Alone in the shadows // privat=Arthur//

.

Arthur var tilfældigt gået en tur, da han fik øje på et forladt sted. Det så ud til, at det engang havde været en forlystelses park. Han skubbede til den skæve låge, som knirkede en del, den faldte nok snart fra hinanden. Hvorfor stedet trak i ham, det kunne han ikke forklare, men der var noget over stedet. Han gik forbi lågen, som skubbede på plads igen.
Arthur var i dag klædt i sin sorte skjorte og sorte jeans, så han ville nok blive en smule svær at få øje på. Han forsatte roligt vandringen gennem stedet, men stoppede dog op, da han fik øje på en skikkelse, som sad og sukkede. Han sagde intet, men forblev stille stående.

Chez var i ført sorte jeans og en sort skjorte samt rødt slips. Han var i hans egen verden indtil en ny duft strøj forbi ham. *en vampyr?' tænkte Chez og kiggede rundt, der gik lidt tid før han så den ny ankommene vampyr ikke så langt væk fra ham. Chez var selv en af nattens børn så han var ikke bange for den fremmende vampyr.
Han vidste dog ikke om det var en fjentlig eller fredelig vampyr men han løftede alligevel hånden i en hilsen. Hans pluskede sorte hår dækkede halvdelen af hans gule nej gyldne øjne. Chez var ikke fjentlig med mindre han havde en grund til det.

Arthur betragtede skikkelse, hvilket han havde opdaget var en vampyr, derfor var han stoppet. Da der intet skete, men der kun blev løftet en hånd, som igen fladt ned, så slappede Arthur igen af. Det kunne have været en af vampyrerne fra hans egen klan, og dem havde han ikke lyst til at møde. Han nærmede sig skikkelsen, men stoppede nogle meter derfra. "Du ser ikke glad ud." var Arthurs første bemærkning, han vidste ikke, hvad han skulel sige, han var ikke van til at omgåes med andre, end sin klan. Hans holdning og ansigtsudtryk viste ingen følelser.

Chez tog den ene hånd op til baghovede "virkelig? det er ikke så alvorligt , bare familie problemer " sagde han og smilte skævt. Han havde godt nok lagt mærke til at drengen foran ham ikke rigtig havde noget ansigts udtryk, eller hans ansigt viste i hver fald ikke hans følser, men sådan nogle folk var chez var til så det på virkede ham ikke. Chez var en person som smilte meget, hvilke faktisk kun var en vane, han smilte mange gange selvom han enlig ikke var glad.
"hvad laver du her ude? Der er intet bytte her vis det er det du leder efter?" spurte han og satte hovedet på skrå.

Arthur nikkede bare til hans familie problemer. Han vidste ikke selv, hvad det ville sige at have en familie. Han havde haft en "mor", som skulle opdrage ham og lære ham at være vampyr, da det også var en af de ting, som han havde glemt. Han ønskede virkelig at få sine minder tilbage igen. Det virkede bare ikke rigtigt, at nogen kendte til hans forrige liv, mens han selv ikke gjorde det.
"Leder ikke efter et bytte, spiste i går. Ville bare undersøge stedet." svarede Arthur, mens han kiggede rundt. "Hvad med dig?" spurgte han, mens han fortsat kiggede rundt.

Chez huskede selv alt i hans fortid, og han ønskede enlig inderst inde at glemme det hele. Han var jo ikke blodbeslægtet i familie med Cloud (den såkalde storebror) og Diva (Cloud's lillesøster). Det var Cloud som gjorder ham til en vampyr, men det var Chez eget valg. Han hadet hansmenneskeliv så meget at han ville ønske at han kunne glemme det usle liv.
"jeg har aldrig været her, så jeg kom forbi for at se stedet da jeg ikke har noget andet at lave " sagde han og kiggede imod forlystelsesparken , det lignede at stedet var hjemsøgt, men det var også det der gjorder stedet spændene. "skal vi følges?" spurte han

Arthur fik øje på en bod, som så ud til at have solgt smykker engang. "Jeg går mine egne veje, men du må gerne følge efter." sagde han toneløst og trak på skulderne. Han gik hen til boden og kravlede om på den anden side af disken, hvor han satte i hug, så dem udefra ikke kunne se ham. Den anden vampyr havde jo nok set, at han var hoppet herom, så han vidste godt, at han var.
Arthur kiggede tingene igennem, som var blevet efterladt på stedet, men han kastede igen irriteret tingene fra sig, der intet heromme af nytte, så han rejste sig op igen. Ligenu forpestede han dæmonerne.

