The Unlucky Wolf - Heath

"Dammit!" Lød en snerren, fra et sted på stranden.
Den kom fra en ung mand, som tydeligvis havde tabt/mistet noget. Han stod ude i vandet, der gik han til knæene, bukket lidt forover, så han bedre kunne se. Hans hænder famlede rundt i det mørkeblå, næsten sorte, vand efter de tabte nøgler. Nero, som den unge mand hed, var, og ville nok altid være uheldig... I hver fald på nogen punkter.
Han var taget forbi strande for at slå hans kedsomhed ihjel, og var nu end med, ikke at kunne komme hjem, hvis han ikke snart fandt de forsvundne nøgler.
Et opgivende suk, forlod de blege læber. "Det her er bare typisk" Hvor svært kunne det lige være at finde de åndssvage nøgler? Det var jo omkring her, at han havde tabt dem til at starte med. Men så igen.. bølgerne var jo ikke lige frem hans ven på dette punkt.
Nero tog langsomt en våd hånd op til sin højre skulde, som var begyndt at blive ømt. Hvor langtid var det lige, at han havde været her ude igen? En halvtime? De gylden-grønne øjne gled op på den mørke nattehimmel og dens stjerner. I dag var det halvmåne, og det ville sige, at der ikke var så mange dage til, at fuldmånens lys igen ville forvandle ham. Ikke fordi at det var noget stort problem. Han havde forlængst gjort fred men denne tanke. Han kunne jo ikke gøre noget ved det, så i sidste ende accepterede han det bare.

//Undskyld for den korte start T_T//

Heath anede ikke hvad han lavede på stranden, selvom det var på et af de perfekte tidspunkter at bevæge sig udenfor netop på grund af den skabning han var.. om det så var i skoven, gaderne eller dette sted hvor han nu befandt sig. Han havde bare ingen grund til at være der, fordi stedet var mest behageligt at være der når der var sollyst. Han frydet sig dog over at se bølgerne i vandet, så smukt som naturen fandt sin egen stig. Et lille smil dukkede op fra overfladen mens at han gik tæt på vandet, så hans sko sådan set blev våde. Men han var ligeglad, han tænkte ikke yderligere over det, mens at han fortsatte med at gå med nogenlunde raske skridt. Han gik lidt i sine egne tanker og havde begravet sine hænder nede i lommerne på de sorte almindelig bukser der var hullede, udover det havde han en tyk langærmet trøje på der mindede lidt om en hættetrøje også alligevel ikke med et hvidt motiv på. Mens at han havde hætten oppe sad hans hvide/blonde hår tilfældigt, med pandehåret ned foran øjnene, til den ene side.

Han gik ikke så meget op i sit udseende, faktisk så var han ligeglad om han også gik i bare tær.. han gjorde hvad der passede ham om så folk ville kritisere ham på vejen. Han ville ignorere det så. Han kiggede af og til ud mod vandet end til at en mærkværdig lugt strejfede hans næsebor, en fæl lugt som gjorde at han rynkede næsen med et alvorligt ansigtsudtryk og han kiggede straks lige ud i luften hvor han længere henne fik øje på en fremmed skikkelse. Vampyren var en smule i tvivl om han var inde for fare eller ej, spørgsmålet var om han skulle være på vagt.. uden at det kunne have nogen betydning. Han havde aldrig mødt sin fjende før, derfor var han i tvivl så meget at hans pande også rynkede lidt. Han trak lidt i sine mundvige så hans skarpe hugtænder lige kunne skimtes.

,,Spændende.. måske har jeg fået mig en udfordring" kom det mumlende fra hans rådne læber der ikke længere havde en glans som ved mennesker og andre levende væsner. Han overvejede mulighederne mens at han alligevel satte retning hen mod dette offer, uden at vide hvad det ville give ham af konsekvenser, så kunne han ikke holde sig tilbage, hvilket nok var en ulempe for en vampyr som ham der ikke havde været dødelig så længe som visse andre.

Han bukkede sig lidt forover, og lod igen hans sine hænder fumle rundt i det dunkle vand. sten, sten, sten.. var der lige noget som bevægede sig? Nero gøs ved tanken, men rykkede sig ikke væk fra stedet. Han var ikke en stor fan af noget, som han ikke kunne se hvad var.
sten, sten, sten... Der!
Hans hånd kom i kontakt med et stykke koldt metal under vandets overfalde, og rigtig nok var det hans nøgler. Et sejerosfuldt smil, brede sig på de blege læber. Nu kunne han endelig komme hjem. Nero tog nøglebundet ned i hans sorte shorts, som var blevet våde efter de mange bølger, der strøg forbi, men det var ikke noget han blev specielt irriteret over. Det kunne jo tørre.
Nej Nero var heller ikke en, som gik specielt meget op i udseendet. Okay selvfølgelig hvis han var iført normalt pænt tøj, var det langt nemmere at stjæle fra folk, da de ikke regnede han for den tyv, som han var. Vi har jo alle brug for at tjene penge på en eller anden måde. Ja okay, han vidste selvfølgelig godt, at der var der andre måder at skaffe penge på, men arbejde var ikke nemme at skaffe, med det temperament Nero havde, og han var ikke typen som tiggede. Så lavt ville han ikke synke. Så hellere stjæle og lade folk tro, at han var en helt normal ung mand. Eller.. helt normal var han jo heller ikke, I hver fald ikke, som sagt, under fuldmånens lys.

