Tid til skole.... Hvad..?! Jake.

S: Lycée - Skole.
T: Kl. 16:46.
D: En dejlig start på ugen. Mandag d. 4/5-11.
O: Tomme stole og border. Alting er rent. Nogle papir ligger rodet på vindues karmen..
V: Solen skinner lige ind i klasselokalet. Måske en stille brise som kan afkøle en.

*Hvor.. Hvordan er jeg havnet her...?* tænkte en ung pige.. Hun var i klædt i en sort kjole, som nået ned til hendes ankler. Ærmet og kraven var hvide. De havde et tegn, og det var et kors.. Så ingen tvivl.. Hun var en nonne. Hun havde store støvler på.. Som om det var vinter.... Hendes mørkeblå hår var meget kort. Hun havde briller.. som hang skævt. Faktisk så hun nuttet ud. Hun havde en kost, som om hun skulle til at feje. Hun vidste ikke hvordan hun var havnet her.. Hendes navn var Yukina

Hun var på vej i kirke, tidligt om morgen.. For at lave lidt ballade. Et smil kom frem, faktisk var smilet koldt, som ikke passede godt til hendes ansigt. Hvis man skulle se hendes fra en afstand, så hun ud til at være genert og klodset. Men det der smil.. ødelagde bare det hele.. En lærer cyklede lige forbi hende.. Men stoppede op og cyklede tilbage til hende. Yukina så lidt på lærer, jo det måtte være en lærer, siden han havd taske og så gammel ud. Hun skyndte sig at skifte hendes facade, så hun så genert ud. "Du.. Du skal skynde dig lidt" sagde han venligt. Hun så lidt dumt ud og uldrede hendes hår "Ja.. det er rigtig, men kunne ikke finde vej.." sagde hun med et klodset smil.. Men bag hendes smil, gemte sig en morder. "Ja.. Du skal bare gå til højre så er du der" sagde han og cyklede vidre.. Yukina så lidt misforstået ud.. Nu cyklede hendes bytte væk! Hun gik hurtigt efter ham, imens hun tænkte at kirken ikke lå derover.. Hun troede faktisk at han var på vej mod kirken, siden han stoppede hende.. Måske var han rigtig gammel og skal i kirke.. Da hun havde gået til højre så hun det.. Det var ikke kirken.. Det var en skole! Hun skulle til at løbe væk, da den samme lærer, som hun havde mødt, trak hende ind. Hun fik en chok da hun så ham. "Hvad er dit navn.. Og du ved godt du ikke har været i skole i langt tid...." sagde han og smilede. Hendes hoved kørte rundt *Hvor.. Hvem er han.. Jeg skal da ikke gå i skole. Jeg skal da forstyrre gudstjenensten...?!*. Og inden hun noget at opdage det, kom hun til at sige hvor mange år hun var.. "Ind i niende klasse du.. Måske skal du ind i b." sagde læreren og skubbede hende ind..

Nu var hun her.. Og sådan gik det til..! Hun sukkede. Læreren måtte havde troet hun var en hjemløs, at han fik ondt af hende og fik hende i skole.. Hun så jo også ung, og dum.. Hun sukkede.. Hun gik lige glip af gudstjenesten. Meget træls.! Men nu hvor hun er duks.. Skulle hun bare gøre det færdig, så hun begyndte at feje..

Jake stod ud på gangen, han havde lige haft sin sidst time for i dag. Han var helt træt, han lagde panden mod skabet. Det var ikke sådan rigtig træt, han var bare træt af at være i skole. Også var han sulten og det gjorde han bare mere træt. Han lukkede let sine øjne med et stille smil hen over læberne. Hans dag havde været okay, han havde bare ikke fået noget at spise siden sin morgenmad. Han mave sagde nogle underlig lyd. Han klukkede let og åbnede øjnene igen. ”Jaja, jeg ved det godt,” mumlede han stille med en rolig undertone. Han stod stille lidt med lukket øjne, han lagde en hånd mod sin maven. Han rettede sig op med et smil, han skulle lige hente noget han havde glemte inde i klasselokale. Han vidste ikke helt om duksen var færdig med at gøre rent, han tænkte lidt på det og stoppede op på gangen. Hvis duksen ikke var færdig… Ville det så ikke være dumt at gå der inde? Eller ikke? Hvis de ikke var færdig kunne han vel hjælpe duksen lidt? Han nikkede stille til sig selv, han ville godt hjælpe andre folk. Han gik videre mod lokalet, han gik hen af en anden gang. Han stoppede let op foran døren, han vidste ikke helt om det var så klogt. Han tog let i døren, men var dog lidt tøvende. Han kiggede ind og så en pige som var ved at feje. Han rødmede let i kinder, og sukkede. Han skulle ikke har været gået her inde, han rystede stille på hovedet. ”Hej,” sagde han stille og en smule genert. Han lod blikket glide ned over pigen. Han gik hen til et bord og tog en bog op. Han rettede sig let op, og bestemte sig for at sige noget mere. ”Jeg er Jake… Er du ny? Jeg mener ikke helt jeg har set dig før her på skolen?” spurgte han med en venlig undertone. Han kiggede lidt mere på pigen, hun så okay. Han lagde mærke til at der var en djævle i nærheden af dem. Han vidste ikke om det var hende eller ikke. Han havde ikke helt styr på ene evne, han kiggede ned på sine handsker. Han havde dem kun på fordi at han ikke ville rør andre hænder, for så ville han kunne mærke deres følelser. Han synes det var lidt for personlig hvad andre følte, han ville ikke blande sig i det. Også kunne han heller ikke li at vide den slags ting om folk, han ville heller ha at de selv fortalte ham sådan nogle ting. Han havde prøvet få gange at rør en andens hånd, det havde ikke været fedt. Så havde han ikke kun sine egne følelser med også den anden persons følelser, det kunne han heller ikke li.

