Rain is falling from the Sky ::: Keith

Tid : Irl

Sted : Skoven

Omgivelser : ingen i nærheden kun fulge nogen gange

vejr : lettere roligt, med regn der falder smukt ned på bladene men der et sted hvor der helt ly for regnen, midt i ved et stort bredt 20 meters areal, en rund cirkel med træer der skygger over jorden.

Karin lå stille inde midt i skovens dybe med sine sterin lys nærmest sat fast på trænerne hvor de kunne, mens bunden var der lagt et tæppe i sort på, der lå hun i ly for regnen, der var træer der trækkede over hinanden og derfor ramte den forfærdelige regn ikke hende. Man kunne se det smukke lange hår lå ned af hende, sort og smukt, hendes øjne var violet lilla, og hun havde sorte shorts på med en hvid top, og hvide løs hængende seler mod selveste hendes lår og så en sort jakke uden over sig, og så en halskæde med et kors hængende ned af halsen, dog ikke fordi hun var kristen og det ku man os se at halskæden blot var til pynt. Hun smilede stille i det hun lå der med en smuk sort pjuskede hale der var lang og katteligende, og lange smukke sorte katte øre, samt lidt spidse hjørnetænder nuttet og ikke vampyr agtig men mere dyriske.

En lille hvid skikkelse pilede hen over jorden med en høj fart for så at stoppe op og kigge lidt rundt inden den fortsatte, den var kun at se i flygtige øjeblikke inden den var forsvundet igen, den var blevet tiltrukket af en lugt af kat som den ofte åd da der ikke var andet der var nemt at få fat på inde i byen, skikkelsen gjorde holdt igen og kiggede over på en kvinde der lå på jorden. Minken havde et næstent menneskeligt skuffet ansigtsudtryk da det gik op for den at det ikke var en lille sød huskat, men et menneske med en eller anden form for morsom genfejl. Keith der var forvandlet til sin minkform, *for helvede da også kvinde menneske her troede jeg du skulle blive aftensmad... vent måske har hun noget mad!*, han pilede hen over jorden til han var et par meter fra hende, han prøvede at opføre sig dyre agtigt og virke nysgerrig, men samtidig en smule bange og sky, var der en ting han havde lært var det at folk var mere tilbøjelige til at fodre et vildt dyr end en tiggende punk unge fra de britiske øer, han listede igen tættere på for så at snuse lidt til hendes hånd, han var klar til at springe væk med det samme hvis hun skulle reagere uventet, hved at gå i panik eller blive sur over at vilde dyr kom hen til hende.

Karin vågnede stille i det hun kiggede på minken og væste stille og sagde"skrid med dig fyr, jeg kan sagtens lugte du ikke er et virkeligt dyr!" hun tog sin taske til sig og rejste sig langsomt op i det hun viste lidt tænder og var klar til at angribe ham vis han prøvede på noget?. Hun kunne ikke så godt li hans vibrationer. Hun betragtede fyren i lidt lang tid i det hun stille gik mere bagud og sagde"gå så med dig okay" Hun vendte sig let om og sukkede stille i det hun kiggede i sin takse, intet var væk?. Hendes violet lilla øjne vendte sig mod ham igen lettere dyrisk i det hun sagde"Hm så hvad prøver du på? at være en uskyldig lille mink unge der vil ha mad, fordi du tror jeg dum nok til at hoppe på den" Karin grinte let og smilede så lidt ondt dog...

Hvis en mink kunne have et ansigtsudtryk af ærgelse var det nok det der bedst kunne beskrive de lille dyrs ansigt, inde i hoved bandede Keith over at ahn ikke bare var hopped i tasken med det samme og havde stjålet hvad der nu engang kunne stjæles, men nu sad han istedet og så dum ud i ansigtet afsløret allerede inden han rigtigt havde skruet charmen på, sikke en skam, hun havde sikkert syntes meget godt om ham hvis hun havde spillet med og ikke bare var blevet sur. Keith tænkte sig lidt om, han var nød til at gøre et eller andet så han gjorde det eneste han rigtigt kunne gøre. I en tyk sky af lilla røg forvandlede keith sig med et knald fra en lille hvid mink til en punker med kæmpestor rød hanekam, hans tøj raslede en del da han rejste sig op og man begyndte at kunne skimte hans tøj gennem den lilla tåge han havde skabt, på kroppen havde han en hvid T-shirt med en brunlig læderjakke udover, det var fyldt med nitter og kæder, det samme var tilfædet med hans bukser, et par stramme sorte skinny jeans med den samme slags kæder og nitter over det hele, tågen var lette så meget nu at man også kunne se den piercing han havde i læben. Keith sendte hende et stort smil, "Hvad afslørede mig, jeg syntes selv jeg gjorde mit bedste for at virke dyre agtig", han attityde var venlig og han så charmerende på hende, han ønskede bedstem ikke at slås med hende, han skulle gemme al den sparsommelige energi han havde til at slås med den nye modstandsbevægelse mod Malakel og hans sleng af onde og grusomme væsner og mennesker. keith gik lidt tættere på hende stadig med et charmerende smil, "Jeg er Keith... Keith LaChance, punker, lommetyv, gademusikant du kan kalde mig hvad du vil så længe det ikke bliver søde eller skat", han kunne ikke lade være med at lukke et lille grin ud.

