at stjæle er slemt "Nya!" ~~ Lucas ,R,K

Da hun lænede sig frem, lod han sig også glide lidt frem. Så hans hoved var ved siden af hendes, hans mund ud for hendes øre. "Jeg tror godt du ved hvad jeg vil have for smykket" Han lod sin mund åbne, og den ene spids fra tanden prikkede til det nederste af hendes øre. Da hun derimod vendte sig, trak han sig væk og betragtede hende. "Den information jeg søger vedrører det nuværende styre, jeg vil vide alt hvad der er at vide om Malakel, Damia og Ahngel. Primært deres svagheder. Samt deres rutiner og hvad der ellers måtte være af interessante emner" Lucas smillede, hans isblå øjne faldt på en stol, som han hurtigt indtog og betragtede hende. Hans højre hånd hvilede på armlænet, mens den venstre støttede imod hans tinding, en enkelt pegefinger strukket ud og gled rundt i cirkler på det ømme punkt. På ringefingeren kunne ringen stadig ses. Benene var ikke samlet som det normalt plejede, det var tydeligvist en mere casual og afslappet Lucas der kunne ses her.

De isblå øjne gled op og ned langs hende, hun mindede om hende, så meget at det var helt ustyrligt. Den flamme som han afskyede vendte sig i ham. Ild, en vampyrs mareridt. Men stadig brændte den indeni ham, varmede enhver celle. Begær. Hun var hans, lige så meget som hvis han havde købt hende af en anden slavethandler. Øjnene der gled rundt på hende, stoppede hist og her, på brystet, på halsen, på hofterne, på halsen igen, og så på læberne. Han smillede og betragtede hende. "Er det noget du kan klare? Smykket i sig selv... Har jeg andre tanker om" Hans stemme var blød, rund og slesk. Kælen som en anden kattekilling.

Han rejste sig, og gik hen til vinduet. Med et ryk hev han gardinerne for, og vinden tog af.

Karin smilede let, og sagde med en skuffet stemme"disse informationer du hunger efter kan jeg ej skaffe desværre, men jeg kan være til rådighed og spørge andre ind til dem vis det skal være, men at møde dem i ejen høje person når jeg er så langt nede i ranglisten ville være.. dumt, jeg ville ej ku forsvar mig eller gi dem en grund til hvorfor jeg skulle være intresseret i dem og deres gøremål eller hverdags kvaler" hun rejste sig smidigt og slange flydende op og gik stille hen til ham og berørte let hans ryg i et blidt og forførisk strøg i det hun stillede sig ved hans side og sagde"angående det med smykket" et lille smil kom frem på hendes læber"så kan du tag det du vil ha for det" hun så lidt på ham med hovedet let på skrå med de violet lilla øjne rettet yderst udfordrende og nysgerrigt mod ham, med et strejf af facination i hendes øjne.
Hendes smukke tunge slikkede sig let over hendes rosa røde læber og gjorde dem smukke funklende og fugtige. Hendes finger strøg let igennem de lange sorte hårtotter der ej var farvet men naturligt ejet af hendes animagus familie, de havde sort hår alle sammen i den familie.
Hun så lidt på det sorte gardin og smilede i det hûn vendte sig om og sagde"men jeg skal gør alt i min magt for at skaffe visse informationer, dog.. vil jeg ej love noget, men jeg vil samtidig betale gælden af ved siden af og gør hva jeg kan for at erstatte det ustattelige i dit yderst facionable hjem lucas" hun sagde hans navn flydende og blødt, nærmest sensuelt lød det.
Hendes finger strøg let over hendes hvide jakke og hun tog den på ovenlig og knappede i det hun så mod Lucas og sagde "men jeg vil ej spilde deres dyrbare tid Lucas, så nu vil jeg gå ved mindre.... de syntes om mit selvskab og de ej har vigtigere fortagen"

Lucas smillede. "Perfekt" Var det eneste ord der kom fra ham, under hendes lange tale. Enhver bid af information var meget mere værd, end det han ville betale for vinduet. Hans smil blev breddere. "Alt?" Han tog et skridt imod hende, og så endnu et. "Virkelig alt?" Hans lange fingre gled ned til jakken, og med to hurtige tag blev den knappet op. Han åbnede forsigtigt sin mund, og de lange tænder kunne tydeligt ses. Hænderne løsnede slipset, så det kun dinglede svagt. Han standsede da han stod foran hende. Hænderne rørte hende. Han lænede sig ind imod hende. Det varme åndedræt på hendes pande, imod hendes næsen, og imod læberne, indtil munden rørte hendes hals, og de spidse tænder rev huden i hendes hals over. Hans ene hånd gled igennem det sorte hår, mens den anden første op af hendes lår. Tænderne gravede sig akkurat så dybt at han kunne smage det, og så trak han tænderne ud, og da... det flød, blodet, det røde blod, der var så essentielt for hans eksistens. En følelse af direkte eufori blev sendt igennem hans krop som et elektrisk stød der startede i munden, og som tusinder af impulser rystede hans væsen indefra.

