Walk this way-Kamille

T:Aften tid (21.00) for at være præcis
O:Sne overalt både på vejene ved de bygninger der kan være ved de gyder man er ved, og rundt om
V:Meget koldt på grund af sneen der fylder de fleste gyder og hjørner samt kroge.
S:Gyderne
P:Kan ses på ava
____________________________________________

Sne sne og atter sne der var ikke andet end sne ved gyderne det var som at træde ind i narnia nærmest bortset fra der ingen klædeskab var eller nogle løver, og en hestevogn ting. Midt i alt sneen stod en høj ranglet mand og nød at holde glaskuglen i den magma farve i venstre hånd denne gang var der ikke en mand derinde men to. Quincy hed manden der stod i en krog og stirrede med et åbent magma blik ind på glaskuglen hans øjne kunne spejles deri. Mændene inden i kuglen kunne se hans øjne udefra det var enlig sjovt og det morede han sig enda rigtig meget over. "Ynkelighed er en ting jeg enlig på en måde godt kan lig især ved jer to velkommen til min verden eller skulle jeg sige velkommen til magma verdenen"sagde han og mumlede noget ingen kunne forstå på nær ham selv mod glaskuglen. Nu var glaskuglen fyldt med magma og ildfarver mændene stod på en lille platform inde i kuglen."Haha hvor er det herlighed"grinede han muntert i en ond tone han nød det rigtig meget. Der var ingen at se så måtte han vel vente.

Dette kridhvide vidunderligt til sne knastede i en blid rytme under Kamilles playsko. De var nogenlunde vandtætte men de var dejlig varme og fik hende til ikke at fryse om fusserne.Men nu frøs hun så heller ikke andre steder på kroppen. Hun var vel godt pakket ind i en måske lidt tynd vinterjakke og søde hansker i noget list sjusket stik. Men det krassede ikke. Denne pige så ikke ud til at være mere end de 15-16 år gammel. Men nu var hun jo sådan selv en smule mere. Dog stadig ung af en aspara at være. Hun havde nemlig været så heldig at komme til verden som en af disse skrøbelige skønheder. Fra sin ene hånd hang en helt normal skod plastikpose. Hun havde lige hurtigt været i Terre for at få købt nok kakao til at klare en uge i denne kolde vinter ude i det sølle telt hun brugte som bolig for tiden. For nogle ville man nok sige at hun havde et meget stort forbrug af denne dejlige drik. Og det passede nok også. Det var kun lige spidserne af hendes lange lysebrune og krøllede lokker der fik lov til at flagre efter hende siden at hun havde hun havde været klog nok til at tage en hue på denne aften. På grund af at hun havde taget at gå denne vej gennem gyderne var nok både for at udforste stedet og måske finde en hurtigere vej hjem. Hendes store mørkebrune øjne søgte stille og roligt rundt men den sne der dejligt dalede ned fik det meste af hendes opmærksomhed og hun tænkte derfor ikke så meget på den mand der stod et godt stykke fra hende..

Efter en time s stirring på kuglen i hans hånd blev han træt af det og kiggede rundt i sneens store mængder heldigt for ham at sneen kun gik lidt op over hans ankler. Han rystede glaskuglen lidt godt den havde magma farve for det var jo en varme der kunne smelte sneen hvis den begyndte at irritere ham. Lidt tid efter han havde rystet kuglen tog han to skridt frem og sukkede da han så en sten foran ham og havde fået lidt sne på hans lange mørke kulsorte hår"Grr jeg hader sne der irritere mig"væssede han og stoppede op for at børste det væk. Quincy så sig over venstre skulder en kvinde kunne han antage med øjnene han gik hen imdo hende eller enlig forsvandt han væk fra det sted han stod ved og på. Og nu var han så nået ombagved hende"Godaften nyder de sneen ve gyderne"spurgte han og holdte fast rund tom kuglen i den hånd han havde den i. Nu ventede han på hun ville svare ham men hun så mete venlig, smuk ud.

Kamile lod sig kort stoppe op før at hun drejede sig halvt om mod denne mand der underligt nok bare pludslieg stod der bag ehnde. Eller nu foran hende. Hun grublede lidt over hans spørgsmål selvom at der ingen tvivl var omkring det emne. Hun var vel abre blevet lettere overrasket og ikke viste helt hvad hun skulle svare til det. Som om at hun ikke helt havde hørt hans sætning ordentligt. Men såtrådte hun to skridt på stedet for at vende sig helt om mod ham og et smil havde samtidig samlet sig på hendes bløde læber. Et helt ubekymret smil der vidste at hun ikke ydrligere var bange for at gå her på dette sted. "Iih ja.. Jeg elsker sneen så længe det ikke kommer i en storm.. Det får mig til at slappe mere af. hver gang jeg høre den lyd der kommer fra nyfaldent sne når det bliver presset under ens sko.." Et svagt grin kom kort fra hende mens at hun roligt studerede ham. Han var en del højere end hende selv og nok også ældre. Hans storte tøj gik næsten i et med hans lange hår. Ikke ligesom hende. Hvordan ville man kunne få lysebrunt til at gå i et med denne gule- og grønternet jakke hun var iført ud over hendes mørkeblå jeans. "Men jeg nyder nu sneen hvor en den nu ligger.. Der er jo ikke den helt store forskel om den slags.." Hendes smil var der stadig men havde måske også vokset en lille smule mens at hun havde svaret hans spørgsmål..