Karin satte let hånden på hoften og så yderst ikke imponeret ud i det hun gav ham elevator blikket om og strøg den frie hånd der holdte om remmen til tasken, blidt igennem håret så det flagrede til den ene side og sagde lettere snobbet"tsk... jah okay" hun vendte sig om og sagde"som om jeg nogen sinde ville kalde dig for skat? eller søde Eeeeewwwww" hun bed sig let i underlæben og vendte sig stille om i det hun betragtede ham lidt igen og sagde"Hm så hvem er du egenlig anyway ? altså hvorfor er du kommet til di morga eller har du altid boet her" hun så undrende på ham og sagde"keith? okay... mit navn er Karin" hun ventede lidt"og nej du var nu ikke specielt god når de fleste undtagen mennesker kan lugte hvad du er? især en der selv er animagus" hun slog let sin hale og øre ind og de aflange katte pupiller blev normale runde igen."så hvad laver du så langt væk fra byen? tyv"

Keith smilede stadig da hun sagde tyv "Hov hov nu ingen grund til at blive grov i munden min ven... jeg har da ikke taget noget fra dig, som du nok kan høre holder jeg mig mest til mennesker", han smilede smørret til hende og kunne næsten ikke holde masken da hun sagde ewww til ham "Måske er det mig der burde sige eww til dig misser... du ligner jo alle andre her i byen hvis det da ikke lige havde været for dine øre og din fine lille hale", han kunne ikke holde masken mere og begyndte at grine højlydt på en meget venlig måde. Keith kunne af en eller anden grund me´getr godt lide denne kvinde, hun virkede til at være en man kunne have lidt sjov med og som samtidig kunne bide lidt fra sig hvis hun syntes det blev for meget, fræk? Ohhh ja, havde det ikke været for hendes slående katte fetures havde hun da været en han gerne ville have slået kløerne i. keith rystede tankerne væk fra det spor de lige var kørt ned på og smilede igen til hende på sin charmerende måde "Jeg er fra England... jeg tog til Di Morga fordi jeg har noget fjern familie her... Alexander Lazarow, har du hørt om ham, for jeg har ikke kunne finde ham selvom jeg har været her i godt en uge nu", han smil falmede en del da han tænkte på den arrede gamle onkle der havde passet ham ganske få gange mens han havde været lille og siden hans mor var død var det jo egentlig ham der var Keiths verge indtil han blev 18 om ikke så længe.

Karin havde fået halen og øre ind i sig og lignede et menneske nu i det hun vredt gik imod ham og sagde"HEY!? jeg.... jeg kan ikke gør for..." hun så lidt ned og sagde"det ikke min skyld okay" hun sukkede stille og vendte sig om i det hun betragtede ham lidt undrende og sagde"Hm? aldrig hørt om ham egenlig" hun satte sig ned i det hun betragtede det røde hår og kunne virkelig godt li det?, hun havde virkelig meget lyst til at berørt det pjuskede dog utrolig smukke ild røde eller nærmere blodrøde hår af Keiths.
Hun roede sig lidt i håret i det hun sagde"undskyld før.. jeg bare ikke så glad for overraskelser eller indtrængende" hun så lidt ned og sagde"og undskyld det med Eeeww.. jeg ikke sådan helt til du ved, sådan nogen nusse ord... og jeg ligner ikke andre her i byen jeg meget mere unik netop på grund af mine gen fejl" hun fik katte øre og hale igen lidt efter og så temmelig strengt på ham og sagde"Hm fra england siger du? intressandt"

