efter skole

Jonathan havde brugt det meste af dagen på at rette lange afleveringer som en anden klasse havde haft. Han sukkede svagt og pakkede hans ting sammen, han tog jakken, tørklædet og hans hue på, tog hans to tasker og en paraply. Han gik igennem den tomme og stille skole da han pludselig hørte musik. Et svagt smil var på hans læber da han gik imod hallen, han åbnede døren stille og gik lydløst ind. Han så hurtigt at det var Xander og han smilte bare mere. *Gud hvor er han smuk.* tænkte han. Han tog roligt hans overtøj af stille og lydløst, fandt hans violin frem, lukkede hans øjne og gik fremad imens han begyndte at spille sådan at det passede til hans musik. Han tog et par danse trin til musikken, lukkede hans øjne og levede sig ind i det, så hans violin spil, blot blev bedre og han dansede rundt.

Xander levede sig virkelig ind i musikken, men det skulle man jo også for at være en god danser. Han var også en af dem som altid havde elsket musik, siden han var helt lille havde han rytme i sin krop. Hans far havde flere film der hjemme, med Xander som dansede på den ene eller anden måde. Han lag derfor ikke mærke til at han ikke var alene til sidst, og dansede bare videre rundt på scenen. Det tog ligefrem lidt tid for ham at lægge mærke til at sangen ikke lød som den plejede, og lød endda lidt bedre i det. Han åbnede hurtigt sine øjne og kiggede kort undrende rundt, mens han holde dansen. Han stoppede dog pludseligt op, da han fik øje på Jonathan som åbenbart havde opdaget ham. Han gik et par skridt tilbage, og kiggede bare på ham. Han viste ikke engang hvad han skulle sige, eller gøre af sig selv for den sags skyld. Der var jo ingen der kendte den sidste af ham, og dog kendte Jonathan til den side nu. Han sukkede et par gange, før han smilte svagt i det "hej" mumlede han.

Jonathan lod den sidste tone flyde ud og han smilte og tog violinen væk. ”Hey.” Sagde han og lagde violinen tilbage i dens kasse. ”Du danser godt Xander.” Sagde han med et varmt smil og gik op på scene til ham. Jonathan en sort skjorte, sort vest, knaldrød slips og mørke skinny jeans på i dag. Den mørke farve fik ham til at se lidt lysere ud end normalt. Han kørte en hånd igennem hans hår og smilte varmt til Xander. ”Haft du haft en lang dag?” Han lagde hovedet på skrå og stak hans hænder ned i hans lommer.

Der kom en brænd varm følelse frem på hans kinder, da Jonathan begynde at snakke om hans dans. Han kunne dog ikke lade være med at smile lidt imens, da det faktisk var meget rart at få at vide at man dansede godt, det var jo en af de ting som Xander gik meget op i. Han havde dog aldrig ment at han selv var god nok danser, til at vise det frem til resten af verden. Han kølede sig i nakken og nikkede svagt imens "mange tak" mumlede han svagt i det, og lag derefter hånden ned i lommen. Han træk svagt på skulderne "tja den har været okay lang.. hvad med din?" spurgte han om og havde nok fået fri for en halv time siden, men så meget fulgte han heller ikke med i tiden når han nu var igang med at danse.

Han smilte varmt og kørte en hånd igennem håret. ”Ja, har sat og rettet opgaver de sidste 3 timer.” Han gabte svagt og gnubbede hans nakke. Den gjorde ondt.. Han gik over og satte sig på kanten af scene og lagde sig bagover og strakte sig. Noget af hans skjorte løsnede sig fra bukserne af og et lille stykke af hans maveskin kunne ses. Han gabte og kiggede op i loftet. ”Hmm.. Men det er nu rart at få hovedet væk fra det.” Han rodede sig i håret og lukkede hans øjne.

