Another memory(Cricker)

Sted: Skoven.
Tid: Omkring klokken 17:00.
Dato: 23. november, en tirsdag.
Omgivelser: Nadine og skovens dyr, måske mere end bare det?
Vejr: Stille vind og klar himmel.

En latter kunne høres gennem skoven da en pige begav sig videre ind i skoven, et sted hvor hun havde en stor mulighed for at finde et offer, hun var sulten, hendes øjne var mørke røde med et strejf af den sorte farve, hun var en speciel vampyr, hvis kjole blafrede med i vinden, som havde en flot v udskæring ved sine bryster, en meget flot kjole som passede til hendes figur. Hun havde sat sit smukke og lange sort hår op i en flot hestehale, med noget pandehår ned foran øjnene. Hendes navn var Nadine, hun var en ny vampyr i området og alligevel var hun ikke bange for hvad der skulle ske med hende, hvad var der at frygte når hun havde set døden i øjnene? Det værste var vel hvis hun fik øjenkontakt med nogen som kunne gå hen og få kontrollen over hende, som sin egen lille frøken slave, som hun ikke ville udsættes for, ellers havde hun intet at frygte. Der var ingen som var hende nær lige nu, og ingen kendte hende?

Cricker var oppe i træerne, den her gang så fløj han faktisk ikke. Han hopede fra træ, til træ. Men der var et træ, det var lidt større end alle andre, stammen var lidt tykkere end de andre træers. Det her var et godt sted, her kune han slappe af. Han strakte sig så han grønne drage vinger spredte sig ud til begge sider lige så lange de var. Men det der var mærkeligt var at når Cricker gabte, så kom der et lille brøl nogen gange, det var noget nyt der var sket for ham, men han tog det ikke så tungt, han vidste det var en del af hans evne. Han havde dog ikke barkhud på. Han lænede sig tilbage og kiggede ud over skoven.. Eller det han nu kunne se.

Nadine lod sine dødelige øjne glide rundt inden at hun gik hen til et træ, hun passede på med hvor hun gik, så hun ikke kom til at træde på en gren eller noget lignende som var skarp at træde på, eftersom hun ikke ville komme til skade på sine bare fødder. Det var blevet en vane for hende ikke at tage sko og strømper på... hun kunne ikke se hvorfor at hun skulle have det på, når hun var død i forvejen og ikke kunne blive syg. Nadine lænede sig op af træet da hun nærmede sig og vendte ryggen imod det, hun fortrak sine mundvige i et skævt smil, hun nød stilheden som drog hen over hende.
Et lydløst suk undslap fra hendes læber inden at hun satte sig ned på jorden, og trak sine ben ind til sig. Hun kunne ikke få øje på et offer og smage dets blod, hun prøvede på at slappe af og jo mere hun gjorde det, blev hendes øjne mere mørke i stedet for den røde farve.

Cricker havde ved et tillælde kigget ned, og han havde set at der var en dernede. Hvad var hun mon for en? Han vile ikke komme for tæt på, da han ikke ville skræmme hende. Desværre så var han blevet tyk, eller vejede for meget til at den kunne holde til hans vægt. Han flad ned og landede ikke langt fra hende. "Av for satan" Var det eneste han kunne sige da han ramte jorden og fik rejst sig op. Han kiggede over på den fremmede og vinkede bare til hende med et smil.

Nadine rejste sig ligeledes op da drengen som faldt ned på jorden også gjorde det. Hun sendte et smil tilbage og hævede det ene bryn, da hun undrede sig over hvor han var faldet ned fra?.. Et træ? Hun kunne umiddelbart ikke tro det, da hun ikke havde hørt at der var andre til stede end hende selv. Men hun havde taget fejl.
Af ren nysgerrighed og med en klar og lidt blidt stemme spurgte hun:
"Hvem er du?", imens at hun gik hen imod ham og lagde sit hoved en smule på skrå.. hun lod sin tungespids glide ud at slikke ved sin underlæbe, imens at lysten til blod endnu engang steg i hende, og hendes øjne blev røde, hun gik tættere på ham, selvom han ikke havde svaret på hendes spørgsmål. Nadine var nogen gange fremme i skoene, fordi hun fik lysten til at smage denne eksemplar af en races blod. Hun lagde sin ene hånd op på hans skulder og sendte et mindre uskyldigt smil, "..Må jeg smage dit blod?" spurgte hun stille med en lurende hvisken mod hans øre, inden at hun slikkede ham ned af halsen for at blod gøre hans hud.

