Twice Century Reunion

Sted - Bibliotek
Påklædning - Et par jeans, en stram skjort med en slags vest udenpå.
Område - Bøger, masser af bøger. Og nogle få folk der går rundt mellem hyllerne.
Tid - Relativt sent på aftenen. Solen er gået ned.


Har du nogensinde haft den der følelse af at der er noget stort på vej? Noget stort på vej lige omkring hjørnet, noget som er meget større end en selv men som man alligevel vil komme til at have del i? Som bien der samler nektar fra blomsterne, kun med det formål at lave honning, men samtidig kommer til at sprede blomstens frø og derved bidrage til et meget større system, et meget større puslespil hvor den selv kun er en enkel brik.

Det var sådan en følelse Artanis Hughes havde.
Alle magiske væsener havde, på et eller andet punkt, en sjette sans. Den sans der gjorde mange var i stand til at føle et andet væsens aura, eller bare deres nærvær.
Her kan man så sige at Artanis følte en form for syvende sans. En underlig ide om at hun snart ville have brug for mere end bare hendes magiske evner.


Det var af den grund af Artanis på nuværende tidspunkt sad ved et bord på biblioteket med en bunke bøger ved siden af sig. De gik fra Karate, Aikido, Judo, Taekwondo, Nin Jitsu og mange flere.
Hendes sorte hår var bundet op i en høj hestehale, holdt sammen af et lille stykke rødt stof, samtidig med at hendes rubin røde øjne løb over teksten af en bog der lå åben foran hende. Hvis man kiggede i teksten, ville man se at den handlede om en speciel form for Kung Fu. Nævnligt den Nordlige Shaolin stil af Kung Fu.

En side blev vendt, af en delikat lille hånd. De lange negle afslørede minimal brug til hårdt arbejde. Hvad der dog ikke kunne ses, var at dette ikke var tilfældet.
Kvinden der sad ved bordet var intet menneske, og der for var sådanne regler noget nær ligegyldige for hende. Hun var en dæmon, et væsen hvis fysiske egenskaber overgik noget andet væsens.

På trods af dette, sad Artanis Hughes, en ungt udseende, men gammel dæmon og læste og studerede en kampkunst der var noget nær dobbelt så gammel som hende selv, med det mål at lærer at kunne forsvarer sig selv med andre metoder end hendes ild.

Påklædning: En lang tøjre (ligner næsten en kjole) og et par leggins

_____________________________________________________________


Adriana havde opholdt sig efterhånd meget på biblioteket, hvor hun lavede forskellige ting, som at undersøge viden, lære nye viden omkring landene eller bare læse frit, som i aften, hvor hun havde bestem sig at læse sit yndlings digt fra da hun var menneskelig, tanken om fortiden, virkede altid som en drøm for hende, eller en dårlig drøm.
Men nogle dårlige ting kommer andet ud af, en anden oplevelse, som gør dig stærkere og med vis, Hun vidste i dag, at hvad hun opdagede og oplevet i sit liv, var det som skulle ske få hende, hendes skæbne.
Adriana lod sin finger glide hen ad bøgenes rykke, mens hun læst forfatternes navn og der var den, bogen som hun kunne ud og inden, en ældre kvinde havde skrevet den, men først de sener år havde den blevet udgivet, hun slog op i bogen og fandt hurtigt siden, med lige det digt hun ledet efter og læst første ver.

Efter ver. Var læst lod hun blikkede glide rundt, men lod blikket falde tilbage til siden og læst videre


Endnu engang vendt hun blikke fra bogen og opdagede en bekendt tilstedeværelse, en gamle bekendt eller nok mere en veninde, hun tænkt tilbage til dengang de havde mødt, var det i 1800 tallet, og tænkt *den gang var jeg stadig så ung* .hun vendte blikke rundt for at finde den velkendt dæmon , hun gik lidt rundt og holdt sig lidt gemt så hun kunne være på vagt. Hun stoppede op og læst et vers tid inden i hovedet.

Confusing to some, although this poem may be
more so, inspiration to others that I may see
A day shall pass, a day close by
that I may bear witness and testify

da vers var slut stod hun nu bag hende, dæmons navn var Artanis , hun lod et kort smil breddes sig mens hun gik hen bag hende og sagde så hun kunne høre
Hun kiggede på hende bog og smilede ” Forbedrede sig måske på kamp Artanis”

The Pugilistic Arts and the Weapon Handling Arts are like fire,
GONG FU and its usage gives a stable ground for shaping a man. But if
you are not able to apply mastership, it means the core has petrified and
in decline...-

Teksten var lettere tør, men stadig spændende på sin egen måde. Dette var en af grundene til at den 'unge' kvinde, Artanis, ikke hørte fodtrinene bag sig. Hun mærkede ikke tilstedeværelsen af en velkendt person.

Ej heller hørte hun et digt blive oplæst, indtil det aller sidste hvor hun gav et lille 'Eep' og hurtigt rettede sig op i en lettere forskrækket maner. Havde det ikke været for det røde stykke stof der holdt hendes hår tilbage, ville det på nuværende tidspunkt have dækket halvdelen af hendes ansigt i en komisk manér, på grund af den pludselige bevægelse.

