so.. who are you? (Malakel the Vanquished)

Tid: 13:36
Sted: Frankrig - Point Du Lac, Biblioteket
Vejr: Det har sneet udenfor, er ret så koldt, men himlen er klar og solen titter lidt frem.
Dato: 20 december.
Omgivelser: meget stor hal på 2. sal. Det ligger i midten af palæet og der er ovenlys vinduer, hvor man kan se himlen. I midten af hallen er der en samling møbler, som sofaer, stole, borde og et langbord med stole. Ud over det er der hylder overalt. Fyldt til bristepunktet med bøger.Farvepaletten er gyldenbrune, brune og hvide farver. Det er meget lyst i forhold til resten af palæet.

En ung skikkelse af en kvinde bevægede sig hen af en gang på Point Du Lac. På højlys dag. Fremmede ville se undrene på hende. Ikke tro at hun hørte til et sådan sted. Men dem der boede i området. Dem der kendte til hende, ville vide at dette var hendes hjem. Og at det altid havde været sådan meget, meget længe. Den unge pige som bevægede sig rundt med et lille smil på læben gik under navnet 'Kitty' et navn som passede meget godt på hendes personlighed. Hun gik med muntre skridt og viftende hofter. Ret så typisk af hende. Hun vidste at der ikke rigtigt ville være noget på Point Du Lac når der var dagslys. Normalt plejede hun at kunne gøre ting uden de blev bemærket. Ikke at hun gjorde ting hun ikke måtte selvfølgelig. Kitty var iført en hvid højtaljet nederdel, og en rød bluse med et lille lysere - dog stadig rødt 'slips'. Meget enkelt men ikke nær så praktisk når man tænkte over at dette var december. Medmindre selvfølgelig hun blot var endnu en vampyr der ikke kunne mærke vinterkulden. Nu var der selvfølgelig bare dette at hun ikke var nogen vampyr - og derfor heller ikke frygtede dagslyset som strømmede ind ad vinduerne.
Kitty kastede et lille blik bag sig før hun smuttede ind på biblioteket. Bøgerne tårnede sig op fra alle sider, som prøvede de at omringe hende. Faktisk lagde hun sig ikke så meget mærke med de mange bøger. Det var ikke dem der optog hendes interesse. "Ahh.." et lille suk undslap hendes læber idet hun satte sig på et af de lange borde, og placerede sin ene fod på ryggen af en stol, så den begyndte at vippe. Det var endelig vendt tilbage hertil.. Og hun vidste at hendes herre havde en gæst med. Men hvem var denne gæst? Egentlig havde hun ikke rigtig haft tid til at spørge ham. Der var sket nogle drastiske ændirnger på Luci's personlighed mens han havde opholdt sig i Di Morga. Ændringer som Kitty var temmelig usikker på. "Luci.."

