Sneen daler ned....

S: Di Morga Bibliothèque.
T: Min ynglings tid kl. 23:55 snart midnat.
O: Bøger bøger og atter bøger.
V: Udenfor sner det. Små hvide snefnugge daler ned.
D: D. 22/12 2010. Dejligt dag ^^

Ting chan sad inde i Biblioteket, den burde havde være lukket, men hun sneg sig ind og åbnede vinduet og var kravlet ind. Hun læste en bog og 'Manden med leen' men smid bogen "Værre løgn, alt det de skriver" sagde hun surt. Hun havde læst tre bøger som var fulde af løgn. Hun var jo selv en af dem.... Manden med leen var ikke alene, der findes flere demoner som haved en le som man kalde 'med leen' Drengen med leen og Damen med leen osv. Sådan var hendes klan, men en stik i hjerte jog i hende. Hun så udefor, det snede og månen var ikke engang halv. Hun sukkede. Alenes om altid.

Et mindre brag kom fra det åbne vindue da en eller anden faldt ind af det. En pige på omkring de 15 år kom fortumlet op og stå på benen igen. Hun tog sig lidt til hovedet da hun havde kommet til at hamre det ned i gulvet. Pigens navn var Dixie og hun var næsten lige flyttet til byen. Hun så sig lidt omkring men kunne ikk se andet en bøger. Over det hele. Hun sukkede lidt og et lille smil kom så frem på hendes læber. Hendes lange røde hår hang løst og lidt bølgende og de blodrøde øjne lyste svagt op i det mørke biblotek og hun prøvede at få sine utrolig store hvide fjervinger under kontrol igen eller hvad man kan sige. Hvis man ikk kendte hende ordenligt skulle man tror at hun var fuldblods engel.

Hun lod som ingenting og bare læste vidre og sukkede. Endnu en sludder i den her bog. Hun kastede den og styre den ved at bruge vinden, også selvom det er indefor. Hun ramte den fremmede person i hoved at at give slip på bogen. Hun ventede på at høre en 'bump' hun fornemmede en magisk væsent nemligt. *Hmm det bliver sjovt* tæntke hun og ventede bare på bumpet

Dixie var lige kommet ordenligt op og fået sine vinger væk men havde dog ikk set bogen der kom lige mod hende. Der kom et mindre gisp fra hende for hun blev ramt hårdt i hovedet og faldt bagover. "Av for helevede" mumlede hun for sig selv efter at have sat sig lidt op og tog sig til hovedet. "Det her er da også bare den perfekte by for mig..Krrr" Sakasmen boblede næsten ud fra hende.

Da hun hørte det, hørte hun en pige stemme. hun rejste sig op og gik hen til personen og sagde "Nihao. Hyggeligt at møde dig, og tilgiv mig, jeg troede du var en tyv" sagde hun venligt og bukkede. Hendes korte røde hår svajede lidt, som om det blæste her inde. Hun så lidt på pigen.

Dixie kunne høre skridt komme mod hende og så hun så op da personen stoppede. En pige med rødt hår lige som hende. Hun sad lidt og lyttede til hvad hun havde at sige. Dog ændrede det ikk ligefrem hendes syn på byen. Hun hadede den alligevel. Det gjorde hun ved alle byer hun var flyttet til. Og så når man lige at faldet ordenligt til så skulle hun flytte igen og hun var træt af det. "Øhm..Hej.." sagde Dixie så med sin beroligende og blide stemme som mest tilhørte en engel end end dæmons.

Hun smilede "woow så smuk, tehe som en engle. Men jeg kan se du er ligesom mig min kære demon" sagde hun sødt og betragte hende lidt.
Hun så nærmest i gennem hende og smilede *Jo, en engle, men også en demon som jeg havde forudset* tænkte hun

Dixie blev ikk rigtigt overrasket over hvad pigen sagde. Det havde hun oplevet så mange gange siden hun kom for ca 2 dage siden. Hun begyndte så at rejse sig op og bulen hun ahvde fået i panden forsvandt lidt efter lidt. "Ja jeg er halv af hver" sagde hun roligt og sukkede. "Hvilket er meget svært at forstå.." Hun kunne ikk rigtigt selv helt forstå hvordan det kunne have ladet sig gå. Men hun troede dog at hendes far bare havde voldetaget hendes mor også skredet og det var derfor at hendes rigtige mor havde behandlet hende som skidt.

Hun så på hende og gik lidt rundt "Kommer du, du må havde fløjet langt. Jeg tænkte om du ikke vil ahvde vand" spurgte hun venilgt og gik
hen til toilettet og så sig tilbage.

