bare en dag i skoven-Klozter Privat

Tid: en flot sommer eftermiddag
Vejr: helt fint/ lidt varmt
Omkring: ikke nogle endnu bare skov
Sted: skoven


Loveday gik stille rundt i skoven, hun kunne godt lide at gå rundt i skoven, men det havde hun osse gjort i mange år, hun gik og sang højt og klart hun var ligeglad om nogle hørte hende, hun var god til at synge og det ville hun ikke ligge skjul på, hun havde levet siden tidernes morgen og det var meget lang tid at bare gå rundt i, men hun havde ikke andet at gøre, det var bare at komme videre, hun havde miste mange gode venner i gennem årene og det gjorde hun tit meget trist at tænke på, da hun savnede dem alle sammen, men det var ikke noget hun gøre noget ved sådan var naturens gang, nogle kunne leve længe andre kunne ikke leve så længe som de gerne ville, men hun ville ikke leve så lang tid som hun havde gjort, hun ville gerne havde nogle af sine venner tilbage det var ikke muligt for hende, men hun ville ikke stoppe med at tænke på dem så de var altid med hende, hun var glad for at de altid var med hende, de var en form for beskyttelse

//sang: https://www.youtube.com/watch?v=V-3KJFirdbo//

klozter kom bærne på et lig. Som han hade funde og det var ikke ham der hade dræbet den unge kvinde, han hade ikke hugtænder eller noget han kunne bare trække blodt ud af dem. Vis det var det som skulle til han hade set en masse mennsker, og ander væsner død i genne alle han leve år

hun gik bare rundt, hun havde ikke hørt nogle, hun havde en flot kjole som var to farver og med et meget særlig mønster på hver side, den ene side var ilsfarvet og med det ældgamle mønster for ild og den anden side var havblå og med det ældgamle mønster for vand, hun kiggede lidt rundt, men så så hun en person, der bar rundt på som lignede en person, hun gik lidt derhen men stoppede

Klozter hade 2 personeligeheden. Den onde og den gode han var i sin gode form lige nu han lag liget ned på jorden, han så meget treist ned på liget at den unge kvinde han hade funden. inde i den mørke del af skoven det hade han været på jaget efter mad

hun gik frem fra sit skjul, hun var stoppet med at synge"hvad er der sket med hende?"spurgte hun, en lille skygge dækkede hendes øjne og det var meningen, men hun gjorde ikke noget for den skulle være der, hun kiggede bare på den fremmede og så på liget lidt

" jeg ved det ikke. Jeg fandet hende sådan her ind i den mørke del af skoven det er nok en vampyr, eller noget hun er tømt for blod " sagde klozter i hans rygsæk hade han 2 kruker en med blod i og en med den unge kvindes sjæld i, han ville passe på den ind til den kunne får fred når han hade hævnet hendes død

"okay"sagde hun, hun blev hvor hun var med skyggen over øjne, hun ville ikke vise ham dem, alle der havde set dem eller næsten alle var løbet deres vej, hun ville gerne havde nogle nye venner, hun havde fået en indtil videre, hun viste heller ikke om hun ville få flere, men det var hun vel så van til, hun kiggede så på kvinden igen"stakkels hende og dem hun efterlader"sagde hun stille

" ja det er synd . for i fløje ndet hendes sjæld har fortalt mig hade hun 2 børn og de har nu kun deres far tilbage, Og han skal passe dem alene nu da han ingen familie har tilbage " sagde Klozter. Han sukke * hvorfor for er det altid det sammen en forælder død, og den ander er så alene med børne uden hjælp* tænket ha

"de stakler, de er heldige at de har en far og de er osse uheldige med at havde mistet deres mor"sagde hun, hun gik lidt frem og skyggen forsvandt over hendes øjne og man kunne se dem, hun kiggede hen på ham, men så ned på kvinden, hun tænkte på sin egen mor hun aldrig havde mødt

" tja men der er i sikke hed ert sted. som jeg har bedet dem om at blive ind til jeg har hævnet deres mor for dem " sadge Klozter, han så ned på kvinden som han hade forsøget at redde . Men det var alt for sent hun hade bedet ham om at hold øje med hendes familie for hende,

