på flugt fra krigen?

Tid) irl
Sted) gyderne
Omgivelser) gæt
Vejr) mørkt og koldt
Tøj) står nede under

En ung fyr kom gående ned af en smal gyde, han var iført en sort lidt slidt skjorte samt et par lyse slidte jeans og et par endnu mere slidt brune vinterstøvler med lidt huller i, han så ret normal ud for han var høj og spinkel hans hud var lys og hans hår lidt lagt men flot, håret havde en mørkebrun farve som passe næsten til hans øjenfarve hvor man næsten ikke ku se den sorte cirkel i midten, hans ansigt havde lidt skægstubbe men ikke overdrevet men bare for at vise at han var mand og ikke barn mere, der var og noget det ødelagde det normale ved ham, på hans lyse hals i højre side stod to bogstaver som tydeligt vis var skabt af magi, det forstillede et T og et S som sad sammen og stod for Toby slave som var hans herre, det var det mærke der gjorde ham unormal og som gav så mange problemer fordi man blev svinet til og set som et eller andet stinkende væsen som bare sku holde indendørs og langt væk fra andre folk, især de rige folk var efter slaver som den unge fyr var de så slaver som et slags lavt stående væsen som bare ikke måtte få respekt eller føle noget godt nej de sku pines og hundses med, sælges som om de var en ko eller en høne på et bonde marked og ikke som mennesker som de faktisk var, udover at være slaver var han også Animagus og derfor så herren ham som et slags kæledyr, Davy sukke tungt nå ja Davy hed den unge fyr, han gik stille ned af gyden med et trist blik i de mørke øjne, han var træt og ku snart ikke klare at være slave mere selvom han var ny slave det var skam hårdt at blive behandlet som et bæst og ikke et menneske, de få ting han ejede som han selv havde lavet ud af træ havde hans herre bare smidt på gulvet som om det var skidt og som om det var noget som man aldrig gad bruge, det var ellers fine ting for fyren var skam god til at snitte ting ud af træ, han sukke tungt igen imens han gik videre, han havde søgt et sted hvor der ikke var krig og endte derfor i de små gyder som dog ikke var det bedste sted når mal faktisk ku dø fordi man kun var Animagus og ikke vampyr eller dæmon, Davy sukke igen som om det ikke var hårdt nok at være slave sku landet nu også i krig men han holdt sig æk han ku ikke kæmpe for hvad ku han gøre? intet, han sukke igen og så op mod den mørke himel.

//bidder ikke?//

Kunne dette blive mere nedern? Sagtens, krigen var ikke nået til gyderne endnu, hvilket var håbet for nogens vedkomne. Der var totalt mørkt i gyderne på denne tid, men det var intet problem for denne unge mand der var på vej ind. Shiro var den unge mands navn, hans var høj og spinkel, hans skygge strøg sig om et hjørne som en kælen kat. Da han kom omkring hjørnet kunne han skimte et andet væsen, endnu en af disse folk der var nattens børn. " Shiro strøg en hvid tot pandehår væk fra ansigtet så han kunne se noget, ganske rigtigt, der var andre end ham inde i gyderne, men denne person var ikke ligesom Shiro selv. Tvært imod faktisk. Han kunne føle det. Han kiggede op på himlen, men hvorfor? Der var ikke noget at se udover månen og en masse skyer? Hvad smukt var der i det? " Smuk aften hva?" sagde Shiro koldt, han kunne kun skimtes, men det var ikke nemt at se ham i mørket, det eneste man sådan kunne se var hans øjne der skindede i månens svage skær

En smuk kvindelig skiggelse kunne ses i mørket, det eneste der afslørede hende var de syregrønne øjne der lyste så kraftigt at de med sikkerhed ville skaffe opmærksomhed. Kvindens former var perfekte, dog var der noget galt med hende,noget der ikke kunne genkendes, dette kunne ikke ses hvis hun ikke selv gjorde en smugle for at man kunne se det, hvilket hun ikke gjorde. Man kunne ikke mærke hendes tilstædeværelse man kunne kun se hendes former og de lysende øjne. hun smilte for sig selv da hun mærkede 2 andre's tilstædeværrelse, dog var det et lumskt smil. En sød,smuk og uimodståelig latter kom fra hende, som ville tvinge de fleste mænds opmærksomhed mod hende. "godaften de herre" kom det sødt fra hende, hun virkede såp uskyldig og ren, at de ville kreve en hel del at få sig selv til at gøre hende noget som helst ondt.

Davy sukke igen for et par måneder side han hans liv været nogle lunde normalt men så flytte han her til det var en dum ting nu var han endte som slave og nu var her skam også krig for at gøre det hele værre når man som Davy ikke havde de helt store evner som alle andre, han betragte himlen med et tomt blik den var ikke smuk men heller ikke grim hvorfor han enligt kigge på den var en gåde han ikke selv ku svare på, han rette sig hurtigt op da lyden af en anden ramte hans trommehinder, han så rundt men ku næsten ikke se person som sod et stykke fra ham"hmm det ku være bedre"svarede han med et suk"hvem er du?"spurgt han så hurtigt dog ku han fornemme at det ikke var en soldat for så var han gået til angreb, Davy stag hånden ned i sin lomme og trak en lille kniv fra som man brugte til at snitte med dog ville han ikke snitte nu men det var hans eneste våben.

