Another memory(Cricker)

Cricker nikkede. "Ja, jeg ved det godt, og jeg går da ud fra at du er en god vampyr, ellers vile du jo ikke kysse mig og du ville jo bide mig hvis det var" Sagde han og smilede til hende. Han havde faktisk lyst til at kysse hende igen, men var ikke sikker på om hun ville have det, selvom at han næsten var sikker på at hun ikke ville have noget imod det. "Tja, jeg kan da fortælle andre at jeg kender endnu en vampyr der ikke skader mig" Sagde han og smilede til hende. Han var faktisk glad nok for at det var gået som det er nu. "Såeh.. Skylder jeg dig et mere eller noget andet?" Sagde Cricker med en drislk tone i stemmen. Han krammede hende også hurtigt, som tak for at hun ikke bed ham eller gjorde skade på ham, og for at hun hjalp ham. Og så lige et hurtigt kys på kinden hvorefter han smilede til hende, stadig imens at han holdte om hende.

Dæmoner og vampyrer.. kunne vel godt være venner ligeså vel som andre væsner der var fjender med hinanden? Selvom det måske bare ville tage sin tid.. men alle ting tog jo sin tid.. og det måtte man bare acceptere og tage et skridt af gangen.
Hun knep sine øjne lidt sammen da han krammede hende ind til sig.. nok det første af en form for kram hun havde fået i sit liv efter at hun var blevet forvandlet til en vampyr, et lille smil formede sig på hendes læber, "Nogen gange kan jeg heller ikke beherske mig selv.. det.." mumlede hun tænkende og så op på ham..
"Kommer an på så meget.. men jeg gør dig ikke noget" sagde hun stille og nikkede som bekræftelse på at hun mente det som hun sagde. Nadine holdte på sine ord. Hun var ikke en som bare forrådte alle og enhver.. Et eller andet sted var hun vel en trofast..vampyr? Hun fniste lidt ved tanken og rystede kort på hovedet.
"Hm..gør hvad du lyst til.." sagde hun forsigtigt med et skævt smil som et svar på hans spørgsmål om han skyldte hende et kys eller noget andet. Det måtte han helt..selv bestemme. Nadine var ikke bundet til nogen endnu og hun vidste ikke om hun ville møde kærligheden når hun havde et koldt hjerte som ikke bankede.. Det ville tiden vise. Nadine glippede lidt med sine øjne, "..Heldigvis er der ikke nogen i skoven..udover os.." smilede hun skævt.

Han kiggede på hende. "Nej, det er rigtigt, vi er alene, hvad tænkte du da på?" Spurgte Cricker og kiggede sig omkring, nej der var ikke nogen udover dem. Han tænkte lidt, gøre hvad han havde lyst til? Det vile hun ikke vide hvad var, men han kiggede på hende og tog et par skridt tilbage. "Kommer du da tit her i skoven?" Spurgte han imens at han satte sig ned op af et træ. Han klappede jorden ved siden af ham, som tegn på at hun bare kunne sætte sig ved siden af ham. Han kiggede op på hende samtidig, og gav hende et venligt smil. "Medmindre du har lyst til at lave noget andet end bare at sidde her" Sagde han som om at han faktisk lige havde sagt at hun bare kunne sidde ved siden af ham. Der var et eller andet over hende, som han godt kunne lide. Måske fordi at hun stadig havde en chance for at blive en god vampyr.

Nadine gik hen og satte sig ved siden af ham "..Nej ikke tit" sagde hun og bed sig i underlæben, inden at hun kiggede på ham.
"Ved det ikke.. det var bare mit svar på dit spørgsmål" sagde hun letter tænkende og smilede lidt, hun tænkte ikke rigtig over noget.
Hun tog stille fat i hans hånd og kiggede lidt på den, som om at hun fandt det interessant.
"Hvad tænker du på?" spurgte hun stille og lod sin ene finger glide hen over Crickers håndflade. Hun lagde sit hoved ned på hans skulder og sukkede lydløst, ikke fordi der var noget som irriterede hende, det var ved at blive en af hendes dårlige vaner. Hun trak sine ben ind til sig og lagde hans hånd på sit ene knæ og kiggede på ham.