Han kiggede på hende med en falsk måben "England interasant... jeg ved ikke hvad du har spist, men det vil jeg da osse have lidt af", han grinede lidt mede og viftede med hånden for at hvise at hun ikke skulle tage sig af at hun havde sagt eww til ham, han var sgu så van til at folk sagde sådan noget til ham at han ikke rigtigt tog sig af det mere. Han kiggede lidt på hendes hale og hendes øre "jeg undskylder, du er helt sikkert unik og det kan en som mig virkelig sætte pris på, specielt nåe man er på et sted i et land hvor folk virker kolde livløse og ikke mindst onde som bare pokker... der var nogen af ungerne i byen der kastede sten efter mig og kaldte mig freak", han så lidt forurettet ud, men virkede ellers ikke til at ´have taget skade af at have mødt børnene fra byen, han satte sig ned på en træstup, Du må undskylde jeg sneg mig ind på dig, det var ikke helt iorden og jeg skulle også bare have presenteret mig fra starten, men sådan er jeg... jeg gør ikke tingene som de burde gøres eller plejer at blive gjordt", han smilede da han opdagede at hun kiggede på hans hår, "Du må godt røre det, så længe du bare ikke roder i det eller kaster for meget vand på det, det sviner så forfærdeligt med al den voks hvis det begynder at løbe ned over det hele".

Karin rødmede let i det hun rejste sig op undrende og gik så stille mod ham for så at strække hånden da hun endelig nærmede sig, indtil hun kunne berør hans dejlige hår og rødmede over hele ansigt og kunne slet ikke lade vær med at smile over alt det her og sagde"Wauuuuuw!" hun grinte let og berørte det mere og mere i det hun sagde"ej hvor er det altså bare sjovt" hun fik aflange pupiller og lang smuk hale igen og de nuttede unikke øre og de rørte lidt på sig som lyttede de til omgivelserne.
Mens hun berørte hans dejlige hår.
Hun silede og berørte det lidt igen og igen og sagde"deeeeeejligt" hun havde dog ikke ødelagt det"er det ægte rødt eller farvet??"

Han kunne ikke alde være med at grine af hende, hun lignede en kat der var fanget i at lege med et garnnøgle, "Nej det er de færreste der kan prale af at have så rødt hår, nej mit var sort, lige så sort som dit, jeg har det efter min far, både min mor og onkel Alexander er blondiner", han grinede lidt hved tanken om hvad Alexander ville have sagt til at blive kaldt blondine, han havde sidste set ham da han havde klippet sig skaldet og hans ansigt var blevet vansiret af et iransk missil. Han kiggede lidt på hendes øjne der blev aflange og katte agtige, hold kæft hvor var det frækt! Han lænede sig en smule frem mod hende da hun begyndte at pille ham i håret, han vidste godt det var lidt blødsødent, men der var bare ikke meget der var bedere end at blive pillet i håret og specielt af en pige, han fik et fjernet blik i øjnene mens han sad og nod ghendes fingre flyde igennem hans hår, hvordan hun kunne gøre det uden at øddelægge den skrøbelige hanekam var ikke til at fatte, men han var dyb est set ligeglad ligenu.

Karin smilede og sagde"det virkelig virkelig blød og smukt og farven mmmh jeg elsker den røde farve og især din stil" hun smilede og rødmede dog let over kindbene i det hun så flovt ned og de smukke violet lilla øjne betragtede ham stille med de aflange specielle forføriske katteligende øjne."Så ? hvor bor du egenlig henne af?" hun så undrende på ham og smilede så stille, i det hun bed sig let i underlæben og så rundt og satte sig så stille ned på sit sorte tæppe og så rundt og sagde"vil du her over og sidde" hun havde drikke dunke i sin taske og så mad, som kød og sådan lidt forskellige sandwish fra sandwish bare og sådan" hun tog en sandwish op der var aflang med bacon og kylling og krydre dressing i det hun begyndte at spise det med stor appetit og de smukke nuttede dyriske katteligende hjørne tænder kom frem i mens hun bed i brødet"vil du ha en ? så bare tag for dig"

