Too late, to make a differance. // Privat - Clash

Den kolde brise fik menneskerne, som befandt sig på gågaden, til at ryste en smule. Vinterens truen var tydelig at se, på vintertøjet, der allerede var godt i brug. Der var stille på den tomme gågade, og kun få mennesker bevægede sig rundt. Dog blev denne stilhed ødelagt af et skingert skrig fra en kvinde. Denne kvinde kom derefter løbende ud fra en af de sorte gyder, der kantede ud fra den store gågade. Inde i gågaden sad en skikkelse på knæ, over en kvinde. En smaskende lyd bredte sig i den sorte gyde, og blod flød ud på jorden. Smaske lydene blev så blandet med knusende og knasende lyde, fra knogler der blev brækket. Skikkelsen rykkede hovedet tilbage, og blod sprøjtede ud ved siden af den, og den hvæsede så højt, og rystede over helle kroppen, inden den fortsatte med at spise og drikke fra kvindens hals.

Den lette vind lod sig rive hen over gaderne til byens midte ved Terre og gjorde at de visne blade løb hen langs det slidte fortov, mens en masse mennesker tog sin vej til at gå til butikker, handle ind og hvad de nu ellers havde i hovedet for idéer om hvad de kunne gøre nu om dage. Hørtes noget usædvanligt, kvinde skrig, og en frygtelig en af slagsen, sådan et som bare borede sig igennem ens hjerne og ville have at den nærmest skulle eksplodere til tusind og atter tusind små stykker. Nogle raske Brune øjne blev rettet mod lyden, ikke specielt påvirket over alt det tumult der skete lige i øjeblikket, det var sjovt som hele situationen var vendt til noget frygtet, som om man forventede en kæmpe drage komme til syne foran an dem, men de måtte desværre blive skuffede over den drejning som deres ønskede forventning ikke ville tage. Selvom det hurtigt kunne arrangeres, sagde en stemme inde i den mørk klædte person, Clash, hans sind var formørket af helvedes forandringer på ham, og sådan ville det nok altid være, en let brummen trådte frem imens han gik videre hen mod gyden da han kunne mærke en hvis mørk atmosfære komme over stedet.

Vladimir hvæsede en enkelt gang, og slap så liget af kvinden, og lod det falde til jorden. Han lukkede øjnende og rejste sig. Blodet strømmede igennem hans kolde krop, og det fik hans andrenalin til at flippe. Han Hvæsede højt igen, og kiggede op i himlen. *Bare.. Et menneske..* Vladimir havde mesket sig i engle flere dage i træk. At møde DI Morgas væsner var blevet meget mere almindeligt. Så han tog sig af retterne. Men i dag. Havde han kun fanget et menneske. En vrede dulmede nu i ham. Han var ikke tilfreds. Han vendte sig, i det et vindstød slog imod ham, og hans lange frakke flagrede ved hans side imens han gik imod gågaden. Skriget havde fået stort set alle til at forlade området, og der var ikke andet end den kolde brise og frit fortov tilbage. Vladimir gik ud på området. Hans åndedræt var højt og hurtigt, og hans udmagrede brystkasse bevægede sig til hans vejrtrækning. Hans vansirede ansigt var dækket af blod, fra under næsen. Han hvæsede lavt og begyndte at søge en duft. En hvilkensomhelst. Han ville bare have mere.. Om det kunne ædes eller ej..

Som så mange andre væsner kunne Clash ane svage dufte, men denne duft, denne lugt af død menneske var så stærk at den var uudholdelig, han skar en let grimasse over det, men ellers var hans ansigt neutralt og ikke rigtig så ud til at være interesseret i ret meget, selvom dette undrede ham, hvorfor nu? Han anede det ikke, men det kunne os være lige meget… En dyb indånding kom til, og han sukkede det hårdt ud og tog turen hen mod den gyde hvor skriget var kommet fra, og der hvor lugten af blod og dødt menneske kom fra, han overvejede lidt hvad det kunne være, sandsynligvis nok en vampyr eller noget. Sagte brummede han og kiggede ind i gyden med sine brune øjne og betragtede gyden, der… han fik øje på vampyren og hævede det ene bryn af synet hvor blodet var fosset ned af ham, og det døde lig lå på jorden, med et hævet bryn kiggede han tilbage på den kolde blodsuger, og sagde ikke noget, hvad pokker skulle man sige? Dog bredte sig et lille grin på hans ene mundvige, det nåede dog aldrig rigtig op i øjnene men synet af kvinden der lå på jorden, død og kold, hvis indhold fra halsen var begyndt at falde ud, frydede ham, menneskeheden var svagt og hjælpeløst. Han blik vendte sig hen mod den koldblodige skikkelse der så ud til at ville have mere, han hævede det ene bryn og sukkede sagt. ”Stadig sulten?” spurgte han så til sidst, og afventede et rimelig lige til svar med et hvæs der sikkert ville antyde til et ja.