Hun fejede en stor bunke sand.. Det så helt rent ud, i denne klasse lokale. Yukina mærkede solen mod hendes ryg. Nogle gange hadet hun at gå i sort tøj om sommeren.. Men om vinteren var det ok. Hun mærkede svedperlerne i hendes pande. Hun knappede kun en enkel knap op, så der kunne komme luft ned til hendes krop. Pludselig hørte hun en dør, åbne op. Hun fik sgu en chok, at hun kom til at glide og ramte den bunke sand.. Hun kom til at skubbe det, så der kom en lang streg, midt på gulvet.. Hun så hurtigt op på den fremmede..
"Ahhh.." Sagde hun og mærkede at hun ikke havde sin briller på. Den må hun havde tabt, da hun fik chokket.. *NU...* Tænkte hun og så mod døren, også selvom drengen var gået hen til bordet "Uhm.. Hej... Lukker du lige døren" sagde hun genert og bukkede, men stadig blikket mod døren.. Som om hun ikke havde set ham gå hen til et bord. Hun gik på knæ og famlede efter hendes briller. Men det behøves hun faktisk ikke. Det var meningen. Man skulle tro at hun var blind og hjælpeløs ud. Hun kunne faktisk godt se, hun havde et godt syn. Men brillerne bedrager bare, hendes bytte.. Men nu. Nu havde hun valgt at denne dreng, er hendes bytte. Han er havnet mit i hendes spil.. "Uhm Mit navn er Yukina, og jeg ved ikke. Om jeg er ny" sagde hun, med sådan et dumt spørgelsmål, hun så lidt usikker ud, mod gulvet, for at prøve at finde hendes briller "Hør.. Jake, var det du hed. Jeg tror faktisk jeg er ny. Det var slet ikke meningen jeg skulle gå i skole i dag.. Men, ham der uhm Hr. Jensen, han tog mig bare ind i skolen. Flink af ham" sagde hun og smilede lidt fjoget. Som hurtigt blev rettet til et usikkert smil. "Du.. Burde du slet ikke gå hjem...?" spurgte hun og skubbede hendes briller mod, der hvor Jake var. "Åh nej.. Hvor blev de nu af..?!" sagde hun panikslagene..

Jake stod lidt stille, da han kom ind af døren. Han kiggede lidt på pigen, han vidste ikke om hun var ny, men gættede bare. Han lod mærke til at hun faldt, han lukkede kort øjnene. Han gik over til hende. ”Skal du ha en hånd?” spurgte han stille med et let smil hen over læberne. Han ville ikke ha noget i mod at hjælpe hende, på nogle måder. Han nikkede stille, men gættede ikke på at hun kunne se. Han gik let over og lukkede døren med en fod. Han kiggede på den til den lukkede sig, bare for at sikkert sig at den lukkede. Han vendte sig om igen med et smil mod pigen. Han gik hen til bordet igen. Han lænede sig op af et bordet mens han kiggede på hende. ”Smuk navn,” mumlede han med et let smil hen over læberne. Han lagde hovedet let på skrå. ”Jaeh… Han er okay flink. Mig? Jo, jeg burdet nok, men havde glemt mit bog her inde,” sagde han med et skævt smil og rystede kort på hovedet af sig selv. Han kiggede let på sin biologi bog, den var egentlig kedelig. Meget, endda. Han kunne virke ikke li biologi, han vidste nu hellere ikke hvad han skulle brug biologi til. Han havde sådan set ikke brug for det, det flest ting der i passe ikke… Så pænt ubrugeligt. Han skulle stadig bagefter finde noget mad et eller andet sted. Han tænkte lidt på Fast Food, selvom at ikke var godt for ham. Han kiggede kort ned af sig selv, han var ikke tyk… Mere vel trænet men ikke helt. Han lod igen blikket glide hen mod hende, før han tog hende briller op. ”Her,” sagde han og rakte hende dem. Men undgik at rør hendes hånd med sin.

