Long time since (Manda)

hun så mod ham og smilede med blide øjne og små grinede "jeg sagde lige jeg ikke vil forlade dig igen, men vil være i en anden form" sagde hun med rolige øjne, hun så mod ham og lagde armene godt omkring ham "Du opdager nok hurtigt jeg er der" hun små grinede og lagde sit hovede mod hans skulder.
sønnen fra sit tidligere liv, men stadig så elskede hun ham højere end noget andet, hendes sjæle var den sammen og hendes følelser os, hun smilede "Kig efter denne halsklæde " hun pege mod sin og smilede

Han kiggede stille på hende, "men... Vil have det er Ka-san, ikk en anden form af Ka-san..." sagde han stille og kiggede ned. han bed sig lidt i læben og tænkte stille. Han knugede sig lidt til hende, "Men... Hvad hvis jeg ikk gør..." sagde han stille og kiggede op på hende. Han aede hendes hoved lidt og kiggede tomt ud i luften. Han kiggede på hendes halskæde, "Men..." han tænkte lidt. "Vil du altid have den på?" spurgte han og satte hovedet på skrå.

"Ja vil altid havde den på min kære" sagde hun og smilede blidt til ham med et rolige blik, hun vidste at der vil ske noget, men hvad vidste hun ikke .
hun vil være på den sikker side og beskytte sine mest kæreste i verden, lige meget om hun så lavede en forbandelse over sig selv eller hvad man nu kaldt det. hun smilede "Men lige nu er jeg her, så hvad har du lyst til at lave, jeg giver" sagde hun og smilede til ham

Han kiggede stille på hende og knugede sig til hende. Hans krop rystede en smule og han kiggede tomt ud i luften. Han kunne ikk holde tanken ud. Han kiggede stille ud i luften og måtte tænke lidt over det hele. Han svarede hende ikk på hendes spørgsmål, hans tanker var optaget af noget helt andet end lige hvad der skulle laves. Han gav hende et klam, "Ka-san må ikk forlade mig..." peb han lavt.

hun lagde en hånd gennem Loup hår og smilede blidt til ham "Jeg lover jeg bliver ved jer, så Loup hvad med at flytte hjem til mig og Kiseki" hun smilede blidt og lod en hånd glide ned over hans kind.
hun trækkede ham indtil sin varm krop med et blidt blik "Jeg vil altid være ved jeres side, lige meget hvad, så vil jeg altid beskytte jer og passe på jer" hun begyndte stille at nynnede Manda vuggevise, hun havde en beghagelig stemmen som kunne berolige Loup på ingen tid, eller sådan var det normalt og denne sand hjælp utrolig meget, hun kaldt den endda Loup Vuggevis,

Han kiggede stille på hende. Han bed sig lidt i læben og kiggede ned. Han nussede hovedet til hende, "jeg ved ikk..." sagde han stille. "Det er ikk fordi jeg ikk vil... Men jeg bor ved min kæreste... Men vi ser knap hinanden mere..." sukkede han lavt opgivende. Han kiggede op på hende, "Jeg vil gerne, men jeg ved ikk hvad jeg skal gøre..."
Han nussede sig til hende og smilede let. Han fik armene om hende og lukkede blidt sine øjne. "Det er rart at høre..." sagde han roligt og tænkte lidt. Han kiggede op og derefter ned igen. Han smilede behageligt og slappede hurtigt af ved hende mens hun nynnede hans vuggevise. Han lukkede øjnene.

hun svarede ham inden hun begge at nynnede hans vuggevis, "Loup jeg er din mor, du kan altid bo ved mig, men vil ikke tag dine beslutninger, valgt er op til dig" hun nussede hans hår blidt mens hun lagde hans hovede på sin lår, "Jeg vil altid være der, vis du har brug for mig" hun pegede mod hans nye halskæde som han bære, den sten var lilla og Lilie bære en som ligne bare hvid og Kiseki en som bære var Blå, "vis du behøver mig, så kalde. " hun kyssede hans panden og begyndte at nynnede hans vuggevis efter lidt tid sætte hun sin ord på sangen, den velkendt vuggevis som han havde hørte som barn

