The Rise of Scars

Samlet omkring det aflange bord i en af pakhusets improviserede mødelokaler sad en meget broget blanding af mænd og kvinder og for enden af detlange bord var der en højrygget kontorstol som pegede væk fra resten, ingen af de fremmødte havde set hvem det var der sad i den og det eneste der undslap var en lille søjle af røg i ny og næ. På den ene side af bordet var alle meget velklædte og havde så vigtige ud, på den anden sad folk i "Street" tøj med bandanare og hængerøvsbukser, alle de ledende skiggelser i Di Morgas underverden var samlet på et sted mere eller mindre mod deres vilje, men de mange sortklædte soldater med højteknologiske våben der stod rundt omkring forsikrede dem på en ubehagelig måde om at det var best for dem at blive i rummet. Endnu en søjle af tyk grå røg kom op fra stolen og folk stoppede med at hviske til hinanden om de vidste hvad det var der foregik, en dyb herrestemme lød fra stolen, "Mine Damer og herre... vi har et stort problem her i Di Morga", endnu en søjle af røg skød til vejret, "Underverdenen som vi alle er en del af har ikke nogen central person der styre den, vi kæmper konstant mod hinanden selvom vi kunne samarbejde og holde landet i vores eget jerngreb, nok er Malakel lederen på borgen, men det er jo virkelig os der er samlet her der bestemmer hvad der foregår ude på gaderne og i det "Virkelige" liv, det er os der sørger for at alle de små hjul drejer". Da stemmen stoppede med at snakke var der et øjeblik fuldstændig stille, flere folk udvekslede enden nervøse og bekymrede blikke eller hånene og uforstående, en mand i et fint hvidt jakkesæt rejste sig fra sin plads og sagde med tydelig fransk accent "Hvor vil de hen med det? Og hvem er de?", en ny søjle af den samme grå røg steg til vejrs og der lød et dybt suk fra stolen, " Mine damer og herre, jeg foreslår at vi bilægger vores stridigheder og søger mod et meget bedere fælles mål, den fulde kontrol over Di Morgas underverden!" Der gik et sug igennem forsamlingen, hvem var han der kom med sådan en åndsvag idé ingen af de forskellige familier eller bander ville være i stand til at arbejde samme og det måtte en hver der kom fra Di Morga da vide, en kvinde med kort sort hår og en næsepiercing råbte fra sin plads, "Du må være sindsyg, jeg skal da aldrig nogensinde arbejde sammen med nogen af de slipsedyr derovre!", hun sendte en hånd gestus som fik mange af kvinderne der sad på den modsatte side af bordet til at sende gloser og andre håndtegn tilbage mod hende. Der lød et skud som en af soldaterne sendte en patron fra et pump-gun op i taget og med det samme blev der igen ro, en hånd kom til syne fra stolen og knipsede, soldaten faldt på plads i gelledet igen med det samme og lagde en ny patron i geværet, "Hvis jeg ellers kan få lov at snakke færdig uden at blive afbrudt, som i kan se har jeg nogen kammerater med kløe i skydefingeren og det næste skud bliver nok ikke i taget", der blev omgående helt stille, "Som sagt kunne vi styre det hele hvis vi var under et banner og mit simple lille forslag er at i allesammen vælger mig som jeres leder, for jeg er den eneste der kan binde os alle sammen på den rigtige måde", der kom en pinlig tavshed inden en af de tilstedeværende begyndte at grine hysterisk, "Du må være sindsyg hvis du t...." der lød et højt knald inden manden nåede at snakke færdigt og nu pryede hans ødelagte hjerneskal både bordet og nogen af de mennesker der sad ved siden af ham, bag ham stod en soldat med et rygende gevær og smilede stort. Man kunne høre en lang række af klik og knase lyde da alle dem omkring bordet fik et gevær i nakken. Alexander kunne lugte sveden sprede sig i lokalet, han sad og smilede for sig selv men han røg det sidste af sin cigar, fjolserne havde selv bedt om det, der var ingen af dem som havde underkastet sig så snart han havde sagt det der skulle siges og nu måtte de betale prisen ligesom alle andre der ikke gjorde som Alexander sagde uden at stille spørgsmålstegn, han askede sin cigar og drejede stolen rundt så alle kunne se hvem han var, "Mit Navn er Alexander Lazarow, men i kender mig nok bedere som Scars, lad os blive enige om at jeg er bedere udstyret til at køre jeres forretninger end i er!", han holdt en hånd i luften og alle soldaterne afsikrede deres våben, "Men siden jeg nu bestemmer er i blevet overflødige for vores operation", han sænkede hånden og der lød en serie af skud og lugten af blod ramte hans næse før synet af døde mennesker nåede hans øjne, hvilken herlig duft, han smilede stort og gik langsomt ned af gangen mod døren for enden af værelset, han var nu den sidste store kriminelle leder i Di Morga, alle ville bøje sig i støv et for ham inden længe uanset hvem det var, han skulle styre Di Morga fra skyggerne og sørge for at alle vidste hvem Scars var og frygtede navnet med rette, nok ville det være andre der sad på Abbadons trone, men det ville være ham der sad på en langt stærkere og meget mere skjult en, det var som han foretrak ude af syne for folk der ikke havde noget at gøre i nærheden af ham, han kastede et sidste blik tilbage mod det blodindsmurte bord og grinede højt og sindsygt, det havde været så let at han næsten ikke kunne tro det, han smækkede døren efter sig og lod soldaterne om at rydde op efter ham, der var mange ting som skulle ordnes nu, de grupper som valgte at støtte ham skulle have ordre og dem der satte sig imod skulle udslettes.

Im Soooo proud of myself ^^