Karin så fast på ham og nikket formeldt"ja alt" hun stod blot der og ville ikke sige mere, hun smilede da han spurgte igen og nikkede igen bestemt denne gang. Hun mente det hun sagde og stod der og ventede på yderligere handlinger fra Lucas dog.. Hun så lettere chokeret på Lucas, da han sådan fik hendes jak op på nul , 5. Hun rødmede let og ku ikke rigtig se hvor dette ville føre til før.. hun mærket de mandige og meget stærke hænder igennem hendes bløde opg glatte prinsesse lange hår, og hendes lår blev let berørt af Lucas ene hånd, hun lukket øjnene blidt og lænte hovedet lidt bagud, meget elegant og lod ham sætte tænderne i sig, hendes læber var let adskilte og hun mærket hvordan han stille tog hendes blod til sig, hun stod stille ikke som en død krop eller stiv som et bræt, men hun stod nydende og lod ham tage hendes blod til sig, hun ku mærke det helt i hendes indre hvordan han sådan tog det til sig, om så han forvandlet hende ville hun ej bedrejde, hun var hans lige nu, smykket var alt for hende, og hans pris var at han ville sikkert ha hende, på hvilken måde var hun ligeglad med, lige nu var hun lettere langt vøæk... et lille "mmh" kom ud mellem hendes læber skønt det dog gjorde ondt lidt, og ? blodet kom let i hans mund, det ku mærkes det forsvandt lidt, men hun var ligeglad..

Lucas havde fået blod på tanden, rent bogstaveligt. Han bed hårdere. Tænderne rev huden op. Mens hånden i håret greb fat om hårrøderne og holdt hendes fast, mens den anden hånd tog fat i jakken og hev til, om den revnede. Herre gud. Lucas pupiler blev mindre, som blodet steg ham til hovedet. Han var gud. Han var hersker og gud over hele verden. Blodet spredte sig i hans system. Musklerne spændtes, og årerne pumpede. Vejrtrækning blev hurtigere og hurtigere som han drak, mere og mere, igen og igen sank han blodet. Varmt gennem ham. Hånden greb fat om hendes hofte, mens tænderne igen borede ned i huden. Den højre hånd strammede grebet om hendes sorte hår. Holdt hovedet fast i et greb der nok gjorde ondt. Men på dette tidspunkt var Lucas ikke blot ligeglad, han tænkte kun på at denne skabning var hans, og skulle blive det. At tilfredstille hans begær var det eneste der rørte sig i hans hoved.

Karin lukket øjnene lidt mere i, nærmest pressede øjenlågene mod hinanden i en mild smerte der strøgt igennem hendes hals og ned til skuldrene, men da han tog fat i hendes hår hårdt kom der et let"Ah?" i det hun mærket smerten i hårrødderne og pludselig spærrede hun øjnene hurtigt og overrasket op i det hun mærket han tog store luns af hendes blod i munden nu og smerten fra hans tænder der rev i hendes hud og gjorde så der ku løbe mere blod ned var uudholdelig. "arh Lucas... stop jeg beder dig stop dette..." hun mærket det og ku ikke gør andet end svagt af gå ned i knæ og mærke hvordan han nærmest holdte hende, men hun var vel os let som et fjer for en så magtfuld og stærk vampyr som ham.
Hun mærket hele sin krop stille ryste, og hendes hjerte rytme blev langsommere og mindre...
Hun ku næsten ikke trække vejret længere, hun huskede hvordan alt stille havde været fint de sidste par dage, dette var den første vampyr der drak af hende, og gennem bordet hendes hals. Hun tog lettere hårdt fat i Lucas slips med den højre hånd og trak let ned i det med sine sidste kræfter indtil hun syntes at hendes verden blev mørk og sort...