//Tøjet kan ses på Avataret//

Skønt at Ma'lakel ønskede at han kunne sove indtil natten endnu engang kom, så tillod hans natur ham det ikke. Han var nu engang ikke et næsen af natten, men et barn af solen, af dagen, af ilden! Derfor var han tvunget til at vågne imens at solen atter var på himmelen, uanset om han ville det eller ej.
Som han langsomt vågnede kunne han føle en behagelig varme ved hand mave. En lille pelsboldt der lå krøllet sammen neden under dynen med ham, og dannede den ekstra varme der skulle til for at Ma'lakel ikke lå og små frøs. Point Du Lac var prægtigt og stort, men ikke just varm blods venligt, så det var hele tiden en smule små koldt. Heldigvis var dette værelse ikke det værste, og Ma'lakel kunne sagtens holde varmen, også selvom Noir ikke lå under dynen med ham. Men kattens tilstedeværelse dulmede stadig, og hjalp til at Ma'lakel ikke vågnede op konstant.
Men vågne skulle han, og der gik ikke længe før en utilfreds brummen kunne høres fra under den hvide dyn dyne der stadig havde små pletter fra nattens intriger. Nogle fingre gled ud fra under dynen, og trak ned i dens kant så halvdelen af et ansigt kom til syne. Ma'lakels hår var pjusket og filtret. Han rynkede brynende da solen slog imod hans solkyssede ansigt, så da han åbnede sine gylden grønne malakit øjne, der glinsede i skæret fra solens gullige kys, blev han kort blændet af det, og kneb fornærmet øjnende sammen. Med en utilfreds brummen gemte han ansigtet ned i puden igen, og lod dynen tårne op over hovedet på ham igen.
Han lå i sådan ca. ti minutter yderligere under dynen og kælede Noir med sin pege og lange fingrer. Lå og gennemgik gårs dagens samtaler, handlinger og ord.
Efter de ti minutter med intet andet end forvirrende tanker, rynkede Ma'lakel på brynende og sparkede i protest til sine tanker, dynen af sig og satte sig ret så stift op i sengen. Han så tomt ud i rummet i kort tid inden hans øjne gled ned på katten, og fnyste irriteret.
,, Du har ikke sådan nogen problemer, har du vel, dumme kat?".
Han imiterede kort et eksempel på kattens svar med en nedgørende baby stemme, som katten sikkert ikke forstod alligevel, for sig selv imens han satte sig på kanten af sengen og tage fat i sine klæder.
,, Nej, det har jeg ikke. For jeg er en fin pjusket hankat!", han slog over i sit eget toneleje, dog med en tydelig sarkasme.
"Ja, det er du nemlig! En fin lille han kat!".
Han rullede øjne af sig selv, og kom med et frustreret: hah! - inden han rejste sig efter at have klædt sig på. Gik imod dørenog åbnede den, kaldte på katten, og villeholde døren for denne, skulle den være så fræk at lade vente på sig.
__

Vejen ned fra den øverste etage foregik rimelig tavst, udover når Ma'lakel i ny og næ kommenterede et eller andet retorisk til Noir.
Da han var kommet ned på anden sal var han i gang med at debattere med Noir (ham selv), om hvorvidt Point Du Lac havde et køkken. Han gik på samme tid forbi en dør der ledte ind i noget der kunne minde om et bibliotek, Ma'lakel kiggede kort derind og væk igen, for at indse hvad han havde set der inde og stoppe op for at gå derhen igen. En pige... på højlys dag, i et vampyr slot? Han så lettere paranoidt fra side til side for at sikre sig at en vis lille pige stod og klikkede tænder og så sultent på ham. Men det var heldigvis tilfældet.
Han rakte en hånd op for at lægge den på det øverste af dørkarmen, imens han lænede sig ind i rummet og betragtede pigen lettere skeptisk.
Han var iført en grå stram T-shirt og nogle normale cowboy slidte bukser, samt de normale sorte militær støvler.
Han studerede pigebarnet skeptisk inden han talte til hende:
,, Hey.. du der.. er der et køkken her!".

Noir strækkede ryggen imod Ma’lakel da han endelig besluttede sig for at sætte sig op i sengen. Højt begyndte den at spinde, bare for at Ma’lakel ikke skulle glemme at den altså stadig var der og stadig ville have dennes fulde opmærksomhed. Fornøjeligt rullede den om på ryggen som Ma’lakel talte til den og kommenterede med en magelig rullen med struben. Den dovne store sorte kat fjernede sig dog ikke. Den fortsatte med at gøre sig lidt lækker og vippe fra siden til siden som den lå på sin ryg. Den vippede nakken tilbage og fortsatte sin rævesøvn i denne mærkelige stilling med maven blottet og benene ud til siderne. Få tilfredse smask kom fra det dvaske dyr inden den vippede ørernes muskler som Ma’lakel kaldte ham til sig. Noir rullede om på maven og kom på benene for at dappe over sengen, stoppe kort for at strække sig med røven i vejret og dernæst hoppe ned derfra, følgende efter dæmonen.
Som de kom ned til gangen tøvede katten ikke med at gnide bagdelen op ad døren til biblioteket, genkendende en gammel kending. Kitty havde den brugt en del tid med når Ahngel ikke havde været i legehumør, hvilket han var ufatteligt sjældent. Roligt luntede den ind i værelset og gav sig til at gnide sig op ad den lille dæmonpiges ben og bevæge sig i et halvt ottetal derom. Den pegede ørerne i front og så igen imod Ma’lakel da denne snakkede.

