jagten på den manglene mester //åbent emne// plz join :P

s. uden for indgangen til den mørke udergrund
t.12.35 midnat
o.en stor mørk port med to vagter udenfor
v.overskyet så der er helt mørkt man kan kun skimte månen.

Riku sad gemt på afstand fra de to vagter. Han kigget ligt rundt på den stor port *jeg må prøve at komme ind. Det er en af de få steder jeg ikke har ledt efter ham han må være her.*Riku kigger lige en extre gang ned på vagter og forsvinder i et lille glimt. nede forand porten stod vagterne og kigger lidt rundt og en af dem siger "hej hørte du ikke også den lyd det lød lidt som strøm eller noget " den anden kiget hen på ham og siger " hold nu kæft med det der du ved godt jeg er pisse bange for mørk men tør ikke sige det til cheffen så ender jeg jo nok der nede ligsom de andre". et lille lys kom til syne lige bag dem med de lod vist ikke mærke til det. Der stod Riku lige bag dem, han holde sine hænder op. de begyndte at lyse op og vagterne vente sig om i et shok og den ene råbte "jeg viste der ville noget !!". Riku grep fat i deres skuler og et lille lyn løbe igemnem dem og de besvimer *sådan *tænker Riku og begynder langsomt at gå ind af porten.

Angela kom gående. Hun hørte nogle mærkelige lyde og som altid ville hun se hvad det var. Hun kom rundt om hjørnet og nåede lige at se en dreng stå med hænderne på de to vagters skuldre. Hun så hvordan vagterne faldt om og gik roligt hen imod det. Draget både for at se om de var døde, og for at se hvad der foregik. "Hey du der!" råbte hun til drengen. "Hvad skete der?" spurgte hun og håbede at han ikke ville stikke af, for hvis vagterne var døde ville det ikke stå særlig godt i hendes rapport om hvordan de døde. Hun bevægede sig hen imod drengen og ventede på svar.

Riku var lige véd at gå ind da han hørt en der råbte efter ham. Riku kigget tilbage ser en person * fuck jeg er opdaget * Riku kiget på hende og forsvandt i et grilmt han dukket op bag personen der råbte efter han. Hans swærd var trukker og sad foran personen hals "du siger ikke en lyd jeg gider ikke ha flere vagter skal komme løbene og ender med at komme til skade ".Riku kigger på hende med et løftet øjenbryg " er det forstået jeg vil helst undgå at skulle til at slå dig ud "Riku smilte og begyndte at bakke ligt tilbage mod porten men stadig med swærdet op til hendes hals .

Angela gispede stille da han forsvandt og dukkede op bag hende. "Hey... rolig nu... Hvem siger jeg vil tilkalde flere vagter?" sagde hun med et smil. "Jeg vil bare vide hvad der er sket her." sagde hun nærmest upårvirket af sværdet mod hendes hals. Hun håbede han ville slippe hende, ikke så hun kunne stikke af, men bare fordi sværdet gjorde hun lidt utryg. "Hvis du fjerner sværdet, hjælper jeg dig til at finde det du søger." sagde hun stille og håbede han tog imod tilbudet.

Riku kigget på hende og kigger ned på vagterne og tilbage og på hende " bare rolige de er okay de har bare fået et lille shok " siger han mens han kigger på sin finger hvor der kommer er lille lyn op a i et kort sek. Riku kigget og på hende og trække sit swærd tilbage og setter det på plads og siger "hvem er du enelig ?" på en lidt mistænkelig måde.

"Mit navn er Angela Blume. Dødsengel... Falden engel. Lige meget hvad du vil kalde det. Og dig? hvem er du? og hvad er det du søger?" spurgte hun og vente sig med fronten mod ham. Noget af hendes sorte hår faldt ned foran hendes ene øje, hun satte det hurtigt på plads igen og kiggede nysgerrigt på ham. Ud over en smule nysgerrighed var der ikke andet at læse i hendes ansigts udtryk.

