When the last teardrops falls - Keith

Sted: Skoven
O: Ingen, udover Asma. Træer and stof like that.
V: Det blæser stille, men ellers ret køligt.
T: Omkring skumring.
D: IRL

______

Det var blevet mørkt. Man kunne høre uglerne tude et fjernt sted, mens græshopperene havde givet sig til at lave deres irriterende lyd. En rødhåret og lang kvinde kom gående. Hun var i klædt et slags form for en kappe, mens hætten egentlig skjulte resten af hendes hår, så det kun var pande håret til at se. Hendes ærme var lange, så man kunne hverken se hendes hænder, eller resten af kroppen. Man skulle tro at hun var en nonne af en art. Skoven havde fået sig en flot farve, siden hun havde været her. Man kunne rigtig se, at sommeren var på vej. Så smukt var her, og månen var der til at lyse det hele op. Som om det var det sidste ingrediens. Asma så kort på himlen, mens hendes blanke øjne så mod den store måne. Hun smilede sorgmodigt, mens hun stille gik videre. Lod den lange kappe trække sig med. Slide ned ad jorden. Kappen var sort, så det passede til hendes hårfarve, og hendes al for lyse hud.

Oppe i et træ kunne man høre lyden af en elektrisk guitar der var ved at blive stem af en eller anden der virkelig havde forstand på at gøre det, der sad en mærk skikkelse hvis meget alternative tøj blinkede når månens lys ramte en af de mange sikkerheds nåle eller nitter der sad over det hele, håret var sat op i en kæmpestor rød hanekam og for folk der ikke kendte ham ville han formentlig virke meget afskrækkende eller direkte skør. keith lod en finger løbe ned over en af strengene mens han talte til guitaren som om den var et levende væsen der trak vejret, "Når Sasha trængte du til at blive stemt, nu skal du se nu lyder du meget bedere, jeg lover jeg nok skal finde nogen nye strenge til dig næste gang jeg får pengene eller på en anden måde for dem fremskaffet", han hentyede naturligvis til at hugge dem, men det var bare ikke særlig let eftersom der altid var så få mennesker i forretningerne i dether land, han sukkede lidt inden han begyndte at spille en stille melodi på hans elskede højrøde guitar.

Asma havde allerede lagt mærke til lyden. Det var ikke uglerne eller græshopperene der lavede den lyd. Nej, det måtte være noget andet. Et andet dyr? Asma så op. Kunne faktisk se noget der glimtede på en måde, over ved et træ. Hun lag hovedet på skrå, mens hun fokusere på træet lidt længere væk. Måske kunne det være hendes øjne bedrog hende, som altid? Hun spidsede sine øre, mens hun smilede skævt. Jo, der sad en deroppe. Månen løj aldrig. Hun lod sine hænder tage fat om hætten, og sænkede den ned af ryggen. Hendes lyse hænder kom til syne, hvor derefter de igen forsvandt. Men nu kunne man se hendes røde hår, som reflekterede månen. Hun gik imod træet, mens hun klappede, med 'usynlige' hænder. ”Meget praktisk” sagde hun stille, mens hun kiggede op på træet. Svært at definere hvem der sad der. En bekendt eller en fremmede bekendt? Hun lo stille over sin tankegang.

Keith havde ikke set at der var nogen der stod og hørte på ham og da hun begyndte at klappe af ham hvade han nær fået et hjerteanfald. keith skavttede ned fra grenen, men holdt fast i guitaren med den ene hånd mens han greb ud efter en gren så han nu bare hang og dinglede i en arm fra træet, han var lidt chokeret, men begyndte så at grine vildt og voldsomt af hende, "Undskyld, jeg så dig slet ikke, jeg kunne vel ikke få dig til at holde Sasha mens jeg hopper ned?" han holdt guitaren over mod hende med et smil mens han sprællede med benene for at finde noget at få fodfæste hved. For keith lignede pigen bestemt en der var værd at snakke med, en der rigtig faldt i hans smag, ikke at han ville sige det til hende eller prøve på noget, men enhver der kom og sagde noget positivt til ham når han spillede var en potientiel ven. Grenen han hang i sagde en knæklyd og han kiggede nervøst op på den og derefter ned på pigen med et smil, "jeg er forresten Keith... Keith LaChance", han smilede og lavede en fagt med armen hvor han havde guitaren i en hilsen.

Asma så med nysgerrig op på drengen der grinte. Hun lag hovedet på skrå, og fik selv et lille chok da han skred ned, eller hang dinglende der. Hun rakte efter guitaren, mens hun smilede skævt. Hun tog om tingsten, uden at ane hvordan hun skulle holde den. ”Undskyld” sagde hun, mens hun grinede flovt, og bed sig på underlæben, mens hun ventede på drengen der åbenbart hed Keith skulle komme ned. ”Mit navn er Asma” sagde hun så, efter at havde kommet tilbage til sig selv. Hun nikkede til ham, for at 'hilse'. ”Du må seriøse undskylde for det der. Jeg mente ikke at jeg skulle skræmme folk” hun bukkede stille med hovedet, mens hun ikke slap guitaren. Tænk hvis han faldt. Så sad hun sgu på den. Men hvorfor spillede han herude? Og deroppe? Hun kløede sig på panden, mens hun så afventende på ham. Pas på, tænkte hun stille.

Keith hoppede ned fra grenen og landede på jorden med et tungt bump, der kom en tug raslelyd da alle kæder og nitter stødte sammen, med lidt besvær kom han på benene og grinede til Asma, "jamen hej med dig Asma..." han bukkede lidt inden han gik over og tog fat i sin guitar igen, da han tog fat i den smilede han endu mere end før "Sasha kan lide dig... hun siger du ikke er en slem person", han grinede og satte sig så ned på en træstup der stod lidt væk og begfyndte stille at spille på guitaren, han begyndte langsomyt at spille hurtigere og hurtigere indtil det rent faktisk lød som om han fik guitaren til at snakke og så med et stoppede han igen og kiggede op på Asma, "Kan du spille på et instrument?"

Asma så usikkert på Keith da han hoppede ned fra træet. Alle de nitter han havde på, underligt at han ikke mistede nogen af dem. ”Hej Keith” sagde hun, og kløede sig bag nakken, mens hun betragtede hans smil, da han tog fat om guitaren. Da han i første omgang sagde navnet Sasha slog Asma et blik bagud. Hun grinte stille, og pegede på guitaren. ”Når! Ja, jeg kan også lide hende” hun rystede på hovedet, for hun var nu ikke særlig meget sikker på sit svar. Hvis hun var slem, havde hun kastet guitaren eller Sasha ned på jorden, og gik sin vej. ”Men jeg er nu også en engel. Så det er ikke passende hvis jeg gik rundt og lavede ballade” nikkede hun stille, mens hun betragtede ham spille på tingesten. Asma hørte på den lille, men ellers meget larmende ting. Hun måtte indrømme, at det var første gang hun havde hørt til en guitar, ellers så var meget længe siden. Asma træk hætten over sit røde hår, mens hun lag hovedet let på skrå. Hun smagte til hans ord, mens hun kort tænkte sig om. ”Piano” sagde hun stille. Faktisk mimede hun det, men man kunne se hvad hun mente, da hun viste hendes hænder frem, og spillede 'luft' klaver. ”Men det var egentlig længe siden.”