Aftnens Ro... (Maylea)

Tid: Aften... Har ikke lige noget ur.
Omgivelser: Dyr, ingen mennesker, endnu...
Vejr: En let vind rører på sig, små skyer på himlen, solen er næsten helt væk.
Sted; Skoven...

Jowan gik... Helt åbenlyst hen ad en af skovens mange stier. Der var ingen grund til at han skulle skjule sig, da der ikke rigtig var nogen dyr der ville komme tæt nok på ham og da lyset alligevel ville holde ham i en menneskeskikkelse endnu... Det var ikke til at sige hvor længe solen ville holde nattens lange fingre fra sig og ikke overgive himlen til den... Jowan havde aldrig gidet at lære at vide hvad klokken var ved at se hvad Solens position var på himlen... Hvorfor, da det eneste han skulle vide, var om den var væk eller ej.
Hans tøj var simpelt, som så meget andet ved den enlige vandre ude i skoven. Han havde en slidt rygsæk på som så ud til at tabe bunden hvornår det end kunne være. En simpel T-shirt hvorpå der engang for længe siden havde været et Brand af en snehvid ulv, men nu var det så slidt at det bare lignede et genfærd af ulven. Jeans der havde set bedre dage og simple sneekers... Der var jo ikke rigtig nogen grund til at gå fint klædt i skoven...
Jowan kiggede nysgerrigt rundt... Han havde fået at vide at der boede mange ude i skoven, både for at undgå denne onde tyran og for at undgå de mere udholdne Slave Jægere... Mens Jowan nu stod herude midt i skoven kunne han godt forstå hvorfor nogen flygtede herud, men ikke hvorfor de blev boende... Hvis han bestemte, ville han nok brænde halvdelen af skoven af... Det var helt sikkert.

Silhuetten af en utydelig skikkelse løb gennem skoven med næsten lydløse skridt. Silhuetten af en pige som var iført et par halvslidte jeans, og en hjemmestrikket trøje med striber. Den var højhalset. Og varm. Hun ville ikke have de store problemer med at holde varmen med denne trøje på. Pigens hår var brunt, tykt og bølget. Meget naturligt og så ikke ud som om nogensinde at have været farvet eller lignende. Pigens navn var Maylea. Endnu et af de personer som var flygtet ud i skoven. Men fordi hun vidste at slavejægerne også ledte herude skiftede hun tit mellem hvor hun var. Både i skoven og andre steder. Fordi det var jo ikke umiddelbart fordi at skoven var sikret for slavejægere og andre uønskede skabninger.
Maylea kastede et blik over skulderen for at være sikker på der ikke var nogen i nærheden. Og hun troede godt nok også at hun havde ret i at der ingen var.. lige i det øjeblik. Hun bed hårdt tænderne sammen i dyb koncentration. Hendes øjne var fastlagt på dyret der pilede gennem skoven, dog ikke så hurtigt endnu. Den havde endnu ikke observeret sin forfølger. Fingrende gled så naturligt ned til bæltet hvor hun uden at kigge greb fat om en kastekniv. En hare.. May fortsætte sin færd efter den med kniven i hånden. Nu ville være hendes bedste chance. Den havde endnu ikke observeret hende. Et skævt smil strøg henover Mays læber i det øjeblik hun trak armen bagud og kastede den fremad, og med en lille bevægelse med håndleddet gav hun slip på kniven. selv med lukkede øjne ville hun have set den hoppende hare for sig. Og efter at være fulgt efter havde hun set mønsteren i dens små hop. Idetet øjeblik kniven ramte haren , fortsatte dens små ben nogle skridt længere før den faldt omkuld. Et højlydt suk undslap hendes læber. Got it.. tænkte hun med et lille triumferende smil.. May gik denne gang en smule lidt mere afslappet mod haren og at gribe fat i den, og spænde den frast til et bælte hun havde om hofterne.

Jowans hoved røg op med et sæt...
Han var sikker på at han havde hørt... Ja noget, men det var ikke sikkert... Kunne være noget han havde forestillet sig, men så ville det ikke give mening...
Han hørte aldrig syner... Aldrig. *En gang skal jo være den første* sagde hans tanker langsomt, men de blev overvundet da endnu en lyd kom.
Et suk. Svagt som vinden selv, men det havde været der... Ingen tvivl nu.
Tyst som i graven løb han afsted. Selvfølgelig ville han aldrig kunne løbe ligeså lydløst som dem der selv havde trænede sig i kunsten, men var udmærket til at kunne løbe uden at blive hørt, normalt...
Han stoppede op i det hans ”område” fik fanget personen. Han kunne føle hende nu. Solen måtte være gået endnu længere ned nu, siden Jowans ”område” må ha vokset sådan så han bedre kunne se ting uden rigtig at se dem, høre dem uden rigtig at høre dem og føle dem uden de rigtig rørte ham. Hvad der rigtig skete var at Jowan kunne mærke hvad der var i mørket rundt om ham, simpelt som det.
Til gengæld kunne han ikke mærke hvad der var i skygger... Det var nødt til at være i mørke... Skyggerne tog skygge dæmoner sig af... Jowan havde endda hørt et vildt rygte om en kvinde der gjorde hvad hun ville med Skyggerne...
Langsomt listede han sig tættere og tættere på personen. Han fugtede de tørre læber med spidsen af sin tunge. Han kunne ikke forstå hvorfor han var så... Så interesserede i den person der boede herude.

Maylea strakte sig katteagtigt og kastede et enkelt blik ned på haren. Havde det ikke været fordi hun var så øvet med dette her ville hun have sultet for længst. Det var lige før hun havde ondt af alle dem som ikke havde haft chancen til at lære det hun havde. Men der var ikke tid tid at have ondt af andre her for tiden. Man var nød til at holde sig i bevægelse. Og ønskede man at sætte en stopper for tyranniet i Di Morga måtte man gøre modstand - modstand som man kunne. May havde allerede sluttet sig rebellerne.
Så hørte hun noget. Fodtrin? Det var ikke helt unormalt. Der var mange dyr her i skoven. Og flygtinge. Men hun havde troet at hun havde fundet et lille område hvor der ikke var andre i nærheden. Havde hun taget fejl? May lod sin hånd´glide ned til bæltet og greb fat om en kniv, trak den fri af bæltet og hævede den en smule mens hun langsomt drejede rundt om sig selv. Umiddelbart kunne hun ikke se nogen. Men hun havde HØRT det. Og May var normalt ret god til.. Dér var det igen! en knasene lyd fra skovens bund. Hun snurrede sig om efter lyden og kastede kniven så præcist som muligt. Hun vidste at kniven ikke ville ramme personen, men den ville i hvert fald bore sig ind i et træ meget tæt på denne.