Alle tankerne om at han endelig kunne komme hjem, forsvandt da det gik koldt ned af ryggen på den unge varulv. Han følte sig pludselig overvåget...
Med rolige bevægelser lod han blikket glide hen over strandens kant, for at finde årsagen til denne pludselige følelse, og rigtig nok, der på strandkanten ikke så langt væk, stod der en ung mand, som nok var et par år ældre end ham selv.
Nero, i sin menneskeform, kunne ikke ''lugte'' eller ''se'' forskel på de forskellige væsner, dog kende han fuldt og fast til deres eksistens. Så med andre ord, havde Nero ingen ide om, hvilken race denne unge man tilhørte. Han kunne kun gætte sig frem, og indtil videre var menneske ikke nr 1 på listen.
I håb om at finde ud af hvorfor denne unge mand gloede på ham, lod Nero begge sine hænder hvile på hans hofte. "Kan jeg hjælpe dig med noget?" Spurte han højt og tydeligt, med en mere advarende stemme. Dette var dog en stor forestilling. Han var ikke specielt stærk eller faretruende, som han håbede at han ville give indtrykket af, at han var. Nej Nero var nok mere.. som en hundehvalp der begyndte at vise tænder, overfor en større fare? Uden hans Lycanform/varulve form var han jo bare "et sølle menneske", som han fortolkede det. Hvis denne unge mand ikke viste nogen tegn på, at ville ham noget ondt, ville Nero vise venlighed, men ikke før... Han havde skam lært at være forsigtig.

Heath kunne ikke lade være med at undslippe et letter legesyg latter fra sin strube. Inden at han forsvandt hurtigt fra stedet hvor han stod i den hastighed, hvor kun en vampyr kunne eje disse evner. ,,Pudsigt nok så er der faktisk noget som du kan hjælpe mig med" sagde han med det samme efter at han var dukket op foran ham og havde overfaldet ham på et split sekund så personen med den mærkværdige lugt nu lå ned i sandet med Heath over sig, vampyren var ikke længere i tvivl om at det var en varulv han stod overfor.

Han lagde sine hænder ned i sandet på hver sin side af hans ansigt, mens at han satte sig godt til rette. End imellem blev de nok ramt af vandet som bølgerne kom. Uden at han havde fået lov var han allerede kommet alt for tæt på, måske et dårligt træk fra hans side af, men han havde været så nysgerrig at han ikke kunne holde en vis afstand.
,,Jeg vil gerne have nogle at lege med.. hunde hvalp" smaskede han og smilede drilsk mens at han fastholdt sine øjne på ham, prøvede han at få øjenkontakt med ham. Det ville være lidt svært for varulven at undgå ham hvis han ville prøve på det i stedet for at starte en samtale, selvom det nok var alt for humoristisk.
,,Slikker i hinanden?" spurgte han og undslap et grin, Heath var kommet i drille humør, det kunne tydeligt ses at han ikke lige ville stoppe med det samme, han ventede spændt på drengens reaktion, mens at han overvejede at fange hans arme...
så han slet ikke ville kunne bevæge sig..
eller have en chance for at slippe væk, noget i den dur.

Måske valgte han også at gøre modstand, det vidste Heath ikke.
Han vidste bare at aftenen ville ende med lidt underholdning og det havde han bestemt ikke noget imod. Han vidste godt at det ville ende galt, tage en hel drejning, hvis drengen ville tage det alvorligt, men i længden var det bare for sjov, og det havde det været fra starten. Nogen havde jo ikke humor.

Det gik hurtigt...
I hver fald hurtig nok, til at han ikke nåede at reagere, før at han lå på sandet under den fremmede. "Hva-" Var det eneste som undslap læberne, på den tydeligvis forvirret Nero. Dette var.. rettere kunne ikke et menneske.
Men siden at det ikke var et menneske og lige havde overfaldet/vældet Nero omkuld, kunne det ikke være et menneske. Dæmon måske? Nej de var mere brutale, og djævle havde aldrig haft en interessere i ham. Så dette måtte altså være en vampyr... Og vampyrer lever jo af blod. Ville han skade Nero? Slå ham ihjel? De tanker gjorder den unge varulv mere og mere ivrig af at komme væk.
Til at starte med ville hans krop dog ikke reagere, i de første par sekunder nede på jorden, og I den tid havde den fremmede havde sat sig godt til rette. Det var først da han mærkede en kold bølge røre ved hans ben, at han fik sparket hjernen i gang.