Ednu engang faldt der sne på ham som han hrurtigt fik røsrevet sig fra han kiggede hen på hende"Jeg ved nu ikke så meget med at elske sneen men dette sted gyderne det må jeg indrømme er meget tilfredsstillinde til mig"sagde han til hende i en venlig tone, hvorfor skulle han også være gnaven, sur og rasende nu der var ingen grund til at være det. "Hvad hedder du"spurte han og rækte venstre hånd frem mod hende. Glaskuglen de rjo var magma farvet var i den højre hånd han mærkede den gav et lille prik til ham som om at den var på vej til at trille ud over hånden"Åh nej du kan tro du ikke skal ned på jorden"sagde han med en hård tone og stemme mens han smillede lbredt"Men på en side er sneen dejlig kold og har en smuk klar farve jeg ville godt kunne lære at elske sne"tilføjede han mens han kiggede på kuglen og op på hende"Er det første gang du er ude ved gyderne på dette mørke tidspunkt"indskød han så til hende.

"Jeg hedder Kamille.." præsenterede hun sig med et smil der på nogle ville kunne virke varmende. Men hos andre ikke. "Hvad med Dem??" Hun tog roligt imod hans hånd. Sikke helt held at hun var venstrehåndet. Eller faktisk kunne hun gøre tingene med begge hænder men der var stadig noget detr sagde til hende at venstre bare var en grad bedre til det. Hun lage sit hoved lidt på skrå og så lidt undrende mod den ekulge han ahvde i den anden hånd. Til hendes overraskelse havde hun først opdaget den nu. Men hun sagde ikke noget til det. Så bare sprgende mod både ham og denne form for kulge med noget flydende jerne noget af en slags. Hun vågnede så igen op til død da han sagde noget og derefter spurgte hende om en ting eller to. Han var vist rimlig nysgerig efter at vide ting om hende. Men hun havde intet imod at svare. "Ehm.. Ja" sagde hun mens at hun blidt kløede sig i nakken. "Jeg var løbet tør for kakao og butikkerne holde længe åbent idag.. Men netop fordi at det er sent og mørkt troede jeg at dette ville blive en hurtigere vej til skoven.." Et svagt grin igen igen fra hende. "Men jeg har vist taget fejl"

Han så hendes grin og fik selv et grin frem"Haha ja det slog fejl det her er ikke skoven for hvis det var det så vil jeg gerne vide hvor alle træerne er henne"sagde han og kiggede fortsat på hende og trykkede hende shpnd blidt"Mit navn er Quincy Geist glædeligt at møde dem Kamille"svarede han med et småt smil. Han var ikke den type der var glad og smiillende hele dågnet rundt, der skulle mere til for at få et blidt frem på hans kolde gysende ansigt."Du kan hvist godt lig kakao hva"sagde han med et lille ondt koldt smil og hurtigt havde han vendte blikket hen på kuglen igen"Hmm skulle jeg lade sjælen i denne kugle dø"sagde han stille ogovervejende han havde en stort lyst til at gøre det bare for at more sio lidt mere af det men så glemte han noget sneen han næsten snart sad fast i."Hmm"mumlede han lidt irriteret men også med et ligegyldigt blik på sneen.

Kamille blev igen helt overrasket. Ja næsten skræmt over at høre det han sagde. Ville han dræbe de sjæle han havde i den mærkelige kugle han stadig holdt i hans ene hånd. Det var jo barbarisk. Forfærdeligt. Men det var nok bare hende der tænkte sådan. Men hun stod vel bare en smule stivnet lige nu. Hun stirrede bare på ham med det mørkebrune øjen der var spærret en smule op. Dette skte dog kun i kort tid før at hun så reagede. "Nej! Hvad fanden tror du selv!??" lød det en smule højt fra hende og hun lagde hurtigt begge sine hænder omkring kuglen men uden at tage den. Den var ubetyderlig varm men hendes hansker gjorde sådan at hun ikke fik store brændsår af dette. At det blot varmede den kulde der var kommet ud i hendes fingerspidser. Hun så stadig mod ham. Quincy. Hun var ikke sikker på om hun havde gjort noget forkert. Hun vidste godt at det ikke var alle i denne by der var lige venlige. Men hun havde bare gjort hvad hendes instink havde sagt hende. Posen med hendes indkøb lå bare der i sneen men var godt isoleret alligevel..