En i mørket (Andy)

S: legepladsen
O: Ingen
V: overskyet så ud til regn & ingen sol
T: 16 tiden

______________________________

Klokken var blevet meget, de var hele 2 timer sine hun havde fri, hun havde været i musikrummet inden til nu og havde nu taget sig sammen til at tage hjem, men hun var endt med at gå den forkert vej og endt oppe ved en legeplads , som så ud til at havde stod her i mange år og var godt leget på af byens børn, hun smilede ved tanken og vendte blikkede mod de meget grå skyer "Kommer der måske regn snart" tænket hun og vendte blikkede mod legepladsen igen, lidt frem var lågen til den, der var blevet brygget hang omkring den, nok få at børne ikke løb væk.
Men hun gik langsomt hen til lågen og åben den , den knikende helt vildt , hun skær lidt ansigt ved det lyd "Ikke smuk lyd" sagde hun og gled sine figner over den, mens hun forsætte inden i legepladsen, hun så sig omkring , hendes blik bliv fanget af gyngerne og det gik ikke lang tid før hun stod henne ved den "Gad vide om den kunne holde til min vagt" sagde hun men tog chance og sætte sig ned på den, hun bevægede benene stille frem og tilbage og gyngende bevægede sig med ... hendes busker var stramt siddene , mens hendes t-shirt var stor og sad løst , hun bare en hue og håret hang ned (som på billedet)

Overskyet.. det så helt klart ud til at der snart ville komme regn. Et vejr som var dejligt at nyde når man var indenfor, men regnvejret var simpelt irriterende når man var udenfor og prøvede på at nyde vejret. Ens tøj ville klistre sig til en, når man blev våd fra regnen. Regnen måtte gerne starte først om lang tid. En skikkelse gik rundt i Di Morga, en høj dreng omkring de 1,72 cm høj. Han var ikke et normalt menneske, han var ligeså vel som død, hans hjerte bankede svagt. Drengen var et halvt menneske og halvt zombie, og han hed Andy Chaos. Han var 19 år gammel samme med hans eksistens. Han lod sin ene hånd glide op igennem hans hår, mærkede hans hårtotter imellem fingrene, mens at han kørte sin hånd i det, før at han puttede begge sine hænder ned i sine bukselommer på sine tætsiddende sorte bukser. Lyden af slidte og flade converse sko kunne høres da han nærmede sig legepladsen. Et svagt smil dukkede frem på hans læber da han tænkte tilbage på de gamle dage, hvor han med sine venner tog på legepladsen og legede. Enten gyngede eller snakkede. Legede gemmeleg eller skjul. Der var mange ting som man kunne lave på legepladsen. Det var et sted som var en del af ens liv. Han havde en sort t-shirt på som ingen ærmer havde, så man lidt kunne se hans muskler, men også hans blege hud, ikke fordi den var så bleg igen.. men halvdelen af hans krop var jo død. En mærkelig blanding af at være levende og dødende. Han havde ikke bemærket at der var nogen til stede, han troede at han var alene, som altid. Andy var stadigvæk også ny i Di Morga, han havde kun været der i et par dage og han havde endnu ikke fundet et sted at bo. Hans sorte hår sad glat og lidt pjusket, som han elskede. Og en hver person fik ikke lov til at røre ved det. Han var lidt en perfektionist på det område. Han hoppede op over lågen, indgangen til legepladsen, da han nåede helt frem. Tæt på at hans ene fod kom til skade, men han landede alligevel uskadt på jorden. Han trippede hen til sandkassen som han fik øje på, imens at han fortrak sine mundvige i et større smil. Der var ikke rigtigt sket noget for ham, men end til videre syntes han godt om Di Morga. Han havde ikke som sådan mødt et ondt væsen. Og ikke fordi han frygtede det, men han syntes at dem som han havde mødt end til videre var flinke. Andy satte sig med et bump ned i sandet og begyndte at lege med det med sine hænder, mærkede det mellem sine fingre, så dejligt og blødt. Man kunne næsten begrave sig i det. Hans mørke brune øjne betragtede sandet imens at han bare nød at røre ved det, uden at tænke på vejret.