Og selvfølgelig, som hver anden normal person ville, hvis de pludselig blev skubbet ned/overfaldet, begyndte han at stritte imod. Han vred med hovedet, slog med armene, og sparkede med benende, det bedre som han nu kunne, fra hvor ham lå. Men da det næste spørgsmål kom, fik det Nero til at stoppe op.
Lidt undrende kiggede han op på denne vampyr, som det så ud til at være, hvis han havde gættet rigtigt. "Selvfølgelig gør vi det. Vi pisser også udenfor og jager postmænd." Svarede Nero med et mindre smil. Han var elendig til at tage de fleste situationer alvorlig i længere tid, dog havde han ikke lagt paraderne ned... endnu. "Overfalder du alle du møder på den her måde?" Spurte Nero med et løftet øjenbryn. "Eller er det kun hundehvalpe?" Han skubbede Heath hage så langt opad så muligt, med strakte arme. Han ville ikke risikere at blive bidt. Han var ingen blod-doner, I hver fald ikke for folk, han lige havde mødt/ lige har overfaldet ham.

//sorry for det korte/ lidt kedelige svar T_T/

Heath fniste mere eller mindre mens at han så på hunde hvalpen. ,,Det ved jeg ikke, eftersom du er den første jeg har overfaldet.." sagde han og smilede lidt, vampyren ville skam ikke lyve, og han var ikke bange for at sige sandheden. Ingen længe mærkede han varulvens arme mod sin hage, og han undslap utroligt nok nogle brumme lyde, der dog ikke lød alvorligt. Han havde bare ikke regnet med at varulven ville gøre det som var et uventet træk.
Heath havde ikke så meget imod det og derfor gjorde han ikke rigtig modstand.
,,Fjern dem.. eller jeg bider dig alligevel.." kom det mumlende fra ham, ikke fordi han ville skræmme ham fra vid og sans, men når nogen gjorde den mindste modstand.. kunne Heath ikke lade være med at give lidt igen. Fordi han ikke ville have at nogle skulle se ham som et svagt offer. Han var stærk!
Synes han selv i al fald.

Han lagde sin ene hånd omkring ved knægtens håndled på hans ene arm,
uden at gøre det helt store til at starte med, inden at han tog fat om armen.
Da han lige ville se om knægten ville lystre ham eller ej.
,,Jeg skal nok være sød ved dig.. hvis du er sød ved mig.." sagde han så lige så stille mens at der formede sig et sukker sødt smil på hans læber, det kunne ses på ham at han var ivrig efter at komme tættere på..
Heath måtte bare se om han kunne beherske sig alligevel.
,,Hvad er dit navn?" spurgte han nysgerrigt, selvom det meste havde været en sjov samtale fra hans side af, så kunne Heath også være alvorlig. Desuden så ville han også vide mere om drengen og ville egentlig også gerne se hvordan en varulv rigtig så ud.. men det vidste han ikke om det var muligt for ham at se på noget tidspunkt.. Det kom vel an på hvor lang tid mødet det ville vare?
Han kendte ikke så meget til sin fjende endnu, men han var villig til at få mere erfaring!

Den milde fnisen fra vampyren, fik Nero til at tro, at han ikke tog det her særlig seriøst, som var dette blot en leg.
Om det var en god eller dårlig ting, ville tiden jo vise. "Hmm? første gang? Så håber jeg ikke, at dette bliver en vane fremover." Svarede Nero, med et mildt smil. Hvis denne vampyr ikke var van til at overfalde folk, hvorfor mon han så havde valgt Nero? Var det fordi at han var en varulv?? "Første gang at du møder en af min slags?" Spurte han. Selvfølgelig kunne det også bare være, for at slå kedsomheden ihjel?

På et punkt var Nero vel også nysgerrig efter at vide mere om denne vampyr. Eller nu bare vampyrer i det hele taget. Han har aldrig være så tæt på en, som han var nu. Og da slet ikke talt med en før. I hver fald ikke en, som ikke truede ham med at flå hans strube ud efter 5 sekunder. Det var nok den største grund, til at han ikke strittede/kæmpede så meget imod længere.

Efter at hånden lukkede sig om Nero's varme håndled, kunne man mærke at Nero sænkede armene lidt, men fjernede dem stadig ikke. Han ikke ville have, at vampyren kom alt for tæt på. "Sagde personen, som lige har overfaldt mig" Han vidste ikke helt om han skulle stole på ham, men så igen, hvis han virkelig ville, havde han nok allerede skadet den unge varulv.
Nero lod hans hænder sænkede sig lidt mere. Han sank dem nok til, at han lige akkurat snittede hagen lidt, men ikke holde/skubbede til den. Vampyren sagde jo, at han ville være sød, hvis Nero gengælde det. "Jeg skal skam nok være flink" Så flink som han nu kunne være, med sit korte temperament
"Hmm? Plejer man ikke at pressenetere sig selv, før man spørg om andres navne? Men så skidt da, jeg er heller ikke en som tænker meget på manerer. Mit navn er Nero- " Han vidste godt, at navnet var underligt, og ikke særlig velkendt i dette område. Det var latin, og åbenbart (efter hvad hans familie fortalte) betød det 'magtfuld'. Hvilke.. ikke rigtig beskrev ham særlig godt, men nu var det jo heller ikke, fordi at det var den unge varulvs fornavn. Nej det var bare et familie-/efternavn. Det rigtige fornavn var 'Lucian', men det var et navn han brugte særlig ofte, af personlige årsager. "-og du er?"