We are born in this world //Heat//

Tiden ~ 19.42
Stedet ~ Terre - Lejlighederne
Omgivelserne ~ Lidt forskellige ting rundt omkring..
Vejret ~ Lettere mørkt og blæsende..

Hun luntede lidt rundt i det lille kollegieværelse. Efter de ting hun nu engang skulle bruge før at hun gik udenfor i det mørke der havde begyndt at lægge sig som et tæppe over hele byen Di Morga. Hun så sig om og tog sig ikke af det rod hun havde fået lavet. Fandt endelig den forbandede ting hun havde ledt efter. Fik proppet bogen ned i hendes skuldertaske og svang den så over skulderen. Gik med hurtige skridt mod døren. Greb nøglerne og forsvandt ud af værelset. Smækkede døren og den låste af sig selv. Hun kom hurtigt ned af de mange trapper med at trippe kort på hvert trin.
Macha stoppede så kort op da hun var nået udenfor. Vinden tog med det samme fat i hendes lange silkehvide hår og de slidte lokker flagrede omkring hendes kønne ansigt. Måske havde det været en god idé at have taget en trøje hen over den ternede skjorte hun nu havde på. Vanen med at bare gå uden overtøj var noget der stadig sad i kroppen og gjorde det derfor lidt svært for hende at huske det. Hun trak lidt på skulderne. Så koldt var det nu heller ikke. Og hun skulle heller ikke særlig langt. Mente hun selv. Hun åbnede sin taske og fandt hurtigt sine store sorte høretelefoner. Satte dem for ørene og tænkte nemt den gamle mp3-afspiller der lå i hendes lomme uden at kigge. Hun kunne jo lade alle de sange der nu engang var på den. I dette øjeblik var valget åbenbart landet på Young by Hollywood Undead. Hun knejsede lidt med nakken før at hun fik fodtøjet igang. Hun gik nu bare stille og roligt. I takt til musikken. Så langsomt var det nok ikke helt. Men heller ikke løb. Hun levede sig ind i sin egen verden mens at hun lod sine faktisk smukke blodrøde øjne så mod himlen. Månen var allerede fremme men stod ikke højt på himlen. Efter at have betraget dens skinnende skær så hun rundt om sig. Der var underligt nok ikke mere end 3 andre udenfor på denne tid her i dette kvarter. Det var nu også lørdag og de var med sikkerhed ude i feste. Noget hun ikke orkede i dag. Ikke nu i hvert fald..

Natten var ved at nærme sig, hvor at menneskerne gik til ro, men dette var ikke nat, dette var dagen for rovdyrene. En røg sky dannede sig langsomt ud af skyggen, men hvis man kiggede ordenligt efter ville man få øje på en høj mandelig skikkelse, som var mere eller mindre spinkel. Men man skulle dog ikke lade sig narre af det svage udtryk denne mand symboliserede, han kunne en del mere end man skulle tro. Et dybt suk gled igennem hans læber, som at smøgen blev ført op til læberne igen, sat for dem, og et dyb sug blev taget, så røgen kom ned i lungerne. Man kunne jo ikke just sige at det ville gøre så meget på ham mere, eftersom at han var død, og ikke længere ville føle skade af den røg som der burde ødelægge hans lunger, de lunger som slet ikke skulle bruges mere, eftersom at han ikke havde behøv for at trække vejret. Hans rødglødende øjne, flugtede langsomt over den kvindelige skikkelse som der kom gående hen imod ham, det var da utroligt, aldrig kunne man finde et roligt område hvor at man ikke ville blive forstyrret. Altid, lige meget hvor han havde været, havde der faktisk været en kvinde som havde forstyrret ham, lettere ironisk måske? Han sukkede kort, og fortsatte sin rygning uden at gøre noget yderligere, lige nu ville han bare stå der, og lade som ingen ting, måske ville han finde på noget senere, men lige nu, måtte han have noget andet at tænke på, og at stå at ryge var en meget god metode at slippe for ting. Især når han havde det som han havde det for tiden.

