Afsted til vands og til frankrig(Ahngel=Privat)

T / 04:31

S / havnen

O / Masser af folk der ved at læsse det store skib

V / meget søvenligt og månen er stadig fremme og vejret er dejlig vamrt nu

Udseende / mørke blå skinnyjeans stramme revet bukser(Lidt revet), Stram tshirt(lang mørkegrå)
Håret langt bølgende sat op i hestehale med en hårtot ned i siden ved ansigtet



Veronica var på vej ned til havnen i det nye tøj hun havde nået at tag hjem og tag på efter som hun boede ikke særlig langt væk fra den østrige del af Di morga. Hun smilede elegant og tog fat i en mand inden hun kom ned til havnen og sugede stille af ham men var nød til at slippe ham fordi der kom mennesker der ville ha opdaget hende ellers. Hun så ondt på dem i det hun skjulte sig for ikke at blive opdaget og tørte sin mund stille med hånden og dyppede den i vandet bagved sig og lavede en lille knurre lyd i det hun ikke havde fået nok blod til at styrke sig og sin tørst... båden ville gå kl 05:00 og hun var allerede lidt sent på den, så hun satte farten op i det hun kunne se båden hvor hun skulle mødes med Ahngel

Tøj: Sort skjorte, sorte bukser og en lang gotisk frakke med en sølvkæde hændende om siden. Punkish, men gotisk.

Ahngel stod ved kajen. Han havde ikke ventet længe. Kun i få minutter. Hans marmorhvide hånd strejfede hans mundvige for det mørkerøde blod han havde taget fra en for blot 4 minutter siden. Trods hans glimrende udholdenhed, måtte han også have noget at køre på i den tid det ville tage at sejle. Han havde billetter til skibet på sig og en lille seddel med kahyt numre, samt kvittering for hans bagage.. han håbede de passede godt på rejsekisten.. man ved jo aldrig om den ville blive nødvændig. Han så kort imod horisonten. Kun 2 timer til daggry alligevel? En skam at natten var så kort.

Veronica kom stille gående mod ham i det hun ikke ville betale men havde overfaldt en passager med en smuk lang sølv farvede kongelig agtig jakke/kappe og havde taget noget tøj med i en rygsæk, efter alt den tid hun havde levet i Di morga for sig selv havde hun dog lært at tjene til hjem og alt andet men hun brugte det sjældent. hun smilede da hun så Ahngel og løb hen til ham i normal tempo og sagde glad"Ahngel rart at se dig igen" hun tjekkede på mandens billet med et smil og der stod intet køn bare at hun havde betalt. hun så stille på ham og anede ikke hvor hun mund skulle sove men det var hun os lidt ligeglad med. Hun så stille mod det store skib og gik stille ombord i det hun så mod Ahngel med et smil

Ahngel nikkede imødekommende til hende. "Bonjour." sagde han og vendte fronten imod passagersbroen til skibets indgang. "Har du fået ædt nok til turen?" sagde han og vendte de røde øjne imod hende igen med et roligt udtryk. Han havde ihvertfald, men havde alligevel sparet lidt, da han så frem til at gensmage det fransk cuisine.. Han elskede frankrig og alt det havde at tilbyde. Havde han været kar over det inden han meldte sig ind i organisationen havde han aldrig forladt landet for noget. Han smilte kort for sig selv. Pokker tage dem.. Croix 4.
Han viste sin billet til vagten foran broen idet vagten nikkede og kiggede derefter på Veronica med et ventende smil. Ahngel smilede ikke igen til vagten. Han vidste det var et falskt smil, så han ville ikke bruge energi derpå. Hellere drikke fra en skibsrotte.

Veronica så stille mod ham og med et falsk smil og en meget stor løgn agde hun med lidt urøo i stemmen men ikke nok til at han kunne høre det"Ja det har jeg og det var endelig dejligt at få stillet sin sult efter så lang tid uden noget ovenligt at spise" hun så væk fra hans blik i det han måske ville kunne se direkte igennem løgnen at hendes krop og tænder hungrede efter en ny hals og det saftige blod strømmende igennem sig... hun sukkede lidt i det hun så på sit nummer og gik neden under og fandt sin kahyt med et smil og gik stille der ind og så at hendes bagage allerede lå der og den smukke redte seng..

