The slave //Cricker//

Han kiggede på ham med et hævet øjenbryn, han vidste ikke helt hvad han skulle svare på alle hans spørgsmål mere. "SIge noget sjovt? Hvad vil du have jeg skal sige? Jeg har ikke den samme syge humor som dig" Sagde han og smilede lumskt til Spike. Han kiggede dog lidt underligt på ham, da han trådte lidt tilbage og de 3 mænd kom. Han kiggede på Spike. "Er de her efter dig? Så vil jeg læne mig tilbage og håbe på at de får fat i dig" Sagde han og fløj op på et tag og kiggede ned på ham, han grinede lidt. Han sagde dog ikke noget, hverken til Spike eller til de 3 mænd. Han stod bare og kiggede.

Samuel kiggede på Cricker som han fløj op på taget og begyndte at grine af ham. "Min humor er måske en anelse syg... men i det mindste er jeg ikke en kryster" han grinede mere og mere sygt, men stoppede så bret og kiggede på mændene med et stort og varmt smil. "Det tog jer da lang tid, skal vi bare se at komme igang... forresten mød Hr.firben" Spike pegede på Cricker.
Mændene fortrak ikke en mine og Spike lavede en opgivende gestus med armene og vendte sig mod Cricker igen. "Det er da svært at få nogen til at grine nu om dage!". Den største af de tre mænd var omkring tre hoveder højere end Spike og var bygget som en mur, han kom helt over til spike og råbte af ham. "Din lille mide, du har slået vores venner ihjel" han pegede over mod den døde mand. "Vores mester vil have dig død nu" Han smilede på en uhyggelig måde, men Spike var helt rolig og gik over i det andet hjørne og begyndte at lave strækøvelser. "Håber du er klar til et stort blodbad Hr. firben!" han råbte til Cricker med ryggen til ham og forvandlede sig til sin ulveform.

Cricker rystede på hovedet uden at sige noget, han ville ikke lade Spike provokere ham. Han kiggede derned og fulgte med i hvad der skete, det var som om at mændende ikke havde lagt mærke til Cricker, eller egentlig bar vare ligeglad, men det var jo også lidt ligemeget. Han kiggede på Spike da han lavede stræk øvelser. Han sukkede lidt, men sagde stadig ikke noget. "Nu må vi se" Sagde han som svar på Spikes spørgsmål omkring blodbadet. Han var lidt ligeglad, Cricker ville ikke selv angribe Spike, det var ikke fordi at han var bange for ham, han gad bare ikke til at slås lige nu.
Cricker stod bom stille, med armene foldet over kors, og ville se hvordan Spike klarede de 3 mænd, selvom at han nok vidste hvem der ville vinde af dem. Han kiggede på de 3 mænd og rystede stille på hovedet.

"Så det nok!" en af mændene blev tosset og kom slog ud efter spike, der blev ramt og blev sendt flyvende gennem luften så han endte i nogen skraldespande. Efter et par nervepirrende øjeblikke kom Spike ud derfra, han smilede så man kunne se en masse brækkede tænder og blodet fossede fra hans mund. "Hehe godt slag nu det min tur" Spike løb imod den første mand i gadedrengeløb for i sidste øjeblik at springe på ham uden at forvandle sig, han kom op på ryggen af den store mand og red rundt lidt mens han grinede og hujede af ham. "Haha kom så min krikke i gallop" Manden vred og vendte sig, men til sidst midt i et stor spring tog spike fat om hoved på ham og brækkede hans nakke så let som ingenting. Manden faldt til jorden under store hyl og grin fra Spike der stadig grinede som en sindsyg. "Så du det...Så du det Hr. firben... så let som ingenting" han vendte sig mod de resterende to mænd igen "Hvem er den næste"

