New Teacher: Mr. Toma Normailan = Privat/ Cloud

Sted: Di Morga skole, klasse 5 til venstre
Tid: Eftermiddag
Omgivelser: Klasseværelse, lærer og elever
Klima: Stuetemperatur og dejlig køligt sammentidigt

"Og husk at tage jer godt af jeres nye lærer.. Mr. Toma Normailan, men kald ham venligst bare for Toma... Og så farvel børn" Efter dette lød tunge, men hurtige skridt efterfulgt af et lille smæld fra døren, der blev lukket meget hurtigt. "Nå men unger.. Hvad siger i til en spørgerunde inden vi begynder at tale lidt Fransk?" Det var den unge herre, der stod med ryggen imod dem og skrev sit navn med kridt, på den rimelig store tavles sorte baggrund. Den grå hestehale svang elegant fra den ene side af skulderen, til den anden da han drejede krop og blik imod de svagt fraværende elever. De fleste havde stadig den slukkede ipod i hånden og nogle var helt væk i blikket, selvom de stirrede direkte på de flotte, fangende havblå øjne og den maskuline overkrop. Men det tog ikke mere end en lille håndbevægelse at få liv i alle. På Tomas håndfladen var en enorm, ulækker, behåret og meget skræmmende edderkop. "Små venner.. Kan nogle af jer fortælle hvad edderkop er på Fransk?" han smilede bare. Lod ikke mærke at de fleste troede den ville springe på dem med sine små hugtænder og 6 ben. En af de mere modigere elever fik rejst hånden, til Tomas store glæde var det en dreng, en meget yndig dreng. "D-D-Det hedder e-e-e-en.. Une araignée?" Drengens øjne, fyldt med den største frygt, blev tomme. Hånden landede blidt på bordet men munden stod åben. "Korrekt Dean, det er en araignée, er den farlig eller ufarlig?" Toma havde bevæget sig fra lærerbordet og til Dean, uden at lave den mindste lyd eller afslørelse om det. Stadigt lå edderkoppen på håndfladen, afslappet og dog med sit blik på drengens nervøse sitren. Toma træk let på skulderen med et lille smil, der sagde det ganske tydeligt uden ord. Hvorfor spilder du min tid? Du kender ordet, men du ved ikke om den er farlig? Møgunge...

"Dean..? Dean, vågn op knægt. Er der noget galt?" Dean åbnede sine øjne helt og mødtes med Tomas. De var bekymrede men dog lettede. Han rystede på hovedet, det var som om hans krop og sind var stoppet for et kort sekund. Blikket rammede uret, timen var slut! Han tog tasken og fik uden at tjekke sit hoved eller noget, styrtet ud af klasseværelset. Ikke at han skulle vide at Toma havde smuttet edderkoppen i hans hættetrøje, men tilgengæld så ville drengen opdage om den var farlig eller ej.

Der gik et par timer og Toma havde styr på alle papirene. Hans edderkop var igen på hans bord, men denne gang blodig. Ikke fra dens egen krop, men nu havde den haft lidt sjov med tænderne og lidt gravning i halsen. Blikket fra den smilende lærer var frydende. Første dag.. Han havde gjort indtryk på lærene med sin filosofiske tale. Måden han havde sagt eleverne skulle opdrages på og så hvordan han faktisk havde gjort det med lidt snedighed og dog den u-eksisterende medlidenhed til luddovne drenge. Han stoppede med at skrive. Han lod kuglepennen falde imod bordet og blikket blive tomt. Du er paranoid... En særling! Hvorfor dog gøre noget så tåbeligt uden at nogle kan bevidne du ikke puttede den i lorteungens hætte? Forpulede tumpe!...
Han så på klokken. Dens visere indikerede kl. var lidt over de 5. Hånden lod sig automatisk presse imod pandens hud. Han var forvirret. Ganske vidst elskede han ikke andet end elever, eller rettere sagt mindre børn, men at han følte skam over denne drengs skæbne? Den gift der ligenu havde pumpet sig rundt og gjorde hele hans krop iskold? Gjort at han ikke kunne lærer af fejlen, at svare uden at kende svarene. Fingrene kløede den prikkende kind lidt og efter lidt tids utænksom stirren. Kom et dybt suk og han begyndte igen at skrive. Han var ligeglad, hvis drengen havde svaret nej til det første, havde han da været klog nok til at indrømme sin latterligt lave intelligens og mindreårige viden om andre arter. Det var sådan man gjorde nu om dage. Point til de hådtarbejdende og straf til de dumdristige. Sådan det foregik i Tomas hoved.

