Skole tid..

Sted: Lycée
Tid: Eftermiddag.
Vejr: Regner en smugle.
Omgivelser: Elever, nogle få ude i gården som spiller baskeball trods det dårlige vejr, og at de fleste steder er tingene ødelagt på grund af krigen.

"Ro i klassen.." råbte en mandlig stemme, som langsomt lød sine chokolade brune øjne krydse hen over stedet, "det kan godt være frankrig har været nogle svin, og ja det kan også godt være at Orlando Bloom er single igen, dette har ikke en skid at gøre med undervisningen, så vil folk være så venlige at sætte sig ned!" han brummede irriteret, den 1.85 høje mand, som gik hen mod tavlen og begyndte at skrive de ting ned, som de havde haft for i lektie. Hvor han dog hadet dette job, faktisk var det kun dække over hvad han i virkeligheden var, men hvad fanden skulle det nytte når at folk satte ham her? En gemen skolelærer i billedkunst og historie, det var fandeme for meget, og så snart han ville få chancen skulle den som var ansvarlig får dette ned med nakken, så hurtigt som muligt. Han fnyste en lille smugle, mens at blikket rettet sig tilbage mod klassen "Freja læg den blyant ned..." pigen med gylden brunt hår, kiggede forskræmt op på Renai der med hurtige skridt gik over og snuppede seddelen fra hendes fingre, og smilede så "Han er også helt vildt sød, tror du jeg vil have en chance hos ham, jamen helt sikkert da! Årh, jeg kan ikke andet end at smelte når jeg ser hans øjne.." hele klassen slog ud i et latterbrøl da Renai havde fået læst færdig, mens at Freja sad med de rødeste kinder og kiggede flovt ned i bordet. "STILLE!.. Freja, jeg tolerer ikke at se du skriver i timerne, følg med.. måske ville du lærer noget, i stedet for at en drengs øjne er noget man kan smelte i.." langsomt vendte han snuden op imod tavlen igen, og forsatte hvor han havde sluppet.

Små lette skridt kunne så pludselig høres ude på gangens kolde plastik belagte gulv. Løbende skridt. Det lød heller ikke til at denne person havde fodtøj på. Men det hadve hun nu. Denne pige der havde så travlt med at komme et eller andet sted hen. Og siden at der nu var stille i denne klasse ville det ikke være nogen større evne at høre hende. Lige pludselig kunne et bunk høres da denne person hårdt ramte ind i døren til klasse lokalet. Og et dump kunne samtidig høres da hun fald til gulvet.
"Aaw.." mumlede Amelia svagt for sig selv mens at hun tog sig til sit hoved. Hun havde altid været så uheldig og dette med at løbe ind i ting var ikke nogen overraskelse. Hvorfor at hun i det hele taget var på denne skole vidste hun ikke. Hun gik her jo ikke. Hun havde været heldig at gå på High School Di Morga i den lidt finere område af Di Morga. Hun kom så igen op at stå og stod lænet op af døren et øjeblik før at hun trukkede håndtaget ned og kiggede ind. Hendes lange hasselnøddebrune hår sad så det omridsede hendes kønne ansigt hvor at hendes smukke og krystalklare også hasselnøddebrune dådyr øjne sad og blev fremhævet af hendes let brune hud. "Und-Undskyld..Men.." Hun lod sit blik søge rundt i klassen. Alle blikke rettet mod hende. Hun stivnede. Hun sank en mindre klump. Nok så det ud til at alle i denne klasse var ældre end hende. Men nu var hun en smule ældre selv en de 14-15 år hun så du til at være. "Skulle høre fra Mr. Hamphas om der kunne findes noget kridt her??" spurgte hun med hendes blide og rolige stemme Hun aldge spørgende sit hoved lidt på skrå..

"nå, hvem kan fortælle mig hvornår at den første verdenskrig fandt sted?" de chokolade brune øjne kiggede lidt rundt i klassen, hvor alle bare sad enden og stirrede ned på deres papir, nogle fandt deres bøger frem, mens andre blev ved med at snakke. Hvor han dog hadet dette job, hvis man bare kunne give dem alle sammen en verbal skideballe, dog var dette ikke korrekt at gøre, selvom at han godt kunne bruge det nogen gange, det var sgu da ikke for sjov at han brugte så meget tid på at lave de mange timer som de skulle deltage i. Så respekteret lærer dog var nu.. han brummede lidt og satte sig ved karteret han havde vist god tid til at få sit svar, så kunne eleverne sidde og svede lidt over spørgsmålet. Øjenbrynene blev dog løftet da man hørte et slag mod døren, og han lod langsomt fingrene glide igennem det kulsorte hår, inden at han rejste sig op, og gik over for at åbne den. Han kiggede lidt ned på den14, til 15 årige pige, som så ud til at være ved at skide i bukserne af skræk. "jaa?" sagde han en smugle utålmodig, mens at eleverne bag ham fniste en smugle "Forhelvede, spiser Mr. Hamphas, sine kridt eller hvad? Det er nu tredje gang i denne uge at han spørger efter nogle.." han rystede en smugle på hoved og vente hoved ud mod klassen "jeg er tilbage om et kvarter, hvis ikke alle kender svaret på spørgsmålet, vil alle få eftersidning." han gik ud af døren mens han ventede på pigen og lukkede så døren "Vi går op mod læreværelset der skulle gerne ligge nogle kridt æsker."