Keiths mund løb med det samme i vand da han så al den lækre mad, han var næsten hved at græde af ren og skær lykke, han satte sig med et bump hved siden af hende og blev fanget af hendes spørgsmål om hvor han boede, for hvordan forklarede man helt precist at man boede i en papkasse under en motorvejsbro eller i en opgang hvor der var relativt varmt og tørt, han kiggede lidt ned på maden og sukkede så dybt, han måtte hellere bare få katten ud af sækken og sige det, "Jeg bor ikke rigtigt noget sted... det var meningen at Alexander skullle tage sig af mig, så godt han nu engang er istand til, men jeg har jo ikke kunne finde ham så det er blevet til en etværelses under motorvejs broen eller i en af opgangende i Logement", han sukkede dybt og kastede et længselsfuldt blik på maden der nok snart ville forsvinde for hans øjne igen når karin indså at hun sad hved siden af en hjemløs der ikke havde spist i to dage.

Karin så undrende på ham og hørte på det han havde at sige i mens hun så temmelig chokeret ud og sagde lettere overrasket"Wauw? det havde jeg skam slet ikke overvejet altså det med motorvej men hjemløs tjaaa den så jeg vel komme? men du kan bare tag alt det du nu vil altså der kommer mere fra mit hjem" hun grinte let og bed sig i underlæben i mens de violet lilla øjne betragtede ham lidt varsomt i det hun tog endnu en bid og slappede lidt eller fuldstændig af og sagde så"så? Keith du hjemløs? hvad med at prøve at skaffe et job har du ikke prøvet det måske lidt her og der? tænkte jeg fordi der skam mange job her i di morga faktisk? tror nu os det på grund af den store bestand af væsner og sådan?"

Keith begyndte nu at grine af hende, han havde ingen planer om at få et arbejde, han havde sin guitar og et relativt godt liv på trods af hans konstante mangel på mad og husly, han holdt sig selv igen, men kunne ikke stoppe med at smile "Jeg er ikke personen der arbejder med andet end min guitar... jeg har ikke rigtig evne for andet end det eller en pels frakke", han sad lidt ved siden af hende og indsnusede lugten af maden inden han med en forsigtig hånd rakte ud efter en sandwich, han var ikke sikker på om han havde lov til at tage en, men han fik det jo aldrig at vide hvis han ikke prøvede, "Jeg ser ikke migselv som hjemløs, men en der nyder den tilværelse jeg har, selvfølgelig ville jeg ønske jeg havde et lidt bedre sted at bo, men på den anden side er jeg ikke i en position til at brokke mig over det jeg har", han snuppede en sandwich og satte sultent tænderne i den, han tænkte sig dog lidt om og tog den ud af munden igen "Jeg håber jeg må tage den"

Karin grinte let og sagde"haha hey? du nu har du jo allerede taget en så er det vel blot lidt forsent at sige nej til det ikke os?" hun så lidt rundt i det regnen var stoppet halvt og blevet til en form af støvregn og slukkede alt lyset hun ellers havde sat op?,."omg.... nu alt gået ud? hehe Keith det må være dig der er en lysse slukker? hva" hun smilede let og strøg det sorte hår bagud i det hun kiggede undrende rundt og sagde"Hmmm? måske vi burde rykke os hen til et tja? bestemt sted måske hvad med dit hjem fordi tror ikke der så sikkert her mere nu når lyset er gået ud og regnen er halvt stoppet" hun så lidt på Keith og ventede på svar i det hun fik sine smukke sorte pjuskede øre frem og halen og øjnene blev dyriske katteligende med den aflange sorte pupil i de smukke violet lilla øjne af hendes, og et sødt dog frækt smil kom over de smukke læber der viste lysende hvide tænder med små nuttede hjørnetænder

Keith nikkede lidt brødebetyngt med munden fuld af mad, han vidste allerede da han havde puttet sandwichen i munden at han havde dummet sig, han kløede sig lidt i nakken da han også lagde mærke til at lysende gik ud. Keiths blik blev fanget da Karin fik hendes øre og hale frem igen og han fik en isnende følelse til at løbe ned af rygraden, han rystede en smule, kunne det være han var en smule forelsket i en person han lige havde mødt, det var absurd og irriterende at han havde så nemt ved den slags ting, han tog sig sammen og smilede til hende på en venlig lidt sigende måde "Hjem til mig? jeg bor på gaden, jeg tror ikke du ville kunne lide min papkasse" han grinede stort til hende inden han rejste sig og tørrede sine bukser lidt af, han rejkte hånden ned til Karin for at hjælpe hende op, mon hun havde det på samme måde med ham, altså at hun efter få minutter sammen kunne sige at Keith var en person hun kunne lide.

