men alligevel ikke.. For han var jo stadig den samme, med de samme tanker, og følelser.. Heldigvis.
Hun lukkede blidt øjnene, og forgudede dette der skulle ske. Da han tog hendes hage, og trak hende tættere. Hun gispede da deres læber mødtes, men kyssede så blidt tilbage. Og blev overvældet af hans kysseteknik, og trak sig nærmere. Selvom at det efterhånden begyndte at blive lidt umuligt, man skulle tro at hun ville ind i ham?
Hun smilede let under hans læber, og frydede sig. Hun troede at hun skulle dø, da hun ikke trak vejret. Men åbnede så øjnene, og så på Andy. Manglede han luft?
”Er du.. Okay?” Spurgte hun bekymret, og kyssede ham hurtigt på munden.

Han tænkte ikke over om han kom til skade da hun kom tættere på, han blev bare mere glad og ville have hende endnu tættere ind til sig.. så tæt de overhovedet kunne komme, hvis var muligt. Han ville have kysset hende noget tidligere og kunne ikke længere holde sig tilbage.. han håbede ikke på at hun syntes det var dumt gjort af ham eller lignende. "Jeg er okay.. mere end nogen sinde før" sagde han og sendte et charmerende smil, imens at han så på hende, "Og.. du skal ikke bekymre dig.. om mig.. mere" sagde han med et glimt i øjet og bed sig diskret i læben, inden at han kyssede hende blidt igen, han ville bare mærke hendes læber mod sine.. af og til lod han sin tungespids glide ud at slikke ved hendes underlæbe, dog vidste han at han skulle passe på.. med ikke at gå for langt frem, da hun ikke var klar, men alligevel lod han forsigtigt køre sine hænder ind under hendes trøje og nussede hendes ryg blidt med sine fingerspidser, han kørte dog ikke længere op.. beholdte sine hænder hvor han havde dem og nussede blot hendes hud.

Hun smilede stort, og nikkede. Hun sad jo faktisk oven på ham, det kunne godt blive lidt ubehageligt for ham? Men han sagde jo, at hun ikke skulle være bekymret.. Mere?
”Det er godt.. For.. Jeg vil ikke have at du kommer til skade..” Hun strøg ham over halsen, og så alvorlig ud. Hun havde valgt, at hun aldrig ville drikke af ham igen. Selvom at han var det bedste hun havde smagt, nogen sagde, at drikke fra den man elskede var bedre end sex? Hun lagde sit hoved på skrå, og kyssede ham igen.
Hun gøs da han tog sine hænder ind under hendes bluse, men det var ikke så vildt, da han beholdte dem på ryggen. Så hun lænede sig bare frem, og kyssede ham blidt. Hun bed forsigtigt i hans underlæbe, og nulrede hans øre. Vis hun ikke viste, at han elskede sit hår, så ville hun rode i det. Men hun vidste jo, hvad hun følte, for hans altid godt siddende hår.
Hun nussede ham stadig på maven, hvor hendes mave også var. Hun grinede blidt, da de kyssede. Hun var bare lykkelig over, at de var sammen igen.

"Hvis jeg kommer til skade er det formentlig min egen skyld, da det er sjældent jeg kommer ud for at andre vil komme til at skade mig" sagde han og smilede svagt, imens at han så på hende med sit hoved lagt en smule på skrå, han lukkede sine øjne lidt, men kiggede på hende ud af øjenkrogen da hun strøg ham over halsen, stille åbnede han sine øjne igen og opdagede hendes alvorlige blik, som han undrede sig noget over, men han spurgte ikke ind til det. Han nød hendes kys og undslap et lille grin da hun bed sig fast i hans underlæbe, som han ikke rigtig havde forventet. Han kunne ikke selv lade være med at grine en smule da hun selv gjorde det imens at de kyssede, han prøvede dog at holde det og ignorere al den fnisen. Han kyssede hende derefter på næsetippen og kiggede ind i hendes øjne, "Sookie.." sagde han stille og bed sig i læben, han var lidt nervøs for at komme ind på emnet.. men han syntes at de skulle snakke om det.. på en eller anden måde.. så han heller ikke gjorde noget forkert igen, "Tror..du at..du..ehm" sagde han og bed sig atter hårdt i læben, imens at han rødmede svagt da han mærkede varmen i kinderne, "At.. du på et tidspunkt..vil..have..eh..med mig.." mumlede han nærmest i kode sprog og stammede lidt, hun kunne sagtens høre hvad det var han sagde.. han kunne bare ikke få det sagt helt ud.. han håbede bare på at hun kunne gætte sig frem til hvad det var han ville sige...

