New servant // Sebastian-privat//

Det var aften og mere eller mindre tid til at fyre den af for mange i Terre, bare ikke Akira, hun skulle på arbejde på diskoteket. Hendes arbejde var at tage mod bestillinger, så hun var en eller anden slags tjener. Hun havde pakket det hun skulle have med og gik ud af hendes dør og ned mod diskoteket. Akira kom der ned og gik inden for "Godaften hr" sagde hun til bartenderen og smilte blidt til ham, der var mange af de andre tjenere der troede at bartenderen og Akira havde noget, men manden var en gammel ven af familien. Akira vred en klud op og begyndte at tørre bordene af så de var rene til de mange gæster kom for at feste. tiden var inde for at åbne dørene så de fest glade mennesker kunne komme ind og danse, drikke eller what ever de nu skulle. Akira satte sig ved baren efter hun havde åbnet dørene ind til diskoteket og ventede på nogen der satte sig hist og her for at hun skulle komme over for at tage mod deres bestilling.

En yngre herre, - der ikke var helt så ung igen men blot skjulte sin virkelige alder bag sit udseende, der ikke just passede til de år, de fødselsdage, han efterhånden havde fejret - strøg med lette skridt hen langs gadens ru, grå asfalt, som den var belagt med, og drejede nu og da på sit hoved for at kunne kaste et par flygtige blikke rundt på de omgivelser, der befandt sig omkring ham. Det lod til, skønt klokken måtte være godt elleve, at jo tættere den store viser på uret nærmede sig tolv, jo flere væsner, store som små, kom der. Det var, højst sandsynligt, på det grundlag, at det var på dette tidspunkt af dagen, at de fleste diskoteker og diverse natklubber åbnede. Hans næstfølgende rækker af skridt blev en del langsommere, mere nænsomme og forsigtige, i takt med at han nærmede sig dén bygning, hvor der allerede havde samlet sig en mindre flok unge mennesker udenfor. Et diskotek - det var dét den lille forsamling stod og ventede på at få adgang ind til. Netop som han havde sat den ene fod foran sig, parat til at tage endnu et skridt, stoppede han helt op for derefter at rette det meste af sin opmærksomhed mod stedet, lod sine øjne scanne bygningens detaljer og stod til sidst med dét valg, om hvor vidt han skulle gå indenfor eller blot vende ryggen til og fortsatte sin aftenstur igennem de smalle gader. Men, eftersom han havde gjort dét så mange gange og nu kendte, i hvert fald over halvdelen, ud og ind, besluttede han sig for at gå nærmere. Et lille kig kunne vel ikke skade. Med en nyopstået beslutsomhed slentrede han med rolige, men resolutte skridt hen mod dørens åbning, videre ind på den anden side af dørtærsklen og fik bevæget sig vejen ind, standsede ikke før han nåede til det første og bedste bor, hvor han en fjerlet bevægelse fæstnede sin blege hånd på en af stoleryggene og trak stolen en anelse ud, inden han efterfølgende satte sig ned på sædet. Det ville være synd at sige, at han bare blændede sammen med alle de andre besøgende, der stort set intet tøj havde på. På overkroppen bar han både en hvid skjorte, der var blevet dækket en del af en sort habitjakke og et tilhørende, ligeledes sort, slips. Sorte bukser og sorte sko, og hvide stofhandsker. Ikke det mest farverige outfit; men som det lød - når billeder tages i farver, bliver der lagt størst interesse på tøjet, baggrunden og andre, rimelig ligegyldige småting. Men tages billeder i sort og hvid, er det sjælen, der bliver fotograferet. Han glippede et par gange med øjnene, hvorpå han med den ene pegefinger kørte nogle af sine mørke hårlokker til side, så de ikke længere hang i vejen for hans udsyn og blokerede det, men det varede ikke længe, før de, genstridigt, atter faldt ned foran hans gullige øjne og igen generede dem.

Akira så denne unge mand komme ind og satte ved det bedste bord på diskoteket " Det er din Akira" sagde bartenderen og rakte hende en blok som hun kunne skrive bestillingen ned på. Hun gik stille og roligt over til ham med et svagt smil på læben * det er altid mig.. Altid!* tænkte hun og så op efter som hun var ved at falde, men fik hurtigt kontrol over tingene igen. Hun så sig omkring for at tjekke at der ikke var nogle der så hende, for det ville være ekstremt pinligt.Da hun kom der over så hun på ham med et blidt smil " Noget De ønsker?" spurgte hun med en sød stemme, hvis han så ordentligt efter ville han kunne se hendes hjørnetænder der var væsentlig længere end alle de andre tænder, men var fordi hun var vampyr. Hendes mørke røde øjne ville sikkert afsløre hende, men det kunne hun ikke gøre noget ved. Akira stod foran ham og ventede på hans bestilling, hvis han ville have noget.