Han så hvordan Spike fløj igennem luften, det fik Cricker til at smile. Han så derefter hvordan Spike løb hen og hoppede op på ryggen af ham. Han stod og kiggede på kampen, indtil at Spike så let som ingenting hoppe op og brækkede nakken på ham, han faldt til jorden med et bump. Cricker kiggede på røveren og rystede på hovedet og så derefter på Spike. Man kunne åbenbart aldrig vide hvad han var ude på. Så Cricker så nøje efter. Han var lidt glad for at det ikke var ham som Cricker skulle kæmpe med. Han kiggede skiftevis på de to røvere og Spike. Da der blev råbt op til Cricker rejste han bare sin hånd op og gav ham thumbs up, som for at vise at han så det. Han rystede stadig på hovedet og blev ved med at kigge derned.

"Ej kom nu en af jer" Spike stod og drillede de to mænd så meget han overhoved kunne. Den ene af mændene løftede en hånd som svar på at det var nok og han så på sin kammerat og nikke hvorefter de begge forvandlede sig til ulve. Spike var måløs, han kigged kort ned på manden han lige havde dræbt. *Animagus´er* "Jamen jamen, nu bliver det rigtig spændende" Spike forvandlede sig og de tre ulve begyndte at cirkle omkring hinanden, det eneste der viste af det var Spike var en lille hvid plet på højre forpote. Så gik det ellers løs en rigtig hunde kamp, men efter et kort øjeblik lå den første ulv allerede helt stille på jorden mellem de to andre. Spike havde fået dybe flænger ned over panden, og blødte stærkt fra det ene ben, men alligevel var han en af dem der stod op. *så er det din tur* Spike angreb og bed manden en lyd af knogler der brækkede kom da den anden ulv fik fat i Spikes lår og der kom et højt hyl. han forvandlede sig og kravlede tilbage i et hjørne, mens den anden ulv kom tættere og tættere på ham. *Argh det gør ondt!* han sad og ømmede sig mens blodet væltede fra ham, han kiggede op "Du vil ikke gøre det der jeg smager dårligt" han grinede på en underlig måde.

Cricker kiggede på kampen dernede, og blev faktisk meget overrasket over at de ve animagus, det havde han dog ikke set kome. Han blev ved emd at kigge imens at de angreb hinanden. Han så til imens at en ulv faldt om, og derefter så han at Spike var såret. Det så ikke ud som om at det var noget som gjorde Cricker særlig meget, han havde ikke tænkt sig at hjælpe. Han kiggede på dem imens at Spike sad der og de to andre var på vej hen imod ham. Han overvejede faktisk i et kort øjeblik at hoppe ned og hjælpe ham, men så igen, der var jo ikke rigtig nogen grund til det, Spike blev jo ved med at fornærme ham, så han valgte dog at blive stående. Han betragtede dem dernede, og var faktisk lidt spændt på at se hvad Spike havde tænkt sig at gøre i den her situation.

//der er kun en ulv tilbage//
Spike sad og så hans modstander komme nærmere og nærmere, han var mere end klar til han skulle angribe, han var ikke så meget i problemer som han så ud til, i hans ene hånd lå en lang hugtand gemt. og da ulven omsider angreb ham hamrede han tanden ind i siden af hoved på den og grinede højt og hånligt "SÅ MAN TROR JEG ER FÆRDIG VAR?... SÅ LÆRTE MAN NOK NOGET ANDET!" han kom usikkert på benene og vinkede med et smil til Cricker "Kunne du have gjort dether Hr.firben" han bukkede som om der var en masse mennesker der klappede af ham. Han var tilsølet i blod og blev hvid i ansigtet, han satte sig ned og så på hele herligheden.

//srry :P//
Cricker fløj ned og sparkede lidt til de døde røvere. "Det var faktisk imponerende, den her gang, kune jeg godt lide det, det var jo selvforsvar" Cricker trak på skuldrene. "Du er faktisk god til at kæmpe, det må jeg indrømme" Sagde han ig kiggede på Spike igen. "Men du skal ikke tro at det er lige så nemt imod mig, jeg indrømmer at du ville være en værdig modstander" Sagde han og kigggede hurtigt på ligene og derefter på Spike, han kunne åbenbart komme ud af næsten enhver situation, det var ret imponerende, Cricker var ikke så meget imod det den her gang, eftersom at Spike bare gjorde det i selvforsvar. "Der er faktisk et væsen jeg jagter for sjov her på jorden" Sagde han lidt efter.