Med et lettere bankende hjerte, og en hånd på på hjertet, lige over den generøse barm, som for at berolige det, vendte hun sig om i stolen.
Hvad, eller hvem, der stod bag hende med en bog i hånden, fik hendes ansigt til at lyse op i hvad der kan kun beskrives som gensyns glæde.

"Adriana!" Sagde hun begejstret og rejste sig helt op, og omfavnede hurtige den, i forhold til hende, unge vampyr. Hun lignede sig selv, men hvad kan man forvente når man ikke kan ældes? Naturens tand har man sat en god stopper for når man er det tætteste på udødelig som man kan være.

"Hvad laver du her?" Spurgte hun, stadig med armene omkring hendes venindes skuldre, men holdt ud i armslængde. "Hvor har du været?" Spurgte hun igen, og trak hende ind til sig igen. Denne gang slap hun hende dog da hun brød det pludselig bjørnekram.

Hun skulle huske på ikke at bruge for meget styrke. Hun var ganske vidst i sin menneske form, men hendes styrke overgik stadig langt de fleste menneskers.

Det voldsom hjerte bank, fortalt tydeligt overraskelse, Artanis prøvede ikke lige frem at gemme det, et kort smil breddes over Adriana læber ved synligt af Artanis overraskelse, det sket ikke tit..... Huskede Adriana... men en vis glæde spredes i hendes krop, en velkendt væsen.

Hun nåde ikke at flyttet sig fra Artanis bjørne-kram, havde heller ikke forventede det, hun holdet sine hænder over hovedet i chok, men holdet stadig den bog, hun havde læst i.
Da hendes navn bliv fremsagt på Artanis læber lod et stønnelyd som var et ord fra hendes, fordi Artanis var rart stærk "Ar....ta..nis" men hun lod dog ikke til at være i smerte, blot at hendes luft var minimale.

Hun hørte godt de Artanis ord 'Hvad laver du her', at det var en kæmpe overraskelse for hende, hun vidste godt at før i tidende havde hun ikke været den stor bibliotek person.. mere den fysiske og for livelige person, til at side stille.... hun smilede blot til Artanis indtil hun slap hendes krop, som hun blev nød til at ryste, begrund af Artanis kram.

Hun lod et grin komme frem, "Tja. hvad laver man på et Bibliotek" sagde hun lidt drillende, men lidt efter fik hun enligt sagt "Er blevet lidt sløv i det" hun virkede som om der ikke var gået en dag sidende sidste de havde mødt, deres venskab havde altid være lidt special. det kunne ikke rigtigt forklare men det var noget særligt.

Adriana så dog ned af sig selv og opdagede sit tøj var ret så krøllet, så hun begyndt at rette det ud, kun lidt.. så vente hun igen blikke mod sin gammel veninde, selvom hendes udseende var det sammen, var hun forændret ... et bedre ord som forklare det er nok ... ordet er .... Vis eller modne ... mere som man så vampyr....
Hun så mod Artanis og gentog sidste spørgsmål "Forbedre man sig til kamp!", hendes stemme var ikke hård eller overrasket. mere som noget hun havde forvent af sin gammel veninde.

Artanis gav Adriana et lettere fåret smil. En let rødmen dukkede op på hendes kinder da det gik op for hende at hun både havde stillet et temmelig dumt spørgsmål, men også næsten kvalt sin veninde.

"Heh... Ups..." Var alt hun kunne få frem mens hun kiggede ned mod sine fødder(eller hun ville, hvis ikke der var 'noget' der kom i vejen) og gemte hænderne bag ryggen. "Okay, indrømmer at det spørgsmål var lidt dumt." sagde hun igen og kiggede op. "Og ja, jeg er ved at forberede mig til kamp." hendes øjenbryn trak sig sammen og hendes mund blev en tynd linje, hendes stemme var blevet lettere bekymret."Jeg har en fornemmelse af at noget stort er ved at ske. Noget som jeg ikke har nogen kontrol over, men som jeg stadig vil være en del af om jeg kan lide det eller ej. Som om der er noget stort der er ved at komme, og som jeg bliver trukket ind i. Hvis der overhovedet sker noget, så frygter jeg at jeg vil få en meget stor del i noget af det der kommer, det vil i hvert fald påvirke mig personligt. Så derfor," Hun fejede en arm mod stakken af bøger bag hende, "Er jeg begyndt at studerer kampkunst. Jeg er meget tiltrukket af den nordlige Shaolin Kung Fu. Den virker meget mere effektiv end nogen af de andre, jeg håber at kunne finde en der kan lærer mig det."

Hun sukkede let og vendte sig om og gik tilbage til bordet, hvor hun vendte bogen hun før sad og læste i til sig, og bladrede et par sider tilbage.
"Som du kan se," sagde hun henvendt til Adriana, og pegede på et billede med en række teknikker "Så er det temmelig avanceret. Jeg vil ikke kunne lærer det mest avancerede, kun det basale. Det største problem er dog at finde en der faktisk kan lærer mig det." Hun rettede sig op igen og vendte sig mod vampyren igen, "Du skulle tilfældigvis ikke kende nogen?" Spurgte hun.