Karin så let på hans hånd og trak sig lidt bagud og løftede så hånden lidt og tøvede men så tog hun dog imod hans hånd og smilede yderst til fredstillende og sagde"Hm så kunne vi tage hjem af mod mig måske? blot tænkte jeg på et eller andet sted at du ved? være i sikkerhed eller måske det forladte teathre??? ville det være noget eller er det et nej fra din side af?, Jeg aner jo ikke om du ville syntes om at være inde i et forladt theatre der er lidt nedslidt her og der? og så alligevel måske ville du syntes om det" hun tog sin taske med sig og viste vej der hen, theatret kunne sagtens antændes altså inden vendig, og det var ment som lysene kunne tændes..
Hun tændte lyset og det lyste smukt op"hvad syntes du?" hun smilede og slap let hans hånd hun havde holdt i et stykke tid nu og satte sig på en af de bløde lidt sofa ? biograf agtige stole?.

Keith nikkede med et smil, han havde aldrig været i et teater før, han prøvede at gøre sig en forstilling om hvordan der så ud, men kunne kun se et indre billede af en meget overvægtig kvinde der stod og skreg på en scene, indtil billede forvandlede sig til Karin, han slog med det samme øjnene op igen og smilede til hende "Jeg vil gerne med på teateret... der har jeg aldrig prøvet at være... jeg er åbenbart ikke fin nok til den slags ting". Keiths hjerte ville ikke stoppe med at banke, det var skide irreterende, han vidste godt hvad det betød og han havde ikke brug for at have det på den måde ligenu, han var ikke istand til at have en person han holdt af, det endte bare som en forfærdelig bunke møg hver eneste gang han prøvede at tage sig sammen. Keith kiggede lidt ned af sig selv og fik det straks bedere, hans tøj ville jage selv den mindst overfladiske person langt væk, han kiggede lidt på hende og håbede inderst inde at hun kunne se forbi hans lidt uslebne ydre.

Karin kunne ikke lade vær med at smile til Keith i det hun let tog hans hånd igen og gik ned til den store blanke dog lidt ødelagte scene i det hun hoppede op på den og satte sig ved kanten og så på alle sæderne der stod der og balkonerne og det hele, her var virkelig smukt"Wauw... syntes du ikke os det? Keith" hun grinte let og sagde"Så??? har du aldrig været på e Theatre? før nogen sinde i hele dit liv? og jah... jeg kan godt se, de fleste skal jo være temmelig acceptabelt klædt på efter den normale verdens standart men... jeg vil nu sige at jeg kan virkelig godt li din påklædning?" Hun grinte let og smilede i det hun så ud over selveste stedet og hendes hale viftede blidt fra side til side mens ørene havde lagt sig lidt ned, og det så egenlig utrolig nuttet ud.Karin lagde sig stille ned på scene ved ryggen og så op mod selveste loftet og sagde"Mhhh her så dejligt ... ikke nogen andre end dig og mig"

Keith gik og grublede på hele vejen ned mod teateret om det nu v ar en god idé at vise følelser på et sted som Di Morga, var det mon ikke den ultimative måde at sætte en skydeskive på sigselv og sin sjæl, han nåede ikke at tænke de mørke tanker længe inden de stod ved det lidt nedslidte og forfaldne teater, det var lidt et skuffende syn at se på det, han havde forventet at se det helt store glasmurøse og overdådige teater han havde set da han var lille, men istedet blev han mødt med dether syn. Da Keith kom indenfor var han dog alligevel imponeret over hvordan der så ud, og han kunne ikke holde øjnene fra Karin når hun ikke så på ham, han fulgte efter hende ned på scenen og kiggede ud over de tomme pladser med et overrasket og utrolig smilende ansigtstudtryk, han lod sig dumpe ned ved siden af Karin og smilede stort, "Jo det er rigtignok ret smukt", han rødmede totalt da han lænede sig lidt til den ene side og gav hende et meget kort lille kindkys, "Tak fordi du har taget mig herhen..."

