Lummert //Cricker//

Sted: skoven
Tid: 00:01
Omkring: kun mirale
Vejr: lummert, begynder nok snart at regne/tordne

Mirale sad på en tyk gren, i et af de høje træer. nu havde hun også bare en forbindning om sin fod. hun måtte altså snart få styrk på sine evner, hun kastede jo bare skam over sin race. hun hang en gammel dags lygte å¨en af de udstrikkende grene, og lænede sig tilbage mod stammen. der var intet bedre end at sidde i et træ, og skrive. mirale skrev ikke dagbog men elskede at skrive historier og digte. hun dinglede med det ene ben

Cricker kom gående nede i skovbunden. Han var ude på sin sædvanlige "patrulje" For at sikre sig at der ikke var problemer i skoven, eller at der var nogen der blev overfaldet. Indtil videre så var der faktisk meget stille og der var ikke rigtig noget usædvanligt at se. Han havde heller ikke lagt mærke til at der sad nogen oppe i træet. Han stoppede dog op og kiggede sig omkring.

Mirale var lige så blind, som hun var døv, når hun var i sin egen verden, at hun slet ikke lagde mærke til at Cricker stod under den gren hun sad på. hun begyndte at nynne en stille mildoi, mens øjne sad klistrede fast til de bogstaver hun hastig skriblede ned. ikke fordi hun havde tralvt, men fordi tankerne kørte hurtigere end hendes hånd kunne skrive.

Cricker kiggede op da han kunne høre at der var nogen i nærheden der nynnede. Det var Mirale! Men han ville ikke sige hej. Han ville drille hende lidt, så han klatrerede op i et træ ved siden af og kiggede sig omkring. Der var nogle agern og Cricker kastede det efter Mirale og ramte hende i hovedet. "Ups, det var ikke mig" Sagde han og grinede.

hun hoppede helt i forskrækkelse og kom med et forskrækket udbrud, da hun fik et argn i hoved. hun kom til at kaste bogen fra sig for at grippe efter en gren at holde fast i. hun så rundt og fik øje på Cricker, hun lettet op og begyndte at grine. "drillepind" sagde hun med et smil

Cricker trak på skuldrene. "Jeg ved ikke hvad du snakker om, det faldt ned af sig selv" Sagde han, men et drilsk smil på læberne. "Hvad laver du herude på den her tid af natten?" Spurgte Cricker hende. Det var usædvanligt at han fandt andre herude, eftersom at skoven kan være et meget farligt område om natten.

"skriver historier" sagde hun med et drømmende blik, og så på ham med et smil, "også elsker jeg at være ude om aftenen, inden det regner" sagde hun og smilede. Og desuden boede hun jo ikke så forfærdeligt langt væk. Højst fem minutter. "hvad laver du her ude så sent?" spurgte hun blidt

Han nikkede stille. "Hvad er det så du skriver lige nu?" Spurgte han og kiggede på hende, efter hurtigt at have kigget på det hun skrev, det var dog ikke til at se fra et træ der stod ved siden af, men der var ikke rigtig plads til ham derovre. "Men hvis det begynder at regne hvad gør du så?" Spurgte han et lille stykke tid efter.

"det ved jeg ikke, så må jeg vel gå hjem?" sagde hun og trak på skulderne, "det handler om en pige, aldert messigt er hun 320, men krops messigt kun 25, hendes liv begynder at kede hende, hun er alene og hendes dage ligner hindanden. men så møder hun en ung fyr, de starter med at være gode venner, mens bærer han hende, mens de flyver hen over det smukke landskab," forklarede hun kort, da hun ikke lige gad at fortælle alle de præcise detaljer. hun smilede og så kærligt på sin bog.

Cricker satte sig ned og lænede sig imod den tykke træstamme med krydsede arme. "Aha? Gode venner, bære hende imens de flyver? Det lyder som noget jeg har prøvet før... Med dig" Sagde han og blinkede til hende. Han strakte sig. "Hmm, men hvis det så er du tager hjem, ville du så have noget imod at jeg tog med? Jeg keder mig lige nu" Sagde han og smilede til hende. Han kiggede ned på jorden, men der var ikke noget interessant at se.

hun grinede "det var også der jeg fik ideen, men bare rolig jeg ikke pigen" sagde hun smilende og gjorde plads til ham, han bedre kunne være der. "det ville glæde mig meget" svarede hun til hans spørgsmål og smilede til ham, hun lagde hovedet på skrå, og trak en rød lok væk.

Cricker kravlede over i hendes træ, han lignede faktisk en abe, uden selv at tænke over det. Han satte sig ved siden af hende, og for at der skulle være plads så lagde han sin arm om hende. Dog kun venskabeligt!
Han kiggede på hende og smilede, og kiggede ned i bogen. "Njah, er du nu sikker? Du sagde jo noget her den anden dag, der relaterede til virkeligheden" Sagde han og grinede lidt.