Ahngel gik ligeså ind. Hans kahyt var lige ved siden af. Han syntes det lignede noget fra et hospital eller et vandrehjem. Rene hvide linjer og små kvadratiske billeder med abstrakt kunst fra en eller anden ukendt maler. Ahngel kiggede ned på sin rejse kuffert i en tid. Han gad dog ikke pakke ud. Ud over det ekstra tøj deri var han egentlig ligeglad med resten af kuffertens indhold. Det var ren skjalkeskjul.. så meget for at virke menneskellig, selvom at folk tænkte det stik modsatte hvis de endelig så ham i øjnene.. og overlevede. Han gik ud på gangen igen og kiggede ud af et af de kvadratiske vinduer.. Også rent og moderne. Ahngel brød sig ikke meget om det børstede stål og de rene metalliske linjer. Det lignede falskt sølv efter hans mening.. og sølv skulle ikke bruges så rastløst.

Veronica sukkede i det hun så ud af kahyt vinduet og tænkte til sig selv mens hun stille prikkede fingeren ned mod bordet i alt sin paniskhed*Hvad nu vis jeg ikke kan holde det ud disse dage min træng bliver større og større og jeg må bare ha blod jeg fik slet ikke nok og jeg løg for Ahngel den overordnet fordi det ikke var tid nok til at samle nyt blod....* hun sukkede i det hun pakkede lidt tøj ud og hang det ind i skabene der var langs de tynde vægge og så mod sin dør

Ahngel stod nu i dørkarmen indtil hendes kahyt. Han betragtede hende roligt. Mærkede de følelser der omgav hende og det fik ham til at smile dystert. "Jeg har drukket nok." sagde han og forsvandt fra dørkarmen og ud på gangen igen. "Hvis det går for vidt kan du bare drikke af mig." sagde han så og kiggede igen på havets horisont ud af vinduet. Stedet begyndte at gynge lidt da hornet tuede og skibet løsnede sig fra havnen. Ahngel kiggede på den lille oplyste havn med et stille udtryk. Ikke læseligt overhovedet..

Veronica sukkede og sagde"nej jeg .... jeg overlever jeg kan sagtens holde mig de dage her ude på vandet uden nogen som helst slags ..... slags blod ahngel" hun sukkede stille i det hun lukkede døren efter ham og ville helst ikke se solen stå op i det hun var træt af natur efter som hun ikke havde lukket et øje i flere måneder og mere i nu mindes hun os om den gang hun faktisk kunne falde helt i søvn nu var det bare sådan en smålig rævesøvn vær gang, der gik nogen få timer i det hun havde lagt sig i hotpants og bh i sengen men mærkeligt nok svedte hun.... blodtrængen fik hendes hud til at blive unaturlig bleg som en albino og hendes øjne lyste ´rødt... hun fik hugtænder frem og tog sig for munden i det hun følte en bræk fornemmelse og tørhed i mundvigen... men hun nægtede at suge fra Ahngel eller nogen andre

Ahngel gik ind i sin kahyt og trak jakken af og derefter sin sorte skjorte. Han beholdt dog bukserne på, men stod nu i bar overkrop. Han så ind i det aflange spejl i værelset.. kiggede på sin arrede overkrop og på det ar over hjertet der lignede et kort. Han betragtede det i et par minutter inden han rullede gardinet for og lagde sig ligeså ned på sengen. Dog uden dyne. Det gjorde ham ingen forskel. Han havde ikke kunnet mærke varme og kulde i mange mange år.. de fandtes ikke for ham længere. det var bare begreber.. Urørlige som eventyrbøgernes billeder og uvirkelige som en solpogang for ham. Det var mange år siden han ligeså havde set sådan en.. Mere tækte han nu ikke før han lukkede øjnene og lod den sølvhvide hud omkredse de røde øjne med de sorte øjenvipper.
Godmorgen..

//Er vild med Blood+(Dit avata)//


Veronica tog sig til hovedet og kunne mærke hvordan hele hendes krop blev langsom mere kold i det og sveden dryppede stille fra hendes pande og hendes krop skrig efter blod i sig... hun bed sig hårdt i underlæben og det resterende blod hun havde i sig ville løbe ud fra sig vis det var for at hun ikke kunne bløde.... hun så med åbne øjne og mund mod loftet i sin kahyt i det hun rejste sig op og nærmest kraglede hen mod døren helt i trance og de lysende røde øjne gjorde at hun så vandvittig ud.. hun strakte hånden mod døren i det hele hendes verden var ved at sortnes for hende...