Amelia blev en smule overrasket over hvad denne unge mand sagde til hende som 'svar' på hendes spørgsmål. Hun havde blot troet at han havde nogle i skuffen. Men alt dette besvær med at gå op til læreværelset havde hun ikke gået og regnet med. Hun havde fri idag så dette var kun en lille opgave hun var blevet tildelt. Hvorfor kunne hun ikke helt huske. det havde været noget med hjælpe lære. Selv havde hun ikke sagt helt ja til det men hun havde alt for meget fritid lige for tiden.
Hun trådte nogle skridt bagud for at gøre plads for at han kunne komme ud uden at bumpe ind i hende. Hun var ikke ligefrem skræmt men hun hadede virkelig sin klodsethed. I stort stil faktisk. Dog vidste hun det bare forkert. "Ehm.. Du behøver altså ikke alt det her..ja.. Jeg kan jo bare gå videre og spørge" Hendes stemme lød nu en smule mere sikker og hendes hoved blev lagt lidt på skrå mens at hun løftede spørgende sit ene øjenbryn. En lille smule så det næsten ikke kunne ses for hendes lange pandehår. Hun så så mod klasseværelset. "Eller var det bare en undskylding for at komme væk der fra??" Hun så tilbage mod ham nu med et af hendes søde og varme helt uskyldige smil. Et der passede hende godt og fortalte mere om hvem hun var.
Hendes hænder var skjult i hendes alt for lange ærmer i hendes alt for store sweatshirt der nåde hende ned til midten af hendes lår. Hendes ben var blevet beklædt med normale tykke leggens i sort og hendes fødder var..iført klipklappere. Hendes tøj fik hende kun til at se endnu mere lille pige agtig ud men hendes kvindelige former fortalte noget andet. Og hun lignede ikke ligefrem en person der var i skole denne dag. Men nogle folk gik vel lidt underligt klædt? Hun blev stående og så afventende på ham til han ville svare hende. For nogle ville det være underligt at en pige på hendes 'alder' snakkede på denne måde til en 'voksen' men det var ikke noget Amelia tog sig af..

Han vente langsomt øjnene imod hende, og smilede så stille "Well, for det første vil jeg regne med at de fleste andre lærer er taget hjem, da de har fri nu, jeg er den sidste tilbage med den klasse, for det andet.. så ja, jeg fatter ikke helt hvordan de børn i min klasse, jeg har fået tildelt overhoved har fået lov til at gå videre ud af børnehave klasse.." han hævede det ene øjenbryn, da den ene mundvige trak sig længere op, og derved gjorde smilet en smugle bredere. Han sukkede sagte, og lod fingrene på den ene hånd, glide igennem det tygge sorte hår, som af den grund bare blev mere pjusket op end før, og det var ikke engang fordi at han brugte særlig meget voks, hvis han overhoved brugte noget. Det var i hvert fald yderst sjældent, han hade den følelse af at hans hår var klistret når han lige havde været i bad næsten. Han tog en dyb indånding, og kom nu til læreværelset hvor han puffede døren op, og mumlede for sig selv "Hvor er det nu jeg så de kridt henne.." han rynkede langsomt brynene, og kløede sig i nakken, mens blikket kiggede overvejende rundt. Langsomt gik han over til professor Hamphas skuffe, og hæv den ud, om minsandten der ikke lå en hel pakke kridt. Han tog den op og rakte den over mod hende "Jo.. jeg tror det skulle dække hans forbrug for det næste år.. jeg har kun en gang set ham skrive på tavlen, så hvad han gør af alle de kridt.. tør jeg slet ikke tænke på.." han grinede sagte, og lukkede skuffen igen, efter hun havde taget imod pakken af kridt.

Amelia tog stille imod pakken med kridt. Selv kunne hun ikke holde hendes hjertevarme og søde latter inde over hans ordstrømme. Og da hun ikke grinede mere forblev det som et smil på hendes læber. "Desværre kan jeg ikke sige hvad han laver med det.. Er blot en der.. Ehm ja noget.. Jeg går ikke i skole her så derfor heller ikke i hans klasse.." Hun vidste ikke om hun havde sagt for meget eller hvad. Hun havde bare nogle gange svært ved at holde sin kæft. Men nu viste hun egentligt ikke sin usikkerhed. "Nåeh men..Tark for hjælpen.." sagde hun så med et smil og løftede kridt kartonen lidt på før at hun stille og roligt gik hen mod døren ud fra læreværelset. Her var vist ikke andre end dem og så dem der eller kunne findes i ryger rummet som ikke kunne ses her fra. Hun lagde sin hånd mod håndtaget og trykkede det let ned. Hun fik åbnet døren og trippede lidt frem og så til siden for at kunne holde døren for denne unge mand der tydelig vis ikke ligefrem havde sit ønskejob.
Hun slap igen døren da han var kommet ud og lod sig gå hen af gangen. Ikke løbe denne gang. Den bule hun ellers havde fået i panden var på mystiskvis allerede gået væk. Lidt mærkværdigt for en helt almindelig pige. Men nu var hun ellers ingen almindelig pige helt. Men hun var god til at skjule det. For det meste. Før i tiden. Hun var kommet ind i en tid hvor at hun ikke kunne rigtigt styre sine ellers normalt gemte evner. Efter nogle få skridt havde noget der ikke helt passede end ved et menneske vokset frem ved hende. En hale af en slags tittede frem over hendes buksekant. Hun havde ikke selv opdaget det og tog sig derfor ikke af det. Hu så så spørgende mod dette menneske. Elelr hun troede at han ikke var noget magisk væsen. "Hmm.. Jeg tænkte på.. Har du et navn som jeg måske kunne få at vide.. Eller vil du helst holde dig anonym??" Hun var helt rolig og der kom ingen fnis over sætningen da hun egentligt var en smule alvorlig omkring dette. Men et smil var der skam stadig..