Relax... take a deep breath (Rose)

Tid: Aften
Sted: Parken
Vejr: Vinden er kold, men ellers ikke andet
Omgivelser: Få personer, lygtepæle, en enkel bænk

_________________________

Den skarpe vind havde fået de fleste væsner til at søge hjem, kun et par få var tilbage. Kæreste par som var ude og gå aften-tur, for det meste. I modsætning til andre gik Rionne alene, hænderne i lommen på den mørke vinter frakke, som gik ham til knæene, hagen og munden godt dækket til af det røde halstørklæde. Han brød sig alligevel ikke om andre personer, eller væsner, så det var fint med ham. Han stoppede op og lod blikket glide søgende omkring. Nu var han vist helt alene. Ingen lyde fra andre, ingen livstegn. Kun ham. Han smilte og tog en dyb indånding, hvorefter han satte kursen mod en bænk, som var blevet udsat for gårsdagens snevejr... stortset alt var blevet dækket til af det tynde lag is. Han børstede noget af det væk med sin handske-beklædte åhnd, og satte sig så. Endelig stilhed. Han var blevet bombaderet i skobutikken med mennesker der skulle have nye vintersko, så han var glad for endelig at have fået fri. Rionne satte ovedet tilbage mod det kolde ryglæn og lukkede øjnene. Prøvede ikke at tænke for meget.

Efter et stykke tid kun en ung pige med blåt hår dansene hen over isen, nogen gange gled hun men hun grinte sødt og havde det sjovt, selvom hun faktisk var ved at falde flere gange. Hun var speciel i forhold til de fleste væsner man så rundt omkring, for hun havde 2 forskellig farvet øjne, og begge øjne afspejlede hver deres personlighed. Det blå øje var hendes elver side...og det gyldne viste vampyr siden, dog var det mere det blå det skinnede klart igennem.
Et lille bumb lød og hun var faldet på numsen ca 2 meter fra en mand der sad på bænken "av..." dog kom et sødt grin

//skal vi, bare stoppe emnet så :( er jo heller ikke nogen dreng //

//Skal nok svare, kan bare ikke rigtig finde så meget krea lige nu, men skal nok svare! Lille-finger-ære :3//

//i dont think so for du har meget krea med en anden? //

//Det kommer jo an på emnernes placering, hvem jeg skriver med og hvordan den anden person skriver. ^^''//

//jeg vil hellere have at du skriver 2 -3 linjer hvor du ikke er så meget med kreativ, men bare så emnet bliver holdt igang fordi at jeg glemmer hvad jeg skriver, og gider ikke læse en million indlæg hver gang//

//Sådan virker min hjerne ikke... jeg skal tænke over mine svar... ^^''//

hmm... right... så bliver det noget lort for mig til gengæld

Rionnes opmærksomhed blev ført mod en pige som åbenbart var faldet, det så ikke så slemt ud, men det gjorde da ikke noget at hjælpe alligevel. Han satte hænderne mod sine lår og skubbede sig op, hvorefter han kort rettede på frakken og gik hen imod pigen. ”Er du okay?” Han så ned på hende med at smil der så alt for venligt ud til at kunne tilhøre ham. Det vidste han godt selv, men der var mange der ikke lagde mærke til det. Det var et smil han havde øvet sig på, siden de jobs han besad, var nogen hvor man mødte mennesker. Så det var en god idé at se venlig ud. Rionne satte sig på hug ved siden af pigen mens han afventede hendes svar. Besynderligt. Han havde set folk med anderledes øjenfarver før, men ikke nogen så tydeligt som hendes. Han sagde dog ikke noget. Skubbede blot brillerne længere op på næseryggen, mens han ventede.

//Bedre bliver det ikke x__x//

//og du siger du ikke er kreativ? ikke kreativ er når man ikke kan skriver over en linje eller 2 XD, du er næsten for kreativ :P ej ok, ja det er fint nok søde tak//

Rose så på en dreng der nu sad på hug ved siden hende, hvilket fik hende til at smile da han bekymrede sig for hende. "hihi... jeg er okay" sagde hun så og smilte venligt i gengældelse til ham. "jeg har vist ikke slået mig så slemt, tror jeg"
Rose kiggede på sig selv, og undersøgte sin krop lidt for at være sikker på der faktisk intet var sket. "heh...nop igenting" hun så på ham og undersøgte ham lidt, han så ikke så gammel ud i hendes øjne, måske de 17-19 år men alligevel virkede han meget ældre, i sindet

"Fint. Så har du vel ikke brug for min hjælp..." Han rejste sig op igen og skubbede sine briller længere op på næseryggen med langsomme bevægelser. Han rakte hånden ned mod hende for at hjælpe hende op på benene igen. Et ubetydeligt væsen i en stor verden. Gad vide hvad sådan en glad person lavede her i byen. Det kunne vel også være lige meget, han kom nok aldrig til at se hende igen, når det endelig kom til stykket. "Hvis du vil have min hjælp så skynd dig, lidt." Mumlede han spydigt. Han havde andet at tage sig til end at hjælpe små piger som var faldet. Åndsvage verden. Hvis folk ikke kan passe på sig selv, kan det for Guds skyld også være lige meget! Han så irriteret væk og sukkede højlydt.

Rose så på ham "nej tak har ikke brug for din hjælpe når du er sådan en sur gammel mand" hun rakte tunge af ham og rejste sig selv fint op hvor efter hun bare kiggede på ham og tænkte gad vide om han er skizofren for han skiftede da bare fra sød til ondskabsfuld gammel mand hun grinte sødt for sig selv over tanken

"Så gammel er jeg nu ikke. Jeg ville kunne finde flere som er meget ældre. Her omkring er jeg nok én af de yngste fuldblodsvampyre." Han rullede kort med skuldrene så der kom et lille knæk. Det var nu rigtigt nok. Hundrede var ikke særlig meget hos vampyre, hvis det stod til ham. Han var kommet lige i starten af al den evolution, alligevel undrede han sig over hvordan den overhovede var kommet. Mennesker var sære. De tænkte, de følte, og de gjorde som de ville. Han skubbede sine briller længere op på næseryggen, idet han vendte sit kolde blik mod pigen igen. "Og desuden er jeg ikke sur. Jeg har ikke hævet stemmen én eneste gang... jeg ville nu sige at den sure her, var dig." Han smilte roligt, hvorefter han vendte sig om, lod hænderne synke ned i lommerne på sin frakke og begyndte langsomt at gå.