Det var først nu riku kunne se at det var en pige på grund af det var mørkt. Riku kigget på hende og rødmet lidt men det var ikke rigtigt til at se i mørket "øhh mit navn er Riku og jeg søger min mester" *shit det er jo en pige det var ikke til at se i mørket og hende har jeg trukket swærd mod fuck hvor er jeg dum man

Angela skimtede en ændring i hans kropssprog og ansigts udtryk. "Hvad er der galt Riku?" spurgte hun og kiggede på ham med et lille smil og forvirrede øjne. "Din mester? hmmm... sådan har jeg aldrig haft... Hvor er han henne?" spurgte hun stille. "Eller er det en hun?" Angelas mørkeblå øjne prøvede at få øjenkontakt med ham. Hvorfor ændrede han sig så hurtigt? Angela kunne ikke finde svar på det spørgsmål.

"øhh det er min mester Barishan han er forsvundet og j.eeeg ..øhh har mistanke om at han sider fanget der nede "Riku kiget rundt og gange kigger han ned på hende med sine is blå øjne *shit jeg kan ikke få mig selv til at kigge hende i øjne og fuck hvorfor er jeg så nervøs*.

Angela lo. Hun syntes det var morsomt, altså den reaktion han lavede på grund af hendes nærvær. "Riku? hvad er der?" spurgte hun og prøvede igen at få øjenkontakt med ham. "Hvorfor tror du din mester er der?" spurgte hun sagte, næsten som en hvisken.
*Hvorfor vil han ikke se på mig? hvorfor blev han pæudselig så underlig?* tænkte hun og overvejede hvad der kunne være galt med hende selv siden han ikke ville se på hende.

han to en en dyb indåndning og kigget ned på angela " øhh min mester var en af dem der drabte Zane og nu er han forsvundet og det her er jo zanes et forfærdeligt sted hvor han lave frygte lige experimenter på folk og min mester kender også personen som ejer stedet nu men ved ikke noget om denne person så jeg har en mistanke om at han er fanget her" og så åndet han ud *det var hårdt *

Angela åndede lettet op. *Han kigger på mig!* tænkte hun stille. Hun fik øjenkontakt med ham og smilte til ham. "Når... okay..." sagde hun. Hun lagde hovedet en anelse på skrå og kiggede ham stadig i øjne. "Fortæl mig hvorfor du blev så nervøs efter jeg fortalte dig mit navn." Hendes stemme var lige på kanten til at blive en hvisken. Hun blinkede langsomt og prøvede på at holde øjenkontakten.

Riku`s øjne åbnet sig helt " øhhh øhhh det de..t det skal du ... " *fuck ! *" jeg altid .. øhh øhh lidt nervøs når ..øh .. nå.. n ..når det andgår ..øhh p .. pi..PIGER .. øhh " riku smilte lidt skævdt * fuck ! hvorfor sagde jeg og så det * man kunne se at riku var tet på at gå i panik, han kigget ligt rundt og tilbage på Angela.




2

Angela smilte til ham. "Det vel okay... Du skal ikke være bange... Jeg bider ikke, ikke mere end højst nødvendigt." hun lo stille. Hun kiggede rundt og så så tilbage og kiggede ind i hans blå øjne. Efter nogle sekunder så hun ned i jorden. "Nå... men... Skulle vi gå ind og lede efter ham din mester?" spurgte hun stille og hendes ene fod kørte nervøst rundt på jorden.

Han kiget på hende" ja lad os heller det" Riku begyndte at gå hen mod porten.Da han kom hen til porten lage han hånden på den " den er låst men det skal jeg nok få klaret " han går nogle skridt tilbage. På hans ryg begyndter fire aflange ting at røre på sig. Riku åbner på topper af dem og fire swærd flyver ud. swærdne svæver i luften foran han. Riku løber hen mod porten hoppper op i luften og siger " lightning tiger clawe !!" og swærdene begynder at lyse op og der danner sig lyn rundt om dem. riku svinger sin hånd hen mod døren og swærdene flyver afsted. kort tid efter lander riku på jorden og i porten der noget der ligner et kæmpe tiger klo mærke ."sådan der nu skulle den være klaret men hold da kæft der var hårdt" riku går hen og sparker til porten og den falder sammen efter et par hårde spark.