Han strak sig lidt for at fjerne smerten i ryggen og kiggede på hende. Han svarede ikke da hun blev ved med at gå tættere på ham. Han kiggede på hende da hun lagde sin hånd på hans skulder, indtil videre så var der jo ikke noget galt i det, men da hun spurgte om hun måtte smage hans blod, gik det op for ham at han altså stod ved en vampyr. Han tog fat i hende og kastede hende væk, ikke sådan så at hun kom til skade, men mere bare så at hun kom væk fra ham. Han trak derefter sit sværd. "Hold dig fra mig vampyr, eller jeg kapper hovedet af dig" Sagde han og rettede sværdet imod ham, hans hals var dækket af barkhud, så nu kunne han ikke blive til en vampyr, og hans hud ville være som et træ, ikke særlig nemt at bide igennem.

Hun landede på jorden og krympede sig lidt sammen, da hun trak sine ben ind til sig, hun fniste lavt, det var hendes anden trussel hun havde fået i dag? Men hun nåede at komme igennem den første og hun vidste ikke hvordan hun ville klare sig med denne, men hun ville finde på en løsning så hun ikke endte med at blive brændt til aske.
"Tror ikke du vil kunne finde på det.." sagde hun og kiggede ned i jorden, hun sukkede lydløst, hun ville stadig smage hans blod, det ville hun med alle som hun kom til at møde på sin vej, blod var som en slags hobby for hende, noget hun bare ikke kunne undvære. Hun elskede at mærke noget blod strømme ind i hendes mund.. det velsmagende blod.. om det så var levende eller dødt blod. Hun rejste sig stille op og rettede på sin sorte kjole, og kiggede lidt hen på ham.
"Så må du hygge dig.." sagde hun og bed sig noget hårdt i læben, imens at hun begyndte at gå ud af skoven, hun kunne ikke se hvad hun skulle blive her for, medmindre at manden selv vidste hende noget gestus.

Han kiggede på hende. "Jeg har gjort det mange gange før, så det er ikke noget problem for mig" Sagde han og holdte godt øje med hende. Han blev faktisk overrasket over at hun begyndte at gå, det var noget nyt, alle andre vampyrer pånær en ville hav angrevet ham nu. "Så du går bare? Du er da velkommen til at blive, men du skal ikke smage mit blod, de er helt sikkert" SAgde Cricker og fjernede faktisk hans sværd og kiggede imod hende imens at hun havde vendt ryggen til ham. Han vidste ikke rigtig hvad han ellers kune sige.

Hun kiggede på ham over skulderen, "Kan ikke gøre for det.. er en nyfødt vampyr.. og de er som regel ude af kontrol til at styre sig.." sagde hun og bed sig let i læben, inden at hun vendte sig om mod ham, da hun så at han trak sit sværd tilbage. "God dreng.." mumlede hun og smilede skævt, med en lille drilsk tone i stemmen og alligevel sagde hun det på en blid måde:
"Tror alligevel ikke at en som dig..kunne finde på at skade mig.. da det ser ud til at du har meget godhed i dig..", efter det kom ud fra hendes mund gik hun hen til ham igen og fugtede let sine læber, "Har jeg ikke ret?" spurgte hun med et glimt i øjet, imens at hun så på ham, et lille grin undslap fra hendes læber, inden at hun rømmede sig, kørte sin ene hånd igennem sit lange sorte hår, "Hm..hvad laver du ellers her?" spurgte hun af ren nysgerrighed, selvom det ikke interesserede hende så meget, men nu hvor at hun måtte blive ville hun også sætte en samtale i gang.. hun betragtede ham lidt imens.

Han sukkede da hun troede at han ikke ville gøre hende noget, og vred sig fri da hun holdte om ham. "Jeg har dræbt massere af unge vampyrer før, så du skal ikke prøve på noget, fordi jeg er ike bange for at skade dig hvis du angriber" Sagde han og kiggede på hende da hun, stillede sit andet spørgsmål. Ville Cricker virkelig til at forklare hende hvad han lavede her i skoven, og ville hun mon virkelig vide det? Han sukkede igen "Jeg var ude for at lede efter vampyere, hvis de overfalder uskyldige, så angriber jeg dem og slår dem ihjel" Sagde han og gik et skridt mere tilbage. Han ville ikke være alt for tæt på hende.