Hun rystede på hoved, da han spurgte, om han måtte give en hånd "Nej.. Tros alt er det min første dag her i skolen. Men at få hjælp. Ellers tak" sagde hun rystende. Hun hørte den måde hun sagde det på. Hun vidste ikke hvorfor hun sagde det sådan. Nogen gad at hjælpe hende. Det blev hun faktisk glad over, rigtig meget. Men så stoppede det, en tanke slog ned i hende *Nej.. Ik nu.. Jeg jeg må ikke. Ok. Facaden. Ok slap af* hendes tanke kørte rundt men stoppede lidt.
Hun så stille op på ham og smilede lidt, men glemte vidst at hun havde mistet hendes briller. Hun havde aldrig før, hørt nogen som gad at hjælpe hende. Hun skulle altid klare sig selv, på den måde, blev hun faktisk glad. Hun så ned igen på jorden og mumlede noget med "Det er slet ikke.. Så smukt" men hun sagde det også meget lavt.
Skiftede hurtigt emne "Ja.. Men det mærkelige er.. jeg syntes ikke jeg fik øje på dig, herinde. Men jeg er jo også blind. Jeg lægger heller ikke mærke til nye omkring mig. Kun hr. jensen." Små lo hun og satte sig op, uden at se ham. En rumlen hørtes. Hun tog sig om sin mave og krammede den "Ahh. undskyld. Har vidst glemt at havde mad med" mumlede hun og bukkede hoved, så man ikke kunne se hendes rødefarve på kinderne. Hun tog forsigtig hendes briller og tog dem på, stadig uden at se op. Hun trak vejret dybt og så endeligt op. Hun smilede lidt og fik fremsagt en "Tak" meget lavt. Hun rejste sig op og gik i gang med at fejre, imens tankerne kørte rundt i hende.

Jake kiggede stille på hende, han lagde hovedet let på skrå. Normalt ville han nok holde sine hænder oppe, som i forsvar, men han gjorde det ikke nu. Mest fordi hun var ny, han ville ikke virke kold med det sammen. ”Okay, det helt okay,” sagde han med et skævt smil hen over læberne. Han rettede let sit hoved op igen. Han rystede sig kort, hele kroppen. Lidt ulve artig, men han var jo også varulve. Han havde ikke lige tænkte om det, han fik kort røde kinder. Han lukkede øjnene og rystede på hovedet, hvor var han lige dum. Han vidste ikke med sikkerhed om hun vidste noget om andre racer… Så det var pænt dumt, at gøre ting så hun kunne gætte det. Han kiggede ned på hende, for at se om hun havde lagt mærke til noget underlig ved ham. Han lagde med et hovedet på skrå, da hun snakkede igen. Han rynkede panden, og prøvede at få styr på hvad hun sagde. ”Ehm… Nårh okay.. Jeg mener ikke jeg har haft timer med dig i dag. Men det har vi sikkert en anden dag… Hvis du bliver her?” spurgte han stille med en tøvende undertone. Han vidste ikke helt hvordan han skulle blive rolig igen. Han var bange for at hun vidste noget hun ikke skulle, hvis hun var et menneske. Han klukkede stille, han smilte bare rolig til hende. ”Det har jeg ikke selv.. Måske lyder det lidt mærkeligt… Men… Ehm…” sagde han stille med tøvende og stille undertone. ”Vil du med ud og spise?” spurgte han stille med en tøvende. ”Så lidt. Altid en glæde at hjælpe…”

Hun smilede lidt, da hun havde vendt sig om. Men, på en eller anden side, fik hun dårlig samvigtighed. Hun kunne ikke glemme at han spurgte, om han måtte give en hånd. Hvorfor afslog hun hans hjælp.. Det var da en mærkeligt opførelsen.. Hun var færdig og fejede det op, med en fejebakke. Hun så lidt op på ham "Hmm.. Æhh.. Meget gerne, hvis det ikke gøre noget..?" spurgte hun og smilede glad og skyndte sig igen at vende om, da hun mærkede en varm følelse. Nu blev hun også inviterret, hun smid sandet ned i skraldespanden. Pludselig kom hun i tanke om noget. Hvad havde hun gang i...? Han var jo hendes bytte, hun skulle jo snyde ham. Hun prøvede at tage det med ro og så igen på ham, imens hun prøvede hendes skuespil. Nu galt det "Det var da godt at høre.. Nå, jeg er færdig" sagde hun og skulle til at gå, da hun gled. Hun blev faktisk selv overrasket, fordi hun plejer kun at glide når hun gøre det med vilje.. Men nu opdaget hun det. Vand..!? Hun så på hendes højre hånd. Den var våd *Hvorfor.. Er jeg våd...? Jeg har da ikke brudt min evne..?!* tænkte hun dumt og drejede hoved og små lo lidt "Undskyld.. Jeg gled.. Jeg er noglegange klodset" sagde hun og rejste sig op. Hun tænkte over hvorfor, hendes hånd var våd.. Måske var der fordi, hun blev glad...? På en menneskelige måde. Nej, det kan ikke passe, hun er jo ikke så sød.