Cricker nussede hnedes knæ med han tommelfinger og kiggede på hende. "Jeg tænker ikke rigtig på noget lige nu, jo at det var mærkeigt at jeg kyssede en vampyr, men jeg klager ikke" Sagde han efterfulgt af et lille grin. Han kiggede på hende og smilede. "Jeg ved ikke rigtig hvad vi kan give os til" Sagde Cricker. Havde han virkelig så stærke venne følelser for hende? Det måtte han jo have fået, ellers ville han jo ikke have kysset hende, men selvfølgelig, det var ikke noget at han gjorde med alle hans venner. "Så, du ved heller ikke hvorfor at du ville have at jeg skule kysse dig?" Spurgte han med et smil og et lille grin bagefter.

"Måske.. fordi jeg vidste at det ville få dig til at slappe noget mere af?" sagde hun med en drilsk undertone i stemmen og fniste, imens at hun kiggede på ham, "Og det var en bedre måde og få dig til at indse.. at du ikke skal hade alle vampyrer.." sagde hun med et lille nik inden at hun rejste sig lidt op og kravlede ind at side mellem hans ben og kiggede ind i hans øjne.. noget som hun havde lovet sig selv at lade være med.. det var dumt af hende at få megen øjenkontakt med en person, da personen kunne gå hen og få kontrol over hende.
"Du var ivrig efter at vide det?" spurgte hun og undslap et lille grin, imens at hun lænede sig lidt mod ham og lagde sin ene hånd på hans skulder, deres læber var få mm. fra hinanden, "Men..jeg siger aldrig rigtig..noget om det mennesker kalder for følelser..da det kan gøre en svag" sagde hun lavt og hendes læber rørte lidt hans imens at hun snakkede.

Han kiggede på hende da hun satte sig imellem benene på ham. "Så, du var villig til at gå så langt bare for at få mig til at stole på dig?" Spurgte han og smilede. Et eller andet sted var han glad for at hun havde gjort det "Ja, jeg var bare nysgerrig, det ligger til min natur" Grinede han lidt, men da hun kom nærmere blev han helt stille, han vidste ikke hvad hun havde tænkt sig, men han vidste godt hvad han gerne ville. Han smilede og tog fat i baghovedet på hende og snavede hende igen. Han kyssede hende og stak hans tunge ind i hende imens at han holdte sin hånd på hende baghoved. Den anden hånd var på hendes ryg, og han bevægede den op og ned.

Nadine blev en smule forskrækket da han tog fat i hendes baghoved, men slappede mere af da hun fandt ud af hvad han ville.. Og hun deltog gerne i tungelegen, hun lod sin tunge cirkulere rundt om hans og lukkede sine lidt, kiggede på ham ud af øjenkrogen, imens at hun igen lagde sine hænder ned på hans brystkasse og tog stille fat i hans trøje.
Knyttede sine hænder ind mod trøjen, Nadine ville dog ikke rive den af ham som sådan, hun smilede indvendigt og havde overhovedet ikke regnet med det, hun troede inderst inde at han ville skubbe hende væk. "Mh.." mumlede hun lavt af nydelse.. imens at hun fortsat deltog i tungelegen.

Cricker blev ved med at kysse hende, han ville ikke stoppe lige nu.
Efter noget tid med snaveri kiggede han på hende. "Så tror jeg også at jeg har betalt det tilbage jeg skylder" Sagde han med et smil. Han kiggede på hende. "Men jeg ved ikke om vi skal blive ved" Sagde han og grinede lidt, hun var jo vampyr, så hun havde vel ikke de der følelser, eller havde hun? Cricker var ikke helt sikker på hvordan det var med en ny vampyr, havde de stadig følelser eller sådan noget? Det var ikke noget han tænkte længe over, han kiggede stadig på hende med det samme venlige smil som han altid havde givet hende.