Nadine så på ham og fniste, "Nå..nå" sagde hun og gik tættere på ham, med et spillende smil fremme på læberne, "Det..kan være at vi så mødes igen, jeg er en af dem som dræber uskyldige" sagde hun med et strejf af sensualitet. Hun skubbede ham hen mod et træ som var i nærheden af dem, end til at hans ryg ramte stammen, "Hm, men hvorfor er din had så stor mod vampyrer?" spurgte hun med en sød og blid stemme, imens at hun kiggede lidt ind i hans øjne dog ikke for længe, hun lagde sin ene hånd op mod hans kind som hun nussede blidt med sine fingerspidser.
Hun lænede sig hen mod ham og lod deres læber ramme hinanden, da hun ville drille ham lidt og samtidig lære ham noget, at det var dumt af ham og hade et væsen så meget som hun var en del af. Nadine lod sin tungespids glide ud at strejfe ved hans underlæbe inden at hun masserede hans læber mod sine i en blid bevægelse og kyssede ham, dog kort, da hun trak sig lidt tilbage efter det og sendte et uskyldigt smil, imens at hun lod sin hånd glide ned til hans brystkasse, hun bed sig i læben før at hun med en alvorlig stemme sagde:
"Vampyrer kan også finde ud af andet end bare at dræbe", hun kiggede lidt ned på jorden inden at hun kiggede på ham, og ventede på hans reaktion, hun var parat til hvis at han ville gå til angreb, da hun ikke ville ende med at dø.

Han kiggede på hende imens at de stod op af stammen. Efter at hun havde kysset ham, spyttede han en enkelt gang ned i jorden ved siden af dem og kiggede der efter på hende, han fik derefter pigge til at vokse ud af hans arme, store tjørne pigge og pegede dem på Nadine. "En gang til og du er død" Sagde han og ved sig fri og gik et par skridt væk. "Jeg ved ikke hvad det er du er ude på, men du kan lige så godt glemme det. Du kan ikke forføre mig, da jeg ved hvad du er" Sagde han og rystede stille på hovedet. Han havde ikke fået sine pigge til at forsvinde. Han kiggede på hende og var klar til hvis hun skulle prøve på et eller andet igen, han ville og kunne ikke lade sig forføre af en vampyr.

Nadine himlede med øjnene, med ironi i stemmen sagde hun hurtigt: "Yearh right.. a kiss from the death".. hun kiggede på ham, uden at det skræmte hende at han gav hende en trussel. "Svækling.." mumlede hun og satte sig ned på hug, og betragtede græsset som om det var noget interessant, "Utroligt at du ikke vil indrømme at du rent faktisk nød det.." sagde hun stille og tøvede let, inden at hun kiggede op af træet, og lod sit blik glide videre op mod himlen, inden at hun rejste sig op igen. Der var ikke mere hun kunne udnytte eller gøre, når han var sådan som han var og hadet vampyrer så grufuldt. Tsh. Nadine rettede en smule på kjolen, "Jeg troede at folk var venlige her.. at de ville tage imod en.." sagde hun stille og fortrak sine mundvige i et skævt smil, og kiggede lidt på ham over skulderen da hun begav sig ud af skoven igen.
Lige meget hvad hun gjorde så ville han ikke tage imod det, ikke engang hvis hun overfaldt ham eller gjorde noget vildere end det? Hun sukkede lydløst og trak svagt på skulderen uden at hun så sig tilbage.

Han rystede på hovedet. "Du ved nok at jeg er venlig, du skal bare ikke komme og tro at du kan udnytte mig på den måde." Men han var ikke sikker på om hun kunne høre det. Han sukkede lidt og spyttede igen. Han nød det måske lidt, det vidste han ikke selv, men han kunne bare ikke lide at det skulle være med en vampyr, man vidste jo ikke rigtig hvad de kunne finde på midt i det hele. Han kiggede på hende imens at hun gik, og rystede på hovedet igen, hvis hun ikke havde hørt ham, så var det også ligemeget, han fik sine pigge til at forsivnde igen, men ikke dem allesammen. Han skød et par stykker ind i et træ og kiggede igen hvorefter han vendte sig om, og overvejede selv at begynde at gå.