"jaa det gjorde jeg, men jeg er dog ret sikker på det intet bliver til noget, så det hungre jeg ikke rigtig efter" sagde hun med et grin og så på ham, "og desuden selvom du kun er venner med Gabriella er jeg ret sikker på hun vil flå hovedet af mig" sagde hun i en drillende tone,

Han grinede lidt."Tror du at hun er så voldelig?" Spurgte han og rystede på hovedet med et smil. Han fjernede hurtigt armen igen da det kunne se lidt forkert ud. Han lænede sig tilbage imod træstammen. "Såeh, skriver du tit historier?" Spurgte han så og kiggede over på hende. Han var lidt nysgerrig, men det var jo ikke fordi at han spurgte om noget tarveligt. Og hvis hun tit gjorde det, så ville det jo være fedt, fordi så kunne hun måske få nogle historier ud af det Cricker havde at fortælle.

"nej det tror jeg faktisk ikke, hun vil nok bare være mega knust" sagde hun smilende og så op på ham. "ja jeg skriver rigtig tit, og hvis jeg ikk lige har en sammen hængende historie i hovedet, skriver jeg et plot ned," hun holdt en kort pause, "lidt lide som klip fra en film, bare i ord" sagde hun smilende.

Han nikkede stille. "Ja jeg ved det, jeg ved bare ikke hvordan hun vil tage det, hvis jeg siger der ikke bliver noget" Sagde han, med et bekymret udtryk i hovedet. "Men mon ikke hun kommer sig på et tidspunkt" Sagde han så lige så stille og kiggede over på Mirale og smilede "Men lad det nu ligge. Så du skriver en del siger du? Og jeg ved godt hvad du mener" Sagde han.

"ja lad det hellere ligge" sagde hun og så på ham.
hun smilede glad og kom med en lille latter. "det da altid noget, det jo ikke alle der forstår hvad der kommer ud af munden på mig" sagde hun grinene, og smilede. hun var altid i strålende humør når cricker var i nærheden.

"Jeg synes nu ikke det er så slemt, du taler da almindeligt dansk" Han grinede lidt og kiggede sig omkring. Han skulle jo altid være på vagt om aftenen, hvis nu at der skulle være nogen der blev overfaldet eller hvis han selv skulle blive angrebet. Han kiggede over på hende igen. "Jeg fryser faktisk" Sagde han stille med et smil.

hun grinede og regte tunge til ham. "vi kan da godt tage hjem til mig, men der er ikke plads til den helt store fest" sagde hun med et grin, og slukke lyset i den lille lanterne, og begyndte at klatre ned af træet.

Han kiggede på hende. "Jeg ved heller ikke hvor meget fest der er når vi kun er 2 personer" Sagde han med et lille grin. "Jamen hvis det er i orden med dig selvfølgelig" Sagde han "Jeg kunne jo bare lære at tage noget varmere tøj på" Fortsatte han og rystede stille på hovedet af ham selv. Han havde egentlig aldrig været hjemme ved nogen før, så det her var første gang.

"det gør ikke noget, jeg bor lige om hjørnet" sagde hun med et smil, og tog sin bog. Mirale så op på ham og smilede, hendes hjem var egentlig ikke noget særligt, det var en bygning der var bygget ud af en grotte. men der var dejlig varmt fordi den var ret lille, men der var plads nok til i hvertfald tre personer.

Cricker smilede. "Godt så, jamen så må vi jo hellere komme afsted" Sagde han og hoppede ned fra træet, han kunne hoppe ned fra store højder uden der skete noget på grund af at han er dæmon. Han kiggede op på hende. "Kommer du langsomme?" Spurgte han med et grin lige bagefter, hvor han også rakte tunge af hende.

"jeg lige foran dig snegl" sagde hun grinene, og løb op på siden af ham. og gik afsted. hun smilede og gik egentlig ikke lige så hurtigt som hun plejede, men hun var god til at holde trit med ham, hun smilede og drejede ned af en anden skov sti.

Cricker rystede på hovedet med et smil og var lige bag ved hende. "Du fører bare an" Sagde han og fulgte efter, men han kiggede sig dog stadig omkring en gang imellem, bare for at være sikker på at de var i sikkerhed og uden for fare. Han var også klar til at trække sit sværd. Cricker er mere paranoid for tiden end han plejer at være.

hun så på ham "Cricker er der noget galt?" spurgte hun, da han lagde mærke til at han hele tiden så sig omkring. en lille træt hytte viste sig i horisonden. det var en træ hytte, med stråtag, og underligt nok en skorsten af sten. men det passe meget godt sammen, selvom det var en blaning.