Long time since (Manda)

Han smilede glad til hende, "Det er fordi jeg ved hvad Ka-san har brug for at høre!" smilede han og nussede hovedet til hende. Han lukkede øjnene, han slappede af og var tæt ved hende. Man kunne tro de var et par, men han var ligeglad. Han havde savnet Ka-san. Han ville ikk lade hende gå fra ham bare lige sådan igen. Han smilede barnligt til hende. Han satte hovedet på skrå efter noget tid og kiggede stille på hende. "Hvorfor lugter Ka-san anderledes?" spurgte han undrende.

hun så mod ham med et blidt smil og kom et lille grin da hun læst hans tanke omkring at de lingne et par.. hun lod en figner gled igennem Loup hår og så lige lidt ned i liften som kiseki lå i, han sov stadig, hun så mod Loup med et smil da han sprugte til hvorfor hun duftede anderledes "Hmm" sagde hun tænken "vel fordi jeg er mere dæmon end vampyr" sagde hun og smilede til Loup "Min Vampyr i mig er ved at dø hen, mens min dæmon bliver stærkere og stærkere, jeg var tæt på at dø, jeg kunne vælge om jeg vil dø eller lad min dæmon blive mere mig" sagde hun og pege på sig selv "forklar og mit anderledes udseende" vis du kiggede godt efter kunne du godt se Lilie så anderledes ud

Han nussede sig mere til hende og havde lukkede øjne. Hans krop slappede af ved hende, han følte sig tryg og beskyttet når hun var hos ham. han smilede lidt til hende, "Hellere være mere dæmon end at dø fra dem man elsker." sagde han og nussede hovedet til hende. Han kiggede stille ud i luften og krøllede kroppen lidt sammen. Han mærkede sin krop begyndte at ryste en smule og han gemte hovedet ind til hende.

"Ja ik" sagde hun med en blid stemmen og lagde mærke til hans rystede "er du okay" spurgte hun, der kunne være flere ting som gjorder Loup rystede og hun vidste ikke velkenden det vil være, hun lagde sit hovede mod loup som tryghed for ham og begyndte at synge Loup vuggevis... hun smilede med sit blide moder smile, som kun nu loup og kiseki kunne få..
og sluttede af med ordene "Jeg vil altid være hos dig, så glem mig aldrig min lille skat" hun lagde sin kind mod loup hår

Han rystede på hovedet da hun spurgte. Han knugede sig til hende da hun lagde hovedet på hans. Han peb lidt og gemte sig til hende. Han hørte hendes vuggevise, men rystede stadig. Han bed sig i læben, "Det... det sagde du ogs før..." mumlede han lavt og græd lidt. "Du lovede... Men du brød igen..." sagde han lavt. Han rystede lidt mere og knugede sig til hende, "Du lovede ikk at forlade mig igen...!"

"loup jeg vil altid være ved dig" hun lagde en hånd på hans hjerte "du vil altid havde min kærlighed og jeg vil altid være i dit hjerte, sangen er et sumpol på at vis du huske mig vil altid være ved dig" sagde hun og lagde en figner over han hår så den gled igennem "Jeg undskylder loup men jeg valgt ikke selv at forsvinde, " hun stoppede op og så ned på ham "Jeg nedstammer fra en familie som hunter Vampyr og de hente mig, det fandt ud af hvad var ved at ske ved min krop og lod mig overleve" sagde hun og stoppede op, hun smilede til oup "Jeg vil ikke af frivilje forlade dig" hun tog ham indtil sig

"Jeg ved godt du vil være med mig Ka-san..." sagde han stille. Han peb lidt, men stoppede hurtigt med det. "Men nogle gange har jeg bare brug for at du er der..." Han krøllede kroppen sammen og nussede hovedet til hende. Han prøvede at slappe af, men han var lidt ude af den. Han kiggede på hende, "Men... Ka-san burde have prøvet at skrive til Loup så..." sagde han stille. Han kiggede ned. "Havde brug for Ka-sans ord..." sagde han stille og tørrede øjnene lidt. "Måske er jeg bare selvisk nu... Men havde brug for bare noget..."

hun tørt hans øjne og smilede "Loup jeg vågne op fra 3 dage siden, lå i koma" sagde hun og smilede venligt til ham, hun så mod dem som gik forbi, men igen kiggede på dem som om de ikke var der, hun aede hans kind "det må du undskylde loup, skal jeg nok huske næste gang" sagde hun og smilede mod kiseki

Han kiggede stille på hende og sad stille. Han kiggede ned, "Men hvordan tog du dig så af Kiseki?" spurgte han og kiggede på ham. Han aede ham blidt på kinden med sin pegefinger. Han kiggede hen på hende igen og smilede en smule. Han nussede sig godt ind til hende igen, "ja... Ka-san skal huske Loup..." sagde han stille.

