Træt af de forkerte elementer. (Keela - privat.)

Hun kiggede på ham, han lød til at være i sin egen verden på en måde. Hun smilede let, "Og? Jeg er ikk sammen med Zero hver dag? Man kan sagtens være venner, selvom man måske ikk lige kan li en af de personer den anden er venner med." hun kiggede på ham og grinede let. "Mig? FOrelsket i Zero?" Hun var nødt til at holde sig for munden for ikk at grine for meget. Hun kiggede på ham og græd næsten af grin indvendig. Hvordan kunne han tro hun elskede Zero på den måde? "Zero er kun min ven, ikk andet." sagde hun efter at have slappet lidt af. Hun kiggede på hans hånd ved hendes hjerte. Hun kiggede på ham, "Det ved jeg godt..." smilede hun glad til ham. Hun hørte hans navn. "Chris? Pænt..." smilede hun let og kiggede på ham.

Chris kiggede på hende. "Ja. Måske. Men du må huske. Zero udnytter dig. Han har nok slaver. Og desuden, han er ikke død endnu. Og man udnytter ikke sine venner til sex, hvis de ikke selv elsker én på den måde. Og du må aldrig tage fejl af rigtig venskab, og slave-bånd, og sexliv," sagde han stille. "Venner er noget du finder selv. Slave, er noget du bliver. Sexliv, det er noget, der burde være særligt," sagde han roligt, lavt, og kiggede på månen. "Men du burde komme i seng. Det er på den her tid, djævlene kommer," sagde han stille, rettede lidt på sit hår. "Men jeg tror ikke, du bare vil kunne finde mig et andet sted," sagde han stille. "Skoven er mit element. Jeg er ild-dæmon, så enten i mit hus, eller ved skoven." Han sukkede kort. Hans hus. Det var nærmest en katastrofe. Han havde ikke været dér i rigtig langt tid. "Men lyt til dit hjerte. Hvad siger det, når han udnytter dig rent seksuelt. Og hvad siger det dig, over for nogle andre. Du må aldrig blive i tvivl, med dit hjerte. Stol på det," sagde han stille, og smilede kort.

Hun kiggede stille på ham, hun kiggede ned og bed sig lidt i læben. Hun vidste det jo godt, Zero udnyttede hende på en måde... Men selvom hun skulle forestille hans slave, var de jo mere som venner. Hun kiggede på ham og nikkede kort, "Jeg ved det godt... Jeg ved godt hvad der burde være af forskel på de tre ting..." mumlede hun og krøllede sin krop lidt sammen i stående stilling. Hun kom til at nyse lavt en enkelt gang, hun var stadig kold og våd over regnen. Hun havde ikk nået at få noget tørt tøj på eller kommet i bad. Hun gned sin næse lidt og nøs en enkelt gang til. Hun nikkede roligt til ham, "Ok, så skal jeg nok prøve at finde dig i skoven når jeg er rask igen." smilede hun let til ham. Hun ville gerne blive venner med Chris, især fordi han havde hjulpet hende så meget mens der var lyn og torden. Hun ville gerne give igen for det, hjælpe ham en dag hvis det skulle ske. Hun lagde blidt hænderne ved sit hjerte og kiggede på ham. Hun nikkede let, "Jeg skal nok." smilede hun til ham.

Chris kiggede på hende. "Indse dog, at han bruger dig. Han har nok slaver. Han tvinger folk. Hør nu på mig. Du fortjener bedre," sagde han stille. "Jeg vil bede dig gå ud på dit badeværelse, kigge dig selv i øjnene, og fortælle du er bedre end dig. Og så vil jeg have dig til at lægge godt mærke til, hvordan dine øjne reagere. Du vil højst sandsynligt se et smil på dine læber, for du er mere værd. Hvorfor skal du være hans ven OG slave? Han kunne bare tvinge dig til at være hans ven." Han sukkede. "Du ved det også godt selv," sagde han roligt. Han blinkede kort, for at fugte sine øjne. Han bed sig kort i læben. "Jeg bliver indtil du indser, at det ikke er rigtigt, ikke logisk, det han gør ved sin bedste veninde," sagde han stille, og kiggede på hende.