Karin rødmede utrolig meget da han gav hende et kindkys? det virkede virkelig varmt og dejligt? mærkeligt nok dog, fordi hun havde det virkelig sådan at sku holde sig væk fra alle og enhver?.
Hun betragtede dog Keith lidt i det et skjult smil kom frem på hendes læber og hun berørte hans dejlige kind lidt mens hun studerede hans udseende og sagde"du ligner faktisk os meget et dyr sådan uden at forvandle dig og altså ikke på den dårlige måde men du har virkelig det der mink agtige udtryk eller måske en tiger egenlig??" hun grinte let og smilede dog sødt til ham så han vidste hun ikke mente det ondt.."så? her er vi nu... den forladte Theatre... den er virkelig varm når det snekolde vinter og så den dejlig at udforske" hun smilede let og sagde"Hmmm? kunne du egenlig godt tænke dig at komme med mig hjem?"

Keith sad og kiggede lidt rundt i teateret, mens hans øjne blev ved med at vende tilbage til det samme punkt i rummet, Karin, Han kunne ikke lade være med selv at begynde at smile da hun også sendte ham et smil, han sad bare og nikkede tankefuldt som om han virkelig havde meget at tænke over. Han var meget stolt over at blive kaldt for en tiger, tænk at hun syntes han lignede noget så majestætisk som en tiger, han kunne forstå hun kunne se ligheden mellem ham og en mink, men ikke et stort og væsentligt mere farligt dyr. Keith blinkede til hende stadig fuldstændig rød i hoved "Du har da også noget over dig, du har den der katte agtige ynde", han tog hænderne op foran munde, hvor dumt havde det ikke lige lydt? "Ehm jo jeg vil da meget gerne se hvor du bor", han prøvede at undvige et stikkende svar eller en pinlig tavshed.

Hun smilede sødt og sagde"mange tak det vist første gang nogen har sagt det til mig andet end jeg er unik på grund af mine gen fejl" hun rødmede let og rejste sig så langsomt op i det hendes violet lilla øjne betragtede de yderst gamle men dog stadig holdbare og smukke omgivelser der var om dem der lugtede af træ og nydt sådan her og der og gammelt nogen andre steder.
Karin hoppede let ned af scene elegant og landet på begge føder stående og vendte sig så om mod Keith og smilede i det hun begyndte at vende snuden hjem af"så Keith ? ham der Scars hvor er han egenlig fra" så vidt hun huskede havde han snakkede om sin onkel Scars?" kan du slet ikke bo ved ham eller noget,fordi det synd du skal bo på gaden syntes jeg"?

Keith kom knap så elegant ned fra scenen som Karin og endte med at ramme gulvet med et hårdt bump, han kom ømende og bandende på benene igen og sparkede irriteret til den gamle scenen der lød som om den var ved at give efter for det ellers meget svage spark, Keith bakkede nervøst tilbage mens han stadig tog sig til den arm han havde ramt gulvet med. Keith lyste lidt op igen da hun spurgte til hans onkel, "Jeg ville have boet hos ham hvis jeg havde haft en anelse om hvor han var, det virker som om han er forsvundet totalt fra jordens overfalde... på den anden side så jeg ham sidst for flere år siden en grimmere mere hård mand kan du ikke forestille dig, han havde en ulykke på arbejde så hele den højre side af hans krop ligner bankekød", Keith lavede et frankenstein ansigt til hende og grinede nu "Men han er god nok på bunden, han kan være lidt af en hardt-ass, men han er altså en del blødere end man skulle tro, tænk at en mand som ham arbejder for en kirke", han grinede lidt mere inden han stillede sig meget tæt på Karin og kiggede hende i øjnene med et fræk udtryk.

Karin stoppede op og de var næsten udenfor hendes opgang? der havde dog altid været en lille fornemmelse inden i hende om at Keith måske ikke var den der søde dreng som han måske udgav sig for og da hun opdagedet det blik han virkelig sendte hende nu kunne hun fornemme det mere og se det nærmest?, han havde dette frække udfordrende dominerende blik og utryk strålende rundt om sig som en aura af dominans? var han virkelig en dominerende fyr? ej.... så vis hun afviste det frække blik og ladet som ingen til ville han ikke tage fat i hende og nærmest dominere hende?.
Karin rødmede let og smilede så sødt til ham og pegede over på den anden side af gaden"der bor jeg"hun gik der hen hurtigt og tog nøglerne frem og låste op til indgangen i det hun sagde"kommer du med op?" hun gik oven på kun 2 etager og stod så ved døren til sin lejlighed nu og låste op, mens hendes hjerte hamrede i mod hendes bryst som ville hjertet bryde igennem ribene og brystet med?, hvorfor bankede det så hurtigt mund?.