Reunion ((Chiaki, Privat))

På en bænk udenfor det flotte hotel sad Payne, han var iført en lang sort frakke og i sin højre hånd holdt han en lang stok. Ikke fordi han havde brug for en stok, men han kunne godt lide at klæde sig ud. Han havde jo også en særlig lejlighed, han havde skrevet en besked til en gammel veninde.. Han havde ikke set hende siden han rejste væk og nu hvor han var kommet tilbage var han fast besluttet for at møde hende igen. Hans ur klikkede stille da klokken nu var 00:00. Så var det nu, nu kunne hun komme hvert øjeblik det skulle være.

Chiaki nærmede sig hotellets område. Selvom vejret var meget koldt, gik hun i en slags kinesisk flere-dels tøj. Hendes sorte og glatte hår var pyntet med en fin og stor sløjfe bagpå, og foran var to totter samlet i hver side af pandehåret, af en rund småkinesisk ring. Støvlerne var halvlange og nåede hende til knæet. De var helt sorte og læder indbundet. Hun gik i stille skridt, næsten lydløst. Hun tænkte ikke på tiden. Ej heller på at mørket faldt på. Tanken om et baghold fra en djævel eller slave handler gik hende ej heller på. Ligenu var det eneste hun koncentrerede sig om, var at møde sin gamle ven, vampyren Payne. Det var et mærkværdigt møde. Det gik imellem en engel og en vampyr, ikke noget der blev set hver dag.

Han tog et dybt åndedræt og rejste sig da han kunne mærke atder var nogen tæt på. Et lille smil gled over hans læber da han så hende i det fjerne. "Chi!" sagde han og gik med hastige skridt hen mod hende. Han greb fat om sin stok og stak dens ende ned i den kolde jord hvor den så blev stående. Han åbnede sine arme for hende og ventede bare på et kram. Det var så utroligt længe siden han havde set hende sidst. Godt nok var hans hår blevet langt, men man kunne stadig se på hans ansigt at det var ham. Dog en lidt blegere og tyndere udgave.

Hun kunne føle en tilstedeværelse, men kun småt. Efter at have set sig en smule omkring ser Chiaki sin gamle ven Payne. Tyndere og en del mere bleg dog.
"Payne!" Hun smilte let og gik over til ham. Hun var ik sikker på om hun skulle kramme ham, da han slog armene ud. Efter at have overvejet det, slår hun sig tåls med bare at ryste hans ene hånd og smile, en smule nervøst. "Så længe siden, ik Payne?" Hun nikkede og fandt en tulipan frem.

"Utroligt lang tid, alt for lang tid efter min mening" sagde han og smilede varmt til hende. Han havde skjult sine hugtænder godt og grundigt så det kun så ud som om han havde et normalt, hvidt menneske tandsæt. "Er du overhovedet klar over hvor meget jeg har savnet dig?" sagde han lettere drillende og lagde sit hovede på skrå. "Hvordan går du og har det?" spurgte han hende. Han lignede en kat sådan som han stod der med hovedet på skrå og de grønne øjne der flot strålede og oplyste hans ansigt med deres meget kraftige farve der stod i kontrast med hans blege hud.

Chiaki hostede let og smilte stadig. "Kan der vel være noget om" Hun så op mod himlen og sukkede let. Efter at have skuet natten en smule, fandt hun en paraply frem, med et motiv af to katteøjne og nedenunder en meget bred mund, med spidse katteagtige tænder. "Det regner vist snart.." Hun hostede igen let og så på hans grønne øjne. "Haha.. Det håbede jeg du gjorde.." hendes fingre klemte sig om skaftet og det lignede et kort øjeblik, at paraplyens ene øje blinkede. "Det har gået okay.. Men den nye hersker her, er vist lidt... Overfladisk og masochistisk.." Hun bemærkede plakaten hvor slave herakiet stod.

Han trak let på skuldrene og kiggede mod himlen og dens skyer. Han rettede blikket mod sin lomme hvor uret lavede et lille klik hvilket fik Payne til igen at rette blikket mod Chi. "Ja, jeg har hørt det med den nye hersker.. Jeg prøver bare på ikke at tage mig af det. Jeg har ikke lyst til at være slave, og jeg har da bestemt heller ikke lyst til at have en.." sagde han og kiggede ned mod sin lomme igen inden han fortsatte "Siden min skaber døde er jeg den eneste der kan bestemme over mig nu". Han grinede stille for sig selv og klappede sin lomme. "Hør, vil du ikke med indenfor? Jeg bor her midlertidigt indtil jeg finder et sted at bo, helst et sted tæt på hvor jeg plejede at bo dengang"

Hun skævede imod hans lomme, hvor klikken fra et ur lød. "Tjaa.. Jeg ville aldrig fange en slave.. Eller blive en.. Men jeg må hellere passe på.. Det kunne jo ende galt hvis jeg blev for.. Uforsig.." Hun undrede sig ikke over ordet skaber. Hun havde ikke hørt ham fortælle, at han ik var menneske, men det var Chiaki udmærket klar over. Hans hud var for bleg og øjnene lignede en kats. Hun kunne hurtigt regne ud, at hans skær af skønhed, kom fra det væsen, han var blevet til. Hun genkaldte et par minder, indtil han spurgte hende med ind. "Ja tak Payne..." Hun nikkede let og smilte. Hendes fødder bevægede sig af sig selv, og førte hende imod hoteldøren..