"Ne-nej han har ej...!" sagde hun bestemt. "Han har kun de 3 han mindst skal have.." sagde hun og kiggede på ham. Hun bed sig lidt hårdt i læben. Hvadd skulle hun gøre? Han hadede jo Zero, så det var jo klart han ville fortsætte med det her indtil hun ogs ville være fri for Zero... HUn kiggede på ham og rystede på hovedet, "nej... Jeg vil ikk smile..." sagde hun og kiggede på ham. "Jeg har aldrig synes jeg var noget værd..." mumlede hun og kiggede ned. "Jeg har altid ment at min fødsel var spild for denne verden, men jeg ville så gå efter at gøre noget for den. Så mit liv var værd, det er derfor jeg stadig lever." sagde hun bestemt og kiggede på ham. "Det var mig der sagde vi kunne være venner til ham, ikk omvendt. Han tvang mig kun til en slave kontrakt, ikk at blive venner...!" sagde hun bestemt og kom til at græde lidt over det. Hun vidste ikk hvorfor, men det var svært for hende at acceptere han talte om en, han ikk kendte ordentlig, på den måde. Hun tørrede sine øjne, "jeg har aldrig sagt det gav mening, men er det forkert af ham at ville leve for sin kone? Den han elsker?"

Chris kiggede roligt på hende. "Det er muligt. Men husk på én ting. Uden dig, ville Zero aldrig være der," sagde han stille. "Men du fortjener bedre," sagde han stille. "Og hvis han tager dig som slave, fordi han elsker sin kone. Så tvinger han ikke sin slaver til sex, hvis han har en kone? Hvis han er utro, så elsker han ikke sin kone nok," sagde han stille. Han rystede let på hovedet. "Men i så fald, så bliver jeg," sagde han stille, og slog sine vinger ind. Han lod sig ligge ned på altanen, og smilede roligt. Han lod sin krop placeres på den kolde sten-altan, hvor efter han kiggede på hende. "Du må sove godt," sagde han stille, og smilede roligt.

Hun kiggede på ham, "Det er jo netop derfor jeg ikk er vred på ham. Fordi jeg redder hans liv ved at acceptere det. Noget der gør jeg æler jeg kan hjælpe bare nogen..." sagde hun bestemt. Hun kiggede på ham, "Men hun ved det godt, hun ved også grunden og hun acceptere han er nødt til det fordi hun ikk vil have han dør...!" sagde hun til sit forsvar. Eller forsvarede hun mere Zero? Det vidste hun ikk rigtigt... Hun satte sig på knæ med et bump og kiggede på ham. 2Men..." hun sukkede let, "Fint... Du kan blive så længe du vil. Jeg har et gæsteværelse, hvis du har brug for det?" spurgte hun forsigtigt og smilede til ham.

//Jeg skal lige ordne nogle ting, kommer på igen så snart jeg er færdig... ^^

Chris kiggede kot mod hende. "Jeg ved ikke helt, hvad jeg skal sige, eller gøre. Jeg ved bare, at det han gør, det kunne lige så godt være andre ordre," sagde han stille, og lagde sig til rette. "Nej. Jeg skal nok selv finde føde, og sove herude. Nok har jeg tænkt mig at blive, men jeg vil ikke krænke dit privatliv," sagde han stille, og smilede roligt til hende. Han lukkede kort øjnene. "Og lad os så håbe, at djævlene ikke tager mig," sagde han med et roligt smil. Han var helt rolig, egentlig. Han trak kort vejret, og langsomt sit åndedræt falde lettere tilbage ad. "At sende dig seksuelle ordre, som du egentlig ikke har lyst til. Det kunne lige så godt være andre ordre," sagde han roligt.

Hun kiggede på ham, hun kravlede hen til ham og aede ham blidt. Hun sukkede let, "Du krænker da ikk mit privatliv?" sagde hun lidt undrende og grinede let over ham. "Jeg har sjældent privatliv fordi jeg ikk vil have det særlig meget." sagde hun roligt. Hun rejste sig dog, hun begyndte at gå. "Djævlene tager dig?" spurgte hun undrende. HUn kiggede på ham og var lidt bekymret for det. Hun gik hen til ham og satte sig ved ham, hun kiggede stille på ham. "Hvorfor skulle de komme og tage dig?" spurgte hun forsigtigt. Hvis han ikk ville snakke om det ville hun ikk tvinge ham. Hun smilede let, "En ordre er en ordre ikk? Desuden beordrer han mig ikk så meget som han kunne have gjort og har gjort."

Chris kiggede kort på hende. "En ordre er en ordre. Tvang er tvang. Og afpresning er afpresning." Han kiggede på hende. "Jeg vil snakke med Zero. Jeg vil forsøge at forbytte os to. En dæmon er meget værd på et slavemarked," sagde han roligt. Han lukkede øjnene. "Djævlene. Du ved, de andre skabninger fra Helved. Helveds højre hånd. Dem der sørger for, at alle er, som de skal være. Og jeg er sød mod dig, hvilket ikker er meningen," sagde han roligt, og pustede lidt på hende, så hun fik et svagt pust i håret. Han kiggede på hende. "Privatliv. Så man undgår at stå med en trøje foran sine kønsorganer?," sagde han roligt, og smilede varmt til hende. "gå du ind og gør, hvad du skulle have gjort, og læg dig til at sove. Når du vågner i morgen, er jeg nok fløjet ud efter Zero," sagde han roligt, og rettede lidt på sit sorte hår, som matchede hans sorte vinger.

