My Unlucky day + Lucky? :: Mr. West

Tid : 22:32

Sted : Terra / kloarkerne

Vejr : Roligt, solen har været fremme hele dagen, sneen er smeltet.

Omgivelser : Folk rundt omkring undtagen nede i kloarkerne?? der er der ingen.... ?


Vis man skulle beskrive noget nu så ville det nok være den mest uheldige dag for en pige som ? Noir, og den kunne da ikke blive være eller kunne den. Ikke nok med hun var stået forsent op, hendes hår var uglede og pjusket, neglene bar den ildrøde neglak fra aftenens fest før morgen stunden, og læberne var let lipglosset fra venindernes førsøg på at gøre en mere pigeligende? end det normale casuel look?.
Noir havde taget en elastik og sat det lange ildrøde hår op i og så var hun ellers taget i skole? men hendes uheld var allerede begyndt men ingen havde dog troet der ville ske dette her med hende som der skete nu"ARHHHHH!!!!!" man kunne høre et bump i det Noir havde ramt jorden og hun lå der lettere forslået og ømmede sig med klagde"aahhhh" lyde og "auv...."
Noir havde gået i sine helt egne tanker om aften på vej hen til sin veninde for at få sin mobil?, det var mandag aften og vejret var roligt og stille indtil hun var gået forkert og faldet direkte igennem selveste kloarkhullet og direkte ned i den store kloark hvor man kunne stå op og den havde gange på hver side som i film? som fx? X-men? .
Noir rejste sig let op i det hun så undrende rundt mens hestehalen fulgte hendes hoved drejede fra side til side for at få et indblik i hvor hun egenlig var landet hen"Omg... eeewww kloarken" hun gøs let mens hårene i hendes nakke rejste sig let ved den mindste lyd men hun skulle nok overleve?.
Hun så stille rundt i det hun sukkede let da hun opdagede noget endnu mere forfærdeligt... den forbandet kloarkstige var ikke taget ned!.
"Neeej sig det løgn... okay Noir tag dig sammen der sikkert henne nær vandsystemet en stige der nede det skal der være... okay så skal jeg bare finde der hen, og der må være kort på væggene fordi der er arbejder her nede mange gange" hun sukkede let og trak vejret dybt ind men hostede dog let fordi stanken var overvældende... Hun bar en sort tshirt, en hvid stram jakke figursyet der gik til bagdelen med hætte, og så havde hun stramme mørkeblå jeans på der gik ind til hendes ben. Hun havde håret sat op så der en tot hår på hver side af hendes ansigt.
Hun så let rundt med sine rav gule øjne og bed sig panisk i underlæben i det hun fandt en kuglepind fra skolen i hendes lomme der havde indbygget lys.
"AHA! yes jeg vidste den ville blive handi!" hun så rundt i det hun trykkede på kuglepinden og fandt kortet og så det igennem og tegnede det nogen lunde identisk ned på sin arm og gik så af sted igennem de klamme gange... *bare jeg ikke støder ind i noget eller nogen...*

Held? Næppe. Nød? Tja.
Mr. West måtte endnu engang vade gennem det grumsede kloakvand, for stedet hurtigst.
Ikke at han noget i mod det. Lugten ignorerede han, og bukserne.. Ja, de var allerede våde op til knæene og havde aldrig været synderlig nye. Ja, faktisk var det lige før at han foretræk dette rottebefængte sted, med den dårlige udluftning og det famlende mørke.
Jakken var lang, og rørte ligeledes det brune vand. Inden under gemte der dig en mørk trøje. Hovedet var frit, og det kortklippede hår var synligt. Det samme var de grå øjne, det brede kæbeparti og den tynde mund.
Vandet plaskede om fødderne på ham, i det han trådte frem, mod hjørnet, hvor aftalen skulle indgås. Som var det en sølle parodi på en gyser, eller gangster film. Tsk.
Endelig nåede han stedet. Og stoppede. Oven over faldt den sidste rest lys ned, mod ham, men den nåede ham aldrig. West rettede sig, og et lettet knæk hørtes fra hans ryg. Det hjalp.

Fornemmelsen af menneske, i panisk udgave, ramte ham efter nogle minutter. Han valgte at blive stående. Stille, velvidende at tøsen ville begive sig denne vej. Det var trods alt nær opgangen.
”Hvad laver du her.. Tøs?” Hviskede han tomt, da hun nåede ham. På grund af stilheden, var denne hvisken ufattelig nem at høre. ”Ved du ikke, at det er forbudt?”

Noir stoppede brat op i det hun syntes at kunne høre en eller anden men gik dog videre igen men den vandrende plasken det var virkelig en bekendt lyd fra en der gik i noget vand men hvem ville dog gå i slam til fødderne!?"årh man" hun lod fingerne af sine egne stryge op og ned af hendes arme mens de var krydset og stod der lidt skræmt i det hun rundet hjørnet og stoppede direkte op og så fyren og skrig let i det hun tabte sin lys kuglepind"AH!" den landet foran hendes fødder og rullede let til den ene side dog ikke ned i kloarkvandet heldigvis.."Hva.. jeg laver her? hva tror du" hun stillede sig let op af væggen og sagde mens hun så lidt væk fra ham med hendes gule øjne"Jeg øhm laver ingenj ting og det ikke privat egendom så nej det ikke forbudt... eller? hey.. Du ligner altså ikke en arbejder så hva med dig hvad laver du måske lige her nede ? hmmm!" hun smilede lidt lumsk i det hun stod der med armen op af væggen og så temmelig smartass agtig ud? i ansigtet med dette her smørrede smil på læberne som var hun rigtig smart dog os lidt flabet.
Hun ventede dog på hans respons efter noget tid samlede hun så sin kuglepind op og sagde"Jeg prøver at finde ud så stå ikke i vejen for mig" hun så på sin venstre under arm igen og kiggede på vejen og tegnede et X der hvor hun var nu.

