Afsted til vands og til frankrig(Ahngel=Privat)

//Næste morgen?//

//øhm nat^^ hehe.//

//ja ^^ //

Ahngel slog øjnene op da månen endelig kom op og hænge på himlen. Han satte sig op og så lidt ud igennem rummet inden han rejste sig og kiggede sig i spejlet igen. Så på arrene på den sølvhvide hud. Han sukkede kort og fandt en ren skjorte frem og hev den over hovedet. En hvid skjorte, der stod i kontrast til de sorte bukser og hans lange sorte hår. Han gik kort ud på badeværelset for at lade lidt vand strømme til hovedet. Igen så han sig i spejlet. Direkte i øjnene med et blik som om han sagde du-blinker-først!

Veroica lå i sengen og så på sit sortbrune hår nu det var ikke mere den røde farve hun var født med men hun så mere mystisk og elegant ud nu end hun nogen sinde havde set ud og det måtte vel være et plus for hendes vampyragtige hed... hun tog stille nogen bukser på og en trøje i det hun ikke ville vække opmærksomhed med sine former eller kvindelige dele men mente at vis man skulle vælge en virkelig sjælpartner eller ven for livet burde man sætte indre foran ydre

Ahngel slap endelig sit eget blik og åbnede for medicinskabet bag spejlet. Kiggede på alle pillerne. Smertestillende.. søsyge.. høfeber.. allergi... kløende... sovepiller. Et helt lille apothek i et skab. Et paredis for byens junkier. Ahngel lukkede skabet igen inden han gik ind på værelset igen, slog gardinerne fra og gik ud på gangen og låste døren. Han stod lidt derude i stilheden og vendte sig imod det måneoplyste vindue med et tavst udtryk.

Veronica kom stille ud fra sin kahyt uden at ha opdagede ham låste hun døren og vendte sig om og gav et overraskende skrig fra sig i det hun ikke havde opdaget ham at han stod direkte bagved hende de havde jo værelse direkte ved siden af hinanden men havde dog ikke tænk på at skulle møde ham... hun strøg sit lange sort/brune hår til siden og rødmede let i det hun nejede og sagde"godaften Monseiur"

Ahngels øjnes pupiller insnævrede sig kattelignende og gik fra rød til en ilter orange over hendes skrig. Hans krop lod dog ikke til at reagere. Han sukkede idet hans øjne fik formalt udseende igen. "Bonjour." sagde han og kløede sig kort i nakken. Han så ud igen. De var ikke langt fra nices kyst åbentbart.. de ville vel være fremme i løbet af dagen.

Veronica sukkede stille over sådan at ha forskrækket ham og sagde"øøøhmm undskyld jeg forskrækkede dem monseiur" hun så stille væk fra ham i det hun gik stille ned af gangen og strøg sit hår til siden så det flagrede smukt og tænkte*Hmm han opdagede slet ikke jeg har farvet mit hår?? mærkeligt men det vel okay ...* hun ville gerne lære mere om denne ahngel men turde ej at spørge ham om hans liv eller om han var vild med en pige eller hvor han mund boede i Di morga nogen gange eller han bare boede i frankrig permanent

Ahngel lagde en hånd bag om nakken og smilede upåvirket. "Ah tænk ikke på det. Det sker jo." sagde han og kiggede lidt på hende. Han hævede kort et øjenbryn. "Jeg tror dit hår har skiftet farve." påpegede han så. Han kendte ikke meget til hårfarve og diverse.. det var ikke et særlig brugt begreb fra hvor han kom fra.

Hun vendte sig elegant om så hendes hår flagrede efter hende og så på ham med de dådyr agtige øjne og rødmede let med et fjollet smil og fniste sødt i det hun sagde"haha Ahngel jeg har farvet det så ja på en måde kan man godt sige det har skiftet farve" hun gik stille hen til ham med lange smukke skridt helt lydløs og så på ham med et skævt smil og hovedet let på skrå i det hun sagde"kan du li det??" hun satte en finger foran sine læber med et skævt smil og undrende nysgerrig mime

Ahngel nikkede. "Jeg har altid bedst kunne lide det mørke." sagde han og trak på skuldrene. "Så ja." sagde han og nikkede til hende. Han knejsede kort nakken og hævede et øjenbryn. "Måske vi skulle se hvad det her skib har at byde på?" sagde han og betragtede hende lidt, velvidend eom at der måtte være noget underholdning der, og nu da folk sov, ville det være endnu lettere tilgængeligt.

hun smilede og sagde"Tak Ahngel og ja lad os det måske har de kort spil eller noget helt andet eller tredje??" hun grinte sødt i det hun gik oven på lidt og kiggede rundt det var så smukt ude på havet når det var stille og månen lyste mod vandet og spejlede sig stille i hele havet... hun kunne ikke lade vær med at gå nærmest i trance mod kanten af skibet

Ahngel gik også lidt rundt på dækket. Han betragtede hende lidt. Hun havde vel ikke tænkt sig at hoppe i vel? Ahngel rystede på hovedet. Det ville ikke værelogisk, hvorfor skulle hun dog det. Han kiggede dog selv på havet. Han holdt meget af havet, selvom han ikke havde set meget til det. Han havde læst at kun 1 procent af havene var blvet udforsket. Det var en af de grunde han holdt af det. Det forblev et mystieum for evigt.

Veronica smilede lumsk i det hun satte sit hår op hoppede hun i havet med et plask og med armene samlet og skrækt lidt bøjede krop forover så hun sprang hoved spring... man kunne se igennem det smukke gennemsigtige vand hvordan hun under vandet lavede en bue nærmest i det hun kom op over vandet med et "Aarh!! dejligt kommer du ikke i Ahngel??" vandet var for en gang skyld meget lunt og der var ingen hajr fordi at der var delfiner neden under hende så hvor der var delfiner var der aldrig hajr.. hun grinte sødt i det hun dykkede under vandet lidt igen og kom så op og holdte tempoet med skibet


//Skal logge O.O kommer på i morgen eller senere måske :D//

Ahngel kiggede lidt overrakset over hendes spontane påfald. han gik hen til kanten og kiggede på hende med et undrende blik. Det virkede til at komme bag på ham at hun bare sådan hoppede i. Han rettede sig op. Skibet var ganskevidst på anker i øjeblikket, men at svømme? Han havde aldrig svømmet særlig meget..
Han vendte blikket og kiggede på hende igen med et tøvende udtryk.

Veronica smilede til ham da hun endelig kom op og fik sig vendt mod ham og vinkede til ham som en måde at sige han skulle springe i. hun grinte kært af ham"Ahngel??? kom nu det slet ikke farligt?? er du da bange for vand eller??" hun svømmede lidt i rundt kreds om sig selv mens hun ventede på Ahngels svar til om han havde lyst eller ikke??.. de kunne jo sagtens svømme og dykke i det de ikke behøvede luft når de dykkede og vandet var så smukt næsten som et koralræv.

Ahngel rettede sig lidt op og så sig omkring. Hvorfor egentlig ikke? Ingen her forventede ham til at være formel eller noget, men alligevel? Han så ned igen. Det mindede ham om de første år.. inden han blev til det han var.. Der svømmede han nogengange i søerne med sine bekendte.
Han smilte diskret og trak af sin jakke og hev skjorten over hovedet og lagde det på dækket. Han beholdte dog stadig bukser på, hvori der hang små sølvkæder med gotiske symboler og kors og lignende..