Bloody floor ( Åbent emne for 2 max)

T : nær midnat

S : det gamle forsknings center under jorden

V : Oven over koldt og lettere blæsende mens regnen sjasker.


Regnen udenfor tog langsomt til, mens dråberne faldt fra himlen som var det helveds ild der var steget fra underjorden og kommet op til selveste himlens guardians og havde brændt deres vinger af, som nu deres dunede fjer faldt til jorden som dråber af regn og tåre. Langsomt men dog hurtigt kunne skrig høres neden under jorden og blodet kunne duftes... samt den dejlige tykke lugt spredte sig forbi hver en gren og et træ for at slippe ud fra selveste forsknings centret underjordiske facility.
Lange smukke finger med klare lange glas skærs negle kunne ses hen af en lang blodig væk, i det neglene og fingerspidserne opsamlede den rødlige konsistens på selveste væggens lange mure og et veltilfredst smil kom over de fyldige læber, af en ung piges rosen farvede røde læber, der let var adskilt i et smil der ikke kunne tages fejl af, efter som det var hende der havde begået denne forbrydelse at samle meget fine unge mænd fra selveste en kongres fra det præstige fyldte lokale hvor advokater og demokrater havde samlet sig natten før og snakket, der efter havde hun selv været tilstede, iført en blodrød cocktail dress der sad stram på hende men ikke slutty.
Hendes stramme kjole var let revet i stykker forneden for at hun havde kunne løbe og hendes hud var endnu ikke blevet healet så tegn fra negle og bidemærker fra paniske mennesker var der spor af.
Hendes selvtilfredse smil forsvandt dog hurtigt da hun hørte skridt bagved hende og en yderst høj mand viste sig for hende. I hånden bar han en kontor lampe i slap metal og han troede det ville hjælpe at slå hende. Men da han ramte slog det hende ej omkuld, det fik blot det smukke blege ansigts form til at krakelere som sahara ørkenens tørre flader selv. Efter få sekunder og et greb om hans strube kunne man mærke de bidende hårde negle borde sig brutalt ind i selveste nakken på ham og et sprøjt af blod kom ud over hendes hænder, mens hans stemme forsvandt i et med en negl borende ind ved adams æblet på ham.
De isende kolde blå øjne blev langsomt blodrøde mens for hans sidste syn inden døden, nået han at se denne unge piges ansigt langsomt fikse sig selv som om huden var levende og nærmest klistret sig sammen igen som dej der endnu ikke var helt størknet i nu, før...
Hun åbnede sin mund og blottede de syle spidse tænder og et sidste døds skrig kom da hun bed ham direkte i strubens midte da hendes hånd slap og han ville falde til jorden.

I mellem tiden var politi oven på straks i gang med at finde personen der havde kidnappet selveste 4 magtfulde mænd, mens forsknings centrets grund lå i blod og lemlæstelser. Mange steder var der blod i forvejen som var dette her et klamt sted for undergrundens Nosferatu vampyr der var kommet til verden... Årh ja dem havde Kajika skam allerede set eller nærmere mødt en af dem, VLAD... vist den nye undersåt for Malakel, ja... at holde sig i skyggerne var altid det bedste men hvor lang tid man kunne gøre det uden at blive opdaget var mere spørgsmålet, end hvor lang tid man ville blive ved med det.
""Mmh lækkert, endelig kom der ovnlig føde til selveste Di Morga""

Han vidste egentlig ikke hvorfor han befandt sig netop dette underlige sted. En forskningsbase var ikke noget som kom ham synderligt ved og i det hele taget havde det slet ikke hans interesse hvad menneskene forskede i. dog ville det ikke undre ham hvis de arme stakler forgæves forsøgte at finde en måde hvorpå de kunne komme af med alle de dæmoner og andet ’skidt’ der havde overtaget deres verden.
Men menneskenes skrig havde vækket hans interesse. Han havde hørt deres forskræmte skrig og håbløse råb om hjælp. Han havde kunne fornemme deres frygt og lugte deres blod som gerningsmanden var begyndt at slagte sine ofre.. Han var ganske vist stadig oppe på overfladen, men væsner som han selv havde ikke svært ved at opfange lugte.. selv ikke når de kom fra under jorden..
Regnen haglede ned og hans hvide hår hang vådt ned omkring hans ansigt. De enkelte lange tynde totter klistrede til hans læder jakke og dannede små hvide bånd ned over hans ryg og bryst. Vandet dryppede fra hans sorte pandehår og fra kanterne på hans frakke og under ham blev der langsomt dannet en lille pyt af vand som langsomt blev større i takt med at regnen faldt fra himmel vævet.
Han stod foran indgangen til den underjordiske base, med begge hænderne i lommerne mens hans is-blå øjne betragtede regnen og hvordan den faldt på jorden.
Vandet var ikke just hans element.. men det kom til i samarbejde med det… Han rettede kort blikket op mod himmelen for at betragte de tunge grå skyer, for han til sidst ville sukke og begynde sin nedstigning til det der var blevet et slagterhus med lange blodige gange og lokaler… han vidste godt hvad der ventede dernede men han kunne ikke stille sin nysgerrighed tilfreds. Han greb ubevidst om den lille perlekæde han havde om håndledet og begyndte at nulre de små træperle mellem sine fingre mens han gik ind mod forskningscenterets hovedindgang.

Han skubbede til døren og gik lige ind, og i det han trådte indenfor kunne han høre sirenerne i det fjerne.. politiet var altså på vej… hmm…
Han fortsatte sin gang ind gennem gangene og betragtede ødelæggelsen med et koldt og afmålt blik.. dette havde tilsyneladende været en underholdende jagt for vedkommende… for der stank af blod over det hele.. Ikke at dette var en ubehagelig lugt men han var selv af den overbevisning at man ikke burde frådse med maden.. Han drejede om et hjørne og kom så til det sted hvor det hele var sket. Han stoppede og så sig omkring med hovedet let på skrå. Det lille sølvkors i hans ene ørering glimtede let da han vente hovedet for at se sig omkring og da fik han øje på hende.. hans øjne ramte hende i samme sekund som hun gav slip fra en mand som tilsyneladende havde prøvet at gøre modstand.
Han betragtede hende stille.. hun var ung.. eller sådan så det ud, men Razeth vidste mere end nogen anden at man aldrig bør skue en hund på hårene…
Han blev ved med at betragte hende stille. Afventende, da han ikke kunne læse om hun ville være ven, eller fjende… han var trods alt lige spadseret ind midt i hendes fest måltid..
Hans nysgerrighed blev igen vakt.. hvem var hun?