//må logge ses imorgen//

Shiro så på ham " Mit navn er shiro og dig selv?" spurgte han koldt og så sig over skulderen da han hørte en latter. En kvinde kom over mod den, grim var hun ikke det ville være synd at sige! nå anyways.. Han så på hende med hans skindende lilla øjne og derefter på fyren overfor ham " Godaften frøken" sagde han bare for at lyde lidt høflig, hvilket var svært set fra hans side af. Dog kunne han godt snakke ordentligt til sin herre, hvilket helt klart ville være det bedste, for Shiro ville ikke lade livet til hende. Han strøg igen sit hvide pandehår væk fra ansigtet for han kunne se denne kvinde ordentligt, dog var han klar til at angribe, kniven i ærmet var klar og sværdet på ryggen var også

// Snakkes//

hun hørte hans ord og vidste i det mindste hvem den ene af dem var...
jo tættere på hun kom, desto mindre blev hendes pupiller, og idet hele taget blev hele hendes øje æde af den syregrønne farve.
hun smilte for sig selv da hun duftede til dem, både for at få at hvide hvilken race de var men også hvordan deres blod mon smagte. "Shiro?... smukt navn" kom det kort fra hende, "og hvad hedder di så mi..." hun stoppede op og snuste endnu engang "dig" hvæste hun og og stod i løbet af få sekunder bag ved Animagusen "du er hans er du ikke?2 kom det koldt fra hende, høfligheden i hendes stemme var væk, den var kold og nu kunne fejlen ses og høres, øjende viste klare tegn på at hun var lidt mere end bare psykisk syg, og stemmen var ond og psykopatisk. hun ledte kort efter noget der åbenbart skulle sidde på denne skabning "jammen jammen" kom det fra hende med samme klang i stemmen som før "Ts"

Shiro grinte kort og så på kvinden " Og du er?" sagde han og så undrende på hende. Kniven i hans ærme var klar til at blive trukket frem, men ville det blive nødvendig? Det regnede han ikke med, men han var på vagt alligevel. Shiro så på kvinden der nærmest sådan uden videre skiftede toneleje " Rolig unge dame" sagde han og grinte koldt til hende, med sin kniv klar i hånden. "TS? Sig det er løgn!" Sagde Shiro og så på denne animagus som stod overfor ham " Er du Toby's slave? Ser man det, jeg håbede ellers på han var kradset af" sagde han koldt med en hård stemme idet han fokuserede på animagusen og gik stille rundt om ham

Hendes øjne lynede ned på Shiro og hvis hendes blik kunne dræbe var han helt sikkert død nu "Daianna" kom det lidt mindre koldt fra hende.
"og du kan godt glemme alt med den kniv" kom det fra hende, en rotte sort som kul pilede hen over den snedækkede jord og et knap så psykopatisk smil kom frem på hendes læber "hej batmand" mumlede hun lavt, i løbet af ingen tid sat rotten i Shiro's ærme og forsøgte at ta kniven fra ham.
"rolig?.. ha!" kom det fra hende "ber' du en psykopat om at ta det roligt?" kom det lettere hånligt fra hende "men ak det er hvad der kan ske" mumlede hun.
"ja han er Toby's slave... hvor kender du til ham ?? " kom det fjendtligt fra hende... "og mange tak for de venlige ord... bare så du ved det..." kom det iskoldt fra hende "så er han min bror"

Shiro så på hende og derefterpå rotten der prøvede at tage kniven fra ham " Flyt dig dit bæst" sagde han og tog sin anden hånd og rev den væk, smed xen på jorden og trådte på den. " Hovsa var du der" sagde han og så koldt på Daianna. " Jeg kender ikke Toby personligt og vil sgu heller ikke. Jeg har bare hørt at han var et bæst" sagde Shiro hånligt og kiggede igen på Animagusen. Lidt efter kunne han høre nogle der var på vej ind i gyderne, men det var ikke hvem som helst, han tror det var den franske hær. Det lod som om der var 10 personer der kom macherende ind i gyderne

Daianna for på ham så snart han prøvede at gøre rotten fortræd "hvem af jer 2 er et bæst" lød det koldt fra hende. Hun rev kniven ud af hånden på ham og holdt den mod hans strube "hvis du rør hende igen slipper du ikke godt fra det" lød det trugene, koldt og ondt fra hende "tro mig, en psykopat lyver sjældent, og er tit fandens klod" hun tog rotten op, som underligt nok ikke fejlede noget, og beholdte kniven. Hun lyttede efter og kunne selv høre dem... et hånligt fnis kom fra hende og hun himlede med øjende "de kan bare komme" mumlede hun og så hen på animagusen "ja den ene side af ham er, ikke ligefrem en man vil møde" mumlede hun til svar

Davy var faldet lidt ind i sine mage tanker men kom langsomt til sig selv*hvorfor sku jeg lige møde nogle der kender min herre*tænkte han og så på dem"davy er navnet"svarede han så og så skifte vis på dem begge "ja jeg er hans slave"sag han lidt mere stille og nikke let"ja hans ene side er ikke den bedste"svarede han da han vidste det for den side havde han set af sin herre, han trak sig let væk fra hende imens han så på dem *har han en søster nej nu går det da helt galt*tænkte han da han sø hørte lyden af soldater gispe han svagt, han havde ikke nogle evner rigtigt eller jo men han kendte ikke til sin evne og at forvandle sig til ræv var ikke et godt våben, han sukke og strammede grebet om sin kniv imens han gik bagud og væk fra de andre og soldaterne.