Running for the life! //Vlad, Manda, Inu//

Dato: 14/10.2010
Sted: Dybt inde i skoven.
Tid: Midnat.
Omgivelser: Træer, rigtig mange træer.
Vejr: Overskyet, lidt regn, en lille vind.
____________________________________________________________________

Nimhithe løb for livet, eller sådan føltes det i hvert fald. Han åndede tungt og hurtigt, og så havde han siddestik. Han var ingen atlet og havde virkelig en dårlig kondition. Han var ikke trænet til at skulle løbe for livet, men det væsen han havde mødt, havde han virkelig svært ved at komme tæt på. Og han kunne ikke flyve mellem træerne, der var alt for mange af dem til, at der var plads til ham, så nu løb han.
Nimhithes ben var begyndt at ryste under ham og brugte virkelig det sidste af hans tilbageværende kræfter. Hans fod stødte mod noget og væltede med et vældigt dump, græsset var vådt. Han vendte sig om og kiggede efter det, som var ved at jage ham, mens han kravelde baglæns.


//Luderegler - rækkefølge:
Nimhithe
Vlad
Manda
Inu//

Vladimir hvæsede højt, og hans tænder løb i vand. Han havde sovet for længe, så han var mere sulten nu, end han havde været de sidste mange dage. Hans blod rasede i hans åre, og hans temperatur var steget meget højt, i det han manglede så meget blod, og føde.
Han havde udset sig et offer.. Han havde udset sig et bytte- Denne var tydeligvis ikke vandt til at løbe, da han kunne se at han nærmede sig. Han var egentligt ikke interesseret i at vide hvilket væsen det var han jagtede, og han havde ikke forsøgt at lugte sig til det. Det var ham lige meget, i hans øjne, var dette væsen nu hans bytte.. I aften.. Var det dens tur...
Han så den han jagtede falde til jorden, og han smilede bredt og lumskt. Han hvæsede endnu engang højt og hoppede op i luften, og faldt ned imod Nimhithe, med hans lange finger og klør rejst, og et højt hvæs.

Manda fulgte efter nogen, han havde set dem løbe forbi. Han ville se om det var en alvorlig jagt eller en form for fanger? Han fulgte efter uden problemer. Nej... Det var fuldkommen alvorligt, en aspara/engel løbb fra en vampyr der havde valgt den som bytte. Han fik skapre tænder og negle. Han kiggede på vampyren, "Tja, vi er vel naturlige fjender. Men jeg håber nu ikk han vil hade mig mere ved at jeg forsvare en anden." sagde han til sig selv. han så personen der faldt og satte farten lidt op, det var vist ikk lige godt! Han satte af fra en gren og sprang direkte på vampyren. Han fik vampyren væk fra den fældede person. Han satte sig på ham og fik fat i begge hans håndled. Han snerrede vredt og havde gule øjne. Hans hale og ulveøre kom frem lidt efter og han kiggede vampyren i øjnene.

Inu havde ligesom varulven manda set at han havde jagtet en så hun var løbet samme sted, og det ville de kunne mørke få luften omkring dem begyndte at blide kold..
hun løb hen mod drengen der var blevet jagtet og landede på knæ "hey, er du ok!?" råbte hun nærmest og så på ham men var samtidig på vagt fra begge to

//skal lige lufte hund//

Nimhithe havde taget begge hænderne op for hovedet og havde ventet på slaget, som ville komme, dog kom det aldrig. Han hørte dog et bump i nærheden, og kiggede derhen. Der var en anden, som havde taget sig af hans jæger. En animagus, muligvis en varulv, der var ved at forvandle sig.
Nimhithe fik et mindre chok, da der lige pludselig sad en ved siden af ham. Han fokuserede igen på de to andre. Han rejste sig, han var ved at få pusten igen, han burde virkelig få trænet lidt. "Jo jo, fint." fik han fraværende sagt til den bekymret. Han nærmede sig de to andre, hvis han nu kunne komme tæt nok på, kunne han give jægeren noget beroligende eller noget, der gjorde musklerne tunge.

Vladimir spærede øjnende op, og hvæsede højt i det Manda braste ind i ham. Hans krop var meget varmere end en normal vampyrs nu, da hans blod var igang med at koge, og der steg dampe op fra ham. Han hvæsede igen af den som havde brast ind i ham, da han så at det var en varulv, og at han holdt fast i ham.
"Hraargh! Dette.. Vedkommer.. Ikke.. Dig! Han! Var mit... Bytte!" Brølede VLadimir højt, og forsvandt i en sort røg, og en flagermus fløj forbi Mandas hoved, og rev ud efter hans øre da han kom forbi dem. Flagermusen forsvandt så i endnu en sort røg, og Vladimire kom ud af denne, og rev ud efter Mandas hoved en enkelt gang, og holdt sin anden hånd og klør klar til at blokere kommene angreb. Han var ved at nå op på at gå berserk, og hvis at han gjorde dette, ville han skulle bruge blod, og snart.