"skal jeg nok" hun nussede loup hår blidt mellem sin figner så det så ud til hun lege med det, "Gjorder jeg heller ikke " sagde hun så og man kunne se hun skamme sig lidt "Min tjener, stuepige fra da jeg var barn, gjorder det" sagde hun forklarende hun så mod himlen "Første så dræber de mig næsten, derefter redder mig og kiseki og tilsidste lad de os gå, jeg forstå virkelig ikke Zeus tanker mere" hun smilede til Loup

Han hvilede hovedet vedhende. Han kiggede stille imens hun fortalte. Han kiggede op på hende og satte hovedet på skrå. Han satte sig op og fik hende til at slippe ham. Han kiggede på hende. "Men... hvis nogen er ude på at dræbe Ka-san..." han knyttede hænderne lidt og mærkede han blev en smule vred. Han fik sine skarpe tænder, "Dræber dem..." snerrede han lidt og lukkede øjnene hårdt i. "Dræber dem. Dræber dem...! Dræber dem!"

"det hjælpe ikke sådan at dræbe dem min kære" hun aede hans kind , hun så mod himlen med rolige øjne "men forstå det , du meninger" sagde hun med et roligt blik mod loup, men øjne var utrolige kærlige, tydeligt at se hun elsker ham rigtigt meget , hun lod en figner over loup panden

Han blev lidt roligere da hun aede hans kind. Han kiggede stille på hende og nussede hovedet til hende. "Men... Ka-san..." sagde han stille. Han kiggede ned da han å hendes øjnes udtryk og bed sig i læben. Han gemte ansigtet ind til hende. Han græd en smule. Han vidste ikk hvorfor men at nogen så på ham med et lidt kærligt og moderligt udtryk så blev han ked fordi han savnede sin mor. Også selvom hun var foran ham.

Hun havde lagt Kiseki i sin barnevogn og tog Loup indtil sig med et lille kram omkring hans krop og hans armene, han kunne nu mærke hun var varmere end en vampyr, men havde en duft af vampyr dog med mere gnist i den som om hun havde stærkt dæmon gener.
Hun lagde sin kind mod hans "Ikke noget men, sådan er det bare, min kære" hun gav ham et kærligt moderligt kys på kinden og så mod himlen "Du vil altid være noget helt særligt for mig, min første født søn og derfor vil du altid havde mit støtte, kærlighed og stolthed " hun smilede til Loup med nogle rar øjne, hun vidste meget omkring ham og stadig elskede hun ham .

Han hvilede sig stille ved hende og græd stadig lidt. Han bed sig lidt i læben og krøllede kroppen sammen. han kiggede lidt tomt ud i luften og tænkte. Han knyttede hænderne lidt. Han rystede på hovedet, "hvordan kan du dog være stolt over en morder?" sagde han lavt og kiggede grædende op på hende. "Du ved at jeg har dræbt folk, skadet folk! Du ved alle de dumme ting jeg har gjort, hvordan kan du være stolt over det!?" råbte han lavt og græd mere.

hun aede hans kind blidt og lod en smil bredde sig over sit ansigt, det rar moderlige smil som han fik, kun ham og kiseki vil få.
"Der ingen som er perfekt min kære, de person som kan se dine fejl og stadig elskede dig og forstå dig, skal du holde tæt, ikke kaste væk min kære" hun lagde en hånd gled igennem hans hår og så ud i luften med blide øjne "Jeg har også dræbt og gjordet dumme og farlig ting, men betyde det at du ikke elsker mig og du ikke vil være ved min side " hun tørt loup øjne blidt, med et lommetørklæde, hun følge det ud og han kunne nu se, et stor lommetørklæde med røde roser og med en smuk syede skrift stod der Loup. "Til dig" hun lod den gled inden i hans hånden

Han kiggede stille på hende. Han kiggede ned og rystede på hovedet. "Det... Det var heller ikk det jeg mente... Jeg mente bare hvordan du kan være stolt..." sagde han lavt og kiggede på hende. Han ville vide hvad det var der kunne gøre hende stolt over ham. Han kiggede stille på det og holdt det med begge hænder da han fik det. Han smilede let og nussede hovedet til hende. "Tak..." sagde han roligt og fik armene lidt om hende. Han tænkte lidt, "Kiseki... " han drejede hovedet og kiggede mod ham. han kravlede hen og tog ham forsigtigt op. Han kravlede hen til Ka-san og lagde sig ind til hende med Kiseki. "Har savnet familie..." sagde han stille.

