Wait, what? (Keela)

Lyden af børn der rendte og legede var næsten utåelig. Hvorfor brugte de ikke legepladsen, istedet for at terrorisere den rolige park? Keiko holdte dog på sit normale, ligeglade ansigtsudtryk, det var da altid bedre, end at gå amok på små børn, selvom han ikke ville have tøvet med det andre steder. Han placerede sig ude i den højre side af en tilfældig bænk. Ventede lydløst på at der skulle ske et eller andet, som ville gøre hans dag bedre... bare et eller andet? Det var lang tid siden han sidst havde haft fingrene i nogen, bogstaveligt talt! Alligevel stak det brystet, hver gang han bevægede sig. Hans evne havde nu heller ikke haft så mange pauser, siden han havde opdaget den, men han regnede da med at have noget tid igen... ihvertfald et par måneder endu...

Keela gik igennem parken, hun havde et par head-phones ved ørerne. Hun havde fundet ud af at de både varmede ørerne og så kunne man endda høre musik fra dem. Hun kunne se sin egen ånde og sukkede let. Hun var godt tilfreds med det tøj hun havde på, en varm vinterjakke. Nogle varmebukser og en god og lidt tyk hættetrøje. Hun kiggede på nogen børn der legede i sneen og hun smilede let over dem. Hun gik hen og satte sig på den samme bænk som en anden sad på. Hun trængte til at hvile fødderne lidt inden hun gik videre. Hun strakte sig lidt og gned sine kinder. De var kolde og en smule rosa farvede pga kulden. Hun kiggede på ham der sad ved siden af og hun stoppede musikken i sine head-phones. Hun tog dem af og lod dem være om hendes hals. "Hej." smilede hun let da han lignede en der godt kunne trænge til at snakke med nogen.