The Plague Doctor ((Amelia, Privat))

T: 22:12
S: Undendørs Skateboard Bane.
V: Stille vind, solnedgang.
O: Nogle få mennesker, igang med at pakke deres ting sammen.

Payne sad alene på toppen af en af ramperne. Han havde et godt greb om sin guitar som han spillede ligeså stille og forsigtigt på. Det var nu godt Ti minutter siden solen begyndte at gå ned og den var da også næsten helt væk nu. Payne kunne mærke sin styrke langsomt komme tilbage til ham nu hvor solen var væk. Han var kommet for cirka en halv time senere for ikke at vække opsigt. Som sagt ville han ikke have at folk skulle vide hvad han var. Han havde ikke særligt lyst til at være nogens slave, og han havde hørt at vampyre var særligt eftertraktede. Derfor begyndte han at bruge sin ene time i døgnet hvor han kunne være udenfor hver dag. "Okay, du laver takten.." sagde han stille og klappede på sin lomme. Uret begyndte at klikke i en takt som Payne spillede til. Stille spillede og sang han i takt med urets tikken og han følte sig godt nok lidt ensom.. Men, hellere det end at være en slave, right?

De små lette skridt der normalt kunne høres rundt omkring i byen kunne så endnu en gang høres over ved den låge der førte ind til Skaterprken. Men denne gang ahvde hun da i det mindste sko på. Selvom at hun følte sig bedst tilpas i bare fødder. Dog kunne hun jo ikke gå rundt sådan hele tiden. Det var en lille pige. Nok ikkemere end de 13-15 år. Lignede hun i hvert faldt. Det var blot hendes skønhed der kunne afsløre hendes identitet. Men hun tog sig ikke af det. Ikke Amelia. Hun gik ikke rundt med en frygt for at blive dræbt. Eller blive gjort til nogens slave. hun lavede sit liv som en fri fugl og gjorde egentligt havd der passede hende ingen forældre til ats ige nej men en smule venner til at give hende gode råd. Hendes lange hasselnøddebrune hår flagrede lystigt fter hende som det plejede. hun ldo sit blik blide lidt rundt og så hvordan at folk var begyndt at pakke sammen..

Han stoppede med at spille et øjeblik da solen nu forsvandt bag jorden. Med et lettere sørgmodigt blik fastgjorde han guitaren på sin ryg og lod sig dumpe ned fra rampen, desværre landede han en smule forkert. "Arv for den lede satan i helvede!" sagde han højlydt så folk kiggede på ham. Egentlig gjorde det ikke ondt, ikke spor, men han var efterhånden blevet så rutineret når det kom til at forklæde sig som et normalt menneske. Han havde både lært at skjule sine hugtænder og øjenfarve, desværre var de ingredienser han brugte til øjnene en smule ustabile, så hans øjne skiftede nogle gange, men sjældent mellem den grønne og den røde. Han rejste sig op og børstede sit tøj af og med et lille blik rundt på alle dem der stod og kiggede sagde han blot, "Jeg er okay, Jeg er okay"

Amelia's blik blev lige som de andres med det samme rettet mod denne dreng der havde udbrydt et eller andet. Hun ahvde ikke lige hørt hvad det var men på den stilling han sad i kunne det ikke være noget godt. Sådan mente hun det i hvert flad. Hun så mod de andre der igen begyndte at pakke sine ting sammen efter at denne dreng ahvde sagt at han var okay. Men siden at hun var som hun var kunne hun ikke blot nøjes med den slags. Hun fik igen gang i fotøjet og luntede i små hop hen til ham og tilte sig en smule mere ed en meter fra ham. "Ehm.. Er du helt sikker på at du er okay??".. Hun forstød igen at hun havde spurgt da hun så hvordan at han gik fint på foden. Men hun lod stadig hendes smukke og krystalklare hasselnøddebrune dådyr øjne hvile op ham med et afventende blik..

"Ja, jeg er helt okay, aldrig haft det bedre.." sagde han, men man kunne se han ikke talte sandt, der var en sorg i hans øjne. En sorg der sprang frem hver gang han kiggede mod solen, og det blev kun værre når solen igen forsvandt. Med et lille vrid, der frembragte en høj knækkende lyd, fik han sat sin fod tilbage på sin rette plads. "Sådan, meget bedre" sagde han og lod sit blik vandre over den unge pige foran ham. Hans øjne skiftede et par gange mellem grøn og rød inden han lukkede sine øjne i et øjeblik. Da han åbnede dem igen var de nu helt normale igen. Hvorfor duftede hun så godt..? Det måtte være hendes blod, det var iværtfald ikke normalt blod hun havde i sine åre.