Hana bevægede sine fødder lidt mere, nej hun nok mere vippede dem, da de sad det samme tid i sandet om var begyndte at blive et hule i jorden, hendes blik bliv opmærkesom på person som hoppede over lågen , hun fik lidt store øjne da det så ud til han vil komme til skade, men der stod han helt fint på jorden, hun træk vejret lettede og kom et lille smilede frem på hendes læber, Hun så lidt underende på hans bleng ud og på nogle punker kunne virker dø, men det vil være helt tosset at man kunne være dø men levende på samtid *Overnaturlig væsener findes ikke* tænkte hun og Hun vendte igen blikkede mod himlen og følt han vil være alene, så hun lod ham være det...
Der kom en blid vinden mod hendes ansigt , hår og krop, hun lukkede øjne langsomt i og lyttede til musiken som den lavede ved at vinden stød mod alt det gammel metal rundt omkring på legepladsen, hun smilede ved lyder, men pludse kom et vindstød og hendes hue faldt af , det gav et minder chok i hende og hun faldet bagover og landet ned hovede og ryggen ned på græsset det var ikke helt tørt, en smule frugt men ikke rart at falde på ,da der var små sten der, hun udstødene et "Aww" , det var en svag stemmen hun havde, men du kunne godt høre hende

Uden at han vidste af det landede en hue et stykke væk omkring ved sandkassen, det fangede lidt hans opmærksomhed da han stoppede med at lege med sandt mellem sine fingre. Han hævede undrende det ene bryn inden at han rejste sig op og rettede en smule på sit tøj, før at han gik ud fra sandkassen og hen til huen hvor den lå. Andy samlede den op i sine hænder og lod sine øjne glide rundt end til at han fik øje på en pige liggende henne ved en gynge.. hun var sikkert faldet af den, ingen tvivl om det. Mens at der stadig var et svagt smil fremme på hans læber, gik han hen mod hende, kvinden som han ikke kendte eller ej før havde mødt. Langsomt lod han sin tungespids glide ud for at strejfe ved sin underlæbe, mens at han gik og holdte fast i huen, så han ikke skulle tabe den på sin vej. Han stillede sig foran den gynge som kvinden var faldt ned af og som hun nu lå nede på jorden. "Er du okay?" spurgte han stille, men så han stadig kunne høres og hans stemme lød en smule mørk, som en hver drenge stemme. Han gik længere frem mod gyngen og bukkede sig lidt ned, mens at han rakte sin ene hånd ned mod hende, som et tegn på at han gerne ville hjælpe hende med op at stå. Andy betragtede hende en smule og det var lidt synd for hende at hun faldt.. men selvfølgelig det kunne ske for en hver? Ikke alle var perfekte. Nogen var mere klodset end andre. Sådan var det bare. Sådan var livet, og det skulle man acceptere. Alle var også forskellige, hvilket var godt. Det ville være forfærdeligt hvis alle var ens og havde den samme personlighed. Andy trak sig svagt på skuldrende, mens at han så noget afventende på hende.. og håbede på at han ikke skræmte hende. Skulle han præsentere sig med det samme? Han vidste det ikke helt og kom egentlig frem til at han ville vente med det.. først ville han se hendes reaktion.. det kunne jo godt være at det endte med at hun slet ikke ville have hjælp og ville have ham til at gå sin vej? Andy.. som den dreng dog tænkte over tingene..

Hana så mod himlen og lod en hånd gled igenenm sit lang hår , hun vendte hovedet den anden vj for at se efter sin hue , ingen held .. hun høret en nærmede hende , med stille skridt, hun vendte blikkede mod lyden og så mod den drengen som var hoppede over lågen få ikke så lang tid siden, hun så undersøgende på ham og lod nu sit blik kører ned af han trænet armende og så hun havde hendes hue, hun fik et smil frem på læben *Åh derfor* hun lod sit blik glede op på hans ansigt , da han spurgte hende "Øh! ..... Tror jeg" sagde hun venligt, hendes stemme var svag og ikke meget i den , selvom den var lys som andre piger, skulle man tro hun havde en sygdom i stemmebåndet eller noget i den stil..
Hun så han rakte hende en hånd og hun rakte sin for at vis at hun godt kunne bruge en hånd, hendes hånd gled inden i hans , den var blød og varm , som et hvert menneske var, men fignerspidserne var ru ... hun kom op og stå og smilede blidt til ham "Tak" sagde hun og pakkede lidt jord af , hun drejde sig rundt og sprugte "Er jeg bliv våd på ryggen" .. hun sagde det til en helt fremmende person uden at vide noget som helst, hun var våd og det havde gjordet hendes tøjre gennemsigt , du kunne se hendes flottede figur og hendes BH bagfra