Hun nikkede og stoppede med at grine, dog var der nogle små træk som gjorde at hun kom til at gøre kyssende lidt mærkelige.
Da han kyssede hende på næsetippen, viste hun på en måde godt, at der var noget på vej. Som han nok, var ret pinlig over at snakke om. ”Hm..” Sagde hun glad, for at gøre ham mindre nervøs. Hun sad lidt og så på ham med store øjne, men nikkede også.. Hun smilede, for at gøre ham mindre.. Stammende. Hun krammede ham igen, og grinede. ”Træk vejret!..” Hun grinede let, men så bagefter på ham med hovedet på skrå. ”Andy..” Sagde hun på en måde glad, og lidt alvorlig. ”Jeg vil gerne.. Være sådan sammen med dig.. Men..” Hun så ned af sig selv, og så op på ham igen. ”Er du klar?” Hun lagde hendes hoved på skrå, og nussede stille hans mave.
Hun bed sig i læben, og så glad og på en måde nervøs. Hvorfor var det hende, der var nervøs nu? For.. Hun var da klar, til at udvikle deres forhold fuldt ud.. Ikke? Hun smilede støre, da hun indså, at hun ikke bare tænkte på at være sammen med ham sådan. På grund af at han gerne ville, men fordi hun også gerne ville, og havde et vis.. Behov? Hun rødmede let, over hendes tanke.

Han undslap et lille grin og trak efterhånden vejret mere roligt, men rødmede stadig svagt, og så på hende da hun nævnte hans navn. Han kiggede lidt ned af sig selv og overvejede hvad han skulle svare til hendes spørgsmål.. da han ikke vidste hvad han skulle svare til det. I stedet tog han fat i hendes hage med sin ene hånd og træk hende tættere på sig og lod deres læber ramme hinanden, og kyssede hende dybt og inderligt. Et svar på at han var klar, han kunne ikke finde nogle ord at svare på det og ville hellere vise det på den måde med at kysse hende.. og håbede på at hun ville forstå at han var klar. Han nød altid hendes nussen, det gav ham kuldegysninger i kroppen, en følelse som han altid ville opleve igen og igen, hvilket han syntes var dejligt når han var sammen med hende. Andy gjorde kysset mere ømt og til et hedt kys. Han lagde så meget i det som han kunne, "Sookie.. jeg elsker dig af hele mit hjerte.. vil ikke miste dig og vil bare leve sammen med dig på den ene og anden måde" sagde han så stille og kiggede ind i hendes øjne, imens at han lagde sin ene hånd op på hendes kind som han nussede lidt med sine fingerspidser, "Jeg er din og vil gøre alt for dig" sagde han med en hviskende tone i stemmen.

