I en mørk.... Hvad? [Nanase]

S: Alles - Gyderne.
T: Dejlig tid på aften. Kl. 21:45.
O: Mørkt, måske en enkel lys stråle som har sneget sig ind i gyden.
V: En stille vejr. Kun den matte måne lyser. Månen er halv.

Stiller. Ikke en brise. Denne nat ville man tænke "Så er det godnat". Men nej, nææ nej. Der kan man tro om igen. Et skrig lyd gennem gyderne, men skrivet forsvandt på en måde. Henne ved gyden var der mørkt. Man kunne slet ikke se noget. En pige kom ud fra gyden.. Noget rødt gled ned ud af hendes læber. Hun slikkede det hurtigt af. Hun rettede sig briller og åndede lidt og gjorede den rent af blod. Hun å sig om. Man skulle slet ikke tro det, men det var en nonne? Men hvad havd ehun gjort. Der i gyden var der en dreng på ca. 15 år, død. Han havde mistet sin ene arm. Hvor var armen..?

Et skrig blev hørt, en mand, kom løbende imod de mørke gyder, man kunne se blodet han havde på sig, dog var det ikke hans eget. Gråden gennem hans skrig kunne tydes, frygten i hans øjne var stor, han så sig tilbage som var djævlen efter ham, men skikkelsen der dukkede op lignede alt andet end. Nanase kom gående med forsigtig skridt, hun sukkede og tog sig let til hovedet, hendes mørkeviolette øjne, med gråsorte tåger som pupiler var fast lagt den krympende skikkelse, "hvis bare du havde givet mig din datter som afbetaling", hun smilte åbenlyst moret af hans i starten mod til at redde sin datter. Nana's marmorhvide venstre hånd var blodig men det var ikke hendes blod, hun tog hånden op til sine læber, og slikkede let en smule af, "så ville jeg ikke være nødtil også at dræbe dig", hendes tonefald var næsten leende, med et hurtigt vift med den anden hånd var han op i luften, hans skrig morede hende ikke mere, men irriterede hende, det var ikke sjove længere. Hun sukkede trist og kastede ham til jorden, hvor nogle skygger opslugte ham, hun strakte sig kort med et kedsomeligt smil, er natten ikke stadig ung?, hun grinte let, hun ville sagtens kunne finde mere sjov.

Hun havde godt nok spist meneske kød og hun var noglelunde mæt. Hun havde jo kun spist en hel arm. Men ingen ville lægge mærke til den dreng. Hun gik stille men stoppede. Et skrig lød "Aha.. Jeg er kun lige gået igennem nogle gyder for at komme væk fra mit bytte. Og hør..? Der er vidst gang i den" sagde hun til sig selv og smilede. Hun gik imod der hvor hun troede skriget kom fra. Den forsvandt jo så hurtigt. Hun prøvede sådan at trampe hårdt som om hun flygtede. Faktisk var det meningen. Hun ville havde sin legetøj skulle komme, så hun kunne drille den. Det eneste hun tæntke var hvem dette væsent var.

Nana havde kunne lugte langt væk, at der var blevet spilt blod og i hvad der kunne have været et splitsekund sad hun på hug foran drengens lig. Hun prikkede kedsomeligt til hans døde lig, med hovedet sat en anelse på skrå, "Sikke et sjusket drab?" Et næsten utydeligt smil gled hen over hendes mælkehvide ansigt. Duften der lå lettere tykt i atmosfæren var ikke af hendes egen race, ej heller et menneske. Denne underlig lugt var hun kun stødt på et par enkelte gange, en djævel? jamen dog, jamen dog Hun kunne ikke lade vær med at le indvendigt, da hun uden at vende sig om kunne høre de alt for tydelig fodtrin. Hun rejste sig op fra drengens lig og strakte sig kedsomeligt med blikket imod himmlen, "Er man en smule opmærksomheds krævende?", man kunne næsten høre latteren i Nanase's stemme.

Hun havde gået omkring ved en gyde og stød ind i en ung dreng. Faktisk en bølle.. "Jamen dog. hvad laver en ung dame her. Og en da en brilleabe" Hånede han hende. Hun rettede uskyldigt sine briller og sagde i en klodset og dirrende stemme "Det, sådan skal du ikke kalde mig. Gid ham som vil forbande dig" sagde hun og så bange ud. Men bag hendes maske var alt dette her en skuespil. Drengen begynde at tage fat om hende "Lad mig se hvad for noget du har 'Søster Nonne'" sagde hun ondtskabfuld. Hun begynde at tage blidt i hans hånd, imens han så forbløffende ud "Alt hvad du ønsker dig. Din død" hviskede hun. I et sekund lå han i sit

//Ups sorry. Der gik der lige en fejl//

Eget blod. Han var død, lige på stedet. Hun slikkede sig og så sig om.