Andy så på hende og smilede lidt. Godt nok. Han trak hende med op at stå, da hun tog fat i hans hånd, inden at han tog sin hånd til sig. "Så lidt.. da" sagde han og fugtede let sine læber, mens at han lagde sit hoved en smule på skrå, "Tror du?" spurgte han lidt gentagende og undslap et lille grin, han blev noget forvirret over hendes svar, han rømmede sig, "Håber ikke at du er kommet noget til.." sagde han og hævede det ene bryn, mens at han så at hun vendte ryggen til mod ham, og hans hoved lå stadig væk noget på skrå, til den anden side, "Ja.. det er du" sagde han og nikkede enkle gange, til at hun var blevet våd på ryggen. Han havde ikke nogen jakke med sig eller hættetrøje som han kunne give hende, som hun kunne låne.. det var sjældent at han havde overtøj på. Det kom an på vejret. "Vi må håbe på at der ikke begynder at regne.." sagde han stille og kiggede op mod himlen, for at se på vejret. Det så ud til at der alligevel ville komme til at regne. Bæ. Han kiggede på hende igen og sagde ikke rigtig noget. Han kunne godt se hendes Bh og noget af hendes figur. Men han var ikke særlig påtrængende, specielt ikke når han ikke kendte personen overhovedet, han var mere fremme i skoene når han selvfølgelig havde drukket sig stang stiv, end til at han ikke længere var herre over sin krop. Men sådan en oplevelse havde han endnu ikke oplevet. Han gik hen til hende, "Skal vi finde et sted hvor vi kan holde os tørre.. også kan du måske få min trøje på.. selvom der ikke er ærmer på?" sagde han spørgende, det var et simpelt forslag han kom med. Andy sendte et lille smil og præsenterede sig: "Andy Chaos", han kiggede sig lidt omkring inden at han lod sine øjne hvile på hende igen, han havde ingen anelse om hvor de skulle gå hen end at blive på lege pladsen, han var jo ny og kendte ikke alle steder i Di Morga endnu.

Hana så mod ham med rolige øjne og små grinede over hun var blevet våd "så ved jeg da det" sagde hun og små grinede , hun havde svaret på at hun var våd på ryggen, hun var glad for han ikke bliv påvirket over det , især da de var fremmende til hinaden . hun vendte blikket mod himlen da han sagde det med at regn , hun undersøgte de grå skyer "Må jeg give dig ret i, behøver ikke at være mere våd" sagde hun med en savg stemme. hun vendende blikkede ned på ham igen og smilede blidt ...
Han virkede til at tanke lige nu på et eller andet , men hun vil ikke forstyre hans tanker så hun lod sig være stil af høftlighed, hun så sige omkring om der var et tørt sted her "Det lyder som en god ide" sagde hun og kom et at tænke at så vil han ikke havde tøjre på og hun rettede hurtigt sig selv "Altså at komme i tør vejer" hun smilede usikker , men hun ville ikke komme til at lyder forkert , som hun nok havde gjordet nu, hun små grinede over sin rettelse og gik hen til lågen og vendte sig mod ham "her er en gammel lage i nærheden " sagde hun der gik lidt tid for hun sagde noget , da hun åben lågen og stod på den anden side "Åh ja Jeg er Hana Wither" sagde hun