Xander kunne bestemt ikke forstå dem der gerne ville være lærer, det måtte jo være mega kedeligt at sådan sidde og rette opgaver. Måske havde han bare alt for meget krudt i røven, til at kunne sidde og klare sådan noget. Han fulgte bare Jonathan med øjnene, som han gik hen og satte sig på kanten. Hans blik blev fanget af det lille stykke maveskin som kom til syne, og stirrede bare længe på det "d.. det lyder hyggeligt" mumlede han og rystede kort på hovedet, for ikke at falde alt for meget ind i sine tanker. Han gik langsomt hen til ham, og satte sig ned ved siden af ham og sukkede svagt "ja det er det jo nok" sagde han og smilte kort i det.

”Det er nok det kedelige ved jobbet som lærer.” Sagde han med et grin. Han satte sig derefter op, så de sad ved siden af hinanden. ”Hmm, weekend.” Sagde han med et smil og kiggede ned på hans fødder. ”Hvad skal ud lave her i weekenden?” Han kiggede på Xander. Jonathan havde virkelig passet på de sidste par dage med et røre ved Xander og overhovedet kysset ham, fordi han ville først se tegnene fra Xander, før han troede det var okay. Han holdte hans hænder i hans skød og rettede på slipset kort.

Der kom en svagt grin ud mellem hans læber, som ingen sådan rigtigt havde hørt fra ham de sidste par dage "det tror jeg på" sagde han og kiggede bare ud i mørket, mens musikken stadig spillede i baggrunden. Det var faktisk meget rart at sidde og snakke med Jonathan igen, ikke at sidde alt for tæt eller for langt fra hinanden. Det var også bare rart at være alene med ham, ikke bekymre sig om der var nogen der kiggede på dem. Eleverne var jo taget hjem til weekend, og blot et par lærer var tilbage på skolen. Han vende langsomt sit blik mod ham og træk lidt på skulderne "skal i byen med et par venner her til aften, ellers har jeg ikke rigtigt styr på det" sagde han også selv om han ikke var så glad for at tage med i byen, men alkoholet hjalp jo med at rette hans humør bedre op igen. Han rejste sig bare hurtigt op og gik hen og slukkede for musikken, før han gik ud mod scenen igen "nå, men vi bliver nok nød til at smutte.. inden vi bliver låst inde" sagde han og sende ham et kort smil.

Han grinte og hoppede ned fra scene, han landede elegant på gulvet og gik over til hans overtøj, paraply og tasker.” skal jeg køre dig hjem? Det er noget træls vejr.” Han tog hans jakke på, lukkede den, tog tørklædet og hue på. Han lignede pludselig en på 18, da han stod der pakket ind med hans slanke og ikke så høje krop. Han tog en af taskerne på den ene skulder og tog violin tasken i den anden samt paraplyen. Han vendte sig derefter rundt og kiggede over på Xander.

Det overraskede ham meget at høre de ord fra Jonathan, men på den anden side så var han ret så glad for at høre det. Det kunne være dejligt ikke at blive gennemblødt, men også bare det at bruge lidt mere tid sammen med Jonathan. Der kom et svagt lille nik fra sig "det må du meget gerne.. hvis du har lyst?" sagde han og gik hen og samlede sin jakke og taske op, før han hoppede ned fra scenen og gik over til Jonathan. Han tog bare hurtigt sin jakke på, og svingede tasken over den ene skulder. Han kunne ikke lade være med at betragte Jonathan som han stod der foran ham, men rystede kort på hovedet for at slå disse tanker væk fra sit hoved igen.

”Selvfølgelig har jeg ikke noget imod det, ellers ville jeg ikke have spurgt.” Sagde han med et utroligt varmt smil. ”Godt jeg har en paraply med, så du ikke når at blive gennemblødt helt inden vi bare kommer over til bilen.” Han kiggede ned på hans paraply. ”Dog, den er lidt lille, så vi skal nok gå tæt.” Han rødmede svagt og begyndte at gå over imod døren. Han tanker fløj rundt i hans hoved. Han havde så meget lyst til at kysse Xander, det var helt utrolig meget. Plus det at gå i regnvejr under en paraply sammen, tæt var en af de mest romantiske ting han kunne komme i tanke om.