Der fandtes dæmoner. Dæmoner der var så tanketomme, at det realistisk set burde være umuligt. Ligeledes fandtes der vampyrer, hvis egen næse gjorde dem ude af stand til at se verden, og for den sags skyld, bruge de stadig eksisterende hjerneceller. – West’s egen næse, forhindrede ham i at se, at han selv var blandt dem.
Ja, selv herrene af himlen og helvede, var belemret med hjernetomme tosser, der mirakuløst kunne holde sig flyvende. De fandtes alle steder. I hver en race, som alle syntes at overgå hinanden i hjernelammelse og stupiditet. Men alle disse racer var intet i forhold til menneskerne og disses idioti. INTET!
Menneskerne slog alle rekorder, og det var derfor utroligt, ja et mirakel, at disse væsner endnu var i live.
Og her.. ikke engang som blondine, stod et eksemplar, der utvivlsomt fik menneskernes dumhedsrekorder i vejret. Lige her, lige foran ham.
Hendes naragtighed og tåbelighed var netop blevet præsenteret på et kosteligt sølvfad.
En ting, der i visse tilfælde kunne være yderst morsomt. Bare ikke nu.
Nu, fik det blot vampyren til at stirre tavs på det stupide kvindemenneske, mens han forsøgte at fordøje hendes handling og ord. Her erkendte han en ting; Menneskerne havde netop slået rekorden.
”Du er virkelig… ” ..Dum. Det var det første ord der ramte ham, men han nævnte det ikke. Slugte ordet i stedet og afsluttede sætningen. ”..Et pragt eksemplar på et menneske.:” Stemmen var lav og ligetil. En åbenlys konstatering. ”.. Hvad ligger din IQ på.. 12? 18 maks?” Det var forbløffende at hun overhovedet kunne sætte et kryds på armen.
Da indså han, at dette – denne dumhed, måske lige præcis var skyld i, at disse tomhovedede mennesker overlevede. Ingen gad dræbe dem. Eller for den sags skyld overveje at æde disse. Han gad i hvert fald ikke. Faktisk ville han blot væk. For tænk nu hvis den smittede?

Noir så undrende på ham og sagde"Tks.." hun vendte sig lettere fornærmet væk fra ham fordi hvordan kunne han sætte en finger på noget og sige sådan et nedladende ord uden at kende personen for ikke at sige hvordan kunne nogen være så modbydelig og ulækker!.
Noir kunne slet ikke lide noget ved ham alt ved ham fik hende lyst til blot at skride igen.
Hun gik let og koldt forbi ham uden at lave en eneste form for kast med øjnene mod ham eller noget?, i hendes verden var vampyr slet ikke tiltrækkende overhovedet, og ham her havde lige vist sig at være lige så? og ja måske var han et væsen men hun var ligeglad ingen skulle sku behandle hende med så lidt respekt uden at kende hende.
Hun så ikke på fyren men tjekkede det kort hun havde lavet på armen over selveste kloarksystemet i det hun gik hen af mod udgangen nær den mere stabile stige og mærkede slet intet i hele hendes krop, det var som om det han havde sagt havde skubbet hende ud over en kløft ?... men what ever hun var van til at være alene så dette her var slet intet i hendes verden.
Hun ville ikke skænke sådan en blind fyr nogen som helst ord det fortjente han ingen gang om han så måske var en race højere end hendes så var det altid dumt at være så misrespekterende...
Hun gik stille hen af mod trappen i det hun begyndte at trække den ned af.

Knæk!
West knækkede fingre, og rettede ryggen, mens han uimponeret betragtede tøsen, og lyttede til det hun svarede. Det blev ikke til meget, for hunkønsvæsnet fik kun sagt 'Tsk', før denne begav sig mod udgangen.
Han holdt hende ikke tilbage. Faktisk var hans tanker allerede andetsteds.
Men dog.. Hun skulle da ikke løbe tomhændet fra dette lille møde, der havde forsinket ham hele 2 minutter.
Han lukkede kort øjnene, og åbnede dem igen. Tøsen stod der stadig, og alt lignede sig selv. Lignede.. West vidste, at takket være sin nyttige hjælper, var stien ændret. Stigen, som ville smuldre, så snart hun betrådte den. Smuldre og ødelægge den eneste vej op, som hun synes at have fundet. Det kunne da holde hendes hjerne lidt optaget, og redde hans dag.
”Held og lykke..” Mumlede han hæst, med en skadefryd så tyk, at den umuligt kunne overhøres.
Så forsvandt han. Efterlod mennesket med en stige, der ville smuldre til aske så snart hun forsøgte at kravle op. Livet var nu skønt.


[Ooc; out]

/Out