Alone again (Arthur=Privat)

Dato :: Idag
Årstid :: efterår
Dag :: Søndag
Vejr :: overskyet
Sted :: Den højeste bygning i hele byen
Tid :: 22.00
Omgivelser :: Ingen

Killer stod roligt på toppen af bygningen helt henne på hjørnet og så ned på de uskyldige mennesker som bare gik rundt uvidne om andre væsner troende de var bedrevidne *føj* tænkte Killer han afskyede ikke mennesker men at de sådan troede de var bedrevidende det var sku for klamt syntes han og han forblev i den indstilling han begyndte underligt nok at tale med sig selv "prøv lige at se de væsner de er da for klamme sådan troende at de er de højeste skabninger" han havde sin stav i hånden og så fortsat ned på dem han sukkede "men det er vel bedst de lever deres liv sådan" sagde han til sidst

Ikke langt fra vampyren, som stod og bandede over menneskerne, sad der en anden yngre vampyr på kanten med benene ned mod byen. Skubbede man til ham, så ville han falde ned. Denne dreng var Arthur, en for nylig ankommet vampyr til Di Morga.
Arthur vendte sig rundt og rejste sig op. Han var trukket i en hvid skjorte og sorte cowboy bukser. Han stod nu og betragtede vampyren, der stod og kiggede ned på menneskerne.

Killer sad roligt og så på dem lidt før han rejste sig op og vente sig om han så ikke der var andre han gik hen til et andet hjørne hvor der var en gyde lige nu stod der et menneske frit fremme dernede han tog chancen og hoppede ned han landede på fødderne uden skader og angreb mennesket

Arthur kiggede efter vampyren, som hoppede ned fra taget. Han gik roligt hen til kanten og kiggede ned, allerede da duften ramte ham, kunne han gætte, at vampyren havde slået tænderne i sit offer. Han havde selv spist for ikke så længe siden, derfor var han ikke trængende. Men dog alligevel kravlede han ned efter vampyren, da han ikke ville hoppe.

Killers øjne var røde og han sugede løs på mennesket indtil det faldt dødt om uden noget blod tilbage da han var nået dertil gik han ind i et mørkt hjørne og gemte sig han vidste der var nogen som fulgte efter ham han kunne lugte det nu

Arthur hoppede det sidste stykke ned og landte forsigtigt på jorden. Han kiggede efter den anden vampyr, som for et øjeblik var forsvundet ud af hans synsvinkel. Lugten i gyden var ikke behagelig, der lugtede meget af død, dog kunne han skimte den anden vampyrs duft og vendte sig i retningen mod hjørnet, hvor den anden vampyr sad.

Killer åbnede øjnene roligt helt så hans skinnende røde øjne kunne ses igennem mørket før han smilede så hans hjørnetænder kom frem før han hoppede af sted mod ham med kløerne fremme og slog imod hans bryst med kløerne

Arthur fik øje på de røde og betragtede dem. Han havde selv lige nu sine isblå øjne, hvilket han fik efter et par dage, når han havde spist. Han nåede kun lige at reagere, da den anden vampyr sprang på ham, det var noget af det sidste, som han havde forventet. Hurtigt forvandlede han sig til en skygge, som blev lidt slørret i det.
Arthur kunne mærke, hvordan der var noget, som ramte ham i skulderen, da hans artsfælle røg forbi ham. Han bed lettere tænderne sammen og undgik at komme med et udbrud.

Killer kiggede rundt "kom frem kujon" sagde han hårdt "hvem er du" han var hård og vred sådan var det når han havde spist specielt vis nogen fulgte efter ham så blev han virkelig pisset af Killer var ikke en som man skulle undervudere før han tog sin stav og svang den mod skyggerne hvorefter skyggerne samlede sig på hans spids han svang så staven rundt i en cirkel hvorefter den smule skygge han havde taget samlede mere og mere af skyggerne før eller senere måtte han fange ham

Arthur trak sig længere væk fra den anden vampyr, da han ikke så synderlig ud til at villle tage det roligt. Han kunne også mærke, hvordan den anden vampyrs stav roligt trak i ham. Han måtte finde et andet sted. Han valgte at trække nogle meter tilbage, et godt stykke fra den anden vampyr. Og blev derefter synlig igen. Han rørte let ved sin skulder, hvorefter han kiggede på sine fingre, der var lidt blod, men ikke meget. "Jeg er Arthur Victor Mulo Zane Romulus den II. Og jeg er ikke din fjende." præsenterede Arthur sig og håbede, at den anden vampyr ville slappe af.