Spike sad og ømmede sig og med et højt knæk satte ahn knoglen på plads i sit lår. han skreg en gang i smerte og lagde sig så ned og stønnede højt. Han grinede mellem stønnene. "Du ville ikke have en chance... jeg kunne give dig en røvfuld ligenu" han grinede så man kunne forstå det bare var sagt for sjov, hvis Cricker ville kunne han gøre det af med ham på stedet. Han kiggede så med mistro på Cricker "Jeg troede du var imod den slags, hvad jager du så, Alfer, dværge... du skal ikke sige Animagus´er det ville være direkte uforskammet" han grinede noget mere, han blødte stadig men hans sår var hved at stoppe til.

Cricker gik hen til ham og rakte faktisk en hånd ud for at hjælpe ham op. "Nej, det er varulve og vampyrer" Sagde han. Cricker var dog stadig, klar til hvis at Spike skulle angribe, han var stadig klar, men det var som om at han kunne forstå hvorfor han gjorde det, men måske ikke. Han kiggede på ham, stadig med sin arm udstrakt, men klar til at bruge magi hvis Spike skulle prøve på noget, det var jo heller ikke sikert at han var i stand til at komme op og stå.

//srry har krea svigt xD//

//det iorden//
Spike tog med det samme imod hånden men stod og hinkede hved siden af Cricker. "Øhm... kan jeg støtte mig til dig? jeg har lidt knas med benet" han grinede mens han sagde det men det var tydeligt han var i stor smerter. Hans tøj var flænset og hans hud havde fået en ligbleg farve. "Hvorfor har du noget imod vareulve og vampyre hr firben" han sagde dettte for sjov men stadig med en vis nysgerrighed.

Han nikkede til ham "Selvfølgelig" Sagde han og lod Spike støtte sig op af ham. "Jamen altså jeg har set alt for mange varulve dræbe uskyldige, og jeg har set det samme med vampyrer, der er faktisk også en vampyr der har givet mig et ar på livet" Sagde Cricker og lavede hans højre hånd om til barkhud, hele vejen op af armen, men der var et stort område der ike var dækket. "Det område der, er ikke helet op, det er efter en vampyr" Sagde han og kiggede på Spike. Det var nu meget sjovt. Lige før skændtes de og provokered hindanden, og nu hjalp Cricker ham.

Spike stod og støttede sig op af Cricker, de stemmer han havde i hoved var holdt op med at snakke til ham og gjorde plads til de enorme smerter han havde. *Svagt punkt* han kiggede på arret med store øjne, men løsrev blikket igen. "Så du kan heller ikke lide mig fordig jeg hygger mig lidt med nogen røvere engang imellem" han kunne mærke hans krafter forsvinde og hans sanser blive sløve, han kunne se at han var begyndt at midste synet lidt i kanterne. "Har du noget imod at slæbe mig på hospitalet Hr Firben?... sjovt som roller bytter, jeg kunne have været igang med at æde dig nu" han grinede træt, det var ment som en dårlig joke, han vendte så det hvide ud af øjnene og kollapsede hved siden af Cricker

Han kiggede på ham og grinede lidt "Jeg er lidt imod dine metoder, når du dræber for sjov, men det er rigtig nok hvad du siger, de røvere har jo nok selv slået ihjel eller noget lignende" Sagde han og kiggede ligeud imens at de gik. Han kiggede på ham og pludselig kollapsede han. Cricker satte sig på knæ foran ham. "Hey Spike, vågn op" Cricker ruskede lidt i ham og vidste godt at der var noget galt. Han løftede ham og var nødt til at bære ham hele vejen til hospitalet.. Problemet var bare at Cricker ikke havde været i byen før, så han anede ikke hvor det lå henne.
Efter at have spurgt utallige mennesker om den rigtige vej, fandt han det endelig og han fik da Spike derind og fik sygeplejersken til at giveham en stue. Cricker blev bedt omat forlade rummet men nægtede. Det kunne godt være at Spike dræbte for sjov, men nu var de jo blevet "venner" så han valgte at blive.