Xander viste ikke hvorfor han sagde det, men man viste jo aldrig om det bare var for at være høflig. Det var jo ikke fordi Xander havde været særlig sød på det sidste, også selv om det hele ikke var hans skyld "men tak" sagde han og fulgte bare roligt efter Jonathan mod udgangen, mens han lag hænderne ned i sine lommer. Han kunne mærke hvordan hans hjerte begynde at hoppe inde i ham, når han hørte hvad han sagde. Skulle de gå tæt sammen? hvor folk kunne se dem overalt? Han tog sin ene hånd op af lommen, og tog paraplyen ud af hans hånd og åbnede den med det samme når de kom udenfor "så lad os komme afsted" sagde han og holde paraplyen over deres begge hoveder.

Jonathan rødmede svagt og kiggede op imod hovedbygningen, der var ingen lys overhovedet, og kun en enkel bil var tilbage, men det var sikkert pedellen, som var i gang med at låse af, og der var kun lys over i en bygning længere væk. ”Jeps.” Sagde han og gik tæt på Xander, men ikke for tæt. Det var svært for ham at gå der ved siden af ham og han skulle passe på hans violin kasse. Han holdte svagt ved i Xander’s jakke på overarmen, sådan bare i stoffet. Der var et stykke over til parkerings pladsen hvor hans pæne sølv bil stod.

Xander sagde ikke rigtigt noget som de gik mod Jonathan's bil, han viste faktisk ikke engang hvad han skulle sige. Det hele virkede bare så underligt i det, og han var ikke sikker på hvad han skulle gøre ved det. Han savnede jo næsten ligefrem at ligge og putte med ham, at kysse ham og bare nyde det. Det var bare blevet så svært for ham at gøre, han var bare så bange for at han ville ende med at afvise ham atter igen. Det var hårdt nok at have ham så tæt på, at næsten ligefrem kunne dufte ham og ikke gøre noget ved det. Han gik bare roligt ved siden af ham, og fulgte ham over til hans side af bilen, han ventede på at han havde sat sig ind og gik om på den anden side og satte sig selv ind i bilen.

Jonathan sukkede svagt da han satte sig ind og han startede bilen med det samme, så der kunne komme varme ind. Da Xander havde sat sig ind begyndte han at køre ud af parkerings pladsen. Han sagde intet, han tændte bare radioen og begyndte at køre ud imod Terre. Han nynnede svagt med en sang og kørte igennem byen. Der var ikke så mange andre ude og køre lige ny, men nogle lyn slog ned i det fjerne og et rigtigt træls regn vejr begyndte at sille ned. Jonathan kørte bare stille og roligt, fordi det kunne være farligt at køre hurtigt afsted i sådan noget vejr. Han savnede Xander utrolig meget, og var virkelig bevist på at han sad ved siden af. Da de holdte for rødt i et kryds, tog han sin hue af og smed det om på bagsædet.

Der kom et svagt suk ud mellem hans læber, når han satte sig ind i bilen. Der lå en særlig duft i bilen, som prikkede til hver en lille del af hans hud. Duften af Jonathan som lå i hele bilen, og som han elskede så utroligt meget at han næsten ikke kunne beskrive det. Han var virkelig glad for at radioen blev tændt, og stilheden blev brudt af musikken som begynde at spille. Han kunne mærke hvordan hans hjerte hamrede inde i ham, når det blev rødt i et kryds. Han vende hurtigt blikket mod Jonathan, når han tog sin hue af. Han kunne ikke lade være med at smile, når noget af hans hår strittede op i luften. Han tænkte ikke engang over det, når han bøjede sig hen og rettede på hans hår.

En svag rød glød kom over hans mærkede kinder, han bed sig svagt i underlæben, skiftede gear og kørte da der blev grønt. Han smilte svagt og drejede ind i det område hvor Xander boede. Han synes at køre turen på en måde havde været utrolig lang, men også virkelig kort. Han parkede perfekt ind i en bås, satte i fri gear og trak håndbremsen. ”Sådan.” Sagde han og kiggede over på Xander, han vidste ikke hvorfor, men var lidt trist over at de allerede skulle skilles igen. Gad vide hvornår han ville få et øjeblik alene igen med Xander? Han havde været så utrolig passiv på det sidste og Jonathan savnede ham bare.

