Miff-Cricker? o.o

T: Morgen
O: Søen
S: Søen
V: Fint, men let kold

Elaina på en sten ved søen. Man ville ikke kunne se hende, da hun var en lille alf. Hun havde ikke selv fundet ud af det med at styrer sine evner, og derfor var hun ikke inde i byen. Hun kunne ikke li at hun kunne føle andre folk omkring sig. Hun synes det var for mærkeligt, hun var nu hellere ikke van til det. Hun var helt ny til alle de her ting. Selvom hun var vokset op med alfer og det… altså i den magiske verden. Det var bare som om hun ikke tilhøret den. Som om hun ikke burde være i den, man skulle tro at hun kunne sine ting når hun kendte til den magiske verden og var født i den. Men sådan var det bare ikke med Elaina. Hun sukkede stille mens hun tænkte tingene igennem, hvorfor kunne hun ikke bare være en helt normal pige? Altså en menneske pige. Hun ville elske at være en normal pige, og ha en familie. Det var nok noget som havde ramte hende hårdt- hun havde ingen familie. Hun sukkede mere. Hun kiggede let ned af sig selv, hun var vel bare en lille dum alf. Hun kunne vel ikke rigtig betyde særlig meget for hendes forældre, siden at de bare gav hendes bedstemor ansvaret for hende. Hun rejste sig op på stenen, hun kiggede ud over vandet med et uroligt blik. Hendes vinger var ude, hun havde jeans og en let lysegrøn trøje på. Hun lyst let på grund af sine vinger og hendes mørke og lys magi.

Cricker var ude for at flyve. Det var meget længe siden at han havde kunnet gøre det, men nu var det ikke alt for koldt, så han ville tage chance. Han kunne godt mærke i sine vinger at der var meget koldt. han kiggede ned for at finde et sted at lande. Og lige der ved en sø var der ikke så mange træer, så der kunne han jo sagtnes lande og slappe lidt af. Heldigvis var det ikke så koldt endnu at man ville klapre tænder, men det kom vel hen af dagen eftersom det var ved at blive vinter. Han landede på den anden side af søen og kiggede ned i den for at se om der var nogle fisk han eventuelt kunne fange, men der var intet. De var vel blevet skræmt da han landede. Cricker rystede på hovedet og gik hen til et træ for at sætte sig op af det og slappe lidt af. Han foldede sine grønne drage vinger omkring maven for bedre at kunne holde varmen. Hans sorte jakke gik ned omkring lårene og han havde en hvid t-shirt indenunder, og sorte switch bukser på, med sorte sko til. Han lå bare og ville ikke lave noget som helst lige nu.

Elaina havde ikke set ham, men hun kunne mærke ham. Hun sukkede stille, hun lod som om hun ikke havde mærket ham. Hun lagde let armene om sig selv, hun vippede let med sine øre mod ham. Hun kunne ikke hører ham. Hun hoppede let op i luften, hun folede sine vinger ud. Hun kunne mærke en let kulde mod dem. Hun rystede kort over det hele, for hun kunne komme i gang med at flyv. Hun vendte sig om i luften. Hun fik let øje på drengen. Hun fløj let hen til et træ over drengen. Hun kiggede ned på ham, hun lagde hovedet på skrå. Hun smilte let, men smilet nået ikke hendes øjne. Hun rystede sig kort, og med lidt heldig blev hun lige så stort som et menneske. Hun trak let benene op under sig. Hendes vinger hang ned af hendes ryg. Hun tænkte lidt på hvad for en han var. Hun lukkede sine egne følelser ud, for bedre at kunne mærke hans. Hun ville bare lige vide lidt om ham, før hun kastede sig ud og sige noget til ham. Hvis hun så vel havde mod til det.

Cricker lagde mærke til at der var nogen oppe i træet.. Han var klar til hvis han skulle blive angrebet, men han lod bare som om at han slappede af, så det ikke skulle se mistænkeligt ud. Han åbnede dog øjnene og kiggede sig stille omkring, hvorefter han lukkede dem igen og gav sig til at dagdrømme om et eller andet. Cricker var rn jord dæmon, så han kendte skoven ud og ind, så hvis denne fremmede person skulle vælge at angribe så, ville Cricker have fordelen efter som at de var inde i en skov, men det sidste Cricker ønskede lige nu var faktisk en slås kamp. Han havde haft meget at se til de sidste mange dage, så han var godt og grundigt smadret. Det var blandt andet derfor at han var kommet hertil. Der var så dejlig stille og fredeligt.