Lucas lod sig falde på knæ. Her lå han så. Tænderne havde sluppet hende for længst. Det blonde hår var uordentligt. Og de isblå øjne der ikke kunne slippe hende. I et chaos af velbehag veltædede han forover hende. Lagde sig tungt ovenpå hende. Hans læber skiltes i et smil. Hans venstre hånd bevægede sig op imod hans mund, og bed sig i håndledet. Så blodet flød fra hans håndled. Med en febrilsk vejrtrækning pressede han håndledet imod hendes læber. Blod. Vampyr blod. For det første ville det holde hende i live. For det andet ville hans hjernepuslespil være meget nemmere at udføre. Og hvis han en dag skulle ønske at forvandle hende til en vampyr. Så ville dette være væsentligt nemmere. Eftersom hun allerede han en del af ham indeni sig. Hun havde en del af ham i sig. Noget der normalt affødte et bånd mellem de to personer. Blodets bånd. Næsten som en forvandling. Bortset fra at som tiden gik, og blodet blev vasket rent, så forsvandt bondet. Medmindre personen gik under for presset og søgte mere. Hvilket skete engang imellem. Lucas smillede. Og rullede om på siden, lå ved siden af hende, med øjnene limet til loftet.

Karin så undrende på Lucas og trak vejret stille dog ikke døende . Hun mærket stille hvordan hans håndled kom imod hendes læber og blodet nærmest sneg sig lokkende ind i hendes mund trods hendes modstand med armene, hun prøvede at skubbe hans hånd væk men ku ikke, hun mærket blodet i halsen den smag... det var ikke fordi det smagte godt!. Hun prøvede at hoste det op da han endelig lagde sig ved hendes side og hun gik på alle fire og prøvede at hoste det op, men... det var allerede gledet ned i hendes hals og kun blodet der var i hendes mund tilbage røg ud, dog var der meget i hendes hals der var sunket. Hun så lettere overrasket på lucas og sagde"hva.. hva har du gjordt ved mig?, det ikke forvandling.. men.. men hvad er det" hun tog sig til den forbidte hals og ømmede sig let over det.
Hun så stille på Lucas og sagde"Hva har dit blod? gjordt ved mig nu" hun så lidt på sig selv, heldigvis ingen forandring men.. men hva var det han havde gjordt ved hende, fordi hun ku mærke en anelse forandring?..

Lucas smillede. Blinkede til hende. "Det er det sjove... Du er i min hånd nu" Han kunne ikke lade være med at understrege hans position. "Så smut. Skrid. Find al den info du kan om Damia, Ahngel og Malakel." Med denne kommentar blev han liggende og stirrede på hende, ventede på hun rejste sig og forsvandt. Han var færdig med hende, blodet i ham ville holde længe, i modsætning til mange andre vampyrer, brændte han ikke flere liter af om dagen, ved at hoppe rundt på tage, og kaste rundt med kampvogne. Nej et stille liv tog ikke nær så meget blod som et voldsomt liv. Han smillede forsigtigt. Og et grin kom fra ham, et grin uden grund, og så et til, han grinnede og grinnede, simpelthen fordi det var den eneste måde ha nkunne udtrykke denne eufori. Så knækkede han sammen holdt sig for maven og grinnede og grinnede. Fantastisk! simpelthen fantastisk!

Karin så undrende på ham og rejste sig lettere fornærmet og tog sin jakke i et hurtigt snup tag og så lettere alvorligt på Lucas"som jeg sagde første gang, de vedkommer mig ej, jeg er i den laveste rang af fødekæden, og de er ej til samtale emne, jeg kan kun spørge folk og end ikke de ville vide noget om disse 3 personer, vis du så yderligt vil vide noget kan du jo opsøge dem malakel er nok på sit slot og Ahngel i nærheden i hans lille elskovs rede... Jeg ved lidt om dem hver men er langt fra ekspert angående dem" hun tog fat i døren med raske skridt der hen til før. Hun så på den grinende lucas og følte sig forrådt og snydt inden i, hun tiede og veg sit blik stolt og såret fra ham og gik så ud af døren med et let knald af døren efter sig. *tsk.. eskotere mig endelig ikke ud .... hvilken smålig mand* hun fnøs fornærmet fordi hun intet anede hva han havde gjordt ved hende?. HUn tog sig let til halsen og tørte så sin mund for hans vamle blodsmag og gik så hen til elevatoren, trykket på den og fandt sig til rette i dens hjørne. Hun sukket let og gik ned i knæ stille da dørene endelig havde lukket sig. Hun krøb sig let sammen og med bene ind til sig og hørte elevatoren suse forbi de mange etager ned, indtil den endelig sagde ding og var i lobbyen. Hun sukket og rejste sig op, var det sådan her det føltes at være misbrugt... Hun gik stille ud af elevatoren og så rundt i denne snekulde og råbte stille efter en taxi og satte sig så ind og fik den til at køre hjem til sig.

Lucas blev liggende. Grinnende imod loftet....
Sejren... var indenfor rækkevide.

//out//