Xander glædet sig næsten ligefrem et eller andet sted til at komme ud af bilen, der lå en underlig stemning over dem. Det var jo også klart, de havde jo ikke rigtigt snakket sammen. Xander havde jo næsten ligefrem været bange for at snakke med ham, bange for at føle den smerte som han havde haft før. Bange for at føle sig klam og give Jonathan håb, at skuffe ham atter igen som han havde gjort. Det gav derfor en lettelse i ham, når bilen endelig stoppede udenfor hans hus. Han sad bare i nogle sekunder, og tvang sit blik over på ham og smilte lige så svagt "mange tak for turen" sagde han og åbnede døren, og vende kort blikket mod ham igen "hmm.. vi ses på mandag" sagde han og gik ud af døren, som han hurtigt smækkede i og løb mod døren til huset. Hvor han gik ind og begynde at gøre sig klar til byen, han glædet sig ligefrem til det.

Klokken var omkring 2 om natten, og selv om de fleste stadig var igang med at feste igennem så havde Xander forladt sine venner. Han var ret så fuld i det, og slingerede ned af gaden. Han havde bare forladt sine venner uden at sige noget, og hans mobil ringede i lommen på ham. Han havde et par hvide jeans på og en sort skjorte, som var blevet åbnet et par knapper. På hans kind og hals var der aftryk efter en rød læbestift, som var skylden i at han havde efterladt festen uden at sige noget. Hans hjerte havde smuldret inde i ham, mere end det havde været i forvejen. Han havde ligefrem følt en smerte af at mærke de læber mod sig, som havde han været utro og fortrudt det. Nok havde han været utro før, men det havde jo været overfor folk som han ikke havde følelser for.
Han gik hele vejen hjem til Jonathan, og rystede i hele kroppen af kulden og nervøsitet over hvad han ville sige. Han gik bare op af opgangen, mod hans dør og stoppede roligt op foran den. Han stod nok og stirrede på den i flere minutter, før han tog sig sammen og bankede på "undskyld" gentog han flere gange, og var vel ligefrem klar til at undskylde overfor ham.

Jonathan knurrede svagt og kørte da Xander gik ud af bilen, han sukkede og hamrede hans hænder i rattet hele vejen hjem igen. Han skulle helt klart hygge sig alene denne aften, uden nogen andre. Han gad ikke at se på andre lige nu, og havde også tænkte sig at overholde det.

Han havde brugt det meste af aftenen på at lave lækkert mad til sig selv og var faldt i søvn på sofaen til en film, han havde knappet vesten op, løsnet slipset meget og åbnet de fleste af knapperne i hans skjorte for at slappe af. Han vågnede brat, da han hørte nogen banke på, han rodede sig i håret og undrede sig over hvem det var. Han orkede ikke at kigge igennem kighullet, men åbnede bare døren. ”Mmh.. Xander?!” Han vågnede pludselig brat og kiggede meget forvirret på ham. ”Søde ven, du fryser jo.” Sagde han bekymret og trak ham blidt med inden for, han hjalp ham venligt af skoene og førte ham over til sofaen hvor han pakkede ham ind i nogle tæpper og satte sig ved siden af ham. Han kunne tydeligt lugte alkoholen.

Xander var bestemt ikke taget hen til Jonathan for at komme indenfor, han var jo kun taget der hen for at undskylde. Det var dog dejligt at komme ind i hans lejlighed, den var mere skøn at være i end i sin egen. Han havde jo ikke tilgiver Dai, kunne ikke få sig selv til at gøre det "je... Ok" mumlede han og gik bare med ind, og lukkede døren efter sig. Han betragtede ham grundigt som han sad der, og hjalp ham med at få skoene *så smuk* tænkte han, som fik et kort smil til at komme frem på hans læber. Han fulgte bare efter ham over til sofaen, og var endda tæt på at falde en enkel gang. Han kunne ligefrem mærke hvordan varmen kom tilbage i hans krop, og hans fingre og tæer begynde at stikke i det. Han greb tøvende fat i hans hånd og så trist på ham "undskyld,.. For i aften, jeg var og er bare så fuld.. Undskyld fordi jeg har såret dig, at jeg ikke kan se hvor perfekt du er, at jeg har brug for dig.. a...." sagde han og holde sig blik mod hans ansigt, men kunne til sidst ikke tvinge det længere og det gled ned på ar'ene på hans brystkasse *han har jo næsten Intet på* tænkte han og bøjede sig hen og begynde at kysse ham under øret, og lod den frie hånd glide ind under hans skjorte og nusse det første ar.