"Hm..nu er det vist mig som skylder dig noget.." sagde hun og fniste lidt, imens at hun kiggede på ham, lod hun sin ene hånd der stadig lå på hans brystkasse glide længere ned af hans mave og videre ned til hvor hans ædle dele var. Hun lagde sin hånd på hans bule uden på bukserne, og kiggede stadig på ham, "Vil du fortsætte?" spurgte hun stille og bed sig diskret i læben, inden at hun sendte et lille smil og kyssede ham blidt i den ene mundvige.
"Vi har jo allerede..brudt..naturens..love?" sagde hun og fniste lavt, imens at hun betragtede ham og afventede hans reaktion. "Eller skal vi stoppe?" spurgte hun og lagde sit hoved en smule på skrå.

Cricker kunne godt mærke at han var ved at blive godt ldierlig, men alligevel var han glad for at hun spurgte istedet for bare at fortsætte. "Det ved jeg ikke, hvad vil du da?" Spurgte han og begyndte at bevæge hans hånd rundt omkring kroppen på hende. "Ville du overhovedet kunne føle noget som en vampyr?" Det var nok et dumt spørgsmål, men eftersom at Cricker ikke har snakket med en vampyr om sådan noget, så vidste han det jo ikke. Han kiggede på hende og smilede. Han havde selv lyst ti at fortsætte, men ikke hvis at hun ikke ville kunne føle noget, da det ville virke forkert mente Cricker, men det var ikke noget han sagde højt.

Nadine kiggede på ham, "..Det vil betyde noget.. men jeg vil ikke have følelser lige som et hvert andet væsen og menneske kan have" sagde hun stille og bed sig noget hårdt i læben, ville han så ikke, hvis hun ikke havde nogle følelser idet overhovedet? Hun fjernede sin hånd lige så stille fra hans skridt. "Hm..måske vi skulle lade..være?" sagde hun og smilede lidt. Nadine ville acceptere det hvis han ikke ville, når der ikke rigtig var nogle følelser i det. Hun kunne ikke gøre for det, men sådan var det når hun var et dødt væsen og at hendes hjerte ikke bankede som et hvert andet hjerte.

Han sukkede lidt. "Tjo, det er vel nok det bedste" Sagde Cricker og smilede til hende. Han tænkte faktisk stadig over at tage imod hendes tilbud, men det ville jo være mærkeligt, at gøre det meden man lige hvde mødt og så var det ikke fordi at de havde følelser for hinanden. Han smilede dog stadig til hende. "Altså, jeg har lyst, men jeg ved bare ikke helt... Vi har jo lige mødt hinanden og.." Han var lidt forvirret og det kunne man godt se på ham. Han vidste heller ikke hvordan han skulle forklare det, men han håbede dog på at hun forstod det, hvis hun var fortsat meget længere så havde Cricker næsten med sikkerhed taget hende på det sted hvor de er.

"Forstår det godt.." sagde hun og nikkede, inden at hun gav ham et lille kys på mundvigen, hun satte sig bedre til rette på jorden, selvom hun stadig sad mellem hans ben, "Måske heller ikke det smarteste..at gøre med en vampyr..når dæmoner og vampyrer oprigtigt er slags ærkefjender?" smilede hun skævt og bed sig i læben imens at hun så lidt på ham.
"Så du behøver ikke at sige noget inden for det..jeg forstår" gentog hun nærmest fra det første som hun havde sagt.
Hun sendte et lille smil. "Vil du lære..mig noget om dæmoner..? så jeg er klar til hvis en ond dæmon..skulle gå til angreb på mig?" spurgte hun med en blid stemme, hun ville gerne lære noget mere om dæmoner, inden at hun endte i en kamp med en, Nadine ville gerne lære at kunne finde deres svageste punkt.. og det var nok smartest af hende at spørge en dæmon til råds... hvis dæmonen selv ville hjælpe hende.

"Det er rigtigt nok." Han kiggede på hende og smilede. "Men jeg har lyst, det må jeg indrømme" Sagde han og man kunne se han lige kiggede hurtigt ned på hendes bryster inden han kiggede på hende igen da hun stillede sit spørgsmål. Han så noget overrasket ud. "Hmm, jamen det kommer meget an på hvilken dæmon det er at du kæmper imod" Sagde Cricker og smilede. "Altså hvis det er en ild dæmon, så skal du selvfølgelig sørge for at have noget vand et sted eller sådan noget, med is dæmoner skal du jo bruge ild" Sagde han. Der var jo en del dæmoner i det her land, så det var meget svært at sige hvordan man beskyttede sig over for en eftersom man nok skulle vide helt præcis hvilken slags dæmon man snakker om.