hun så ned mod ham da han havde hente kiseki og lagde sig til rette mod hendes med kiseki i sine armene, hun lagde armene omkring Loup og kyssede hans hår blidt, "lige meget hvad jeg vil sige, vil du bare sig, det kan man ikke være stolt af, ex. at du er dig loup og at dit hjerte er som det er og mest at jeg kunne møde dig igen, fortæller at jeg har en stærk søn" hun lagde en hånd mod KIseki hovede "Sjovt han bider ikke efter dig" hun smilede og lagde sit hovede mellem de tog drenge "Jeg elsker jer to, min sønner"

Han kiggede på hende med et stille blik. Hans udtryk endte med at blive lidt undrende, "hvordan viser det dig at jeg er stærk?" spurgte han undrende og satte hovedet på skrå. Han nussede hovedet til hende og kiggede på Kiseki. Han smilede let og grinede lidt, "Måske ved han bare at det er hans bror?" sagde han roligt og kiggede på hende. Han smilede da hun gjorde det sidste, "Vi elsker også Ka-san..." sagde han roligt og smilede.

hun vendt blikkede ned på manda og smilede "Vis der noglesinde sker mig noget igen Loup, lov mig du vil passe på kiseki" sagde hun med en varm tone og med stor kærlighed til dem begge to . hun kramme Manda indtil sin krop og hviskede ham i øret "Kiseki er ikke helt normal" sagde hun og smilede blidt til dem .

Han kiggede stille på hende og rystede lidt på hovedet, "Ne-nej...! Der må ikk ske Ka-san noget!" sagde han stille og peb lavt. Han knugede sig lidt til hende uden at mase Kiseki. "Kan ikk klare at miste Ka-san igen...!" sagde han og kiggede grædende på hende. "Kiseki har mindst lige så meget brug for Ka-san som Loup har!" Han kiggede ned på Kiseki, det var ikk en overraskelse for ham at Kiseki ikk var, men det var ikk det vigtigste.

hun lagde en hånd gled over hans hår og hviskede så i hans øre "Så lover jeg at altid være i nærheden af jer, vis der sker mig noget " sagde hun og tog en halskæde op af lomme, der var en sten i den, som var helt gennemsigtigt, hun lagde den i loup hånd "Bære den, så vil jeg altid beskytte dig" sagde hun og kyssede hans panden blidt.
hun lagde en som ligne Loup ny halskæde omkring Kiseki hals "og det samme her" hun kysse også Kiseki Panden og man kunne nu se, hun bære en selv, "Jeres Sten vil lyse op, vis en af de andre bære af denne halskæde er i fare eller har bruge for hjælp" hun lagde en hånd mod Loup kind

Han kiggede stille på hende, "men hun skal ikk være der sådan jeg ikk kan se hende..." sagde han stille og kiggede ned. Han kiggede undrende på halskæden og derefter op på hende. Han sad stille og så hende give Kiseki en magen til og lagde så mærke til hun også havde en. Han kiggede på Kiseki og derefter hende, "men Kiseki har ikk en chance for at hjælpe eller forsvare!" sagde han og gav Kiseki et klem. Han kiggede stille, "Men hvis du er i fare? Kan jeg så ikk hjælpe?" han var forvirret til det yderste

hun smilede til Manda "Jeg giver Kiseki en så vil begge kan beskytte ham, vis han er i fare vi dine lyse Lilla og vis du er i fare vil din lyse rød, nem at forstå ik" hun smilede og lagde en hånd nussede Manda hår blidt. hun trækkede ham indtil sig og hviskede i hans øre "Og vis jeg er lyser den Hvid" sagde hun til hans svar, at han godt måtte beskytte hende vis han ønskede det.
hun så mod himlen "Jeg vil stadig kunne ses min kære, så bare rolige, vil altid være omkring dig og Kiseki"

Han kiggede stille på hende og lod hende forklarer det hele. Han nikkede lidt og blev siddende med ham, han kravlede hen med Kiseki så han kunne ligge mere behageligt i sin seng. Han kravlede hen til Ka-san igen og hvilede sig ind til hende. "Men... Jeg vil bare gerne have du er der..." sagde han stille og kiggede på hende. "Jeg har mistet dig 4 gange... Tving mig ikk til at få en 5. gang..." sagde han stille og kiggede ned. Han krøllede kroppen sammen, "Kan ikk klare det..."