//Tjark xD//

Ahngel åbnede de røde øjne endnu engang da han hørte hende rumstere derinde. Han sukkede dybte og så op i loftet med et tænkende blik. Det havde ikke overrasket ham. Godt han havde gemt nogle af de flasker med blodrodsekstrat. Han satte sig på sengekanten og kiggede ned på gulvet, hvor der nu var en hvis lysplet fra gardinet sprække. Solen var ved at stå op. Ikke det fedeste tidspunkt at være vågen på. Han sad i en tid og lyttede inden han rakte ud efter gardinet og trækkede det mere til inden han vendte blikket imod sin dør. Der ville være åbne vinduer derude. Han ville ikke kunne når at trække dem fra..

Kajika havde trukket fra for længst i det hun faldt om på gulvet helt væk.... hun havde ikke regnet med at ville besvime fra den store blod mangel eller nærmest være døden nær i det hun ikke havde fået ovenlig blod og hun havde altid været meget afhængig af blod for at overleve især fordi hun brugte så utrolig mange kræfter for ikke at komme forsent, fordi hendes kræfter kunne hun kun bruge ultimativ styrke ved vis hun var fuldt mæt i det, hun ville få brug for blod senere vis hun brugte for mange kræfter... Hun vågnede efter noget tid og så sig stille rundt om i det hun hostede og tog sig til halsen og kunne mærke dens tørhed... og trængen i maven til at få blod.... frisk løbende varm blod

Ahngel rejste sig fra sengekanten og gik hen til døren. Hvis han var hurtig ville han nok ikke brænde så meget, men så skulle han sandelig også være hurtig. Det var bedre end at hun skulle ud og slå ihjel på skibet. Han havde ikke brug for at blive fanget af hundredevis af mennesker.. det ville blive farligt. ikke blot for embedet, men også for organisationen. Det var ricikapelt nok for dem at tage en vampyr til sig. Ahngel åbnede håndtaget og slog døren åben, stadig beskyttet af væggen. *Un.. deux... trois!*
Der gik kun et milisekund inden han åbnede døren indtil hende og stod der nu. Få steder.. meget få steder havde han fået en sort nuance på sin hud, men det healede sig allerede. Han twitchede kort med de ene øje. Det gjorde ondt. "Veronica.." sagde han og satte sig på hug hos hende. Han rystede opgivende på hovedet og støttede hendes ryg.

Veronica kiggede stille op i det hun så Ahngel foran hende og sukkede dybt i det hendes øjne lyste helt lyse røde nu og i det han ville støtte hendes ryg tog hun fat i ham hårdt og smed ham ned på gulvet og åbnede sin mund stort og de lange hugtænder viste sig skræmmende selv over for en vampyr men dog ville Ahngel nok ikke blive bange. hun så på ham og bed hårdt fat i hans hals i det hun holdte ham nede med de sidste kræfter hun havde hvilket slet ikke var stærk nok... hun begyndte at suge fra ham i det hun fik normal øjenfarve da hun smagte blodet så hun på ham og slap med det samme selv om hun måske kun havde fået en lille dråbe fra ham var det nok til at sætte skræk i hende.... Vampyr... blod var det lige hun havde suget..... hun kraglede stille bagud og hun var ved at miste besindelsen fordi hun var så sulten men hun turde ikke drikke fra ham

Ahngel havde ikke gjort noget for at stoppe hende. Tværdigmod havde det været hans hensigt. Han satte sig stille op og kiggede på hende. Blodet løb ned af hans hals, men han lod ikke til at have ondt af det. Han skævede kort til det. Det havde en underlig farve. Ikke bare rød, men nærmest så det havde en glød eller lignende. Han kiggede undrende derpå inden han så hen på hende igen. "Veronica.. nu går der jo blod til spilde." sagde han og betragtede hende.. "Hellere i din mund end på det hvide tæppe." sagde han så og betragtede hende endnu roligt. Et smil kom frem. Ikke dystert. Ikke ondt, men rent faktisk venligt og afklaret.. som et glassmil.
"Hvis jeg ikke ville lade dig drikke, havde jeg ikke tilbudt det til at starte med.. det håber jeg da at du er klar over."