Der blev taget en masse prøver på Spike. En sygeplejeske kom ind til Cricker "Din kammerat der er virkelig heldig... han har midstet en masse blod, et normalt menneske vill have været død for længe siden, og desuden ser det ud til han er blevet sloget i hoved med et bat, hans tænder er helt smadrede, men vi kan fikse det". sygeplejesken gik over til Spike og så på den sårede dreng. Idet hun tog fat i ham fløj han op af sengen og holdt hende i kvælertag med en hånd "Hvor er jeg... og hvem er du" Han så vredt ind i øjnene på den stakkels sygeplejeske men fik så øje på Cricker. "Hr. FIRBEN!, han slap hende så han faldt ned på gulvet, han kunne ikke rejse sig men han smilede til Cricker. "Jeg føler mig jo helt frisk igen, tak!

Cricker nikkede til sygeplejesken, og kiggede over på Spike. Han fik et lille chok da han pludselig sprang op og skulle faktisk lige til at trække sig sværd, men det blev ikke nødvendigt, da Spike hurtigt kølede ned igen. Cricker smilede da han kaldte ham Hr. Firben. "Jeg blev nødt til at bære dig herhen, hvad har du dog spist? Du vejer jo et ton" Sagde Cricker, dog kun for at drille. Han tog et par skridt hen til Spike. "Det var så lidt, jeg sagde jo at jeg hjalp dem der havde brug for det, og jeg kunne jo ikke bare lade dig ligge" Sagde Cricker og smilede til ham, idet han kiggede på sygeplejesken og sørgede for at hun var okay. "Hvor lang tid mon du skal ligge her?" Spurgte Cricker, dog mest til sig selv, da han nok var klar over at Spike ikke vidste det selv, det var jo kun lægen eller sygeplejesken der vidste det. Han kiggede over på hende.

host* host* host* Sygeplejesken holdt sig om halsen mens hun hostede. "Din onde djævel" hun skreg af Spike, men han sad bare og grinede af hende "Så kunne du jo bare have holdt dig væk". Han så på Cricker igen stadig grinende. "Stemmerne sagde at jeg skulle vågne... og hvad mener du med jeg vejer et ton, jeg er 2 hovder mindre end dig" han så på sygeplejesken der var igan med at skrive noget på en blok papir. "Du er til fare for dig selv og andre... du ryger lige på psykiatrisk!" hun var rød i hoved af vrede og mente det helt alvorligt, Spike grinede noget mere og prøvede så at komme ud af sengen. "Tror vi skal smutte nu Hr. Firben... vil så nødig begynde at spise hende der" Han blinkede til sygeplejesken der blev endu mere tosset.

Cricker kiggede på sygeplejersken. "Du skal nok ikke gøre ham vred" Sagde han og kiggede over på Spike og grinede da han spurgte hvad han mente med at veje et ton. Da han var ved at stå ud af sengen gik Cricker derhen. "Tror du det er smart? Hvis du kan gå så er det vel iorden" Sagde han og kiggede op og ned af Spike for at finde ud af om der var nogle sår han kunne hjælpe med, men det så´umiddelbart ikke sådan ud. Cricker kiggede på sygeplejersken som var tosset over det som Spike havde sagt, han kunne dog ikke lade være med at grine en smule. Han kiggede over på Spike for at finde ud af om han skulle have noget hjælp.