Da han tog hendes hage, så hun stille ind i hans øjne. Og var spændt på dette der ville komme, om han virkelig ville og kunne være sammen med hende, på den måde?
Hun elskede den inderlige følelse af kærlighed, hun fik når han kyssede hende. For han lagde så meget i det, så det blev noget særligt hver gang. Det var som om at hvert et kys, gav hende noget ekstra at mindes tilbage på. Og følelsen var helt genial, hun elskede den virkelig!
Hun mærkede godt, at han begyndte at få kuldegysninger. Det føltes sjovt, mod hendes bare hud. For på en eller anden måde, så føltes det som om at hun også frøs. Selvom at der skulle være meget koldt, for at hun kunne mærke det, sådan som hun gjorde nu. Men dette kys, som han gav hende. Udgjorde en vis varme, som udlignede den kulde hans kuldegysninger gav hende.
Kysset blev mere ømt, og hedt? Det var ikke fordi hun ikke kunne lide det, det var bare så overvældende. At hun på en måde blev revet med, så hun gjorde kysset længere. Og mere dyb, fra begge sider. Hun havde ikke troet, at man både kunne give og få sådan et betydningsfuldt kys. Det gjorde hende varm i hjertet, at vide at han ville gøre så meget for hende. Og så hørte hun ham snakke..
”Åh.. Andy.” Mumlede hun, og nussede hans ansigt. Fulgte de kendte streger, som hun efterhånden var begyndt at kende så godt. Disse små særheder, som der var en del af, at hun virkelig elskede ham så inderligt. Hun sad med hovedet på skrå, og bukkede sit hoved over mod hans hånd. I en slags kærlig hilsen, om at sige at hun var taknemmelig for at have ham her ved siden af sig. ”Jeg elsker også dig..” Sagde hun med en kraftfuld stemme, den var dog ikke højre end hans hvisken. ”Du er ikke kun alene min.. Min mit hjerte..” Sagde hun sødt, og lod deres pander mødes. De havde efter hånden, gjort dette ret tit. At sidde sådan, med panderne mod hinanden. Hun havde dog ikke siddet oven på ham, og oven købet i en kjole. Men hun tog sig ikke af det, for de var klar.. Og hun ville også gøre alt for ham.. ”Du ejer mit hjerte..” Sluttede hun af, inden at hun genoptog det hede kys..

Han nød det hele, det at hun var så tæt på ham, gjorde ham virkelig lykkelig, hun var.. hans.. sjæleven? Han blev overvældet af kysset, og gengældte det lige så dybt, som han kunne, og kiggede ind i hendes øjne da hun nævnte hans navn og kom med et nydende suk, da hun nussede hans ansigt, fordi han godt kunne lide det, han smilede svagt og rødmede over det som hun sagde og det overraskede ham da hun genoptog kysset, men han havde ikke noget imod det, han førte sine arme ned omkring hendes hofte igen, og lagde stadig meget i kysset.. det var specielt at kysse med en person, det betød at man havde følelser for personen og derfor lagde Andy så meget i det som han kunne for hver gang at deres læber rørte hinanden, da han ville have at hun skulle vide hvor meget han egentlig elskede og holdte af hende. Langsomt kørte han sin ene hånd op i hendes hår som han nussede lidt. Af og til lod han sin tunge glide ud at strejfe kort ved hendes underlæbe.
Inderst inde havde han troet at det endte med at han måtte tage hjem, til hans lejlighed, men sådan endte det ikke, han havde taget fejl omkring det, der var ingen ord for hvor glad han var blevet over at de kom frem til at det bare kunne glemmes.. og ligges væk.. Han elskede hende inderligt højt og var glad for at have mødt hende. Det var et spøjst eventyr at de mødte hinanden ved stor centeret, hvor hun endte med at gå ind i ham og derefter faldt i snak, i mørke. Men hvor der senere hen blev lysere. Deres venskab voksede og de kunne på tidspunkt bare holde i hånd uden at der skete noget. Andy havde ikke troet at han ville opleve denne form for kærlighed, for det meste havde han været alene og derfor ikke prøvet at have en elsker som følte det samme for ham.
Han vidste ikke hvordan han skulle gå frem ad, men han tog det stille og roligt, han ville endelig også bare have hendes læber mod hans, han elskede den effekt og bare det at vide at hun var hans og omvendt. Han kunne ikke leve uden hende, når han havde et tegn om at han var på vej til at miste hende, ville han blive svag. Jo mere han var sammen med hende jo stærkere blev han, sådan følte han det i al fald. Han lænede sig stille hen mod hende og fjernede sine hænder så hun ikke kom til at ligge på dem, da hun ramte gulvet, liggende på det med ham over sig, han kyssede hende igen kærligt og blidt og stillede begge sine hænder i hver sin side af hendes hoved og lukkede sine øjne lidt igen.