Han fulgte hende hen til den store dør der blev åbnet for dem af en ung mand. Han smilede varmt da de kom ind i lobbyen der var utrolig smuk. "Nu skal du se, vi skal op til tyvende etage, så nu vil jeg give dig et valg trapper eller elevator?" spurgte han og kiggede på hende med det varme grin spredt ud over hele ansigtet. Hans øjne nærmest funklede, fulde af glæde over at se hende igen, men han ville ikke græde.
((Fik lige kreasvigt :P))

Hun gav sig indenfor med Payne. Da hun fik et valg, svarede hun direkte med det samme, uden tvivl i stemmen. "Trappen" Hun pakkede paraplyen væk og begav sig til at gå op af trappen. Efter et par trin ser hun sig tilbage, for at sikre sig at sin ven, Payne, er med. "Det er altid rart med en gåtur, ikke?" Hun burde være forpustet af at gå så længe op, men der viste sig ingen tegn på træthed, i hendes krop. Det var grundet at hun udnyttede sine engle evner, ved at have usynlige vinger, der skubbede hende op, men så ud til at hun gik.

//fair xD//

Efter omkring tyve skridt var han allerede helt udmattet. "Egentlig ikke.." svarede han på hendes spørgsmål og overdrev trætheden lidt for at understrege sin joke. Da de var nået halvejs blev han næsten nød til at kravle for at komme længere frem. "Helt ærligt.. hvad er din hemlighed!? Hvor træner du..? Det der er mega unfair Chi!" whinede han imens han grinede varmt, selvom han snart var ved at være alt for udmattet fik han stadig tid til jokes. "Det skal gøre godt med noget at drikke når vi kommer derop.." sagde han stille og klappede sin skuldertaske der altid sad på hans skulder. Han kunne godt lide at have sine redskaber med sig til nødstilfælde.

Hun stoppede flere gange og så tilbage på Payne. Hun begyndte at smile lidt og hostede let før hun svarede. Hun så sig først hurtigt omkring, for at sikre ingen var her. Da det hele var sikret viste hun sine pragtige, lange og fyldige vinger frem. De glasnede vidt og elegant. "Jeg er en engel nu Payne, men du er vist heller ikke selv menneske mere..." Hun hentydede til hans blege hud. Hendes fignre sitrede, hverken af kulde eller frygt, men af nervøsiteten der dirrede inde i hende. "Und-undskyld jeg ikke fortalte det med det samme, men du fortalte heller ik hvad du var.. Hvad du nu end er nu.." Hendes blik stirrede nerøvst imellem ham og gangen.

"Jo.. Det er jeg faktisk.. Jeg har altid været hvad jeg er.. Jeg har bare været god til at skjule det indtil nu.." sagde han og smilede til hende. Han prustede og stønnede fra alle trapperne. "Og når det kommer til vinger, well, jeg har også et par de er bare ikke så nemme at have med at gøre som dine er" sagde han så stille og kiggede forundret på hendes vinger, næsten som havde han aldrig set noget lignende. "Hvad er du..?" spurgte han med forundring der passede til hans blik.

Chiaki smilede let og vingerne forsvandt, så hendes fødder rent faktisk ramte trappen. "Det må jeg sige.." Hun lod fingrene klare arbejdet med at få halstørklædet, til at dække hendes hals. Hosten kom en smule frem og hun svarede med en små hæs stemme. "En engel..." Hun så nervøst og genert på ham, bare dette ikke ændrede deres gode venskab, hun havde savnet en del tid.

/Kreasvigt.. D:

"Det må jeg skam nok sige.." sagde han imponeret og kiggede på hende med vidt åbne øjne."Jeg har aldrig mødt en engel før.. Det er nok mest fordi jeg selv er vampyr" sagde han og smilede til hende mens han langsomt lod sine hugtænder gro frem så hun nu kunne se dem, lange og skarpe. Hans øjne nu blodrøde. Jeg har altid været en, har bare altid været rigtig god til at skjule det ser du. Du kan vel godt huske at jeg aldrig spiste noget når jeg var i dit selvskab, ikke?"
//Det er helt OK//