Kitty lod fortsat foden skubbe lidt til stolen så den vippede længere bagud. Truede med at vælte og dermed frembringe en lettere ubehagelig støj når den kolliderede med gulvet. Men så langt nåede stolen dog ikke. Kitty - som med sin fortræffelige hørelse - havde hørt skridt ude på gangen stivnede pludselig og stoppede med at vippe med stolen. Først hørte hun en lille velkendt miaven. Veltilfreds og smaskende. Ah. Noir! Selvfølgelig var det Noir. Hun havde faktisk undret sig lidt over hvor han var blevet af. Hun havde et kort øjeblik håbet at finde ham herinde på biblioteket. Kitty rankede ryggen en smule og drejede hovedet mod døren, hvor en anden skikkelse pludselig var vadet forbi. Med et MEGET afslappet look. Hun spærrede overrasket øjnene op. SElvfølgelig havde Noir ikke været alene - det havde hun tydeligt hørt på fodtrinnene. Men hvem var den mand? Han så ud til at være omkring tyverne - ikke mere i hvert fald. Og dog. Hans kropsbygning havde virket solid og.. skikkelse vendte tilbage til dørkammen - lige i tide nok til at Kitty så mere afslappet ud endnu engang. Sandheden var begyndt at gå op for hende. Måske var denne, den gæst som Luci havde fortalt hende om? Den vigtige gæst.. Hun lod blikket søge mod hankatten i stedet for manden i døren. Hun holdt af den kat, og så snart den begyndte at gnide sig op ad hendes ben rettede hun sig en smule og lod to fingre glide gennem dens pels, nusse den lidt, før hun endnu rettede sig helt op. Noir krævede opmærksomhed. Og hun var villig til at give ham det. HUn løftede hagen en smule og så, så derefter på ham med sine rubinrøde skinnende øjne. Øjne der ikke var til at tage fejl af. De ejede en kats legesyge. På samme tid med at de udstrålede en let nysgærrighed. Hun ville gerne vide mere om denne mand.
En som kunne opnå hendes herres respekt på denne måde. Kitty lod let hovedet glide en smule på skrå mens hun studerede ham. Hans ansigt. Hår, Tøj, kropsbygning, øjne. Det hele. Han så ikke helt værst ud. Og hans øjne. De fangede straks hendes opmærksomhed..
Manden begyndte at tale. Du der? Hvad var det for en måde at tiltale hende på? Hun skilte let de fyldige læber ad og sendte ham et af de små katteagtige smil som hun var så berømt for. "Måske.. hvis du spørger pænt. Vil jeg fortælle det?" Den legesyge undertone var ikke til at tage fejl af. Endnu så hun ned på Noir. "Indrøm det. Syntes du ikke også det var noget så uhøflig at tiltale mig på denne måde?" Hun talte tit til Noir. Hun talte til den som forstod den hvad hun sagde. Eller i hvert fald meningen af den. Hun var næsten sikker på at dette var gæsten. I så fald var denne gæst ikke vampyr. Ellers ville han ikke have spurgt efter dette køkken.

Ma'lakel opfangede hurtigt Noirs næsten øjeblikkelige hengivenhed til pigen inde i hvad der måske kunne kaldes for et bibliotek. Der gik ikke lan tid før han havde regnet ud at pigen nok ikke var en fremmed i huset trods alt, ikke at han havde noget at indvende. Han tvivlede desuden også en smule på at ukendte mennesker, som han selv ville kunne bryde ubemærket ind i Point Du Lac. Da pigen så talte til ham, blev hans lettere nysgerrige blik ændret til noget irritabelt: hendes lille indskydelse om at hvis han talte pænt ville han få tingende af vide. Erko skulle han lege sød lille hund og så fik han en godbid. Vægten fra halskæden om hans hals blev pludseligt lidt tungere i det han huskede dens indirekte betydning: han var en slags hund, en strejfer der var kommet for at få mad fra sin midlertidige herre.
Lettere utilfreds tog han sig selv i nakken og bed sig selv i tungen inden han talte:
,, Jeg ville ikke vide hvordan jeg skulle tale til dig, da jeg ikke ved hvem du er, og det interessere mig heller ikke... "
Maven giver en utilfreds rumlen.
,, Jeg vil bare vide hvorvidt jeg selv skal finde æde, eller om stedet her rent faktisk har et køkken. ", han løfter øjebrynende i en form for: you get it - gesture.
,, Aye?".
Den pæneste formulering han kunne komme op med, lige p.t.