Han snerrede vredt af vampyren. "Du har ret, VAR dit bytte!" råbte han lidt og holdte godt fast i ham. han mærkede Vlad blev til røg og han kiggede på flagermusen. Han prøvede at tage fat i den, men den var for lille til han kunne. Han rejste sig og kiggede på Vlad da han stod ved Manda. Han stod stille og undgik at blive anget af vampyren. Han snerrede vredt af ham, "Hvis du vil have blod så tag dog noget!" sagde han og blottede halsen. Han knyttede hænderne, "jeg er så vant til det, så tag da endelig det du skal bruge!" sagde han og kiggede på Vlad med et roligt udtryk. Han var ikk den for at kæmpe eller slå en vampyr ihjel. Han ville hellere være venner end fjender med dem, men hvis de lagde noget op stod han ikk bare og så på.

Inu så lidt fraværende ud da drengen havde rejst sig og var gået hen mod de 2 igen "hey pas nu på!" råbte hun og rejste sig igen for at følge efter ham "han ender bare med at overfalde dig hvis du går hen til ham"
hun stoppede lidt derfra og kiggede lidt ned fordi hun vidste han nok ikke lyttede til hende "hmm... bare dø så" sagde hun lige så stille og så mod dem

Nimhithe blev stående, da han så, hvordan den mulige vampyr blev til røg. Det havde han ikke set komme, fordi røg havde jo ingen muskler. Han kiggede om på pigen, da hun sagde noget til ham igen. "Mit speciale er desværre at skal tæt på fjenden." sagde han og trak på skulderne. Han havde dog den ene fordel, at vampyren var opmærksom på den anden, som blottede noget af sin hals.

Vladimir hvæsede højt, spærrede sine øjne op. Han rev så ud efter Manda, i et forsøg på at ramme hans brystkasse, og såre ham derved.
"Raargh! Er ikke.. Kun intereseret.. I blod!" Han hvæsede igen, og sparkede så ud efter Manda, om han ramt ham før eller ej. Han forsvandt så i røg igen, og fløj som en flagermus over Manda, og da han var lige over Nimhithe forsvandt han i sort røg igen, og han faldt ned over ham, og forsøgte at stikke hans lange klør ned i hans skulder med endnu et højt hvæs. Hans blod tæskede nu rundt i ham, og han var nu gået berserk. Denne tilstand begyndte at tage på hans blod, men tilgengæld ville han ikke kunne mærke nogen smerte under denne kamp.
"Du er min!!" Brølede han igen. Han havde sat sin næse for ham, og det ville han gå efter.

Han kiggede på ham og snerrede lidt. Han blev ramt ved brystkassen, men det blev kun et lille sår. Han snerrede lidt af ham og havde ørerne front. Han kiggede over Nimhithe og det gav et lille sæt i ham da han så at Vlad sprang på ham. Han løb hen og tog fat i Vlads håndled. Han trak Vlad væk fra Nimhithe og kiggede på Vlad. "Så slap dog af...!" råbte han lidt. Han kiggede på Vlad og bed sig i læben. Han lod sine skarpe negle skærer lidt i sin egen hals og han lagde hånden på Vlad mund. Selvom der ikk var meget blod var der stadig lidt. Han kiggede på ham og håbede på det bedste ved at lade ham få den smule blod i starten. Han ,ærkede den smule blod der kom ned ra hans hals og han sukkede let. *Tænk hvad man gør for at hjælpe nogen man ikk kender.*

Inu så mod dem og kunne slet ikke forstå det for hun forstod ikke vold... hun knyttede sine hænder og holdte øje med hvad manda gjorde... og i det han havde trukket ham tilbage og væk fra drengen lod hun et kæmpe islag fryse om ham hele vejen om til livet på ham... hun gik derefter hen til drengen "jeg sagde det jo til dig!" råbte hun nræmest

//sys det blev stille?//

Nimhithe blev lidt forskrækket, da han pludselig blev angrebet. Han kunne mærke smerten i sin skulder, da den ramt. Han skreg halvt, kort inden han fik bidt sig i læberne. Men han fik også boret sine negle ind i armen på vampyren, og på denne måde kom der gift ind i kroppen på ham, som ville gøre hans muskler tungere og svære at bevæge. Dog kort efter var vampyren blev trukket væk igen. Nimhithe tog sig let til skulderen, og kiggede efter de to. Han kiggede op på pigen. "Ja, men jeg fik også ramt på ham. Og dette her er kun en mindre skramme." sagde han med et mindre smil.