Hun kiggede lidt skræmt på ham, hun rystede på hoevdet. "Ne-nej! Du skal ikk gøre det!" sagde hun og kiggede bestemt på ham. "Du skal ikk gøre det, ikk for min skyld. Bare lad det være, jeg har masser af frihed elvom jeg er hans slave. Han tvinger mig kun til det én gang om måneden." sagde hun og smilede til ham. Hun ville ikk have han skulle gå så vidt bare for at hun skulle komme fri. "Desuden har han prøvet at tvinge mig ud af kontrakten op til flere gange, men det er mig der siger nej til det Chris. Jeg gør det frivilligt for at føle jeg redder ham." sagde hun blidt og kiggede stille på ham. Hun kiggede ned, hun bed sig i læben. "DU behøvede heller ikk være sød Chris..." sagde hun forsigtigt og kiggede på ham. "Jeg er glad for at du er, men hvis det bringer dig i fare behøver du altså ikk..." hun kom dog til at grine lidt, "Jeg troede jo du ikk hørte det, så det kaldes overraskelse." smilede hun let. HUn satte sig på ham, hun var ganske let selvom hun prøvede at gøre sig tung. "Så bliver jeg her! Du skal ikk gøre noget, det er ok for mig sådan som mit liv er."

"Du vil ikke opgive kontrakten, fordi den holder ham i live. Så må vi bytte," sagde han stille, og kiggede på hende. "Du er altså ikke særlig tung," sagde han roligt. "Men hvorfor er det kun en gang om måneden. Hvorfor er det overhovedet, du skal tvinges til det?," sagde han stille. Han satte sig op, og lod sin krop slynge over hende, og satte sig derved på hende, dog løftede han sig selv op, selv om han ikke selv var særligt tung. Han smilede lusket, og begyndte at kilde en forskellige steder. I siden, på maven osv.. Han smilede stille, og satte sig på hendes ben, så hun ikke kunne spjætte med dem, mens han blev ved med at kilde hende. Hans smil var lusket, og drillende. Det var kun venskabeligt. Han ville heller ikke have, hun blev bange, og troede det ville ende i voldtægt. For det lød til, hun var ret bange for mange ting. Og mange ting seksuelt ikke var rart. Han stoppede dog lidt igen, og satte sig op på siden af muren. "Hvordan har du det med, at du bliver brugt, seksuelt? Og hvad er dit forhold, og erfaring med sex?," spurgte han roligt.

Hun kiggede på ham, "Men du behøver ikk gøre det, jeg klarer den Chris." smilede hun til ham. Hun blev lidt overrasket over at han fik hende væltet. DA han satte sig lidt på hende havde hun drejet hovedet væk og øjnene lukkede hårdt i. Hun var bange for han havde tænkt sig at gøre noget. Hun kiggede roligt efter noget tid og kiggede på ham, "Han er en dæmon der skal det... Det har noget med at han er en dæmon der kræver slaver." sagde hun let og tænkte sig om. Hun mærkede han begyndte at kilde hende, hun var ikk særlig kilden, men lidt var hun da. Hun vred sig en smule nogle gange og grinede let. "nej! Stop det...!" grinede hun og prøvede at komme fri. Hun grinede lidt da han stoppede og smilede let. Hun kiggede på ham og stoppede med at grine. Hun bed sig i læben og lagde ryggen til. Hun krøllede sin krop lidt sammen og havde et lidt tomt udtryk. "jeg tænker ikk så meget over det, men jeg er heller ikk særlig glad for det..." sagde hun lavt og rystede lidt. "Før jeg blev Zeros slave, havde jeg prøvet det før... Anal..." sagde hun lavt og tog hænderne til hovedet. "Jeg havde aldrig prøvet det før, og jeg fik kun anal det tidspunkt... Så sex er en ting jeg ikk er særlig glad for..." sagde hun og krøllede sig hårdere sammen. "Jeg er stadig bange for sex, selvom det var værre før, er jeg det stadig lidt... Jeg er bange for at blive voldtaget på den måde igen..."