Da hans hænder, bevægede sig ned til hendes hofter. Lod hun sin ene hånd gå fra hans bryst, og ind under armen, hvor den til sidst sluttede ved hans ryg. Hun nussede ham lidt der, men slappede så af og lod hendes tanker dreje sig om ham og deres kys.
Hendes hår føltes vidunderligt, imens at han nussede det blidt. Hun havde ikke noget imod det, over hovedet ikke. Han var velkommen til at røre hendes hår lige så meget han ville, men vis det nu havde været en anden. Så ville hun nok blive en smule sur, for hendes hår var på en måde et følsomt sted. Det var der at hun virkelig mærkede den kærlighed, som Andy havde til hende. Og det var kun ham, som måtte vise hende det..
Hver gang hans tunge berørte hendes underlæbe, lukkede hun stille øjnene, og trak vejret roligt. Det gav denne sindssyge effekt, som hun ikke fattede. Det var virkelig ikke som før i tiden, hvor hun følte en gnist brænde inden i hende. Denne gang, brændte hun selv, hendes krop gik i flammer. Og det var både vidunderligt, og en smule træls. At trække vejret roligt, for ikke at koge helt over.
Hun kunne stadig ikke fatte, at han var kommet. Og i starten var hun meget sur på ham, men det var ligesom forduftet. Da hun så, hvor dårligt han havde med det. Og hun elskede ham jo, derfor blev hun enig med sig selv om, at det ville blive hårdt, at give slip på ham. Det ville være det rene tortur, og en eller anden dag ville hun ikke kunne holde det ud mere. Og enten gøre noget virkelig dumt, som at blive alkoholiker? Eller så ville hun finde ham, og gøre noget dumt der. Det kunne jo være, at han havde fået et nyt liv?
Sookie rystede på hovedet i tankerne, og besluttede at hun ikke ville tænke over det mere. For de var sammen, og intet kunne skille dem ad. Sådan følte hun det, at de var stærke når de var sammen. Som om, at de kunne klare alt og alle. Det var en dejlig følelse, men også underlig. For kunne dette de havde sammen, gøre en person stærkere?
Hun mærkede hans hænder flytte sig, men kyssede bare kærligt videre. Og efter lidt tid, lå hun på gulvet med ham over sig. Hun lagde stille benene ned, så de lå lidt lige som hans før. Dog lå hun bare helt ned nu, og så op i et par flotte øjne. Han havde egentlig forandret sig meget, ikke på den dårlige måde. Og det var heller ikke for meget, i den grad at hun ikke kunne kende ham mere. Og han var jo trods alt den samme, plus minus en hale. Hun grinede blidt, og så kærligt op på ham. Hun kunne ikke glemme, at han var en sød lille kat? Ikke fordi han ikke var sød, men hun havde ikke troet at han skulle være en kat. Der var sikkert en masse evner, som der blev skjult under denne halve zombie dragt han havde haft på. Han havde jo også været svag på en måde, han ville da let kunne brække en arm. Og det var hun virkleig taknemmelig over, at han ikke kunne mere. For.. Så behøvede hun ikke tænke på hans heldbred, som satte en brat stopper for.. Det tætte.
Hans hænder var kommet op ved hendes hoved, og hun fugtede stille hendes læber. Imens at hun lod sin ene hånd føre sig selv vej, op til hans øre. Hun nussede ham lidt, ved starten af øret. Og smilede kærligt, inden at hun mærkede deres læber mod hinanden igen. Hun så på ham, og så at han havde lukkede øjne. En kuldegysning bredte sig i hendes krop, af glæde. Han kunne virkleig godt lide det, som hun inderligt havde håbet på. Denne nat, havde hun drømt om, i mange nætter. Den var bare anderledes, for hun var altid tilbagetrukken. Men sådan var hun jo ikke i virkeligheden, for nu.. Havde hun en lyst, til at være sammen med ham.