Man kunne høre en blid klapsalve høres bag pigen, som hun også mistænkte for at have dræbt den anden dreng. Nana's blik var roligt og betragtende, som havde hun lige set et teaterstykke der næsten havde fået en perfekt slutning, problemet var nok bare at. Det ikke have været perfekt? Slet ikke i hendes øjne, nemlig perfektionistens øjne. Nanase tiltede stile hovedet på skrå og så næsten igennem pigen, med sine tågede mørkeviolette øjne.
"Sikke en skuespiller du er, hva?", Hun knækkede roligt sine klaverlange fingre, mens hun holdte sit nysgerrige blik på hende.

Hun havde hoved på skrå imens hun smilede forlegent "Jeg brugte ikke engang nogle kræfter.. Tees. Jeg spiller heller ikke. Ikke sådan" hun rettede sine briller af forlegenhed. Men faktisk var hun helt besat af denne mystiske pige som var her. Hun mærkede en dybt nysgerrighed. Hun kunne fornemme var denne pige var stærk. Rigtig meget. *Det går ikke at narre hende.* tænkte hun. "Hvad er du får en..? Måske et meneske..?" spurgt ehun dumt.

Nanase pustede næsten sarkastisk, til det lange sorte silkebløde pandehår. Der var noget spøjst over pigen, noget hun fandt interessant. Potentiale? måske Tanken strejfede kort hendes sind, før hun igen lod sit blik glide hen over pigen. Et stilfærdigt nik var hvad hun gav hende som svar for sin deklaration om at det ikke var svært at dræbe drengen. Hvis ikke hun kunne se igennem pigens facade, ville hun næsten sige at hun så for uskyldig ud, i hvert fald i Di Morga. Men i det pigen spurgte om hun var et menneske, der slog det næsten klik for den normalt rolige Nanase. hun forsvandt i utrolig fart væk fra pigens syn, og dukkede op gennem skyggen bag hende, "Brug dine ord med omhu djævlebarn! Du tror vel ikke at dine små dødeligtricks du'r på mig vel?", man kunne høre den tydelig trussel i Nana's stemme, noget man aldrig skulle samligne hende med var et menneske. Hun forsvandt igen for så at dumpe ned på en metalbox, hun sad roligt som om hun havde siddet der i al evighed, med et drillende dog advarende smil, "Hvad du ser for an dig er en Fuldblods vampyr" hendes stemme var næsten venlig.

Hun var slet ikke forskrækket eller noget. Men stod bare der, imens Nanase stod bag hende. Hun smilede et sødt smil og bukkede "Det må jeg sige. En fuldblods vampyr. De har altid gjort mig nysgerrig. Lad mig præsenterre. Yukina er navnet og de..?" spurgte hun venligt og uldrede let i hendes korte hår. Hun mærkede en spændning. Kunne hun udgør en kamp eller sådan noget. Sådan en fuldblod vampyr ville hun ikke gå væk fra. Hun ville på en måde teste hendes kræfter. Men det ville jo være uhøfligt. Så heller at få nogle informationer af hende. Hun smilede en da en drilsk smil "Nu en djævlebarn. Det må jeg indrømme. Ingen har sagt det til mig, da jeg døde. Gud, tænkt en gang" sagde hun og smilede op til himlen. Som om hun snakkede med vorherre.

Nanase havde sat hovedet på skrå igen, som hun havde for vane når noget undrede hende, "Mit navn er Nanase Phantomimé, en fornøjelse at møde dem Yukina", ordene lød indøvede som havde hun sagt dem så mange gange at de intet betød? Dog fandt hun denne pige en anelse interssan, det var vel altid en start. Hun kunne ikke helt holde sin latter tilbage, "Hvor gammel er du Yukina?", det var tydeligt at Nana kunne sanse hun var ældre end denne djævel, ikke kun i menneske år.
Som om hun havde fornemmet hvad pigen tænkte, selv om det slet ikke interesserede hende, så hun skarpt på Yukina, "Hvis du så meget som prøver at indlede et tåbeligt angreb", hun fnyste næsten, "Skal du vide at jeg før, du overhovedet rør mig, vil have brækket nakken på dig", hun så op fra sine hænder og på hende igen, med sit næsten alt for sukkersøde smil, "Tro ikke at jeg vil skåne dig på grund af din camouflage", hun trak på smilebåndet. Smilet blev en anelse breddere, da hun lyttede til det sidste Yukina sagde.