Chris kiggede på hende. "Det værste er nok, du ikke har det særligt godt med det. Du er blevet udnyttet før. Og du bliver det igen, nu. Du kan ikke selv lide det. Og han er bar eude efter sex. Viser ikke kærlighed, eller blide ting. Han lader dig bestemme tempoet. Men han lader ikke dig få valget, om du vil. Se. Du er en slave. Ikke ven. Slave," sagde han stille. Han kiggede roligt op mod månen. "Gå nu i seng. Jeg klarer mig," sagde han stille, og krøllede sig sammen, så djævlene ikke ville kunne finde ham. Han kiggede over på hende. "Godnat. Sov godt," sagde han roligt, og kiggede på stjernerne. Lagde sig ned igen. "Jeg kigger på stjernerne," sagde han stille, og ledte efter forskellige stjernertegn.

Hun begyndte at græde, han trådte virkelig på hendes fortid. Hun gemte ansigtet i hænderne og begyndte at græde lavt. Selvom hun ikk ville, hun prøvede at stoppe det. Men tårerne ville ikk forsvinde. Hun lagde sig på maven og havde armene over kors hun gemte ansigtet i armene og græd videre. Hun rejste sig og gik. Hun græd videre og gik ind for at tage et bad. Hun prøvede at holde det på et minimum med at hulke og det virkede fint. Hun tog tøjet a og tog sit bad. Hun havde brug for at tænke på noget andet så hun nynnede en stille melodi. Hun blev hurtigt færdig og tørrede sig. Hun havde et håndklæde om sin krop og gik ind på sit værelse. Hun tog undertøj og nattøj på og lagde sig til at sove bageter. Hun lå stille og tårer piblede fra hendes øjne. Hun sagde intet, ikk den mindste lyd. Hun lå bare sammenkrøllet i sengen og prøvede at sove.

Chris sukkede. Han vidste vel godt, det ville gå galt. Han trak sig let på skuldrene, og kunne høre, da hun havde åbnet sine skuffer for at tage tøj på. Han lyttede efter, og hørte, hun lagde sig i sengen, og der gik han ind til hende. "Hør her. Det var ikke med vilje. Men det er desværre sandheden. Jeg er dæmon, jeg skal ikke have slaver?," sagde han stille. "Desuden? Har du spurgt ham, hvorfor han dør, og hvem der slår ham ihjel?," sagde han stille. "Men jeg går nu. Undskyld dine tåres spild," sagde han stille, og lukkede døren ind til hendes soveværelse. Han tillod sig dog at tage hendes håndklæde, og hænge det på plads ude på badeværelset, før han gik uden for, lukkede vinduet, og spredte sine vinger ud. Han kiggede let på det store vingefang. "Kom så vinger. Tilbage til skoven," sagde han stille, og lod stille sine vinger baske. Han lettede dog ikke med det samme. Han strakte ud. Varmede op.

Hun blev liggende, hun krøllede sig mere sammen da hun hørte han kom ind på hendes værelse. Hun vendte hovedet og kiggede på ham. "Ikk alle dæmoner er da ens?" sagde hun. "Der er is dæmoner, ild dæmoner, kaos dæmoner, vand... Der er så mange forskellige slags." sagde hun men blev liggende. Hun lagde hovedet tilbage og lod være. Hun ville ikk stoppe ham fra at gå, hun havde brug for at være lidt alene. Bare i noget tid. Denne her gang havde hun brug for sit privatliv. Gøre det hun ville uden at nogen kiggede på eller sagde noget til det. Hun hørte hans vinger der baskede, men de lød ikk til at komme længere væk. Hun var ligeglad med grunden til det, hvis han strakte ud eller lod som om han fløj væk. Hun kendte begge dele. Hun lagde hånden ind under sin pude og fandt en medaljon frem, "jeg har brug for din hjælp storebror..." mumlede hun og kiggede på den. Hun knyttede hånden om den.

Chris kiggede tilbage. "Du burde snart indse det," sagde han stille, så lavt, hun ikke kunne høre det. Det var ikke meningen, hun skulle høre det. Han lukkede øjnene. "Så lad da djævlene tage dig, din idiot," sagde Chris skamfuldt på sig selv, halvhøjt. Han råbte af sig selv. Han sprang ud fra altanen, og foldede sine vinger ind, håbede på at ramme Jorden, men noget tog over. Hans vinger bremsede ham pga. lufttrykket. Han blev lettere irriteret, men fløj så tilbage mod skoven. Der var også alle de væsner. En anden måde at få en død til at ligne et uheld.