Chez nikkede, og fulgte efter vampyren, som han enlig ikke kende navnet på "hvad er dit navn?" Spurte Chez som stod ventene på den anden side af boden. "jeg gætter på du ikke fandt noget " sagde han , da vampyren virkede lidt skuffet.
De glemte ting/skatte måtte være i midten af forlystelses parken, hvor folk ikke længere gik hen, folk kunne jo altid tag tingene fra de ydre boder som denne. "måske burde vi gå længere ind, der må værer flere boder lignene længere inde. " mumlede han og pejede i en tilfældig retning som førte længere ind.

Arthur kravlede igen om på den anden side af disken, hvor han landte med et blidt bump. Han fortsatte sin vandring længere ind i parken. "Mit navn er Arthur Victor Mulo Zane Romulus den II, men kald mig Arthur." fortalte han, mens de gik. Han gad ikke sige prins først, fordi så ville han nok blive udspurgt om, hvor han var prins henne og for hvilken klan. Og de spørgsmål havde han ikke lyst til at svare på. Han havde jo også en masse spørgsmål om sig selv, som han ikke kunne svare på. "Jeg regner alligevel ikke med at finde noget bestemt." sagde han stille. Han vidste godt, at han ikke ville finde den genstand, men måske vil han kunne fremkalde et minde om genstanden.

Det var et langt efternavn, i hverfald længere end hans eget. "Arthur" gentog Chez for at kunne huske det. Han studerede Arthur grundigt og havde kodet hans udseende og navn ind i hans hukomelse.
"jeg hedder.. Cheshire, Cheshire phantomhive men bare kald mig Chez " forklarede han og man kunne mærke han tøvede lidt, Navnet Cheshire, kom fra filur katten i Alice i eventyrland så der var mange som gjorder grin med navnet.
"hvor længe har du været i byen, jeg syndes ikke jeg har set dig før, hvor kommer du fra?" spurte han, da Arthur var gået om bag en anden bod. Chez vidste godt at han spurte alt for meget, men han prøvede så godt han nu kunne ikke at stille alt for mange spørsmål af gangen.

Arthur nikkede til, at han var inforstået med, at han bare skulle sige Chez. Han fik øje på den næste interessante bod, hvor han kravlede ind. Han søgte igen de forskellige ting igennem, mens han kiggede nøge på de forskelllige halskæder, som han fandt. Dog var, der ingen, som han genkendte, så han smed dem fra sig igen. Han tog en dyb indånding og gav op. I stedet for at fortsætte sin vandring, så satte han sig på disken og kiggede på Chez.
"Jeg har været her så længe, derfor har du nok ikke set mig før. Og jeg kommer oppe fra Sverige." svarede Arthur på spørgsmålene. Han lagde armene over kors, mens han igen tænkte.

"er der noget specielt du leder efter? jeg kan måske hjælpe dig? "
" spurte Chez undrene , da han hver gang så lidt skuffet på de smykker han havde fundet. "eh, helt fra sverige? hvorfor flyttede du her til?" han fik pludselig øje på noget han selv kunne bruge, men det var ikke et smykke som sådan men et lommeur. Han havde været i en forlystelses park en gang i hans liv før men det var kort, så han ærgede sig lidt over at stedet var lukket. I hans tanker gik han et skridt tilbage og snuplede over en sten og ind i et bord og noget af lyset i den forladte forlystelses park blev tænkt, samt en eller to forlystelser hvilke gav Chez et chok.

"Det er ikke noget, du kan hjælpe med." sagde Arthur, mens han kiggede ned i jorden. Hvad havde han enlig selv regnet med? Selvfølgelig ville der ikke være noget her, som ville minde om den, den var jo sikkert en en'er, og håndlavet af vampyrer. Han vidste dog, at hans "mor" havde haft den på, men han havde aldrig set den. Han ville have den igen. "Jeg er sådan set ikke flyttet derfra eller hertil. Jeg er bare ude for at se verden." fortalte han kort. Han ville ikke ind på hvorfor.
Arthur kiggede på Chez, da han slog hovedet, men sagde dog intet til det. Hvorefter han kiggede rundt på lysene.

"okay, men vis der er så bare sig til , det er jo hurtigere når man er to" forklarede han og nikkede da han sagde at han enlig ikke var flyttet derfra men kun var på oprejse. Chez kunne jo altid spørger hvorfor, men han virkede ikke som om han havde lyst til det spørsmål, eller havde han nok allerede sagt det.
Chez slog ikke rigtig hovedet, men mere den arm som han ramte bordet med. Det var et af de border som kontrolerede det meste af parken. Det måtte være flere lignene, da der stadig manglede at blive tænd for en del.