//Sorry, det sene svar, men snakkede i mobil med søster.
Men logger også nu.//

Vladimir hvæsede højt, i det at hans håndled blev grebet, og han blev trukket væk. Han undrede sig over hvor all den styrke kom fra, og hvæsede da han blev revet af Nimhithe. Gift? Han vidste at han måtte skynde sig endnu mere, inden at hans krop ikke kunne holde til hans berserk, og at den ikke kunne holde giften tilbage. Nimhithes gift racede igennem hans blod, men Vladimirs døde krop, kæmpede imod dens sbækning, og tillod Vladimir at fortsætte kampen endnu. Da en finger blev lagt på Vladimirs mund, hvæsede han højt, og satte med det samme hans tænder i Varulvens finger. Han bed hårdt til, og måske hårdt nok til at brække Mandas finger. Han rev lidt i fingeren, og forsvandt så i en sort røg igen. Denne gang kom der ingen Flagermus, men kun en lyd fra en flaermus' vinger.
Der gik et stykke tid før at en sort røg kom frem bagved Inu, og forsøgte at bore en af hans lange klør igennem hendes højre arm. Han havde kæmpet imod en isdæmon før, og han ville ikke have at hendes is hindrede ham i at kæmpe. Efter han havde forsøgt dette hvæsede han, og hoppede lidt væk.
"Hraargh! Bland... Jer.. Nu ude.. Om! Og lad.. Mig spise.. I fred! Og jeg.. VIl ikke.. Kun.. Have blod... Tilbyd mig.. Dit kød! Og derved, dit liv.. Og vi har.. En deal!!" Råbte han højt, og gjorde sine klør klar til kamp igen.

Han kiggede på Vlad, det gav et sæt i ham da Vlad bed i hans inger så hårdt han kunne. Han lukkede øjnene hårdt i og mærkede den sagde knæk. Han skreg lidt og så Vlad forsvandt. Hans hånd rystede og han tog den til sig. Han lukkede øjnene hårdt i igen og bed sig hårdt i læben. Han fik gule øjne og kiggede rundt. Han ledte efter Vlad. Han så hende bag Inu og rejste sig. Han knyttede sin ene hånd og løb hen imod Vlad. Han sprang på ham og bed sine skarpe tænder i halsen på Vlad. Hans gule øjne havde en stor vrede og det var som om han var forandret. Han slog hårdt sin hånd i maven på Vlad og tog den til sig igen. Han holdt fortsat hårdt fast i halsen på Vlad.

INu fik et lille chok da manda fløj forbi hende hen mod vlad... hun spærrede øjnene lidt op da hun så på ham før han forsvandt om bag hende
hun vendte sig lige så stille om og så på ham "uhm....jeg tror ikke det der...hjælper hr" sagde hun lige så stille og sukkede ldit, hun vidste nemlig ikke hvad hun skulle gøre

//Og jeg vil undskylde rigtig mange gange for ikke at have svaret før. Men er ved at blive bare lidt stresset af skolen, da min eksamen nærmer sig. O_o//

Nimhithe havde fået rejst sig op og kiggede nu på vampyren. Han tog sig let til højre skulder, hvor kløerne fra vampyren havde boret sig igennem, det gjorde ondt, men han bed tænderne sammen. Han var svag, men ville ikke virke svag. Han gik hen til pigen, som enlig bare stod og kiggede og ikke var til nogen stor hjælp. "Jeg tror virkelig ikke på, at det hjælper at tale. Nogen giver bare aldrig op." sagde han og rettede sig op, hvorefter han fjernede hånden fra skulderen. Han så på sin hånd, hvor han eget blod var på. Gad vide, hvordan vampyren ville reagere på lugten fra hans blod? Han stilte sig klar til at bore sine negle endnu engang ind i vampyren, hvis han skulle angribe, måske en større dosis?

//jeg tror bare i får lov til at fortsætte alene, for i gav mig ingen chance for at være med, så jeg aner ikke hvad jeg skal skrive, og det har nimhithe her, klart lige skrevet... sry :( //

//Altså, det var ikke sådan ment. O__o'
Sådan er Nimhithe bare nogen gange. Lidt uberegnelig.//