Et smil dukkede atter frem på hans læber da hun grinede. Han nikkede enkel gang til at han havde ret i det som han sagde.. selvfølgelig.. Og han havde nemlig ikke selv lysten til at blive våd.. regnen kunne gøre kærligheden romantisk, men han havde jo ikke nogen partner på det område endnu. Også var det heller ikke romantisk.
Han så efter hende, imens at han lagde sit hoved noget på skrå og fugtede sine læber, der gik lidt tid efter at han begyndte at følge efter hende, da hun sagde at der var en lade i nærheden. Det lød som en god idé at tage der hen pga. hensyn til vejret. Han greb hurtigt fat i lågen til legepladsen med sin ene hånd inden at lågen lukkede bag ham. De stod begge to på den anden side og han tyggede lidt på hendes navn, efter at hun præsenterede sig for ham. Et specielt navn, men smukt. "Jeg er ny.. og kender derfor ikke stedet så godt, det er enkle steder i Di Morga som jeg har set" sagde han stille og smilede svagt, mens at han slap lågen med sin ene hånd og den lukkede.
Lågen måtte måske godt stå åben.. men det var jo automatisk at den lukkede i efter sådan et tag som Andy havde om den og derefter fjernede sin hånd. Det var.. naturligt? Folk ville nok syntes at Andy var en underlig dreng.. men han var bare Andy. Han bed sig lidt i læben og rettede sit blik mod hende igen, "Hyggeligt at møde dig" sagde han med et bekræftende nik. En tanke strejfede ham.. havde hun tænkt over om han også var dødelig udover at være levende? Fra siden at hun havde rørt ved hans hånd, ikke fordi man direkte kunne mærke det.. man skulle mærke efter det i et godt stykke tid. Legepladsen.. endnu et af de steder som han havde betrådt med sine fødder og var et sted som han skulle til at forlade. Han var spændt på at se mere af Di Morga.. og det at møde andre væsner. Han vidste at der fandtes andre væsner end mennesket. Det var han ikke i tvivl om.

Hana så mod ham med blide øjne "hyggelige at møde dig os" sagde hun og tænkt på ham meget bleng hud igen , hans hud havde os følte anderledes på en måde hun ikke kunne beskrive , hun vidste jo ikke de finde overnaturlig væsener "Øhm , ved dette lyder dumt" sagde hun og stoppede op foran laden og så mod ham med rolige øjne, da hun vendte sig lidt hurtigt bevægede hendes hår som om det bliv kastede rundt omkring, men det sad igen pænt "ved dette lyder tosset men" hun gik hentil ham og så undersøgende på ham, men ikke på en frastøden måde mere nyserrige og blid "Jeg lyder tosset nu sikkert, men du virker dø på en måde" man kunne se hun ikke kendt til overnaturlig væsner og sådan "Ej sorry, ved det var mærkeligt at sige" sagde hun, hun virkede ikke bange selvom hun havde følte sådan "Så du er os ny flytter er jeg os" hun smilede til ham med blide , hun gik indenfor i laden og regne begyndte nu at falde fra himlen ...

Han så på hende og bed sig let i underlæben, han svarede ikke med det samme og tanken strejfede ham, var det også klogt at sige hele sandheden? Han vidste at hun var et menneske, det kunne han fornemme på hendes aura. Inden at det begyndte at regne nåede han lige ind i laden.. ind til hende, og han lukkede døren hurtigt efter sig, så der ikke kom vand ind til dem. "Ehm.. det er fordi jeg har spise forstyrrelser.. og ja ehm.. derfor" sagde han stille med et svagt smil, han vidste godt at det var forkert at lyve, men han så den som den bedste løsning, han kunne ikke få sig selv til at sige, at han var et halvt menneske og halvt zombie, så ville hun også løbe sin vej.. eller nok bare gå sin vej.. væk fra ham. Andy vidste det ikke helt, men det var bare den tanke som han havde i hovedet, og han ville ikke have at folk blev bange for ham, Andy var også kommet til for at skabe nye venskaber. Men Andy kunne selvfølgelig også være ond.. sådan en side havde alle vel i sig. Nogen skulle bare grave dybere inde i sig for at få den side frem. Der skulle dog også en del for til at gøre ham sur. Hun var et menneske, det svageste led i fødekæden, og mennesker burde ikke vide så meget om de forskellige væsner, efter hans egen mening, selvom at han selv var et halvt menneske. Han fugtede let sine læber og blev glad over at komme i skjul for regnen. Han kiggede lidt på hende, "Men det var okay at du spurgte ind til det.. du skal ikke undskylde" sagde han med et lille nik, inden at han gik mere ind i laden. Og satte sig ned på gulvet op mod en væg. "Men tak for at vise mig laden.." sagde han og trak sine ben ind til sig, mens at han lagde sine arme omkring dem. Han vendte sit blik op mod hende og lagde sit hoved en smule på skrå.