Bytte? eller nu engang en ven? (CatAlice)

Sted: Skoven.
V: Koldt, med en stille vind.
T: Ca 21.40.
T: Sin blodrøde læder jakke, sorte bukser.
O: træer, fuldmåne,

Darren var ude i skoven, som altid på jagt efter onde væsner. Men dog også her gang efter noget, der kunne slukke lidt hans tørst. Han gik og lyttede efter andre, var der nogle eller ikke? Han fandt en træstubbe og satte sig på den. Det kolde vejr gjorde ham ikke noget og han nød den stille vind. Darren så op i himlen, solen var væk og månen var næsten oppe. Det så ud til at blive fuldmåne i nat. Det var både godt og skidt, syns han. Det ville blive lidt svært at jage.

CatAlice var ude at gå sin aftentur i skoven. Hun så op i himlen og på månen der var på vej op, med sine sorte øjene.. Fuldmåne var bare det bedste hun viste og blev helt fanget af månen. Så hun så ikke det træ der var foran hende og gik ind i det. CatAlice faldte baglæns tilbage, men fik rejst sig hurtigt op igen. "Jeg er da også en klodsmajor", mumlede hun og aede sin pande, da det var panden hun havde slåget mod træet. Hun så en person længere hen og skyndte sig bag træet.

Darren kiggede væk fra himlen og drejede sit hoved til siden. Han havde hørt en lyd, det lød som et bok. Han kiggede over på et træ. Var der nogen? Darren rejste sig op fra træstubben og strakte sig. Jo der måtte være nogen. Han gik lyn hurtigt hen bag et andet træ, først ville han lige være helt sikker.

CatAlice kiggede lidt til siden af træet. Personen havde rejst sig op og strakte sig. Havde vedkommen set hende, hun håbede ikke. CatAlice stilte sig bag træet igen. Holdte lidt vejret og kiggede så igen, personen var væk. Åh nej, var det godt eller skidt?! Hun blev lidt bag træet og gik så væk fra det. *Det ville nok være en god ide at tage hjem*, tænkte hun i panik.

Jo han havde set nogen. Darren tittede om bag træet og så en anden gå væk fra et træ. Det så ud til at være en pige. Han tog en dyb indånding og løb så hen bag pigen lydløst. Han udstødte et lille snert og var klar til at angribe hende. Det gjorde ondt på ham, at skulle angribe hende. Men han var tørstig og trangte til noget.

CatAlice vendte sig om, da hun hørte noget. Hun så på personen der var i angribstilling og tog et skridt bag ud. Hun faldte over en gren og ned på ryggen. "Nej!", skreg hun og hendes øjne blev helt sorte. Hun nægtede at blive vampyr føde. "Hold dig væk", skreg hun med en hvæsen efterfulgt. Hendes høre trak sig helt tilbage og halen piskede afsted.

Darren stoppede op og så på pigen der havde faldt. Hendes råb pralede lidt af ham. Han så først på hendes hale, på hendes øre og ind i hendes øjne. Hvad var hun for en, dyrmenneske eller hvad? Hun var endlig meget smuk, han rakte hende en hånd. "Hvad er du får en?", spurgte han med nysgerrighed i stemmen. Det var nok lidt dumt at række hende hånden, så sur som hun nu var blevet. Men sådan var han bare.

Hun så op på den hånd han havde rakt til hende. Som om hun ville gå i hans fælde. CatAlice daskede med sin ene fod til hans hånd. "Jeg kan godt selc rejse mig op", snerrede hun af ham og fik rejst sig op. Her gang gik hun i angribstilling selv. "Hva får dig til at tro.. jeg gider at sige hvad jeg er?!". Hendes øre var stadig tilbage, og hun kiggede vredt på personen. "Men jeg tror godt tilgengel, hva du er!". Hun pegede på ham med en rystende finger.

Darren tog sin hånd til sig, hun havde godt nok givet ham et slag over sine fingere. "Slap nu lige lidt af!" smilede han skævt og prøvede at bruge sin charme på hende. "Og jeg tilstår" han satte sine hænder foran sig, så håndryggen pegede ind mod ham selv. "Jeg er en vampyr, draber ikke.. eller jo kun onde væsner.. er du ond?" sprugte han og prøvede at virke afslappet. Darren ville ikke gøre hende noget nu, men kunne dog mærke tørsten brænde inde i hans hals.