"okay"sagde hun og begynde at gå igen, hun begynde at synge den samme sang igen, hun var god til at synge og hun elskede det osse, men det var sjælden hun var inde i byen til at nogle kunne høre hende at synge og det var hun nok osse meget godt for på en eller anden måde

Klozter fik hurtig nogen til. at komme og hent liget og han gik med hende " sikke en smuk sangstemme du har " sagde klozter, og det var sandt det han sagde det lød så godt. At han ville byde hende til at synge for ham en gang om ugen i mod en gode betaleling,

hun stoppede med at synge, hun kiggede tilbage på ham"tak der er en grund til jeg holder mig til skoven, der kommer ikke så mange og så skaber jeg heller ikke så meget panik i byen"sagde hun og skulle til at gå videre, hun begynde at nynne,

" høer du skaber da ikke panik. hvordan kan du da tro det " sadge Klozter han så en smule sur ud hun gade godt nok, 2 farve øjne men det gjore da indet. han syndes at hun var virkelig en mægtig sange som kunne tjene store på at synge for ander

hun kiggede tilbage på ham"der er ingen der kan lide mine øjne overhovedet jeg har haft mange få venner"sagde hun, hun stod og kiggede på ham"og jeg synger kun for mig selv"sagde hun så, hun vende rundt"kvindes børn skal være glade for at havde nogle til at tage sig af dem og slet ikke vide noget deres forældre"sagde hun det var sådan hun havde det, hun viste overhovedet ikke hvem hendes forældre var

2 du er unik ikke andet ingen kan ænder det. Det med dine øjen ar vare som du er det er din sjældes vinduer, og lige nu viste de mig en verden at kærlighed og venskab. Noget som jag aldrig selv har haft på grunde af min anden siden " sagde klozter

"kærlighed ha! jeg har kun været heldig med venner, men har aldrig fået kærlighed fra mine forældre, så jeg ved ikke helt hvad meningen med den endelig"sagde hun og kiggede på ham, hendes blik mødte hans og hun kiggede ind i hans med hende to farvede øjne, hun kiggede så væk igen, hun begynde en stille sang til ære for kvinden og hendes sangstemme var vidunderlig

/.../

" kærlig hed fra enes venner. er det meste dyrebare man kan har i sit live du har haft venner så, du bruget vide det bede end jeg for jeg har aldrig haft venner eller nogen. Som kunne vise mig de vreden af venskab og kærlighed " sadge Klozter

hun kiggede på ham"der er mange der tro at når jeg siger venner havde jeg mange af dem, men det har jeg ikke, jeg har mistet dem lige hurtigt som jeg havde fået dem, de kunne ikke blive så gammel som mig og det viste de godt i forvejen"sagde hun, en lille tåre trillede ned af hendes kind, hun tørrede den hurtigt væk igen

" høre her jeg er din ven. Og jeg kan blive lige så gammel som dig så mig kan du altid regen med, til være en tid " sadge Tez og smielde til hende for at mundter hende en smule op. Selv om han ikke viste og det hjalp eller ej ville han bare gøre hende, glad igen så hun ikke skulle græde

hun smilede lidt under en tåre til ham"tak for det, det vil betyde meget for mig"sagde hun, tørrede alle sine tåre væk, da de stoppede med at komme fik hun tørret dem alle sammen væk"forresten du snakkede om en anden side af dig hvad mener du lige med det?"sagde hun, hun ville gerne vide det, hun ville gerne være hans ven, nu kunne hun synge uden at blive flov over nogle fremmede skulle høre hende for nu var han der jo og han var ikke så fremmede igen og dog, hun viste ikke hvad han hed

" se du jeg er føde med. To siden af sammen jeg alser en gode som jeg er i nu og en ond del som ikke tøver med at skade ander, men man kan saktens stoppe den onde men det sker vbare ikke så tit. Men jeg hedder Klozter og er en blodskyggedæmon " sagde klozter

"jeg hedder Loveday har selv navngivet mig og jeg er halv ilddæmon og halv vanddæmon...okay din anden siden kan lige prøve på noget da der ikke er noget vand i nærheden af mig, kan jeg bruge min ild meget godt men ikke til fulde"sagde hun, hun havde et lille smil på læberne, hun begynde at gå lidt rundt, hun sang stille og lavt, men højt nok til han kunne høre det lidt

/../