"Øhm..Faktisk har jeg ikk fløjet særlig langt men noget vand ville være godt" sagde hun stadig med sin beroligende og blide engle stemme. Hun gik roligt efter pigen mens hun så sig rundt på bøgerne. Hun gik så hen mod en rakte bøger. Forfatteren kendte hun utrolig godt og hun smilte lidt af at de også havde dem her. Faktisk så var hun den eneste der kendte alt til personen. Det var nemlig hende selv. Hun lod sin finger glide ned af bogryggens bogstaver 'Dixie Katomika'.

Hun kom bagom hende og undskylnde "dedr er ingen glas, men vil du drikke vand i den blå luft. Uhm håber det går, her" sagd ehun sagde rakte hun en hånd og op af hendes hånd overflade kom der vand op og formede sig. "Værsego, du må bare ikke uhm holde stram om den, kun blidt" sagde hun og gav den boble artigt vand til pigen "Mit navn er Ting chan, hvad er dit..?" spurgte hun

Hun nikkede roligt. Pigen havde vist ikk opdaget at hun også var en element betvinger. Hun tog roligt imod glasset og fik det lavet om til en masse vand kugler der svægede i luften foran hende. Hun vendte sig så mod pigen. "Mit navn er Dixie.. Dixie Katomika" agde hun som svar på hendes spørgsmål.

hun smilede og en vind ramte de små vand kugler blev til is. Da vinden ramte dem "Den her snubber jeg" grined ehun og tog en is terning og spiste den. Den knasede og hun smilede til Dixie

Dixie nåede lige at gribe de fleste af kuglerne. "Jeg troede lige at jeg skulle have mig noget vand her men næh nej" sagde hun en smule sakastisk og et kort grin kom fra hende. Det var ikk koldt eller ondt eller noget.

Hun smilede "is terninger fulder meget mere end vand" grinede hun og smilede mildt til hende, det var som om de kendte hinanden i langt tid. Hun så på en bog og tog den. Hun smilede, der stod jo Dixie's navn i. Hun smilede og lagde den ned. Hvorfor stod der en historie om hende når der ikke stod en historie om 'Manden med leen' eller 'Pigen med leen'

Hun blev lidt fortumet da Ting tog en af hendes bøger ud fra reolen. "Øhm..Ja som du kan se er jeg forfatter.. Men jeg skriver for det meste kun blodige dramaer og mystik" sagde Dixie roligt og også lidt usikkert mens hun stod lidt uroligt. Hun tog så en af isterningerne ind i munden hvor den straks blev til vand. Dette gjorde hun så også med de andre små isterninge kugler.

//Skal logge :( Men kommer måske på imorgen ^^ skrives//

"hvorfor nervøs...? Jeg er jo ikke farlig, ok jo lidt" sagde hun stille og fandt en bog om 'Mandne med leen' men sagnet handlede om en skelet mand med en le. Som man kalde 'Manden med leen' Hun sukkede og smid bogen væk "endnu en sagn" mumlede hun

//sees ^^ og godnat//

Dixie fik med en hurtigt bevægelse grebet bogen. "Selvom at man ikk lide bogen behøver mig ikk at smide med dem" sagde hun med sin beroligende og blide stemme og satte boge på plads. "Det er det sammen med andre væsner eller sådan noget. Du smider da ikk med en af dine venner bare fordi at du ikk kan lide dem, vel?"

Hun sukkede "nej, men de bøger jeg smider, er løgne. Kæmpe sludder og vrøvl" sagde hun og fandt en bog og læste det.
Men det mislykkede, "endnu en skrammel" mumlede hun og lagde den denne gang ned.

Hun nikkede lidt og studerede lidt på de bøger hun prøvede at læse. Så gik hun gennem bibloteket og mellem store reoler af bøger indtil at hun så fandt en ret tyk bog. Så gik hun tilbage til Ting Chan."Her. Prøv den her" sagde hun med sin blide og beroligende stemme og et imødekommende smil.

Hun smilede og tog blidt bogen og læste den. "Hey, der er jo en sand historie om min klan" smilede hun og læste højt op så Dixie ved hun hvad hun talte om "Demoner med en le er en klan. Demonerne er på en måde de døde. De føre ånder over en flod, som kaldes dødens flod. Der er manden med leen, som er meget kendt. Men der er også flere. Damen.. Drengen.. Osv." sagde hun og smilede "sådan, men det er dårligt forklaret sagde hun lidt sur.

Hun nikkede og hendes smil voksede. "Men det der er jo bare forordene" forklarede hun hurtigt. "Det er en slags bog fyldt med forskellige fortællinger og fakta om de forskellige -med leen.. Jeg har selv læst den.." Hun tog roligt bogen og bladrede så om på en side for at overskiften var. "Pigen med leen - Fakta og fortælling"

Hun klappede og så smilede "jep, men der findes jo andre piger med leen.... Tror jeg.." hun blev lidt stille. Var der ikke flere med 'Pige med leen'. Hvis hun var den enest så, så var det jo kun hende. Hun gys. Hun gik frem og tilbage for at tænke. Gad vide hvad Dixie tænkte nu.