Spike svingede benene over sengekanten, der var kommet gips hele vejen op ad benet til midt på låret. "Ja... jeg kommer nok ikke så langt med dether ben" han kiggede rundt og fik øje på en rullestol i hjørnet. "Kan du ikke tage den der til mig? og så smutter vi lige så stille". Syge plejesken løb over for at ligge Spike ned igen og ringede til vagten om at han skulle komme og hjælpe hende med at holde Spike nede. Spike så på hende med opgivende øjne og slog hende i hoved så hun røg lige i bredderne. Han rystede lidt på hånden "Den gamle krage har jo et ansigt af beton... skal vi smutte inden vagten kommer" Han nikkede igen i retning af rullestolen.

Cricker kunne ikke lade være med at komme af med et lille grin da han slog sygeplejersken. Han gik hen og tog rullestolen og hjalp Spike op i den. "Så må vi håbe at du kan holde lav profil indtil vi kommer ud fra sygehuset" Sagde Cricker stille til ham, imens at han begyndte at gå. Han skubbede Spike i kørestolen, og der kom en læge. "Hov hov, hvor er i på vej hen?" Spurgte han og Cricker så på ham. "Min ven her har brug for lidt luft, og jeg tænkte at jeg nok kunne hjælpe ham udenfor." Lægen kiggede på Cricker og nikkede så, hvorefter de fik lov til at fortsætte. "Pyha, det var ellers tæt på" Sagde Cricker lidt efter.

Spike sad med et kæmpe smil lige indtil lægen kom, han satte sig så hans hoved hang på den ene skulder og stak tungen ud af munden mens han prøvede at krydse øjnene lidt. Efter lægen var væk kom han med et kæmpe grin "Du burde være skuespiller!" han grinede hele vejen ned til forhallen hvor en vagt sad og læste en avis, vagten kiggede kort op og lod dem gå mod døren. Der kom en kort skratten fra vagtens radio "To mænd er hved at stikke af, den ene sidder i rullestol og er skør i hoved, den anden skubber ham... de slog Trine ned og stak af". Vagten kiggede lige på dem "Stop bliv her!" Spike hørte ham og begyndte at grine igen. "Flyv som vinden Hr. Firben få os væk herfra!".

Cricker kiggede på Spike og grinede lidt. "Tak" Sagde han baer og fokuserede på hvad der var lige foran dem, han lod baer som om at han ville hjælpe en ven da de kom forbi vagten, men hørte så radioen lidt efter. "Jeg vidste det gik ALT for godt" sagde han og kiggede på Spike da han sagde flyv. "Som de ønsker" Sagde han og fløj afsted med Spike. "Hvor skal vi hen af?" Spurgte han, da de fløj over hus tagene, Cricker kiggede ned for at få et godt indblik i hvordan byen så ud og hvor de forskellige ting lå henne, så han kunne kende det, hvis han nogensinde kom tilbage til byen igen.

Spike klamrede sig til Cricker han skreg med enorm frygt i stemmen. "Da jeg sagde fly mente jeg skub mig hurtigere!.... Arrrrgh!" Han hold så godt fast i Cricker han kunne, han borede sine negle ind i ham af bare skreg. "Sæt mig ned jeg vil ikke dø!" En skorsten ramte Spike i hoved og han fladt ud af armene på Cricker og landte på et hustag fyldt med sne, så det eneste man kunne høre var et blødt bump. Det var som om han sov men alligvel var vågen, han prøvede at rejse sig men det lykkedes ikke, han kunne kun se lige op i luften på den dalende sne.

Cricker landede ved siden af ham. "Hvor fanden kom den skorsten fra?" Sagde han og kiggede tilbage og derefter ned på Spike. "Er du okay?" Spurgte han og satte sig på knæ foran Spike og så efter om han var kommet alvorligt til skade. Det var faktisk ikke meningen at Spike skulle have slået hovedet, så han var bange for at Spike troede at det var med vilje og måske ville angribe ham. "Det var altså ikke meningen Spike, jeg havde ikke set den" Sagde han og prøvede at smile til ham for at se om han var sur.