CatAlice udstødte et hånligt grin. "Hvordan kan jeg slappe af nå du lige prøvede at angribe mig?!" sprugte hun syrligt og kunne mærke noget. "Og gu jeg god!". Hun gneb sine øjne sammen, "Lad være med at bruge noget på mig", sagde hun spidst. CatAmlice kunne godt se på vampyren var tørstig og spændte i alle lemer. Det virkede som om han var rolig, men det måtte være et trick! Hun gik et skridt bag ud og var klar til at løbe væk.

*Øv hun fik mig* tænkte han og smilede stadig skævt til hende. "Okay det kan jeg godt forstå". Han kunne se hun var på vej væk. "Hov vent du må ikke gå" Daren lage blidt en kold hånd på hendes arm. Han så nysgerriget på hende og ind i hendes øjne. "Og undskyld, ville bare have slukket min tørst lidt og ikke dræbe dig".

CatAlice kiggede fjendtligt på ham og så ned på sin arm. "Fjen dine beskidte hænder fra mig, og lad være med at røre mig!", hun trak sin arm til sig og snerrede af ham igen. "Desuden du bestemmer ikke over mig!", CatAlice så op på ham, "Og næ nu har jeg det meget bedre af, at få lov til at leve bagefter.. Altså tror du selv jeg vil blive?" hun rullede med sine øjne. "Og få mættet din tørst et andet sted".

Darren tog sin hånd til sig igen og lå den falde slapt ned af sig. "undskyld" mumlede han, men havde stadig det skæve smil fremme. "Altså jeg vil ikke slukke min tørst af dig mere, du en sjov lille en" han så op og ned af hende. "Og jeg tror gerne man ikke kan bestemme over dig" han så på hendes øre. "For du linger en form for kat? så er der ikke noget med katte er sin egen herre". Har gang smilede Darren helt til hende. "Jeg vil heller ikke jage nu, hvor jeg har mødt dig". Han lænte sig op af et træ, men ikke for meget.

CatAlice så på hans skæve smil, det fangede hende lidt. Hun rystede sit hoved, og så hvordan han kiggede op og ned af hende. Hun stilte sig lidt sammen og var tæt på at smile, da han sagde at katte var sin egen herre. Sådan havde hun ikke selv tænkt på før og det passede vist meget fint. For ja hun lingede jo sådan set en kat. Katte var jo også det bedste dyr, som CatAlice syns. Hun spændte lidt af og ser også op og ned af ham. Men hun var dog stadig lidt utryk og gik et skridt mere tilbage. Skulle hun blive ved en tørstig vampyr, det var da lidt dumt.

Darren rejste sig lidt væk fra træet. Han blev lidt urolig over, at hun ikke sagde noget og tog et skridt tilbage. "Vil du ikke nok blive?" spurgte han trist "Jeg er altså god til at styre mig selv" men lyste op igen, da han så hun kiggede op og ned af ham også. "Jeg er ikke så dum.. som du tror". Darren satte sig ned på skovbunden. Han ville blive der og valget var op til hende selv. Selv om han håbede på hun ville blive. "Vil du ikke nok blive?", spurgte han bedende igen.

CatAlice kiggede på ham med sammenkneb øjne, og tog et skidt mere tilbage. Stoppede op og tænkte sig om igen. *Hm gøre ikke noget.. kan jeg nu også tro på det*, tænkte hun og rystede på hovedet. *På den anden side kunne det være godt med noget spænding*. CatAlice så på vampyren, "Ok jeg bliver lidt..Men vis du gøre noget!", sagde hun spidst, og kiggede stadig på ham med sammenkneb øjne. "Så går jeg eller også angriber!". Hun var skam stadig sur på ham, men trængte dog selv til lidt selvskab. De eneste der sådan var sammen med hende, var jo dyr.

Han blev lidt urolige over, at hun igen tog et skridt tilbage. *Ville hun så gå nu* tænkte han trist. Darren så på dyrpigen, da hun så på ham. Han lyttede godt til det hun sagde og smilede så. "Okay det er en aftale" sagde han lidt selvglad. Han så hurtigt op og ned hende igen, "Men hvad hedder du så?" Darren smilede igen skævt til hende.