Kitty strøg fingrene gennem Noirs pels, som hun så ud til at give mere opmærksomhed end Malakels nuværende rumlene mave. "mh?" Hun lod en sidste gang hånden kærtegnet kattens bløde pels før hun rettede sig op og vendte blikket mod manden som fortsat stod i dørkammen - denne gang lettere irriteret. Hans irritation frembragte et kært lille smil på hendes læber. "Det er dig Lucifer har lukket ind.. er det ikke?" stemmen var let, lys og nysgærrig. Hun strakte sig katteagtigt og tog nogle få skridt over mod ham med øjnene fyldt til randen med en strålende nysgærrighed der på sin vis kunne få hende til at ligne et kattekilling der havde fundet noget interessant som den overvejede at lege med.
Hun strøg noget af det gylnde hår væk fra ansigtet så de rubinrøde øjne blev synlige. Hun iagttog ham nøje. Han så godt ud. VIRKELIG godt ud faktisk. Og stærk. Et kort øjeblik overvejede hun at spørge om han ville kæmpe med hende en dag. Hun ville gerne afprøve om han var så stærk som han så ud til. Men hun anede ikke hvor længe han ville blive på point du lac. Eller om han havde noget arbejde mig Luci. Selvfølgelig ville det ikke skade om dagen. Luci sov jo altid i dagtimerne. "Mit navn er Kitty, jeg bor her - som du sikkert har regnet ud." Hun bukkede kort med hovedet i en venlig gestus som Luci havde lært hende at gøre. Smilet på hendes læber voksede, kært. "Jeg kan måske hjælpe dig med at fylde tomrummet i din mave.. hr?" Det sidste ord var en hentydning til hans navn. Hvis han da havde et - og udfra hans fremtoning havde han hæjst sandsynligt et navn. Kitty lod hovedet glide lidt på skrå med et afventene smil. Luci har virkelig valgt en interessant gæst denne gang.. heh...

Ma'lakel stod som et passivt offer overfor den unge pige, der tilsyneladende fandt hans fremtoning morsom, hvirmod han fandt hendes morksba dybt provokerende. Hvilke formål kunne hun overhovedet tjene? Hendes ydre var middelmådigt, hendes fremtoning ligeså, selvom - hun strak sig på en lettere smidig måde der kunne minde om en kats - hun virkede en smule mistroisk. Han stolede ikke på at hun bare var hvad han kunne se, det var en god huske regel her. Det næsten sorte hår sad i mørkebrune spontane totter, og efterlod det ellers meget kantede og ufine ansigt blottet for frit udsyn. han var ikke underskøn. Hans kindben stod frem, hans pande var høj, og hans bryn sad tæt ned imod øjnene, hvilket automatisk gav ham en truende udstråling. Fik han til at se vred ud. Han var vel pæn, på et menneskeligt plan, ikke goddommelig som andre fra hans rase, men skam heller ikke direkte grim!
Han betragtede pigen vis navn viste sig at være Kitty, med et kedsommeligt blik, da hun bukkede hopvedet høfligt for ham hvorefter hun igen snakkede.
... Kvinder...
Han fnøs, og så fraværende hen på Noir. Efter nogle sekunders stilhed så han atter over på hende og skubbede sig væk fra dørkarmen. Først så han vurderende på hende, med hovedet let i vejret, imens han gav hende et svar:
,, Hvis det er tilfældet, hvad venter du så på? ".
Et afventende blik afsløret at han sikkert ikke havde tænkt sig at fortælle sit navn, foreløbig.