Macha blev lettere undret over hvad fanden en røgsky lavede her. Men så snart at den tog form fattede hun det. Blot havde det været magi. Og kunne det have været andet? Ikke som sådan. Men det kunne da have været nice hvis en idiot havde sat en røgmaskine der og den så bare startede af sig selv på nogle bestemte tidspunkter. Se det ville da være festligt. Lidt udover det sædvanligt. Men skide sjovt og underholdende. Men det havde blot været en af de væsner der kunne finde ud af at blære sig til. Hun stoppede ikke op for at betragte eller studere ham men forsat i sin taktiske gang. Da han så mod hende kunne hun nærmest læse hans tanker ud fra hans blik. Irritation. Komisk ironi. Men det var blot følelserne. Ikke andet. Hun forstod ikke helt hvad der gik ham sådan på.
Hun gik så bare lige forbi ham. Dog stadig med sine røde øjne rettet mod ham. Hun var ikke helt sådan en der var så bange for at folk ville opdage at de gloede på dem. Han var noget højere end hendes 164 cm men det var ikke noget der generede hende yderligere. Hun kunne nu lide den højde hun havde. Om folk ville kigge ned på hende var jo egentligt deres eget valg. Hun så så væk igen. Lod sin tungespids bevæge sig ud mellem hendes læber og fugtede dem kort. Kunne svagt smage blodet inden under den fine og tunge hud der før i tiden så nemt gik hul på. Nu ville den bare ikke. Ikke uden at hun ødelagde den helt. Hun sukkede svagt for sig. Hun havde genkendt auraen. Kølig. Den tilhørte den race hun nok kendte bedst til af alle. En race der ikke ved første øje kast lige skræmte hende. Hun var blevet en smule naiv over hendes foranding. Troede stadig hun var stærk nok til at klare sig selv. Selvom at det selvfølgelig var forkert. Hun var den svageste del af dette samfund. Men heldigvis var dette ikke noget hun var begyndt at tænke på som sådan. Det var ikke det der fyldte mest i hendes hoved. Det var nok musik og mad. De to m'er. De to ting hun var kommet til at elske så forbandet højt siden hun havde fået sit nye liv. Og så røg tankerne igen mod denne vampyr. Hvad fanden lavede han nu igen i hendes hoved. Han var jo bare en tilfældig person. Og hun kunne ikke bare gå rundt og tænke på hver og en mand. Grr! Hun kunne mærke hvordan at hendes ben gik langsommere. Men hun holdt dem stadig i gang. Hun havde andre ting at tage sig lige nu. Ikke at hun ville stoppe op og sige hej men det blik der var blevet sendt mod hende havde ikke ligefrem vist hende at han selv ønskede hendes selskab. Men den mystik havde alligevel hang over ham fik hendes nysgerrighed til at stige gevaldigt..

Da smøgen blev røget færdig, smed han skåret ned på jorden, hvor at røgen langsomt steg og fra gløden som der stadig var tændt, hans rødglødende øjne ventes langsomt ned mod den, hvor at det ene øje blinkede, og smøgen sprang nærmest i luften, ikke fordi at det var som man kunne sammenligne med en bombe, eller jo, en bombe i myre størrelse. Han gik efterhånden og eksperimenterede den nyfundet magi. En magi han langsomt var begyndt at holde utrolig meget af, det var jo ikke fordi at han kunne så utrolig meget med den, men efterhånden havde han begyndt at kunne lade den opfylde hans krop med varme, så hvis at is eller andet frøs ham fast, ville han være i stand til at kunne lade det smelte væk fra hans krop. Der var så mange ting, man egentlig kunne med ild, men der var også begrænsninger, og svagheder ved det, lige som ved alt andet. Han betragtede stille pigen som gik forbi ham, og var nu ligeglad med de blikke han gav hende, han var efterhånden så vant til det. Han havde jo også efterhånden levet, hvad? 370 år snart, det var egentlig utroligt at tænke på, at han havde kunne få tiden til at gå med så meget, men igen når man levede for evigt, kunne man få lov til at gøre alle de ting man havde drømt om. Men hvad så hvis de drømme men havde, blev knust? Og ikke længere kunne forenes til et helt projekt, og blive ens drøm. Han sukkede stille, og havde tanken om han skulle gå efter hende, men trængen til blod var der ikke, og han kunne heller ikke se hvad grund det skulle gøre, man mødte mennesker hver dag, det var kun en selv som valgte om man ville gøre noget ud af det, eller ej. Og lige nu, vidste han ikke helt om han gad, og vente i stedet for øjnene op mod månen som stod højt på himmelen "Solen er min måne, månen er min sol" mumlede han stille "og solen er min værste fjende.." han rystede en smugle på hoved og strakte sig en smugle, og lænede sig godt til rette mod murværket.