Nadine smilede lidt, "Hm, men det skal heller ikke være sådan at hvis du fortryder det i sidste ende.." sagde hun og lagde sin ene hånd op på hans kind, inden at hun så sagde med en alvorlig tone i stemmen: "Jeg..har mødt en ild dæmon.." og Nadine så på ham, imens at hun sukkede lydløst. "Og jeg måtte indrømme..at der var jeg bange.. bange for at han ville.. gå hen og tage alt kontrol over mig.. han kunne styre mig..nærmest.. med at holde lang mellemrum.. også videre.. han kunne gøre hvad han sådan set ville.. fordi han er en ild dæmon.." sagde hun og trak svagt på skulderen..men tilføjede dog hurtigt, med en blid stemme: "Ilden er mit svageste punkt..jeg kan jo dø af det..brænde op af aske.."

Cricker kiggede på hende. "Jeg ved det godt, men vi har jo lige mødt hinanden, det er nu mere det. Jeg kan sikkert godt falde for en vampyr, men bare ikke så hurtigt" Sagde han og smilede til hende da hendes hånd rørte hans kind. Han kunne nu godt lide at have hende i nærheden. "En ild dæmon siger du? Jeg ved hvad du mener, da jeg selv engang kæmpede mod en ild dæmon, og ild er også en af mine største svagheder, men det lykkedes mig dog at slå ham ihjel" Sagde han, og kunne ikke forstå at han lige havde afsløret hans største svaghed, men det havde hun jo også, så han vidste hvad han skule gøre hvis hun gik til angreb, men han vidste ikke helt... Der var nu noget over hende.

Ilden var ikke nogen nyhed om at det var hendes svaghed, men hun havde også en anden svaghed som hun dog ikke lige fortalte alle og enhver, da det kunne gå hen og svække hende og alligevel så kunne hun ikke stole på nogen. "Ja.. rigtig nok" sagde hun angående med det første han havde sagt, med kærligheden.
"Jamen.. en ild dæmon er fra din egen race?" sagde hun noget forvirret, da han sagde at det også var hans svaghed, hun forstod det ikke rigtigt. Hun kiggede på ham, dog uden at kigge direkte ind i hans øjne. "Glem det jeg sagde til sidst.." mumlede hun og rystede kort på hovedet, da hun nu godt forstod det efter at hun tænkte tilbage på at han var en jord dæmon.

Cricker skulle faktisk lige til at forklare hvad det ville sige med de forskellige dæmon racer, men hun stoppede ham lige inden han skulle til at sige noget, så han kiggede bare på hende med et smil. "Så, du var altså herude i skoven for at finde nogen eller noget at bide?" Spurgte Cricker hende, denne gang var det dog uden den sure undertone og han kiggede faktisk på hende med et smil. Han var lidt nysgerrig, også selvom han vidste at han ikke ville vide det, måske var det på tide at han begyndte at stole på vampyrer, og så kun angribe dem hvis de startede med at angribe ham.

Nadine kiggede på ham og bed sig let i underlæben, "Ja..hvorfor spørger du?" spurgte hun undrende og hævede det ene bryn, det forvirrede hende det som han spurgte om. Det var vel ikke nogen big surprised? Hun sukkede lydløst, inden at hun lod sine øjne glide rundt, selvom der ikke var noget som fandt hende interessant.
Hun kiggede lidt ned på sine fødder, inden at hun ville forlade skoven, ville hun finde en eller anden sø eller et sted hvor der var noget vand.. så hun kunne få vasket sine fødder, da hun jo ikke gik med sko. Og hendes fødder ville blive beskidte på et tidspunkt, også skulle hun også få dem vasket, som et hvert andet levende eller dødt væsen.