Jonathan smilte varmt og grinte svagt inde i sig selv, en fuld Xander. Han skulle til at hente en klud for at få noget at det læbestift væk fra hans hud, fordi det irritere ham grundigt at det var der. Et svagt gisp kom fra ham da Xander bøjede sig frem og kyssede ham der, på hans sensitive hud under hans øre, og han mærkede hans hånd glide mod hans arrede hud og han lænede hovedet lidt tilbage. *Hvad laver han? Det er så rart..* Han kiggede med halvåbne øjne op i loftet, da han svagt mistede balancen og faldt bagover ned i sofaen.

Han viste jo godt at det var dumt at kysse på ham, men han kunne bare ikke stoppe sig selv. Der var dog en bekymret stemme i hans baghoved, som var bange for at han ville ende med at såre ham igen. Han kunne bare ikke stoppe sig selv, lytte på den stemme som var så bekymret. Han var jo forelsket i ham, og kunne bestemt ikke holde sig tilbage når man kunne se så meget hud. Han kiggede i nogle sekunder ned på ham, når han væltede om i sofaen og smilte stort imens. Han fjernede tæpperne fra sin krop og bøjede sig hen over ham, og greb fat i hans hænder og trykkede dem ned i sofaen over hans hoved. Han åbnede derefter resten af hans skjorte, og betragtede ham imens "hvis jeg vågner op og ikke husker noget og er dum overfor dig.. Så er det fordi jeg er forelsket i dig" sagde han med en helt alvorlig stemme "men... Er bange, for at tage flere skridt og blive kaldt homo" hviskede han og sende ham et svagt smil.

”Du er ikke dum, du er bare ikke helt med i hvad der forgår nogen gange.” Sagde han blidt og kiggede op på ham, han rødmede utrolig meget og hans hjerte hamrede i hans brystkasse. Han trak vejret tungt, hvilket resulterede i at hans muskler spændtes og en svag skygge af en six-pack var synlig. ”Tag det med ro søde.” Sagde han med et smil på læben. Xander var utrolig sexet lige nu, han kunne slet ikke finde ud af hvad der forgik, men det kilede i hans mellemgulv og hans hjerte ville ikke slappe af overhovedet. Det at Xander bare fik ham presset mere ned i sofaen, holdte hans hænder og bare uden videre åbnede hans skjorte var noget Jonathan faktisk godt kan lide, han havde aldrig troet det om ham selv, men.. Det tændte ham faktisk lidt.

Selvfølgelig viste han ikke hvad der forgik, han var jo forvirret omkring Jonathan og de følelser som han havde for ham. Han havde slet ikke lyst til at tage det med ro, nok med at hans verden snurrede rundt omkring ham. Det hjalp dog at have sit blik mod ham, han var også det eneste som han kunne fokusere på. Han viste godt at det ville blive svært at vågne op ved hans side, han havde jo afvist ham og knust hjerne på dem begge. Han havde jo ligefrem besluttet sig for at det var slut mellem dem, at han ikke ville holde til at blive set ned på. Han kunne bare ikke holde sig væk fra ham, og havde inderst inde heller ikke lyst "jeg drømte om dette første nat vi sov sammen" sagde han og bøjede sig ned og kyssede hans brystkasse "jeg vågnede op, og ønskede bare at du rørte ved mig, fjerne den ven som jeg havde fået" sagde han og kyssede den atter igen "som jeg havde lyst til at hjælpe dig, når du havde problemer" hviskede han og slikkede hen over et ar.