Veronica så på ham og sagde stille og skræmt"jeg har aldrig.... aldrig smagt vampyr blod og jeg slet slet ikke værdig nok til at drikke fra dig af Ahngel" hun så stille ned i jorden men kunne mærke hendes hals stramme og hvordan hun ville lide vis hun ikke tog chancen nu så det gjorde hun... Veronica nærmede sig stille hans hals på alle fire og fik ham til at lægge sig ned i det hun slikkede ham langs op af halsen og blidt satte tænderne i hans hals igen og sugede til sig langsomt og blidt

Ahngel lod hende gøre det. Han kiggede stille med et tænkende blik op i loftet. Han smilte kort for sig selv. Han havde aldrig troet at folk ville få den slags ærefrygt overfor ham.. der kan man se. Han lignede åbentbart sin far mere end han troede.. det burde egentlig også være logisk nok. De var jo mere eller mindre den samme person.
Han mærkede hende stille drikke fra sig.. Hans blod. Det gjorde ikke ondt. Det havde aldrig gjort ondt. Overfor bid var han næsten følelsesløs.

Veronica nød det i fulde drag det rene vampyr blod den dejlige smag og så var det Ahngel hun drak af selveste Ahngel... hun rødmede let i det hun stille tog fat om hans ene skuldre og lå halvt over ham og lod blidt en hånd kørte gennem hans lange sorte hår i det hun fik ham til stille at trække sit hoved mere til siden og stramme halsen mere i det hun sugede lidt hårde og bed noget hårdere nu men kunne dog mærke på sig selv hun snart måtte stoppe men hun ville ikke hans dejlige blod det var så godt... hun slikkede ham blidt over bid såret i det der løb lidt blod ned af det og sugede igen men efter få sekunder stoppede hun og så på ham med blod om munden og så elegant og meget morderisk agtig ud

Ahngel satte sig op da hun var færdig og kiggede lidt på hende. Han nikkede som om det var det mest normale i hele verdenen. "Fuldblod kan man køre i lang tid på." sagde han påpegende til hende hvorefter han satte sin hånd på såret og lod det hele med et køligt skær. Vævet voksede sammen igen som var det ædderkoppespind og huden fik igen en intakt farve. Sølvskåret marmorhvid. Som var han en beklædt statue med langt sort hår. Trods hans kulde i huden var hans blod ikke koldt.

veronica rødmede let i det hun betragtede Ahngel stille og sagde med små ord på læben som om hun var bevet straffet eller var død bange for Ahngel"Hmm ja..... men... men?? Ahngel jeg undskyld jeg ikke nået at få noget blod men nogen forstyrrede mig i at få noget ovenligt blod" hun så flovt væk fra hans blik og prøvede at gemme den store skam i hun faktisk måtte bide ham som om det ikke var hendes natur

Ahngel lagde blikket på hende med et undrende udtryk. Han lagde dertil hovedet lidt på skrå. "Du blev forhindret.. derfor.. ikke din skyld." sagde han og trak på skuldrene inden han støttede sin hvide hånd imod gulvet og rejste sig op og fjernede en sort hårtot foran det marmorhvide ansigt. Han betragtede hende lidt. Han hævede et øjenbryn. "Hvad er der i vejen?" sagde han så med et kort suk. "De fleste opfører sig anderledes ved at må drikke af mig." sagde han så og lagde hovedet på skrå. Egentlig var det rart at blive behandlet anderledes end på palæet..

Veronica sukkede dybt og rejste sig os op i det hun støttede sig blidt op mod skabs døren og så på ham med de mørke røde øjne nu og tørte sig om munden og lukkede blidt øjnene og sagde"det... det intet Ahngel.... jeg klare mig?" hun ville så gerne fortælle ham at hun også ville gi sit blod som donation til ham vis han manglede noget... men hun turde ikke hun var jo kun kongelig og intet andet en fransk vampyr men stadig gjorde hendes kongelig arv og blod ingen forskel fra andre udsøgte piger så vel som engle eller aspara eller der i mennesker... hun betragtede ham stille med det ene øje åben og fik et lille falsk smil frem

Ahngel betragtede hende med et roligt smil og gik derefter hen imod døren. "Jamen så ses vi i nat. Bonnenuit mademoiselle." sagde han og forsvandt ud derfra, ligeså hurtigt som han var kommet derind. Han lagde sig igen på sengen og kiggede op i loftet. han sukkede kort og begyndte at nynne en anderledes hvislende melodi.
Tune De ange.. det var hvad han kaldte den.. dengang han for mange år komponerede den for at mindes ved dem.. hans engle.

Veronica lagde sig stille hen i sin seng og sukkede i det hun legede med en hårtot ved at tag om den med 2 af sine finger og langsomt køre op af den også lade den falde over ansigtet i det hun ikke vidste hvad hun skulle gør fik hun et lidt ondt smil i det hun tog noget op fra sin taske og listede ind på badeværelset og begav sig til at låse døren efter sig og lave noget meget hemmeligt