Vladimir blev ved med at snuse efter dufte, men kunne ikke rigtig få fat i nogen. Duften af det blod der var under hans næse var for kraftig, og for sød. Hans hætte som dækkede ove rhans ansigt blæste væk af en brise som ramte ham i hovedet, og han knurede lavt. Han kiggede så hurtigt over skulderen da han hørte Clash, spærede øjnende op, og rejste hans halvspidse øre. Han vendte sig så hurtigt om, holdt hans hænder ud til hver af hans sider, og spændte hans fingre, hvilket fik hans lange klør til at pege ud til siderne. Når han hvæsede, strakte hans ansigt sig også, dets forrådne hud strukket hver gang han overhovedet talte. Han hvæsede højt af Clash, kneb hans matte hvide øjne sammen, og stirede imod ham. "Hraargh! Sulten.. Ja.. Han kiggede op og ned af Clash, og knurede lavt.

Han smilede skævt og trak langsomt på skuldrende, hvorfor ikke give noget af det blod han havde i sig, han kunne alligevel ikke dø, eller ikke på den måde det var meningen for et normalt menneske at dø på. Han lod nogle skygger omslutte sig det døde menneske som trak det nedunder jorden til helvede hvor det skulle igennem skærsilden, og smilede roligt, men stadig køligt imens han satte sig ned på hug overfor denne vampyr og smøgede sit ærme op, og rakte det frem, han kunne sagtens skubbe bæstet væk fra sig hvis det var han ikke ville have han skulle have mere, men han sad blot og ventede til denne vampyr tog sin beslutning for at tage noget af hans blod og sukkede lige så stille imens han kiggede op på himlen og lod tankerne flyde af sted inden i ham som om de var ustoppelige, han holdte dog hurtigt op efter et stykke tid, og kiggede på manden foran ham som var af den blodsugende race.

Vladimir kiggede forundret på Clash, og løftede et øjnbryn, men kun ganske kort. Han hvæsede så, og rev ud imod Clash, dog ikke for at ramme, nærmere bare afvisende. "Raargh.. Du skal ikke.. Fodre.. Mig... Er ikke.. Et kæledyr.. Skal nok selv.. Fange.. Mit føde.." Han kneb så øjnene sammen en smule mere, og kiggede på Clash.
"Hvorfor.. Er du.. Så godtroende.. Hvad.. Stopper mig i.. At rive dig ned?" Spurgte han, og rejste hans øre en smule, og tog et enkelt skridt væk fra Clash.

”Nej virkelig?” spurgte han forundret da han sagde han intet kæledyr var og smilede skævt til ham inden han trak på skuldrende. ”Jeg er en djævel… jeg har ikke behov for at dø… kommer op igen om nogle dage sådan set…” Sagde han rimeligt ligegyldigt og kiggede på vampyren foran ham, og rejste sig så op og lænede sig tilbage mod muren og kiggede ud på nogle få mennesker der turede vove sig forbi gaden og fugtede langsomt underlæben imens han udså sig et offer han kunne have sjov med, han fandt en ung pige, omkring de 16 og lod nogle svage skygger omslutte hende og før man vidste af det var hun inde i gyden hvor ham og denne vampyr holdte til, han lod hende blive slynget ind i muren så hjerne skallen knækkede og lod hende falde til jorden, ”Æd hende inden jeg bringer hende til helvede…” Brummede han og kiggede rundt i gyden og lod sig betragte det få liv der var. Han tog en dyb indånding og knækkede kort nakke.

Vladimir rejste et øjnbryn, og hvæsede lavt. Han fulgte den unge pige i det at hun blev dræbt, og kneb øjnene sammen en smule. "Hraargh, og dette.. Er mindre.. At fodre mig?" Spurgte han. Han rystede på hovedet, og greb fat i pigens trøje, og løftede hende op til sig. Han kiggede så på Clash, og kneb øjnene sammen igen. "hmf.. Hvorfor.. Virker.. I djævle.. Altid.. Vrede? Hraargh.. I er.. Udødelige.. Og.. Ligne ikke.. Det i inderst inde er... Som mig.." Sagde han lavt, med hans ru og hæse stemme. Vladimir sank sine tænder ned i piges nakke, og rev en stor luns kød fra hende, og tykkede det langsomt, lod blodet flyde ned over hans hage og knurede lavt og krævende.