en dans ved søen-Jowan-privat

Tid: 12:00 midnat
Vejr: skyfri og månens lys rammer søen stille og blidt
Omkring: ikke nogle endnu
Sted: søen

Moki var ved søen som hun altid var, hun var på den anden side af den, da månens lys ramte søen, blev hun omgivet af et lys så blev hun til sig selv igen, hun havde flot ballet tøj på, det var det som hun var blevet kidnappet i og hun havde ikke nogle mulighed for at få det skiftet, da der ikke var så mange ved søen om natten eller når hun var i nærheden af den om natten ellers gik hun bare rundt i skoven omkring den og ventede på at måne lyset ville forlade søens overflade igen og hun atter igen ville blive til en svane og sådan havde det stået på i næsten 2 år hvis ikke mere, men det kunne hun ikke huske, hun begynde stille at danse sit ballet, hun øvede sig altid på noget nyt hverdag, men det var ikke altid hverdag hun havde lært det, selvom hun var lærenem og ville lære nogle ting meget hurtigt, hun stillede sig op på tær på højre fod og drejede rundt. hun stoppede efter lidt tid, så gik hun rundt om søen og kiggede, der var jo ikke nogle ved søen, hun sukkede lidt, hun ville så gerne finde nogle at snakke med.

//https://www.youtube.com/watch?v=bQ0L24YbGGI&feature=fvw: se de enkle danse trin ikke løft//

-Afsluttet-

Månen... Hans største fjende næst efter solen... Hvorfor kunne mørket bare ikke få overtaget om natten som den retmæssigt burde... Men nej, en sidste form for practical joke var der jo altid brug for.
Jowan kastede indædte og vrede blikke op på månen og den skyfrie himmel. Han brød sig, for at være ærlig, ikke så meget om ikke at være forvandlet, men i denne by, var det åbenbart nødvendigt næsten konstant at være truende og farlig... Ikke nok med at det selvfølgelig var sådan i midten af byen, men også sådan i hele omegn. Der var jo intet der længere var sikkert i nærheden længere.
Jowan gik ned af den sti der førte til søen. Søen var et sted hvor han både kunne få vasket stanken af sved fra sig, skjule sig hurtigt og lave masser af baghold, hvis det altså blev nødvendigt.
Det var jo ikke fordi Jowan var voldelig af natur... Det var mere et instinkt der flød op i ham i kampens hede.
Han stak hænderne ned i sine ødelagte jeans, rettede lidt på den sorte T-shirt og svang hovedet lidt rundt... Hans hår var ved at blive for langt, så det løb ned over de nøddebrune øjne. Irriterende.

//Sorry tiden//

//vi skal lave et nyt emne//

-afsluttet-