Cricker trak på skuldrende. "Jeg vidste ikke lige hvad jeg skulle sige, så jeg måtte jo spørge om et eller andet" Sagde han og smilede til hende. "Han kiggede ned på hendes fødder, samtidig med at hun gjorde og så at de var rimelig beskidte. "Der er en sø ikke så langt herfra hvis du gerne vil have vasket dine fødder" Sagde han stille til hende og vendte blikket imod hende igen. "Eller du kunne komme hjem til mig og få et bad, eller slappe lidt af, det er op til dig" Sagde han og smilede lidt. Han havde overvejet at rejse sig, men vidste ikke om hun ville blive siddende, og hvis hun ville så ville han også. "Du skal også vide at jeg stoler på dig, så du skal ikke være bange for at jeg angriber" Sagde han.

Nadine undslap et lille grin, "Så den store dæmon er blevet mundlam?" spurgte hun drilsk og prikkede til ham i siden af maven, hun kunne ikke lade være med at fnise en smule. Hun fandt det morsomt og kiggede lidt op på ham. "Mine fødder..er ikke så vigtigt.." sagde hun og sendte et svagt smil, men hun tilføjede dog hurtigt: "Vil godt ned til søen på et tidspunkt.. bare ikke lige nu", mere kom der ikke ud af hendes mund, hun blev siddende, men vendte sig om så hun sad med fronten mod ham. "Dumt at sige.." sagde hun stille og lagde sin ene pegefinger på hans læber.
"Inderst inde..ved vi jo godt at vi ikke kan stole på nogen..selvom vi gerne..vil" sagde hun mere eller mindre forsigtigt. "Men et eller andet sted..så vil vi altid blive såret, når vi kommer til at stole på nogen..ikke?" sagde hun og fjernede sin finger, inden at hun kyssede ham blidt på hans ene mundvige. Nadine ville ikke gøre ham sur, men lige nu turde hun ikke at stole på nogen lige foreløbig, da hun var blevet snydt før.

Cricker grinede sammen med hende. Han kiggede derefter på hende da hun snakkede til ham. "Hmm, det er rigtigt, men jeg stoler på en masse personer og de har ikke gjort mig ked af det, og jeg vil heller ikke gøre dem ked af det" Sagde han og smilede. "Men jeg siger ikke at du skal stole på mig nu, det tager vel den tid som at det tager" Tilføjede han lige bagefter og kiggede på hende efter at hun havde kysset ham. Mon hun kunne lide ham siden at hun blev ved? Det var ikke noget han gad at spørge hende om, det måtte han jo selv finde ud af med tiden. Han kiggede op "Hmm, der er ikke så meget at lave her var?" Sagde han og kiggede derefter ned på Nadine igen og ville have hævn for det hun gjorde for lidt siden, så han prøvede at kilde hende.

Nadine fniste, "Nej.." sagde hun og kunne ikke lade være med at grine da han prøvede på at kilde hende.. imens vred hun sig en smule, "Hvad..stop..Cricker" grinte hun og rakte drilsk tunge imens at hun prøvede på at fange hans hænder, som hun også gjorde efter lidt tid. Nadine kiggede på ham.. "Men er du forelsket?" spurgte hun så stille, for at komme ind på et emne, hun ville gerne vide besked om han var forelsket i nogen, som måske ikke var hende.
"Eller?" spurgte hun tænkende imens at hun så på ham og holdte stadig fast i hans hænder. Nadine vidste ikke om hun kunne stole på ham,
hun var vel bare bange for hvis det bare var et forræderi. Da hun ikke ville ud for det igen. Hun smilede lidt, imens at hun blot betragtede ham.

Cricker grinede sammen med hende, og da hun spurgte om han var forelsket kunne man godt se på ham at det var lidt svært at svare på, men han prøvede. "Altså.. Ja.. Nej.. Det er lidt kompliceret, jeg var meget forelsket engang i en pige, men nu er hun væk og jeg er måske forelsket igen, men det føles bare ikke på samme måde...." Cricker tøvede lidt og kiggede på hende. "Hvorfor spørger du?" Spurgte han så et par sekunder efter, det var jo ikke fordi at hun som sådan havde følelser? Så hun kunne da ikke være nysgerrig, eller kunne hun? Han kiggede ned på deres hænder og derefter op på Nadine.