Han blev stille liggende ved hende og kiggede tomt ud i luften. Han tænkte lidt over det, det var ikk noget han skulle skynde sig med, men det var jo noget at tænke over. Han sukkede lavt og lagde sig til rette med hovedet på hendes skød. Han kiggede op på hende og derefter på sin halskæde. Han sukkede lavt og fik hånden om den. Han kiggede på hende, "Ka-san..." mumlede han stille da hun begyndte på at synge. Han nussede hovedet til hende, "Loup vil bo hos Ka-san..." sagde han stille og gav halskæden et klem.

Da han lagde sin hånd omkring sin halskæde og sagde hendes navn eller tænkt på hende, kunne man se hendes halskæde svagt lyst, hun smilede blidt og ikke hurtigt efter stoppede hun med at syngende og vendt blikkede ned på Loup "Ja... Loup" sagde hun med en kærlig tone, hun nussede hans hår blidt, hun vil havde han selv valgt i sit tempo og ikke gjorder det få hurtigt. hun stoppede kort sin hånd på hans hår da han sagde han vil bo ved hende, hun smilede derefter
"Er du sikker, du må godt og det glæde mig du vil, men hvad med din kæreste kære" sagde hun og nussede blidt hans hår igen

Han kiggede stille og undrende på hendes halskæde men blev liggende. Han smilede let til hende og nussede hovedet til hende. Han sukkede lavt og kiggede ned da hun spurgte, "Jeg gider ikk rigtig..." sagde han stille. "Vi er aldrig sammen og har ikk talt sammen i flere måneder, så jeg gider ikk rigtig... Desuden er jeg der sjældent fordi vi aldrig laver noget sammen." sagde han opgivende og blev liggende. Han kiggede på hende med et let smil.

"Okay " sagde hun og sætte Loup op "Jeg vil ikke spørger for meget indtil noget som gøre der trist" hun kyssede hans panden og gik hen til barnevogne som Kiseki lå i.
"Lad mig vis dem dit nye hjem så Loup" hun smilede blidt i sollyset, der sket ingenting, hun kunne nemlig ståle sollys, ikke særlig normalt, men hendes dæmon form gjorder hun kunne "Nåh ja, Du skal vide at Kiseki har en sygdom, Gøre han ældres hurtigere, som om 2 år vil han nok ligne end på 15-16" hun smilede bære blidt og gav loup en hånd så han kunne komme op og stå igen

Han satte sig stille op og blev siddende. Han kiggede stille og nikkede før han rejste sig sammen med hende. Det gav et lille sæt i ham da hun sagde det. Han kiggede stille på hende, "men... Men så dør han jo før mig..." sagde han stille og kiggede ned. Han bed sig i læben, "Han bliver jo gammel alt for hurtigt...!"

Hun smilede blidt foran ham og grinede , mens en figner kørte før hendes ansigt "Glemmer du han er vampyr, min kære" hun smilede blidt og begyndte at skubbe barnevogne, "Hans vampyr gener gøre han ikke bliver ældre udseende omkring de 17 år, så han klar det nok" hun smilede blidt til Loup "Han vil altid være ynder end dig" hun lagde en hånd mod Loup ansigt , hun var på vej mod udgangen af parken, hun nyde den blide sol mod sin hud, det havde hun savnet.
hun drejede af til venstre mod stranden

Han kiggede stille. Han bed sig i læben og kløede sin nakke. "Men... Men han er jo en blandings race siden du er dæmon og det er Zankuji ogs..." sagde han stille. Han tog stille fat i hendes hånd da han gerne ville have fat i hende og føle hun ar nær. Han kiggede på hende og smilede let akavet. Han kiggede ned på Kiseki og lagde hånden ved ham, han tog blidt fat ved hans lille hånd. "Men hvis du forsvinder... Skulle zankuji så ikk passe ham i stedet for mig?" spurgte han stille og kiggede på hende.