Hun lo med som om det var en joke "Rolig rolig. En direkte angreb ville da være rigtig dumt og uhøligt. Sådan er jeg slet ikke." sagd ehun undskyldne og tænkte med vilje det hun tænkte *Jeg vidste slet ikke at du kunne læse tanker..? Det er en god evne. Det må jeg selv indrømme* Hun smilede og så på en måde stolt ud. Også tænkte man hvorfor? Underligt..? "skal vi ikke bare sige jeg har livet méget længe. Jeg er forresten 16 år.. Så ung en alder.. Så tidligt at dø" mumlede hun for sig og sukkede inderligt. Hun lavede en dybt udtryk. Man kunne ikke tyde hvad hun lige nu var..

//må desvære logge.. Sees måske i morgen ^^//

//OKAY^^ svare tilbage imorgen så~//

Nana blødte op i et smil til hendes ord, hun havde jo ret i det. Det ville være et meget dumt træk, i hver fald for hende selv. Hun holdte blikket på hende med et mindre grin, "Kunsten er ikke at kunne læse andres tænker, men hvordan man holder sine egne skjult", hun nikkede roligt, med et næsten drømmende glimt i øjet. Nanase vippede roligt frem og tilbage på boxen, og tyggede tænkende på hendes ord, "Jeg er vidst omkring de 18 i menneske år", hun sukkede og så op, "Lad os bare sige det samme om mig også", hendes to skarpe smilhuler blev tydeliggjort.

Hun nikkede og lænede sig til muren. Hun så faktisk misfornøjet ud "18..? Uha, jeg troede du var 20, så flot og voksen. Det må jeg sige. Jeg føler mig helt lille" sagde hun imens hun lavede en grimasse. Hun havde ikke flere kort i ærmet. Mere kunne hun ikke narre eller bare spørge om denne Nanase, men en ting hun ike havde fået at vide "Har du overhoved fået spist noget. Nej.. det var et forkert ord. Jeg mente vidst om du havde fået 'drukket' noget her i denne vidunderlige nat" sagde hun med et smil. Om det var en fornærmelse eller bare en spørgelsmål, vidste man ikke hvad Yukina tænkte. Hun vidste godt nok at Nanse var noget specielt. Tænk en gang, hun kunne lave noget med skygger..

De mørkeviolette øjne så kort ud til helt at blive sorte, før hendes sølvhvide pupiller igen dukkede op igen, dog kunne de kun skimtes som katteagtige linier. Hun tog bare hendes ord som et kompliment, selv om hun var velvidne om hendes små tricks, "Er det dit speciale?", hun smilte med hovedet sat på skrå, "Altså det med den facade og skuespillet?" var det mon sådan hun narrede folk omkring sig? Nana's øjne så dog igennem det. Hun rystede blidt på hovedet, "Jeg er ikke det mindste tørstig", hun lod roligt sin tunge glide forbi det skarpe sidetænder. Sandheden var jo at hun ikke slog ihjel fordi hun var sulten, hun gjorde det bare for sjovt skyld. Hun gabte, "Jeg gik rundt og ledte efter et nyt legetøj", hun smilte da Yukina sikkert undrede sig over hvad hun lavede her.

Hun smilede et genert smil, også selvom hun slet ikke var genert "Nogle gange føler jeg at du læser mig, som om jeg var en åben bog. Sjovt nok" sagde hun og lo lidt. Hun elskede faktisk når folk gennemskuede hende. Men hun hader når folk ikke gider at lade sig narre af hende. Det kedet hendes faktisk. Hvad skulle hun nu sige, det gjorede hende faktisk træt. "Nå ja. Man behøves ikke at drikke blod kun.. Man kan da også drikke noget helt andet. Fx Cola...?" sagde hun og lød klogt. Hun begynde at betragte himlen "Jaa jeg er enig med dig. Det er sjovere at lege med legetøj som skriger og at man kan pine dem til. Sjovt, men kedsomheden er ikke spor sjovt" sagde hun og gabte over det hun sagde.