//sowwie for stavefejl

Noir spindede veltilfreds for en stund imens Kitty kærtegnede pelsen med sine fingre. Da blev det hurtigt kedeligt og Noir kastede sin kærlighed over hvad der ellers fandt den i øjnene: PAPIR!!
Der gik kun få sekunder inden den kæmpestore kat begyndte at molestere en af de bøger, som en meget sjusket Jean havde overset natten før. Det var vel sket før, siden at der ikke var så rodet, som man normalt skulle tro. Jean var glad for orden og Noir var mere end villig til at holde ham beskæftiget. En kærlig knækken med struben bekræftede kattens legende instinkter. Der røg en side.. og så røg der en anden. Og en tredje og en fjerde.
Da byttet endelig var besejlet lagde den sig mageligt ovenpå de sørgelige rester af hvad der engang havde været en fin læderindbundet bog. Den forrevne samling papir og læder forsvand praktisk talt under den store kat som den plantede sig der ovenpå, som var gulvet bare ikke nok! Der skulle mindt 2 centimeter ekstra til for at give denne særlige følelse af magt. Let skød katten brystet frem som den strækkede sig og begyndte dernæst at slikke de store lapper af poter rene, som var den blot en killing i skalkeskjul.

Kitty lukkede øjnene et kort øjeblik for at give sig tid til at tænke, før hun endnu engang åbnede dem og lod blikket glide bedømmende op og ned ad ham. Én ting var da sikker. Han var intet menneske. For det første lignede han ikke en og for det andet ville han sikkert allerede have været blevet ædt af diverse vampyrer der befandt sig i miles omkreds.
Hun placerede en hånd på hoften og flyttede al vægten over på højre ben, for at stå en anelse mere afslappet. Som Noir ville Kitty gøre sig det behageligt, om så hun stod op eller sad ned gjorde ikke den store forskel. De lettere lysende røde øjne kunne nemt kendetegne hende som enhver anden vampyr, hvis hun altså havde været en vampyr. Kittys hud var dog ikke 'bleg' eller 'marmorhvid' som mange andres. Den havde en gylden glans der gjorde at hun så mere sund ud. Det viste også at hun var i 'live' og ikke var tvunget til at holde sig inden døre når solen stod op - hvilken den tydeligvis gjorde på nuværende tidspunkt.
Kitty fulgte hver og en af hans bevægelser, som var det en selvfølge at hun holdt øje med ham. Det var dog tydeligt at se nysgerrigheden som strålede ud af hendes blik. Hun ville vide mere. Vide mere om ham. Især nu hvor Ahngel havde travlt med alt muligt andet, som sikkert også havde at gøre med denne mand der stod foran hende. Et skævt drillende smil tonede frem på Kittys læber ved hans ord. Tja hvad ventede hun på? Hvorfor sendte hun ikke straks bud efter noget mad til denne ærede gæst? Hvorfor opfyldte hun ikke hans behov?
Det var nu nemt nok. Hun var Kitty. Ahngels såkaldte 'myndling'. Og dette burde sige en del i sig selv. "ak ja.. hvad venter jeg på.. ?" den gennemtrængende stemme blev henkastet, lettere kedsommelig - selvom man tydeligt kunne se at hun mere eller mindre trak tiden ud. Pinte hans sultende mave.. Kitty løftede en hånd og kastede noget af det lange blonde hår om bag skulderen, for at få et bedre udsyn til ham.
"Måske en identitet? .. På hvilken mærkværdig person der befinder sig på dette slot?" Den henkastede stemme fik en lettere provokerende, munter undertone.
Stemmen fortalte sin egen historie. Hun havde ikke tænkt sig at skaffe mad før han havde sagt i det mindste hvem han var, eller havde fortalt hende sit navn. Hun havde trådt endnu et skridt nærmere, og lod nu blikket hvile på Noir der havde erobret en af bøgerne. Dette her ville Jean blive alt andet en glad for at se.. tanken om Jeans irritation gjorde hende i endnu bedre humør. Det var blevet en slags hobby for hende at skabe kaos hvis tingene blev for stille og der normalt var ingenting at lave.
Det var sådanne tidspunkter at Kitty tog Noir med sig på en lille rundtur med tusser og spraymaling. Og det var tydeligt at katten nød det ligeså meget som Kitty gjorde.

//tilgiv mig for diverse stavefejl ^^'//