"Cricker.." råbte hun sådan at han kunne høre hende, "Gjorde det for at bevise dig at vi ikke kun er skabt for at dræbe.." sagde hun og vendte sig tøvende om og så hen på ham, Nadine vidste ikke hvad hun skulle gøre, eller sige for at få ham til at forstå at hun ikke ville skade ham eller noget lignende som han selv havde i tankerne omkring hende. Med få skridt nåede hun hen til ham og stod nu foran ham, "Hvad skal jeg gøre for at du vil gå hen og stole på mig?" spurgte hun stille og lagde sit hoved en smule på skrå, hun ville vide hvad hun skulle gøre for at han kom til at stole på hende, Nadine ville gerne bygge et venskab op med ham, selvom hun var en vampyr.
"Vil du ikke..nok høre på mig?" spurgte hun og sukkede lydløst, imens at hun prøvede på at komme i en samtale med ham igen, og håbede på at han ville svare hende.

Cricker kiggede på hende men uden at sige noget. Pludselig lavede han sin hud om til barkhud, men der var et stort område på hans arm, som ikke var dækket. "Det er en vampyrs værk" Han kiggede på hende uden at fjerne barkhuden, og viste hende nogle bidemærker på halsen. "Vampyr" Og nogle ar på brystet. "Jeg behøves vidst ikke sige mere" Sagde han og sukkede. "Udover det, så har jeg set tusindvis af vampyrer bide eller fuldstændig fortære forsvarsløse mennesker eller andre væsner" Sagde han lidt efter. "Jeg KAN ikke stole på en vampyr, medmindre at de på en eller anden måde viser at de kan styre sig. Der er en enkelt vampyr jeg stoler på, eftersom hun reddede mit liv engang" Sagde han og kiggede på ende, man kunne ikke se om han var glad eller ked af det.

Hun kiggede på ham og sukkede lydløst, imens at hun lukkede sine øjne lidt, "Kan nok ikke gå hen og få sådan en plads som den vampyr der reddet dit liv" sagde hun stille og åbnede sine øjne, selvom han havde barkhud fremme på sig, gik hun forsigtigt tættere på ham og lagde sin ene hånd på hans hals, på den side hvor han havde nogle bid mærker fra en vampyr.
Nadine fjernede sin hånd igen og førte sin hånd op mod sine læber og bed sig fast i hendes eget håndled end til at der begyndte at falde lidt blod ud, et suk undslap fra hendes læber, "Kan vel heller ikke tvinge dig til at stole på mig" sagde hun stille og lagde sin hånd op mod hans hals igen på et af de vampyr bid som han havde, så hendes blod ramte vampyr bidet. Hun lukkede sine øjne og der gik ikke lang tid før at det begyndte at heale og forsvinde, det gjorde måske lidt ondt på ham, hun vidste det ikke, da hun ikke rigtig havde brugt det, hun havde holdt det som sin egen lille hemmelighed.

Han undrede sig lidt over hvad det var hun havde gang i, han kiggede på hende, da hun førte sin hånd hen til hans hals. Han havde faktisk mest lyst til at skubbe hende væk igen, men der var noget der fik ham til at lade være. Han kiggede på hende, da det begyndte at gøre lidt ondt, han tog et skridt tilbage bagefter, og tog sin hånd til sin hals. Han kiggede på hende. "De er væk? Men hvordan gjorde du det? Jeg er alligvel immun, så jeg kan ikke blive til en vampyr selv" Sagde Cricker og kiggede på hende, med et forvirret blik. Han vidste ikke helt hvad pokker han skulle sige, tak var nok ikke engang nok.

Hun smilede svagt, "Det har noget med mit eget blod at gøre" sagde hun og tog sin hånd til sig, og slikkede det værste blod væk som stadig strømmede ud fra hendes håndled, så havde hun da også smagt sit eget blod, der kom alligevel noget godt ud af det.
"Men behøver ikke et tak.. kun.." sagde hun stille og bed sig letter forførisk i underlæben inden at hun lagde sin ene pegefinger på sin underlæbe. Og hun håbede på at han ville indse hvad det var hun ville.. at han skulle give hende et kys. Det ville hun blive taknemmelig over. Hun sendte et lille smil.

Han kiggede på hende og rystede smilende på hovedet, han vidste godt hvad det var hun var ude efter. "Hvordan kan det være at du så gerne vil have et kys?" Han smilede til hende og hævede et øjenbryn, men man kunne se på ham at han ikke mente det på en sur måde. Han vidste bare ikke om han vile kysse hende, eller hvorfor han skulle. De havde jo lige mødt hinande, mon hun prøvede at bevise noget? Han stillede sig selv en masse spørgsmål ige nu, men han gad ikke tænke yderligere over det.