Angela smilede forundret. Hun gik hen og lagde en hånd på hans arm. "Det var faktisk ret flot." sagde hun stille. Hun gik forbi ham og ind igennem porten. Hun stoppede op og kiggede efter ham. "Nå... hvor skal vi så hen nu?" spurgte hun og smilte en smule venligt til ham. Hun havde det ikke så godt med at hun var så venlig ved ham. Hvad lignede det da også? en dødsengel, der hjælper en af egen fri vilje. Nøj hvor var hun sunket dybt.

han kiggger på hende "jeg ved ikke helt hvor vi skal hen det her sted skulle være rimelig stort efter hvad jeg har hørt og her skulle være fyldt men vagter og jeg tror vist vi skal gemme os for jeg tror at de høre nok det brag der kom fra porten " riku kigger sig lidt rundt i de mørke gange som kun bliver lyst op nogle få fakler her og der." der oppe " han peger op mod et rør som sidder inde i klippe vægen og se ud til at føre vider. Riku begynder at løbe der hen af alt imens man kan begynde at høre fodtrin lide længer nede af gangen. riku hopper op i luften "lightning form " hvisker han og et lyn flyve afsted og rammer op i røret.

Angela hørte fodtrinene og løb næsten lydløst efter Riku. Hun kiggede op på røret. "Hvordan kommer jeg derop?" spurgte hun med hviskende stemme. Hun så sig over skulderen og hørte fodtrinene blev højere for hvert sekund der gik. Hvad skulle hun gører hvis kun Riku slap væk? tja. den beslutning var hun ikke længe om at tage; hun ville dræbe vagterne og fører dem til dødsriget. Så ville det problem være løst, men hvad hvis Riku ikke slap væk? det ville ikke være så godt. Hun kiggede hen på Riku med paniske øjne.

Da vagterne kom rundt om hjørnet og fik øje på Angela begyndte de at løbe hen mod hende hoppet riku ned til hende og ragte sin hånd frem mod hende og holdte den anden op mod vagterne han kigger på hende" skynd dig og tag fat i min hånd og hold godt fast så for jeg os væk her fra" han kigget hen mod vagterne som kom løbene.

Angela gik i chok og tog bare godt fat i hans hånd. Hun vidste ikke hvad han ville gøre nu. Hendes øjne flakkede mellem vagterne og Riku. Hun glemte hans hånd og lukkede øjne. "Få mig væk herfra" hviskede hun sagte og ønskede inderligt at vagterne aldrig var kommet, eller at hende og Riku var nået væk i tide.


//Undskyld tiden... skulle i bad//

man kunne høre at riku trak vejert og hans hånd begyndte at ryste og han begyndte at lys op og en kort sek forsvandt lynden fra vagterne der kom løbene og så forsvandt lyden helt og lyden af vand der løb og lyden af græshopper der hoppet rundt i det høje græs. da riku hånd blev helt slap og gled ud af Angelas hånd "shit og fuck det virket det pleger ikke at virke jeg teleporteret !" sagde Riku mens han faldt til jorden .

Angela åbnede øjne og så sig omkring. "Wow..." hun trak sin hånd til sig og gned den mod den anden hånd. "Bedreager" mumlede hun lavt til sin egen hånd og trådte et skridt væk fra ham. Hun kiggede så op på Riku igen. "Var det første gang du gjorde det? for det var faktisk ret sejt" sagde hun med et lille smil, som hun inderligt ønskede ikke havde fundet frem til hendes læber.

Riku ramte jorden og lande hård "av det virket vist ikke som det skulle host host av forhelvet... host det var meningen vi skulle ha vært ved Barishans hytte men det er vi ikke" han prøvet at sette sig op men det gjorder for ondt og han var forudmatte til rigtig at kunne gøre noget lige nu.

//skal lige over og hjelp min far men er snart tilbage//

Angela satte sig ned på sine knæ ved siden af ham. "Men du gjorde det da..." hun lagde en trøstende arm på hans skulder. "Nu kan du ligge lidt og sunde dig også finder vi ud af hvor vi er, og hvordan vi kommer væk herfra, okay?" sagde hun med en ufrivillig glad stemme. Hvornår havde hun sidst hørt den tone fra hende selv? svaret var nemt; Aldrig.
Det, denne dreng/mand, gjorde ved hende var umenneskeligt uhyggeligt. Hvordan kunne det være han fik hende til at smile, når hun helst ville sidde og surmule?