Hun lå stille og tænkte, hun snøftede lidt en enkelt gang og tørrede sine øjne. Hun kiggede på medaljonen. "Du plejer altid at kunne hjælpe..." sagde hun og åbnede den. Hun læste inskriptionen inden i den og smilede let. Hun nikkede og lukkede den. Hun lagde den under puden, kiggede lidt ud i luften og nikkede igen, hun havde fået tankerne på plads. Hun fik det altid så hurtigt når hun læste den inskription som hendes bror havde skrevet i medaljonen. Hun hørte Chris råbe noget og sagde han var idiot. Hun nikkede lidt, "Det kan jeg godt give dig lidt ret i..." mumlede hun. Han var sød og hjælpsom, men han var dum når han fortsatte med det hun gerne ville ende på. Hun ville bare glemme alt om slavekontrakten og være Zeros ven, var det så forkert? Hun ville snakke med Chris om det, men det måtte blive en anden dag. Når hun var rask igen. Hun nøs lavt og gned næsen.

Chris kiggede roligt mod skoven. Mon han skulle sætte farten mod Zeros hus? Han vidste godt, hvor Zero boede. Han blinkede kort, og sukkede. Han kunne ikke tilade sig det. Ikke uden at snakke videre med Keela. Men han ville ikke snakke med Keela. Ikke gøre hende ked af det igen. Hun var bange nok for ham, alle de gange, han havde om hende. Bange for lyn. Bange for, hvad han ville gøre ved hende. Bange, da han tog hendes trøje, og gav hende den på. Bange. Og han ville ikke udsætte hende for det. Så det var vel godt, han ikke fortalte hende, hvor han boede?

Hun vågnede næste morgen og gabte lavt. Hun gned sine øjne og ssatte ig op. Hun kiggede rundt og rejste sig. Hun fik ordnet sin morgen rutine på knap en time med morgenmad og det hele. Hun gik hen og åbnede blidt sit vindue, 2mon han kommer igen..." sagde hun stille til sig selv. Hun ville lade vinduet stå åbent til hvis han nu ville snakke med hende igen. Hun nøs lavt og sukkede, "Jeg er syg..." sukkede hun surt og satte sig til at se tv. Hun havde et tæppe om sig, hun var ikk syg særlig længe fordi hun altid vidste hvordan hun skulle tage sig hurtigt af sin sygdom.

Chris, som havde tilbragt natten i et træ, i den uhyggelige del af skoven, havde ikke chance for, at få noget at spise. Og han nægtede at slå folk ihjel. Det var han ikke vant til. Og dog, han havde levet i millitæret i gamle dage. Han kom hurtigt i tanke om, hvad der var sket i går, og han spredte sine vinger ud. Landede på hendes altan, og gav en lyd fra sig, hvor efter han uset, fik fløjet sig selv op på taget. Han sukkede. Måske hun ville komme ud? Men uanset hvad, så ville han stadig gerne hjælpe. Han satte sine hænder på hendes tag, og lod hendes lejlighed få varme. Dog ikke for varmt. En varme, som mennesker ville føle som en svag sauna. Sådan en rar sauna, som man ikke blev kvalt inde i.

Hun hørte en lyd og rejste sig. Hun gik ud på sin lille altan og kiggede rundt. Hun troede det var ham, håbede det faktisk lidt. Hun kiggede ned og derefter op, der var ingen... Hun sukkede let og gik ind igen, hun vidste det var dårligt at være udenfor for længe. Hun satte sig ved tv'et. Hun mærkede det blev en smule varmere og forstod ikk. Hun gik hen til radiatoren. Samme temperatur som altid... Hun kiggede rundt, "Hvad mon det er..." sagde hun stille. Hun ville dog ikk gå op i det, da det var rart der var sådan en varme. Som en sauna... Hun vidste det ville løsne i hendes bihuler at være i en sauna hvis det var. Men hun kunne jo ikk bare tage hen og finde en. Hun nød varmen og lukkede øjnene let i. Det var afslappene.

Chris smilede kort, da han kunne se hende. Han rystede kort på hovedet. "Når man er syg, skal man normalvis være indenfor," sagde han stille. Meget stille, og lavt. Solen stod højt, og hans vinger var stadig spredt ud. Og hans trøje lå stadig inde hos hende. Han bed sig dog kort i læben, og sprang ned på altanen, og slog vingerne tæt ind til kroppen, så han kunne komme i gennem vinduet. "Jeg fik ikke min trøje i går," sagde han stille, og kiggede på hende. Han kiggede på hende. Nikkede kort, og gik ud i hendes køkken. Fandt en pose, og noget vand, som han fyldte i posen. Han std lidt med det. Varmede vandet op, så det blev varmt. Han gik tilbage til hende, satte det under hendes fødder, og gik om bag hendes stol, og holdt posen med vand, en passende, varm, dejlig temperatur.