//sry tiden xD (//

Baggerst i klassen sad en rødhåret dreng og kiggede ud af vinduet som var ved siden af ham. Hans blik var rettet imod himlen, eller rettere fuglene som fløj, han misundede dem. Han var jo kun en blanding imellem en engel og en vampyr og derfor havde han ingen vinger. Drengens navn var Cloud, han var klassens representant og havde intet imod skolen, da det jo var en glæde for ham at lære nye ting hver dag.
Cloud´s blik rettede sig dog igen imod tavlen da den nye lære kom ind. Det var ikke håret eller øjnene som fangede hans interresse men dufte. Denne lære var intet menneske men en djævel.
"Toma Normailan" mumlede han så lavt at det kun var han selv som kunne huske det. Cloud gentog navnet et par enkle gange inden i hovedet så han ikke ville glemme det. På Tomas hånd var en enorm edderkop som virkede skræmmene for de fleste men Cloud fandt den mere interessant. Han ville rigtig række hånden på men en anden fra klassen var hutiger.
Timen ende hurtigt og Cloud havde set edderkopen som var smulet ned i hætten og han havde på fornemmelsen at Toma ikke havde ´glemt´den Så da frikvateret ringede ud, rejste Cloud sig og tog Edderkoppen ubemærket ud af hætten på drengen. Uheldigvis enden det med at den enorme edderkop bed Cloud i håndledet så snart de var kommet ud i gangen. Og stak derefter af, højst sansynligt tilbage til hans ejer.
Cloud bandede højt for sig selv, imens at han kiggede på bidet. Giften ville ikke påvirke ham da han ikke var et menneske men det gjorder alligevel meget ondt.
Men selv smerten forhindrede ikke Cloud i at gøre hans arbejde som klassens representant. Han skulle aflevere en masse stile på læreværelset og der inde så han selvfølgelig Mr. Toma og hans edderkop. "um, sensei vis du vil dræbe en så gør det uden for skolens område " sagde han roligt og uden at lyde fornærmende overfor Toma.

Drengens stemme fra døren fik Toma til at løfte blikket. Denne knægt, repræsentant for klassen, stod helt stille og snakkede om mord. Hans duft og det røde hår fangede djævlens interesse og et lille smil krøb sig frem. Endnu engang fandt kuglepennen sin plads langs bordets kant og de maskuline fingre flettede imod hinanden. "Aha?" Edderkoppen havde rejst sig hastigt da drengen kom ind, og det havde Toma opdaget. Duften af blod strømmede ind af hans næsebor og fik smilet til at blive en tand længere. Et smil der indikerede han ønskede at drille dette væsen; få det til at bede om forladelse, men selvfølgelig uden at få det. "Og jeg formoder du er Cloud?" Stolen ramlede imod væggen og nu stod han, læren med det gruopvækkende smil, i fuld højde. De mikroskopiske pupiller lå blidt på drengens ansigt. Han var så rolig at Toma næsten tvivlede på liv. Men han var bare en modig knægt, ikke mere eller mindre. Han tog et par faste skridt imod Cloud, var rolig og så næsten ikke ud til at trække vejret. "Siden hvornår har en unge på din alder fået lov til at bestemme over læren? Kan du fortælle mig det min lille, dumdristige, ven?" Alt over hans rolige kropsstilling udviste ingen frygt, med armene der lå slapt ned og gravede hænderne i lommerne. Håret der klamrede sig halvt til ryggen og halvt svævende i luften uden synderligere bevægelser. De stillestående men dog undersøgende blikke han sendte sin vært. Bare hele den måde han var udstrålede en vis selvsikkerhed og viden om situasionens omfang, at den ingen trussel var.

Slå ham ihjel! Hans blod dufter så godt! Kom nu! Flæns! Riv! Lemlæst! Torturer! Drik! Spis! Gør det nu bare, lad instinkterne fra din indre kvinde fører dig!
Toma glippede lidt med øjnene. Han var ikke skizofren. Havde bare en anden personlighed der skreg efter blandingens blod der strømmede igennem den. Det blod der dryppede fra drengens hånd. "Me.. Men sig mig lige... Hvor mange stykker papir er der så at arbejde på? Dem i dine hænder selvfølgelig..." Hånden. Det drog ham til vanvid ikke at slikke på det, drille det og kærtegne det med sin negl. Blikket og kroppen sank imod stolen og benene røg endnu engang under bordet. "Giv mig dem her på bordet, kan ligeså godt lave det nu jeg er her" Håndfladen klappede let på bordkanten, det der skulle henvise til at de skulle være der og så kunne han forsvinde med sin fristende duft.

"jep, mit navn er Cloud" sagde han og studerede Toma's reaktion, bevægelser, udseende. Det var jo tros alt hans hobby at studere de forskellige væsner som fandes i denne by.
Cloud havde lagt en mere sjusket klud/lommetåklæde rundt om hånden for at blodet ikke ville brede sig til papirene. "25" svarede han kort og lag papirstakken på bordet.
"jeg bestemmer selvfølgelig ikke over dig, men jeg forstæller bare hvad der nok ville være bedst, du ville nok højst sandsynligt have mistet dit job eller så ville de nok be dig om at afskaffe edderkoppen " sagde han med hans rolig stemme som han altid havde. Men han vidste jo også at det ikke var sikkert at de ville gøre noget overhovedet vis drengen døde.
Han havde heller ikke tænkt sig at fortælle politiet eller rektoren om det ´lille uheld´ som kunne være sket. Mest fordi at de nok ikke ville tro på ham og så også fordi at det ikke var hans problem vis en fra klassen døde.
Den eneste grund til at cloud reddet drengen var pga hans engle halvdel som var mest dominerene inden i ham.
"Har den et navn?" spurte Cloud imens at han studerede den loddene edderkop. Han havde ingen ide om Toma's to sider, hvor den ene fortalte han at slå Cloud ihjel, men hvordan skulle han også vide det?