Sebastian drog et dæmpet suk, få sekunder før han satte en af sine albuer mod bordets overflade og dernæst placerede knoerne på sin lukkede hånd under hagen og fik det næste lille øjeblik til at gå med at studere stedet nærmere ved hjælp af hans årvågne, skarpe syn. Hans blik nåede dog ikke at køre specielt mange runder, inden hans øjnes opmærksomhed straks blev rettet med en, tydeligvis kvindelig, skikkelse, der kom spankulerende hen til dét bord, han havde valgt at side ved. Han løftede attet hovedet, sænkede hånden en smule og vippede efterfølgende sit hoved lidt på skrå, og vendte sine mundvige en kende opad i form af et mindre, svagt smil, netop som hun stoppede sin vandren, da hun var nået hen til ham. Hendes spørgsmål kom ikke bare den mindste smule bag på ham; hun måtte arbejde oppe i baren - i hvert fald have ét eller andet at gøre med den. Efter endnu et lille sum tid flettede han sine fingre ind i hinanden, satte atter hagen mod sine hænder, denne gang begge, og lod sit smil vokse en anelse. Hans første svar havde været nej; men der var ingen grund til at jage hende væk. Hun var ikke helt normal, - det havde han skam allerede fået på plads efter at have skimtet skyggerne af et par hjørnetænder, der var lidt for spidse til at kunne tilhøre et almindeligt menneske. "Tjo. Kan De anbefale noget?" endte han med at svare, hævede tilmed et af sine øjenbryn og afventede hendes svar med stor tålmodighed; han havde intet, han skulle nå lige foreløbig.

Akira så på ham med et lille smil " tja der er den der hedder Nighttime, som er min favorit " sagde hun og studerede denne unge mand. Ikke så det var tydeligt, men sådan mere diskret. Hendes øjne begyndte at skinne svagt som om der var små julelys i dem. Hun så over til et andet bord hvor der også var nogle der ville bestille, men nu var hun her og kunne ikke bare gå, eller kunne hun? Hun kunne bare sige hun lige gik over og tog imod deres bestilling og så kom hurtigt igen, men hun gjorde det ikke. Det ville virke uhøfligt. Hun ventede på hans svar, hun havde massere af tid til at vente, selvom hendes chef sikkert ville blive sur over det tog så lang tid.

Han nikkede kortvarigt, svagt på hovedet, da svaret havde forladt hendes mund og smagte næstefter selv lidt på ordet, dén titel hun havde disket op med. Det var vel værd at prøve. "Jamen, så tror jeg, at jeg tager sådan én," svarede han med sin fredelige, lavmæle stemmeføring, og skønt hans toneleje ikke just var specielt højt, talte han så tydeligt, at der ikke skulle være de store problemer i at kunne høre de ord, han slap ud. Han fjernede derefter både hænder og albuer fra bordet for så at følge hendes blik hen til et andet bord, der stod placeret lidt længere væk fra hans, men han slog lige så hurtigt blikket tilbage på hende igen og nikkede en enkelt gang for at bekræfte sine tidligere ord og bestilling. Sikke en synd og skam at hun, tilsynelandende, havde travlt med hendes arbejde; dømt ud efter dét indtryk han havde fået dannet sig af hende, lod hun ikke til at være dårligt selskab, tværtimod. Men som sagt havde han hele natten, oceaner af tid om det så skulle være. Hans hverdag var ikke særlig skyndsom; hvorfor også stresse sådan, dét var der så absolut ingen grund til. Ikke i hans øjne. Han flyttede sine gulbrune øjne hen mod baren for en kort stund, hvor han var hurtig til at få tildelt både bartenderen og nogle, ukendte personer ved hjælp af blikket, der hastigt gled henover skikkelserne, inden han endnu en gang vendte det hen til hende, dét væsen som hans opmærksomhed hele tiden syntes at blive draget imod.

Akira nikkede blidt og skrev det ned på papiret " Så kommer jeg med din drink om 2 sekunder" sagde hun og gik tilbage til baren. " En nighttime" sagde hun til bartenderen og ventede på at han gav hende en severingsplade og drinken. Da hun havde fået drinken gik hun tilbage til den unge mand og satte den på hans bord " Værsgo" sagde hun mad * tænkte hun og kiggede over på det bord der ville bestille for lidt siden, de blev ved med at kigge over på Akira for at få hende over til dem så de kunne tage imod deres bestilling. De troede sikkert at denne unge mand hun lige havde serveret for var en flirt eller sådan noget, men det var han ikke, Akira havde jo lige mødt ham. " Jeg går lige over og tager imod deres bestilling, så kommer jeg tilbage hvis De ønsker det! sagde hun og smilte idet hun gik derfra over til det andet bord. " Hey Akira, hvad laver du her" sagde den ene af de drenge der sad ved bordet, " Jeg arbejder, kan du ikke se det" sagde hun vrissende til ham. Denne person der sad ved bordet var hendes eks kæreste, men hun hadede ham som pesten nu. " Hvor er det længe siden " sagde han og rejste sig og gav hende et kram. Hans hænder var ikke på ryggen som normale kram, men på hendes røv. " Stop det" sagde hun og rev sig fri idet hun gav ham en lussing.