Nadine så på ham, dog uden at få direkte øjenkontakt, imens at hun ikke vidste hvad hun skulle svare på hans spørgsmål. Et suk drog igennem hendes næse, stille, men på en blide måde fortalte hun: "Det er godt spørgsmål..", hun sagde ikke mere imens at hun bare stod stille på sin plads, hvor hun stod...
"Det må du jo finde ud af.." kom der ud fra hendes mund og hun trak svagt på skulderen, imens at hun lod sin tungespids glide ud at strejfe ved sin underlæbe, og kiggede lidt på ham igen, "Jeg må vist også til at hjem..så" sagde hun stille og smilede lidt.
Selvom hun ikke havde noget hjem, kunne hun ikke tilbringe hele sit liv i skoven, hun ville hellere leve videre ude på gaderne i Terre. Nadine lukkede sine øjne lidt og sukkede lydløst, uden at hun vidste hvad hun mere skulle gøre. Han hadet virkelig vampyrer, måske var det bedst af hende og gå sin vej?

Han kiggede på hende. "Det er ikke fordi at jeg hader dig at jeg ikke vil, jeg er bare nysgerrig." Sagde han. Men han skyldte hende vel en tjeneste. "Okay, et kys, men du skal bare love mig at du ikke ibder... Det kan egentlig være ligemeget, eftersom at jeg er immun overfor det" Sagde han og smlede til hende. Han gik lidt tættere på hende og tog hans arme omkring hendes talje og kiggede på hende. "Jeg skylder dig det vel eftersom at du ar hjulpet mig" Sagde han og smilede til hende. Han kunne ikke tro at han faktisk skulle til at kysse en vampyr. Hvis det da er det hun har tænkt sig at gøre, han vidste jo ikke om hun havde andre planer, men alligevel så førte han sit hoved stille tættere på hendes.

Nadine undslap et lille grin og lagde sin ene pegefinger på hans læber og kiggede på ham, "Så du hader ikke vampyrer?" spurgte hun drilsk og smilede lidt, berørte hans læbe en smule, inden at hun fjernede sin finger og lagde sin hånd op på hans kind i stedet som hun nussede blidt med sine fingerspidser, "Mh.. jeg holder.. mit ord på at.. jeg ikke.. bider dig.." sagde hun stille og fugtede let sine læber, hun vidste godt hun havde afbrudt kysset, men det var ikke med vilje.
Nadine lod hendes læber ramme hans og lod sin hånd glide ned at tage fat ved hans hage, imens at hun masserede lidt hans læber inden at hun kyssede ham blidt.. "Du..burde ikke hade..vampyrer så meget.." sagde hun lavt mod hans læber.

Han kyssede hende tilbage. "Jeg hader dem kun... Hvis de angriber uskyldige" Sagde han stille og kyssede videre. Det var første kys med en vampyr, og det var faktisk ikke så slemt som ha altid havde troet, det var lidt ligesom at kysse så mange andre. Han stoppede det efter lidt tid og smilede til hende. "Så.. Var det godt nok?" Spurgte han og smilede lidt, stadig med hans hænder omkring hende. Han havde slet ikke tænkt på at fjerne dem. "Du har jo heller ikke gjort mig noget, men de fleste vampyrer angriber mig med det samme" Sagde han "Jeg var bare ekstra forsigtig" Tilføjede han et par sekuder efter, imens at han stadig kiggede på hende.

Nadine slap grebet om hans hage og lod sin hånd glide ned på hans brystkasse, da hun blev overrasket over at han gengældte kysset sådan, hun kyssede ham blidt i den ene mundvige, "Så.. kan du bare sige at du er venner med en vampyr.. når du igen vil møde en anden vampyr for at undgå at blive bidt.. ellers vil jeg tage en snak med den.. vampyr?" forslog hun og kiggede på ham og nikkede kort.
"..Det..var..fint" sagde hun og smilede lidt, hun lagde også sin anden hånd på hans brystkasse, "..Der er forskellige vampyrer i området.. nogen som slet ikke kan beherske sig selv.. og nogen som har venligheden i sig selv.. som om at deres sjæl ikke er drevet væk endnu" sagde hun og et nydende suk drog gennem hendes næse.
"Jeg ved ikke hvad for en slags vampyr jeg er endnu.. da jeg stadig er en nyfødt vampyr.. jeg kan.. blive trukket hen i begge retninger.. og det kommer an på hvem jeg møder, men jeg syntes ikke at jeg skal..bruge mine kræfter på at skade dig..?" sagde hun og fortrak sine mundvige i et skævt smil.